I dette afsnit gennemgås, hvorvidt der er forskel på de 12-16-åriges vægt, deres tilfredshed med deres vægt og kostvaner i skolen og mere generelt i de tre kommuner og mellem 2007 og 2009. Vi har på baggrund af 12-16-åriges BMI, inddelt dem i fire vægtkategorier: undervæg-tige, normalvægundervæg-tige, overvægtige og svært overvægtige. Der er ved kategoriseringen taget hensyn til, at vægtgrænserne er forskellige med hensyn til alder og køn. I analyserne af kost-vaner er kosten opdelt i fire grupper:
a. Kartofler samt rugbrød/grovbrød
b. Kogte, stegte eller bagte grøntsager, salat eller råkost, frugt samt juice
0,47 0,49 0,48
0,55
0,4
0,46
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6
Assens 2007
Assens 2009
Greve 2007
Greve 2009
Hjørring 2007
Hjørring 2009
c. Mælk
d. Pommes frites/chips, slik chokolade, cola, saftevand, fastfood som fx pizza og burger.
Der er for gruppe a, b og d konstrueret en skala, hvor der er tildelt værdier efter, hvor hyppigt de unge spiser de nævnte fødevarer. Hvis man spiser fx rugbrød/grovbrød flere gange om da-gen tillægges skalaen værdien 5, mens den tillægges værdien 1, hvis man spiser brød/grovbrød mindre end en gang om ugen. Når værdierne for at spise kartofler og rug-brød/grovbrød lægges sammen, opnås en skala fra 2-10, hvor fx 10 betyder, at man spiser bå-de kartofler og rugbrød/grovbrød flere gange om dagen. Værdien 2 viser, at man spiser kar-tofler og rugbrød/grovbrød mindre end en gang om ugen. Skalaen for grøntsager, salat, frugt og juice går fra 4-20, mens skalaen for mælk går fra 1-5. Skalaen for pommes frites mv. går fra 4-20, men her betyder en høj værdi, at man sjældent spiser den slags og en lav værdi, at man ofte gør. En værdi på 20 betyder fx, at man mindre end en gang om ugen spiser pommes frites, slik/chokolade, fastfood og cola/saftevand. I alle tilfælde gælder det således, at jo høje-re værdi des bedhøje-re.
Vægt og tilfredshed med vægt
I tabel 5.6 vises fordelingen af unge i Assens, Greve og Hjørring Kommuner i 2007 og 2009 efter vægtkategori. Mellem 72 og 78% af de unge er normalvægtige. Der er omkring samme andel overvægtige og svært overvægtige som undervægtige.
Tabel 5.6 Den procentvise fordeling af 12-16-årige i Assens, Greve og Hjørring Kommuner i 2007 og 2009 i procent efter deres vægtkategorier
Assens Greve Hjørring
Total
2007 2009 2007 2009 2007 2009
Undervægt 9 10 12 13 13 12 11
Normalvægt 78 78 78 77 72 76 76
Overvægt 11 10 10 9 14 11 11
Svær overvægt 2 2 1 1 2 1 2
I alt 100 100 101 100 101 100 100
Antal 436 518 405 472 433 513 2.777
p=0,374
Der er ingen forskel mellem kommunerne eller mellem 2007 og 2009 med hensyn til 12-16-åriges fordeling på undervægtige, normalvægtige og overvægtige. En regressionsanalyse af hyppigheden af overvægt viser heller ingen forskel mellem kommuner eller år.
Omkring 70% af de 12-16-årige er tilfredse med deres vægt, 26-28% vil gerne tabe sig, og 2-4% vil gerne tage på. Der er ingen signifikant forskel på 12-16-åriges fordeling på vægtkate-gorier i de tre kommuner eller på 2007 og 2009. En regressionsanalyse, hvor der bl.a. tages højde for BMI, viste ligeledes, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem kommunerne eller mellem 2007 og 2009 med hensyn til 12-16-åriges tilfredshed med deres vægt.
Kostvaner i skolen
De 12-16-åriges frokostvaner på skolerne er varierende mellem kommunerne. Specielt kost-vanerne i skolen i Hjørring Kommune er signifikant anderledes end i Assens og Greve Kom-muner (tabel 5.7 ).
Tabel 5.7 Unge i Assens, Greve og Hjørring Kommuner i 2007 og 200 procentvis fordelt efter hvor tit de spiser madpakke til frokost i skolen
Assens Greve Hjørring
Total
2007 2009 2007 2009 2007 2009
4-5 dage om ugen 55 57 54 56 45 44 52
2-3 dage om ugen 16 16 14 16 19 20 17
1 dag om ugen 6 6 8 4 8 6 6
Aldrig 23 21 25 24 29 30 25
I alt 100 100 101 100 101 100 100
Antal 434 514 406 470 429 513 2.766
p<0,0005
Der er en mindre andel 12-16-årige, der stort set hver dag spiser madpakke til frokost i Hjør-ring Kommune end i de to andre kommuner, og en større andel spiser aldrig madpakke i sko-len. Der er imidlertid ingen ændring fra 2007 til 2009, og det gælder i alle tre kommuner
En større andel 12-16-årige i Hjørring Kommune end i de øvrige to kommuner køber mad til frokost på skolen flere dage om ugen, mens en mindre andel end i de to andre kommuner aldrig køber mad på skolen (tabel 5.8 ).
Tabel 5.8 Unge i Assens, Greve og Hjørring Kommuner i 2007 og 2009 procentvis for-delt efter hvor tit de spiser mad købt på skolen til frokost i skolen
Assens Greve Hjørring
Total
2007 2009 2007 2009 2007 2009
4-5 dage om ugen 14 14 14 13 26 27 18
2-3 dage om ugen 17 15 15 13 25 24 18
1 dag om ugen 39 32 26 20 35 33 31
Aldrig 30 39 46 54 15 17 33
I alt 100 100 101 100 101 101 100
Antal 434 514 406 470 429 513 2.766
p<0,0005
I Assens og Greve Kommuner er der en stigning fra 2007 til 2009 i andelen, der aldrig køber mad på skolen. Dette synes især at hænge sammen med et fald i andelen, der angiver at købe mad på skolen en gang om ugen. Godt 3/4 af de 12-16-årige angiver, at de aldrig spiser mad fra grillbar, bager, tankstation, pizzeria eller lignende, og knap 1/5 angiver, at de gør det en gang om ugen. En meget beskeden andel gør det således flere gang om ugen, og der er ingen forskel mellem kommunerne eller mellem 2007 og 2009.
I Hjørring Kommune spiser en større andel 12-16-årige end i de to andre kommuner på restaurant eller cafe ca. en gang om ugen (tabel 5.9).
Tabel 5.9 12-16-årige i Assens, Greve og Hjørring Kommuner i 2007 og 2009 procentvis fordelt efter hvor tit de spiser mad på cafe/restaurant uden for skolen til fro-kost
Assens Greve Hjørring
Total
2007 2009 2007 2009 2007 2009
4-5 dage om ugen 1 1 1 1 1 1 1
2-3 dage om ugen 1 0 2 1 1 2 1
1 dag om ugen 5 8 7 6 11 12 8
Aldrig 93 91 90 92 88 86 90
I alt 100 100 100 100 101 101 101
Antal 434 514 406 470 429 513 2.766
p=0,002
Kostvaner generelt
Som nævnt i indledningen til dette afsnit har undersøgelsen afdækket, hvor ofte 12-16-årige i Assens, Greve og Hjørring Kommuner spiser forskellige fødevarer. Dette dækker 12-16-åriges generelle kostvaner dvs. både i skolen og uden for skolen.
Tabel 5.10 viser gennemsnittet på en skala fra 2-10 for, hvor ofte 12-16-årige spiser føde-varer i gruppen kartofler og rugbrød/grovbrød. Høj score på denne skala betyder, at dette of-te bliver spist, og lav score betyder, at detof-te sjældent bliver spist.
Tabel 5.10 Beskrivende statistik for skala for at spise kartofler og rugbrød/grovbrød
Assens Greve Hjørring
2007 2009 2007 2009 2007 2009
Gennemsnit 6,8 6,7 6,4 6,4 6,6 6,6
Median 7 7 7 7 7 7
Minimum 2 2 2 2 2 2
Maksimum 10 10 10 10 10 10
N 432 512 405 470 429 513
Det fremgår, at 12-16-årige i Greve Kommune sjældnere spiser kartofler og rugbrød/grovbrød end 16-årige i de to øvrige kommuner. Forskellen kan først og fremmest henføres til, at 12-16-årige i Greve Kommune sjældnere spiser kartofler (se bilagstabel 5.11 og 5.12).
Vi har gennemført en regression af hyppigheden af at spise kartofler og rug-brød/grovbrød for at sammenligne de tre kommuner. Resultatet er vist i figur 5.8 og bilags-tabel 5.13.
Figur 5.8 Skalaværdi for hyppigheden af at spise kartofler og rugbrød/grovbrød
Anm.: Beregnet for en dreng på 14-15 år, der bor sammen med to voksne. Han er for det meste glad for at gå i skole, han er sjældent uønsket alene, han har ikke været fraværende fra skole den seneste måned på grund af pjæk, han taler for det meste dansk derhjemme.
Det fremgår, at alene 12-16-årige i Greve Kommune i 2007 skiller sig ud ved mindre hyppigt at spise kartofler og rugbrød/grovbrød end årige i de to andre kommuner og 12-16-årige i 2009. Det betyder, at der i Greve Kommune er en stigning fra 2007 til 2009 med hen-syn til, hvor hyppigt 12-16-årige spiser kartofler og rugbrød/grovbrød. Analysen viser også, at 12-16-årige, der har deltaget i undervisning om sund mad spiser kartofler og rug-brød/grovbrød hyppigere end dem, der ikke har. Endvidere spiser 12-16-årige, der har delta-get i fælles madlavning med deres forældre og andre familier, hyppigere kartofler og rug-brød/grovbrød, end dem der ikke har.
De unge spiser kogte, stegte eller bagte grøntsager, salat eller råkost, frugt samt juice med moderat hyppighed i alle tre kommuner (se tabel 5.11), og der er ingen forskel mellem kommunerne eller mellem 2007 og 2009.
Tabel 5.11 Beskrivende statistik for skala for at spise grøntsager, salat eller råkost og frugt
Assens Greve Hjørring
2007 2009 2007 2009 2007 2009
Vi har også gennemført en regressionsanalyse af, hvor hyppigt 12-16-årige spiser grøntsager, salat, råkost og frugt og drikker juice. Denne analyse viser heller ingen forskel mellem kom-munerne eller mellem 2007 og 2009.
7,1
De 12-16-årige drikker relativt hyppigt mælk. Ifølge tabel 5.12 drikker de i gennemsnit mælk hver dag, og halvdelen drikker mælk hver dag eller flere gange om dagen. Der er i tabel-len ingen forskel mellem kommunerne eller mellem 2007 og 2009.
Tabel 5.12 Beskrivende statistik for skala for at drikke mælk
Assens Greve Hjørring
2007 2009 2007 2009 2007 2009
Vi har imidlertid gennemført en regressionsanalyse af, hvor hyppigt 12-16-årige drikker mælk, og den viser, at 12-16-årige i Assens Kommune i 2009 drikker mælk mindre hyppigt end 12-16-årige i de to andre kommuner og end 2007. Der er altså i Assens Kommune et lille fald fra 2007 til 2009 i hyppigheden af at drikke mælk (figur 5.9 og bilagstabel 5.14).
Figur 5.9 Skalaværdi for hyppigheden af at drikke mælk
Anm.: Beregnet for en dreng på 14-15 år, som for det meste taler dansk derhjemme, og som har deltaget i undervisning om sund mad.
Som det fremgår af bilagstabellen, drikker 12-16-årige, som har deltaget i undervisning om sund mad hyppigere mælk end dem, der ikke har.
Det fremgår af tabel 5.13, at den gennemsnitlige score for at spise pommes frites, slik mv.
(junkfood) er på 15,5-15,9. Det skal ses i forhold til, at den maksimale score på skalaen er 24.
Det skal bemærkes, at jo højere score des mindre hyppigt spises pommes frites, slik mv.
4,1
Tabel 5.13 Beskrivende statistik for skala for at spise junkfood
Assens Greve Hjørring
2007 2009 2007 2009 2007 2009
Vi har også her gennemført en regressions analyse af, hvor ofte 12-16-årige spiser junkfood, og resultatet af denne analyse fremgår af figur 5.10 og bilagstabel 5.15.
Figur 5.10 Skalaværdi for hyppigheden af at spise pommes frites/chips, slik/chokolade, fastfood og drikke cola/saftevand (jo højere score, des mindre hyppigt)
Anm.: Beregnet for en dreng på 14-15 år, der sjældent er uønsket alene, for det meste er glad for at gå i skole, og som har en BMI på 23.
Analysen viser, at 12-16-årige i Greve Kommune i både 2007 og 2009 samt Assens Kommune i 2007 mindst hyppigt spiser junkfood. 12-16-årige i Assens og Hjørring Kommuner i 2009 spiser hyppigst junkfood. I Greve og Hjørring Kommuner er der ingen ændring fra 2007 til 2009 med hensyn til, hvor hyppigt 12-16-årige spiser junkfood, mens hyppigheden er steget i Assens Kommune. 12-16-årige, der har deltaget i undervisning om sund mad, spiser mindre hyppigt junkfood end 12-16-årige, der ikke har deltaget.
De 12-16-årige er blevet spurgt, hvor ofte de spiser morgenmad, frokost og aftensmad.
Langt de fleste af de 12-16-årige (omkring 90%) spiser morgenmad hver dag eller flere gang om ugen, og der er ingen forskel på dette mellem kommunerne eller mellem 2007 og 2009.
Det samme gælder frokost, og i alle kommuner spiser stort set alle aftensmad hver dag eller flere gange om ugen.
15,6