Ressourcer til rådighed
I alle tre kommuner var der i både 2007 og 2008 afsat personaleressourcer og penge til sundhedsfremme og forebyggelse. Hjørring Kommune havde samlet set det største budget til formålet i 2007, men måtte, som før nævnt, foretage omfattende besparelser i slutningen af 2008. Hjørring og Greve Kommuner synes i 2007 at have haft flere personaleressourcer end Assens Kommune til at udvikle, planlægge og koordinere forebyggende og sundhedsfrem-mende indsatser. Midler, der umiddelbart er tilgængelige til at udvide aktivitetsniveauet og til at indføre indsatser i andre fagforvaltninger, synes imidlertid begrænsede i alle tre kom-muner. Der har således kun at være afsat få midler til at understøtte en proces, hvor der sø-ges udviklet sundhedsfremmende indsatser i de forskellige fagforvaltninger/afdelinger og in-stitutioner.
I alle tre kommuner har statslige tilskud været en drivkraft til at indføre en eller flere sundhedsfremmende indsatser. Det statslige tilskud nedbringer de kommunale omkostninger ved at indføre en sundhedsfremmende indsats og reducerer behovet for kommunal finansie-ring. Tilskuddet bidrager dermed til at øge den relative fordel for kommunen ved at indføre en konkret sundhedsfremmende indsats.
Koordination og rollefordeling
I såvel Assens, Greve som Hjørring Kommune var der i perioden 2007-2008 en sundhedsaf-deling eller stab med koordinerende funktioner i forhold til at udvikle en strategi for sund-hedsfremme og forebyggelse i kommunen. Denne funktion bestod i 2007 i at koordinere ud-formningen af en sundhedspolitik eller i at koordinere udud-formningen af handleplaner for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Alle tre kommuner arbejder endvidere med handleplaner på forskellige niveauer for den sundhedsfremmende indsats. Dette kan give et
ledelsesmæssigt overblik og afdække behovet for at koordinere kommunens forskellige ind-satser.
De fleste af de tre kommuners sundhedsfremmende indsatser har været gennemført i projektform, hvor der har været udpeget en ansvarlig projektleder eller tovholder med en ko-ordinerende funktion. En undtagelse er fx Sund By-butikkerne, der ikke havde projektkarak-ter. Her var der ingen daglig leder, men den formelle ledelse var placeret hos lederen af Sundhedsfremmeafdelingen. Indsatsen i Sund By-butikkerne blev koordineret på regelmæs-sige personalemøder. Behovet for koordination med eksterne samarbejdspartnere syntes så-ledes beskeden i Sund By-butikkernes aktiviteter, idet der ikke var noget fast samarbejde med andre organisationer. En anden undtagelse er rygestopkurser, som ikke har været gen-nemført i projektform, men i Greve og Hjørring Kommune indgik de i 2007 og 2008 som til-bud i et mere overordnet projekt.
I Greve Kommune blev sundhedsindsatsen i 2008 koordineret ved, at chefen for Center for Sundhed har spurgt samtlige centerchefer, hvad deres center ville bidrage med i forhold til handleplanen for sundhedspolitikken. Hvert fagområde har således bidraget med nye til-tag, som har en relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Tiltagene blev drøftet, ofte flere gange, i de forskellige relevante udvalg, inden de blev skrevet ind i handleplanen. En halvår-lig opfølgning på handleplanen skal ske ud fra en evaluering, hvorefter den endehalvår-lige afrap-portering til byrådet kan finde sted. Det er specielt for sundhedspolitikken, at der findes så konkret en handleplan.
Strukturer og initiativer til at udbrede sundhedsfremme
De tre kommuner har etableret forskellige former for netværk, som skal bidrage til at udbre-de sundhedsfremme og forebyggelse til alle kommunens fagområudbre-der.
I Assens Kommune er målsætningen for det før nævnte sundhedsnetværk at sætte sund-hedsfremme og forebyggelse på dagsordenen bredt i den kommunale organisation, og net-værkets opgave er at udvikle konkrete projekter og dermed implementere sundhedspolitikken inden for fagområderne. I 2008 blev de organisatoriske rammer i sundhedsnetværket be-skrevet, og der blev etableret en formel ledelse og styregruppe af netværket, som er forankret i flere dele af kommunens organisation. Arbejdsdelingen mellem de forskellige dele af net-værket er ligeledes beskrevet. Styre- og koordinationsgruppen er sammensat på en sådan måde, at mange dele af kommunens fagområder er repræsenteret, og netværket har forud for etableringen af dette været ude i bred høring i kommunen for at sikre en bred opbakning til netværket. Kommunens handleplaner for sundhedsfremme knytter sig ikke til de enkelte for-valtninger.
Sundhedsstabens samarbejde med de andre områder i kommunen var i 2007 endnu ikke etableret, og foregik i 2008 gennem arbejdsgruppen i sundhedsnetværket. Samarbejdet skete dog også uden om arbejdsgruppen, og samarbejdet her bestod primært i at understøtte fore-byggelsesindsatser i de andre områder.
I Greve Kommune er der valgt en anden strategi til at udbrede sundhedsfremme og viden i kommunen. Der er ikke tale om etablering af et egentlig netværk som i Assens Kommune, og udbredelsen af sundhedsfremme finder først og fremmest sted på ledelsesniveau. Desuden
forsøges det gennem kommunens aftalesystem (handleplaner) at få sundhedsfremme integre-ret i de forskellige centre og institutioners aftaler. I forbindelse med handlingsplanen for 2008 gik Center for Sundhed i dialog med de relevante centerchefer om, hvad de havde af in-put til handlingsplanen. Når tiltagene først står i handlingsplanen, forpligter fagcentrene sig til, at tiltagene bliver gennemført og evalueret. Det skal sikre en forankring af sundheds-fremme rundt omkring i kommunen. Center for Sundhed gik desuden i dialog med instituti-onslederne om, hvad de enkelte ledere og institutioner havde af ideer på sundhedsfremme-området, og som kunne komme med i deres institutionsaftale. I den forbindelse var der stort fokus på, hvordan viden kunne deles på tværs af skoler og institutioner.
På tværs af Greve Kommunes centre er der etableret et centerchefforum, hvor kommu-nens direktion mødes med centercheferne regelmæssigt. Cheferne bliver på den måde aktive i forhold til at udvikle direktionens politik, herunder strategiplanen. Kommunen har også et forum, hvor alle institutionsledere mødes, og hvorfra der kommer forslag til initiativer. Et samordningsråd omhandler al koordinering omkring børn, unge og voksne. Her sidder direk-tøren for børn og unge, direkdirek-tøren for social og sundhed samt centercheferne for sundhed, daginstitutioner, skoler og voksen/handicap. Det udgør både et netværk og et styringsorgan for områderne.
I 2008 var det interne samarbejde i Center for Sundhed blevet mere struktureret, hvor møderne i 2007 bar præg af at være mere uformelle. Dette skulle bidrage til en større viden-deling i centret. Center for Sundheds tre tilhørende institutioner (sundhedspleje, tandpleje og genoptræning) kom fra 2008 med i kommunens aftalestyringssystem, således at instituti-onerne skal lave aftaler med sundhedschefen omkring deres udviklingsinitiativer. Samarbej-det med kommunens andre fagområder bestod i 2008 blandt anSamarbej-det af et samarbejde med hjemmeplejen og tandplejen. Desuden samarbejder centret med Center for Dagtilbud, da alle institutioner skal skrive en sundhedsindsats ind i deres institutionsaftale for 2009. Center for Sundhed er i denne forbindelse med til at give inspiration og understøtte arbejdet.
I Hjørring Kommune var der i 2007 ikke etableret egentlige strukturer for, hvordan sundhedsfremme og -viden udbredes i resten af kommunen. Der har været nedsat grupper, som skulle komme med forslag til indsatser på en række forebyggelsesarenaer. I 2008 var strategien den, at kommunens øvrige forvaltninger ifølge kommunens sundhedspolitik skal have et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme. Hvert år skal der således udar-bejdes en handleplan for alle områder. Som en del af denne nye strategi skal Sundhedsområ-det være den faglige ekspertise og generator i forhold til at indgå partnerskabsaftaler med andre forvaltninger om at hjælpe dem videre eller i gang med sundhedsfremmende indsatser.
Partnerskabsaftaler med andre forvaltninger skal således tillægges mere vægt, og aftalerne kan indgås med private virksomheder som en erstatning for Center for Sunde Arbejdspladser.
Partnerskabsaftalerne baseres på, at forvaltningen eller virksomheden skal være bærere af projekterne, mens sundhedsområdet fungerer som konsulenter i en periode.
De årlige handleplaner og implementeringen af disse igangsættes i starten af 2009. I handleplanerne skal forvaltningerne skelne mellem projektrettede og strukturelle indsatser.
Strukturelle indsatser kan være forskellige politikker eller incitamentstrukturer, fx kostpoli-tik, mens projektrettede indsatser er konkrete projekter, fx projekt om overvægt på en skole.
Handleplanen vil være for både 2009/2010, således at aktiviteter kan indgå i budgetterne, hvis det ønskes. På baggrund af handleplanerne laver sundhedsområdet partnerskabsaftaler med forvaltninger eller institutioner, og i forbindelse med partnerskabsaftaler med private virksomheder er sundhedsområdet opsøgende for at indgå aftaler, primært gennem de eksi-sterende fora.
I forbindelse med sundhedspolitikken blev en tværsektoriel styregruppe nedsat, og den-ne gruppe skal fortsætte genden-nem implementeringen af sundhedspolitikken via handlepladen-ner- handleplaner-ne. Gruppen skal primært sørge for en tværgående tankegang, frem for at få ideer til indsat-sen.