6.0 Praktisk brug af tax transparency – nu og i fremtiden
Der vil alt andet lige være nogle udfordringer ved anvendelse af tax transparency – både i forhold til EU-Kommissionens lovforslag og i henhold til de åbne skattelister i Danmark og det er derfor vigtigt, at de enkelte aktører gør sig klart, hvorledes de skal agere i forlæn-gelse af deres strategiske respons overfor de institutionelle ændringer.
I dette afsnit bliver der fokuseret på brugen af legitimitetsteorien og corporate social re-sponsibility (CSR), da disse kan være med til at give et overblik over den fremtidige proces for de implicerede virksomheder. Den anvendte teori og strategi er valgt på baggrund af deres sammenhæng med det socialøkonomiske og politiske perspektiv omkring åbenhed og gennemsigtighed ved skattebetalinger. Legitimitetsteorien er ligeledes valgt pga. sam-menhængen med interessentteorien og institutionel teori, hvor legitimitetsteorien har en højere detaljeringsgrad af den legitime proces, der sker ved en institutionel ændringsproces.
Der vil blive fokuseret på, hvorledes virksomheder, der er berørte af både EU lovforslaget og den ændrede skattelov i Danmark, skal agere, herunder hvilke konsekvenser de to lov-tekster kan forventes at have for de implicerede virksomheder og deres omverden. Afslut-ningsvis vil der være anbefalinger i forhold til de to anvendte regulative ændringer.
6.1 Legitimitetsteorien
Legitimitetsteorien er en positiv systembaseret teori, der har den sociale kontrakt som sit centrale element og en given organisation eller virksomhed må til enhver tid opretholde eller forsøge at opretholde sin legitimitet overfor det omkringliggende samfund.
En virksomhed kan opnå legitimitet ved at fortolke den socialt konstruerede kontrakt og respondere ved at tilpasse sig den eller ved at påvirke samfundets opfattelse af virksomhe-den. Organisationens legitimitet afhænger således af dennes evne til at overholde denne kontrakt og/eller organisationens evne til at manipulere, hvordan samfundet opfatter orga-nisationen. Hvis værdier, normer, holdninger og adfærd i virksomheden ikke er kongruente i forhold til samfundets, vil virksomhedens legitimitet være truet. I legitimitetsteorien er organisationens legitimitet eksistensgrundlaget for virksomheden. Det er således essentielt
i forhold til at opretholde alle de relationer, der udgør forretningsgrundlaget for virksom-heden. Netop derfor kan legitimitetsteorien anvendelse i forlængelse af institutionel teori, der bygger på, at en virksomhed ikke blot skal være effektiv for at overleve, men virksom-heden har også brug for at være legitim i det samfund, virksomvirksom-heden er funderet i (Kjær, 2006:224). Ligeledes handler legitimitet om, at ”… handlinger, mål, osv. ikke bare skal være effektive – de skal også være socialt acceptable og anerkendte” (Ibid). Legitimitetste-orien kan derfor anvendes til at se dybere og mere indgående på de sociale sammenhænge, herunder den sociale kontrakt der er til stede mellem samfundet og de virksomheder, der agerer heri.
Den ændring der ligger til grund for de nye institutionelle regulative strukturer, der betyder en ændring i samfundets normer og værdier er vedtagelsen og implementeringen af de åb-ne skattelister, samt interessenten for den globale åbenhed og efterspørgsel efter tax gover-nance, der har resulteret i EU-Kommissionens lovforslag omkring land-for-land-rapportering.
På EU-plan betyder ændringen i samfundet, at der generelt er kommet mere fokus på skat-tebetalinger og på, hvorledes virksomheder agerer socialt ansvarlig i forhold til deres om-kringliggende samfund og det er derfor vigtigt for selskaberne, at de har dette for øje, når de udøver deres aktivitet. Dette kan bl.a. opleves i England, hvor kaffekæden Starbucks har ændret deres skattebetalinger efter lobbyisme og et øget pres på kæden. Samfundets værdi-er ændrværdi-er sig ovværdi-er tid og i øjeblikket værdi-er dværdi-er stor fokus på den økonomiske del af virksom-hedernes legitimitet. Hvor der tidligere var større fokus på, at virksomhederne skabte ar-bejdspladser er der nu også et behov for at der skabes økonomisk vækst og værdi – bl.a.
igennem øgede skattebetalinger og mindre brug af skattelylande. Der skal tages ansvar: og baggrunden for EU-Kommissionens lovforslag er netop, at der kommer en øget tax trans-parency i udvindingsindustrien og med stor sandsynlighed i bank- og finansvirksomheder, da dette betyder en større åbenhed overfor samfundet. Det er til stadighed blevet vigtigere at vide, hvor pengene bliver betalt og om de bliver anvendt korrekt.
Grunden til at denne ændring i den sociale kontrakt er sket kan skyldes flere faktorer, men en af dem er den økonomiske krise, som især lande indenfor EU mærker i disse år, hvilket påvirker, at der ønskes en større gennemsigtighed i forhold til det økonomiske bidrag, som
selskaberne kommer med, da det på den måde kan sikres, at virksomhederne betaler det korrekte i skat – også i de lande med mange ressourcer.
I Danmark er den pressede økonomi også medvirkende til, at der ønskes en større gennem-sigtighed og da man fra regeringens side ønsker at aflive myter omkring manglende skatte-betalinger fra store og multinationale virksomheder, der har aktivitet i Danmark. I forlæn-gelse af dette er der også kommet en øget regulering på området, der både indeholder en strammere transfer pricing lovgivning, CSR rapportering og den samlede regulative æn-dring på skatteområdet i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 591 af 18. juni 2012, der som tidligere nævnt indeholdt flere regulative elementer i forhold til virksomheder i Dan-mark. For virksomhederne betyder f.eks. de åbne skattelister, at de skal forholde sig til samfundets øgede efterspørgsel og virksomhederne skal være i stand til at besvare og ana-lysere de ændringer og forespørgsler, der måtte komme i forbindelse med offentliggørelsen af deres skattebetalinger. Virksomhederne kan derfor vælge at være på forkant med begi-venhederne og selv komme med forklaringer på eventuelle ændringer i deres skattemæssi-ge forhold eller vente med at reaskattemæssi-gere til der rent faktisk er risiko for en konsekvens af deres ændringer. Dette kan både være i henhold til positive og negative ændringer og betyder, at virksomhederne skal vælge deres strategiske respons ud fra den strategizing, de ønsker at anvende overfor det omkringliggende samfund.
For at belyse virksomhedernes legitimitet og hvorledes virksomhederne vælger at agere i takt med de regulative ændringer, vil der i forhold til Danmark være et eksempel på skatte-betalinger fra multinationale selskaber i Danmark. En undersøgelse af multinationale sel-skabers skattebetalinger foretaget af Enhedslisten for regnskabsåret 2008/09 viser, at nogle multinationale selskaber betaler for lidt eller ingen skat i Danmark. (Multinasserne, 2010).
Figuren nedenfor viser omsætning af forskellige typer af multinationale selskaber, der blev analyseret for skattebetalinger i 2008/09.
Figur 5, Virksomheder i Danmark der ikke betalte skat i 2008/2009. Kilde: egen tilvirkning med virksomheder og økonomiske tal fra Multinasserrapporten
Figur 5 viser en oversigt over omsætningen i selskaber, der blev undersøgt. På trods af denne store omsætning oplyser selskaberne selv, at de ikke havde overskud på deres aktivi-teter i Danmark og de betalte derfor ikke selskabsskat. Ifølge rapporten har de udvalgte selskaber typisk et overskud svarende til 4-8 % af omsætningen og hvis det anslås, at de multinationale selskaber, der er blevet undersøgt reelt har et gennemsnitligt overskud sva-rende til f.eks. 6 % af omsætningen, ville det betyde, at de tilsammen har et overskud på mere end halvanden milliard kroner. Med en selskabsskatteprocent på 25 procent, vil der derfor være tale om en skattebetaling på mere end 400 millioner kroner årligt – alene for de involverede selskaber. Da undersøgelsen kun omhandler en håndfuld selskaber, er der kun tale om et lille hjørne af de anslåede tabte skatteindtægter for staten. Regeringen har dog planer om at nedsætte den danske selskabsskatteprocent med 3 procentpoint fra 25 procent til 22 procent med et procentpoint om året fra 2014 til 2016 (Beierholm, marts 2013).
Det er på baggrund af problematikken med skattebetalinger, at man i sin tid foretog en lovændring omkring transfer pricing, for at selskaberne skal oplyse om de priser, de betaler, når de handler med egne selskaber i andre lande. Åbenhed omkring skattebetalingerne vil gøre det svære for selskaberne at skjule forkert anvendte transfer pricing priser, da
virk-0!
2.000!
4.000!
6.000!
8.000!
10.000!
12.000!
14.000!
Elgiganten! Fujitsu!S! Fujitsu!TS! IBM! Kinnarps! Kraft!Foods!DK! Kuwait! Leaf!Nordic! Nestle!DK! Nordisk!Kellogs´s! Tupperware! Unilever!DK!