Konsekvenser ved land-for-land-rapportering

skattebetalinger. I takt med, at den danske samfundsøkonomi forhåbentligt vil forbedres, vil der dog være en formodning om, at interessen for selskabers sociale ansvar vil falde, da der generelt er en tendens til mindre bekymring, når tingene kører, hvilket også falder godt i hak med det økonomiske opsving i årene 2000 til 2008 – når tiderne skifter, vil interesse-feltet ændres.

6.3. Konsekvenser ved land-for-land-rapportering og åbne skattelister

myndighe-der til regnskab, og stille spørgsmål til fordeling af skatteindtægterne fra projekterne, samt bekæmpe skattely (Ibid).

Der er yderligere uenighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt lovforslaget skal undtage multinationale selskaber fra at rapportere om deres skattebetalinger til lande med et lovforbud mod offentliggørelse af skattebetalinger. Det er dog sådan, at ingen lande i dag har et lovforbud mod, at selskaber offentliggør, hvor meget de betaler i skat til værts-landet. Et sådant smuthul i direktiverne er derfor et stort incitament for korrupte regeringer og der er ingen tvivl om, at der er nogle lande og/eller virksomheder, der vil arbejde for at indføre national lovgivning mod offentlig rapportering, inden lovforslaget vedtages. Dette var ligeledes et af argumenterne ved interviewet den 4. december 2012, hvor Sarah Kristi-ne Johansen igen fremhævede dette eksempel fra EU-KommissioKristi-nens nuværende lov-forslag:

Som forslaget er lige nu, er der desværre en undtagelse i den som ligesom gør, at hvis et land iværksætter, fremsætter en lov eller beslutter en lov om, at virksomheder ikke må rapporter på den her måde, så må virksomhederne ikke rapporter. Dvs. f.eks. An-gola er et godt eksempel på et land, der virkelig forstår og hive nogle penge ud af sel-skaber, men til gengæld ikke distribuerer videre ud til lokalbefolkningen, så der er su-per meget korruption og susu-per mange penge i det. Hvis det her forslag kommer igen-nem, som det ligger lige nu på EU-Kommissionen, jamen, så kan Angola sådan set ba-re vedtage en lov om, at det er forbudt at rapporteba-re om den slags i Angola og så er der ikke noget at gøre (Bilag B:559 – 568).

Smuthullet i lovforslaget vil betyde, at direktivernes krav om åbenhed ved skattebetalinger ikke får den tiltænkte virkning i de lande, hvor der er mest brug for det. Rådet kræver, at undtagelsen bliver tilføjet ind i direktiverne, mens Europa-Parlamentet kæmper for at luk-ke smuthullet (Johansen, 2. oktober 2012). Denne mulighed for nationale lovgivninger er ikke mulig i Dodd-Frank Act, hvor der netop er krav om, at alle projekter, der årligt betaler mere end 78.000 dollars i skat skal rapporteres. Dette gælder for alle omfattede virksom-heder uden udtagelse, og derved begrænser de muligheden for korruption (Ibid).

Skattely og illegal kapitalflugt er et international problem, der kun kan bekæmpes med internationale regler. Det er derfor helt essentielt, at EU vedtager komplet regelsæt, der harmonerer med amerikanske regler, hvilket kan øge konkurrence og samarbejder. Rådet

behandlede land-for-land-rapporterings forslag langt før, at US SEC vedtog Dodd-Frank Act og vedtagelsen presser derfor Rådet til at genoverveje vedtagelsen af CBCR (Ibid).

Det er vigtigt at nævne, at EU-Kommissionens lovforslag ikke blot har skabt uenighed, men at der også bliver skabt nogle fordele ved rapporteringsformen, når der bliver åbnet mere op for virksomhedernes aktiviteter. Hvis virksomheder aflægger regnskab for hvert enkelt land, de opererer i, vil det indebære, at alle multinationale virksomheder skal oplyse om, hvilke lande virksomheden opererer i og i hvilket navn virksomheden handler under i hvert land. Regnskabsaflæggelse land for land er således kun relevant for virksomheder, der opererer i mere end ét land, men det vil udgøre et vigtigt supplement til de oplysninger, der allerede nu bliver oplyst i de multinationale virksomheders regnskaber. Rapporteringen vil vise misforhold mellem produktion, overskud og skattebetaling.

Ud over at skabe gennemsigtighed for skattemyndighederne vil regnskabsaflæggelse land for land også være et vigtigt skridt i retningen af at afsløre korruption, fordi det bliver of-fentligt tilgængeligt, hvor mange penge virksomhederne betaler til myndighederne i natur-ressourcerige lande i form af bl.a. skatter og afgifter. Hvis myndighederne samtidig oplyser, hvad de har modtaget af skatter og afgifter fra udvindingen af naturressourcer, vil det være muligt at sammenligne de to tal og herved afsløre en eventuel forskel, der højst sandsynligt bunder i korruption, hvilket kan medføre en ulige fordeling i enkelte ressourcerige lande.

Der er ingen tvivl om, at der i mange udviklingslande er korruption i regeringerne og myn-dighedsposterne og det vil derfor være en stor opgave, der skal løses, hvis korruptionen skal til livs, hvilket også er en af de ting, som EITI lægger stor vægt på at undgå i deres første princip og det er derfor vigtigt for dem at deres medlemslande arbejder for at undgå netop korruption og ubalance mellem bæredygtig økonomi og bæredygtig udvikling (EITI, 2013a).

Der vil også være tale om visse socialøkonomiske fordele, der kan opstå med land-for-land-rapportering, da der vil være et indbygget socialt ansvar fra de implicerede virksom-heders side overfor lokalsamfundet i de lande, virksomhederne opererer i, dvs. et corporate social responsibility (CSR). Sammen med det økonomiske ansvar og et politisk engage-ment via EU-Kommissionens lovforslag, vil der kunne udvikles og dannes nye værdier for både virksomheder og lokalsamfund.

Det er dog som tidligere nævnt ikke alle aktører, der er lige begejstret for lovforslaget og den ønskede rapporteringsform. Senest i forhold til ECON, der som tidligere nævnt er en af komiteerne under Europa-Parlamentet, hvor der især bliver fokuseret på den mængde af tid og ressourcer, som virksomhederne skal bruge for at rapportere omkring deres datter-selskabers skattebetalinger.

Multinationale EU-virksomheder, der udvinder naturressourcer, kan opleve nogle udfor-dringer i forbindelse med offentliggørelsen af oplysninger i forhold til statsejede virksom-heder uden for EU, da det kan tænkes, at der ikke vil herske lige rapporteringsvilkår og dette kan påvirke deres evne til at færdiggøre eksisterende kontrakter og vinde nye kon-trakter (SEK, 2011:7). På denne måde vil der være risiko for tab af konkurrenceevne.

Såfremt CBCR bliver vedtaget som en del af det finansielle regnskab, der er underlagt re-vision, vil der også være betydelige økonomiske omkostninger til en øget revidering og det anslås, at den øgede revision vil koste virksomhederne omkring 90 mio. EUR (Ibid), hvil-ket vil være et anseligt beløb oven i de i forvejen forventede omkostningsstigninger ved indførslen af lovforslaget.

Endvidere er der en række faktorer, der særligt påvirker konkurrenceevnen for multinatio-nale EU-virksomheder inden for udvindingsindustrien, så som den eksisterende tekniske viden og effektivitet, der risikerer at blive reduceret eller gå tabt (Ibid).

I forlængelse af den internationale problemstilling vil ovenstående ligeledes påvirke ener-gisikkerheden, hvis et land som f.eks. Angola indfører regler om, at der ikke skal indberet-tes oplysninger om betalinger til myndigheder, da det vil gøre det vanskeligere for EU's udvindingsvirksomheder at operere på lokalt plan, med deraf følgende virkninger for olie- og gasforsyningerne i de lande, der er afhængige af olie- og gasforsyninger fra Angola (Ibid:8).

På internationalt plan vil problemstillingen omkring multinationale EU virksomheders rap-portering i de lande, hvor der er indført tavshedspligt om offentliggørelse af regnskabs- og skatteoplysninger, som det var tilfælde med SFL 17 stk. 1 i Danmark også udgøre en risiko.

Denne problemstilling er stadig under behandling i Kommissionen og der forventes en endelig afgørelse i foråret 2013.

Såfremt CBCR bliver vedtaget vil dette også have konsekvenser indenfor EU, da lov-forslaget også gælder for udvindingsindustrien i EU. Lovlov-forslaget kan give problemer for forholdet mellem Tyskland og Polen, da Tyskland på nuværende tidspunkt har minidrift i Polen. Som det er nu, aflægges der i Tyskland og Polen regnskab efter IFRS 8, der inde-holder segmentbetaling og derfor ikke behandler skattebetalinger land for land. CBCR vil betyde, at Polen, såfremt de ønsker det, kan finde ud af, om Tyskland betaler den korrekte skat. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan Polen vælge at stoppe deres aftale med Tyskland og indgå i et andet samarbejde. Tyskland kan på den anden side også vælge at trække sig ud af Polen pga. øgede omkostninger. Der har i Rådet været diskussioner om, hvordan rap-porteringen skal håndteres EU lande imellem, bl.a. via en ”grandfather clause” (Bilag B:590-593).

Denne klausul betyder, at lande der ikke har lovgivet sig ud af rapporteringen ved f.eks.

indførsel af, at der ikke må rapporteres offentligt, hvorledes skattebetalingerne i det pågæl-dende land fordeler sig, inden EU-Kommissionens lovforslag træder i kraft til hver en tid skal aflægge land-for-land-rapportering på projektbasis (Ibid:592 – 596). Ulempen ved denne formulering er, at lande har mulighed for at indføre en national lovgivning, så der ikke må rapporteres offentligt omkring aktiviteter i det pågældende land, såfremt lovgiv-ningen er trådt i kraft, inden EU-Kommissionens lovforslag er vedtaget og trådt i kraft, hvilket giver en skævvridning af oplysningerne, da virksomheder på dette grundlag kan vælge at rykke deres udvinding til et land som f.eks. Angola, der bl.a. indeholder olie- og minedrift, såfremt Angola vælger at indføre en national lovgivning.

Denne ulempe er undgået i Dodd-Frank Act. Spørgsmålet er derfor, om virksomheder, der bliver omfattet af EU lovforslag, også bliver omfattet af en national lovgivning, som det f.eks. er gældende med Serbanes Oxley i USA, der fastslå, at alle virksomheder, der er børsnoteret i USA, eller er datterselskaber af amerikanske virksomheder, er omfattet af Serbanes Oxley, uanset deres fysiske beliggenhed. (Heilbuth og Tjagvad, 2008:84). Det bliver derfor interessant at se, hvorvidt det endelige lovforslag kommer til at indeholde muligheden for indførsel af national lovgivning mod rapportering eller ej.