Dette speciale har undersøgt det sociale arbejde med Forandringskompasset på børne- og ungeområdet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. På baggrund af observationer og interviews samt en intern evaluering er specialet udformet som en dispositivanalyse og i forlængelse heraf en analyse af paradokser i det sociale arbejde med Forandringskompassset. Jeg fandt, at et nyt dispositiv træder frem i den socialfaglige praksis med Forandringskompasset. Hvor socialt arbejde historisk set beskrives som omsorgsarbejde baseret på skønsprincipper, er socialt arbejde i dag i højere grad præget af validitet, videnskabelighed og teknologi. Dette nye dispositiv kaldes ”socialt arbejde som styret information”.
Den nye socialfaglige praksis kommer til udtryk ved, at socialt arbejde i højere grad end tidligere er styret af strammere struktur, fremtid, forandring, tal, teknologi og videnskabelige test som støttende faktorer. Endvidere fandt jeg, at denne styrede vidensproduktion har betydning for præciserede verbaliseringer i det sociale arbejde med Forandringskompasset. Tilstedeværelsen af en mødeleder har betydning for, at socialarbejdere, når de forhandler om at sætte tal på den barnets/den unges udvikling, verbaliserer den tavse viden, som faget historisk set er karakteriseret ved. Verbaliseringer der ikke blot kommer til udtryk i flere ord, men også kortere og mere præcise verbaliseringer. På denne måde fungerer forhandlingerne om tal ligeledes som afløser for lange historiefortællinger.
I forlængelse heraf så jeg, at den mere styrede socialfaglighed i arbejdet med Forandringskompasset har forandret socialarbejderens rolle. Hvor socialarbejderen historisk set er blevet anskuet som en ekspert i omsorgsarbejde, fremstår socialarbejderen nu som en facilitator for både forandring af borgerens personlige forandring og håndteringer af informationer i scoringerne i Forandringskompasset. På denne måde fremstår socialarbejderen med et spaltet subjekt. En spaltning mellem relationsarbejdet med borgeren og dokumentationsarbejdet med Forandringskompasset. I relationsarbejdet med borgeren er ord og følelser altafgørende i arbejdet med borgerens personlige forandring, hvorimod tallene i Forandringskompasset italesættes som ødelæggende for selve relationsarbejdet. Omvendt bliver for mange ord og følelser, i dokumentationen af
selvsamme relationsarbejde, ødelæggende for dokumentationsarbejdet med Forandringskompasset, hvor tal og målbarhed har fortrinsret. På denne måde er socialarbejderens ekspertise forandret. Socialarbejderens ekspertise i arbejdet med Forandringskompasset består nu i at transformere viden mellem relationsarbejdet og dokumentationsarbejdet.
Det socialfaglige arbejde med Forandringskompasset er altså forandret.
Vidensproduktionen er blevet mere styret og informationsbaseret og socialarbejderens ekspertise forandret. Men er det ens betydende med, at viden produceret i Forandringskompasset er udtryk for en mere valid effektmåling? Jeg fandt, at den socialfaglige praksis er influeret af et paradoks mellem subjektivitet og validitet.
Det sociale arbejde med Forandringskompasset kan ikke afgøre, om det er validt eller subjektivt, hvilket har betydning for opkomsten af dilemmaer for socialarbejderen.
Socialarbejderne oplever det som frustrerende at skulle sætte tal på barnets/den unges udvikling. De er i denne handling fanget i tallenes paradoks mellem tydelighed og nuancering. På den ene side italesætter socialarbejdere, at tallene skaber tydelighed og retning i deres arbejde, mens de på den anden side oplever tallene som en unuanceret gengivelse af den socialfaglige virkelighed, de arbejder i. I relation hertil opstår vurderingens paradoks mellem udvikling og standardisering. På den ene side har socialarbejderen behov for en standardiseret normalitet for at vurdere barnets/den unges udvikling ensartet i scoringerne. På den anden side frygter socialarbejderen at stigmatisere barnet/den unge og hindre en udvikling i overleveringen af disse standardiserede vurderingerne til barnet/den unge og forældrene.
Socialarbejderens rolle som facilitator har betydning for fremkomsten af professionaliseringens paradoks mellem metodefrihed og en fælles metode.
Socialarbejderen ønsker på den ene side at være føle sig fagligt kompetent i samarbejdet med kolleger omkring en fælles metode, og på den anden side ønsker socialarbejderen metodefrihed for at kunne arbejde selvstændigt og opleve sig selv som faglig ekspert.
Forandringskompasset har socialarbejderne fået til opgave at håndtere og vurdere ’vilde problemer’ på en skala fra 1-10 for at dokumentere afkastet af deres arbejdsindsats. Som resultat heraf er vidensproduktionen i det sociale arbejde med Forandringskompasset blevet mere styret og mere informationsbaseret. Min pointe er, at dette ikke er ensbetydende med, at vidensproduktionen nødvendigvis er mere valid. Jeg har iagttaget, at arbejdet med Forandringskompasset italesættes som både validt og subjektivt. På baggrund af dette foreslår jeg, med baggrund i Klaus Majgaards beskrivelser, at ledelsesinformationen fra Forandringskompasset bør læses som information, der netop er både subjektiv og valid. På samme måde mener jeg, at ledelsesinformationen bør læses som en viden produceret ud fra både standardiserede og relationelle udviklingsopfattelser, der ikke nødvendigvis følger en lineær udviklingskurve.
Jeg håber, at KL og Social- og Integrationsministeriet finder specialets viden nyttig i relation til deres målsætning om at udbrede performance management-værktøjer som Forandringskompasset.
ABSTRACT
This thesis explores how a new performance management tool is being used by social workers in the field of children and youngsters in the social services, City of Copenhagen.
The tool is called Forandringskompasset and is a radical new way of performing social work, as social workers must now evaluate the development of children and youngsters on a scale from 1-10.
On the basis of interviews, observations and an internal evaluation of Forandringskompasset, I have found how social work with Forandringskompasset appears as more informational and directed against development. In addition, social work with Forandringskompasset is influenced by more objective conceptions, which is exemplified by the use of scientific tests, technology and standardizations of normality.
Furthermore, I found how the role of the social worker is less of an expert and more of a facilitator. A facilitator of both the development of the children and youngsters, and a facilitator of how to assess this development on a scale from 1-10.
As a consequence of this more objective social work, new challenges and paradoxes have emerged. They surface when social workers find it difficult to assess children with a number and when social workers have difficulties to see through the new logic and purpose of Forandringskompasset. I found how a meta paradox of Subjectivity and Objectivity float in the field and is causing challenges which are expressed through three concrete paradoxes, which emerges as dilemmas:
• Comprehensiveness – Elucidation
• Development – Standardization
• Common method – Autonomy
Hence, my suggestion is that information from Forandringskompasset should not result in a conception of this information as an objective truth. On the contrary, I suggest that this
REFERENCER
(Aarhus.dk) Hentet marts 2013 fra:
http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/Sociale-Forhold-og-Beskaeftigelse/Socialforvaltningen/Effektstyring/Resultatdokumentation.aspx
Andersen, Niels Åkerstrøm (1999). Diskursive analysestrategier. København: Nyt fra samfundsvidenskaberne.
Andersen, Niels Åkerstrøm (2003). Borgerens kontraktliggørelse. København: Hans Reitzels Forlag.
Andersen, Niels Åkerstrøm (2004). Ledelse af personlighed. – Om medarbejderens pædagogisering. I: Pedersen, Dorthe (red.). Offentlig ledelse i managementstaten.
Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Bergmark, Å. (1998). Nyckelbegrepp i socialt arbete. Lund: Studenterlitteratur.
Bergmark, Å. & Lundström, T. (2002). “Metoder i socialt arbejde – Hvad er det?”. I:
Meuvisse, Anna m.fl. (red.). Socialt arbejde: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.
Bhatti, Yosef m.fl. (2006). Evidensbevægelsens udvikling, organisering og arbejdsform.
En kortlægningsrapport. København: Akf forlaget.
Bjerg O. & Villadsen K. (2006). Sociologiske metoder – fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative studier. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Brodersen, Marianne (2009). ”Fra professioner til felt for velfærdsarbejde”. I: Tidsskrift for Arbejdsliv, 11. Årgang, nr. 3.
Bukdahl, Dorte (2013). Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Powerpointshow hentet marts 2013 fra:
http://www.sas.com/offices/europe/denmark/pdf/publicanalytics/Dorte-Bukdahl-Koebenhavns-Kommune.pdf
Caswell, Dorte (2005). Handlemuligheder i socialt arbejde. Ph.d.- afhandling, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter og AKF.
(cat-kit.com) http://www.cat-kit.com/?lan=dk&area=catbox&page=catbox. Hentet juni 2013.
Costea, Bogdan; Crump, Norman og Amiridis, Kostas (2008). ”Managerialism, the therapeutic habitus and the self in contemporary organizing”. I: Human Relations.
Publiseret af Sage. Hentet juni 2013 fra:
http://hum.sagepub.com/content/61/5/661.
Dahlager, Lisa (2001). I forebyggelsens magt. Distinktion. 3: 91-102.
Dahlager, Lisa (2005). I samtalens rum: En magtanalyse med afsæt i den livsstilsrelaterede
forebyggelsessamtale. København: Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Danermark, Berth; Ekström, Mats; Jakobsen, Liselotte & Karlsson, Jan (2002).
Explaining society. London: Routledge.
Dean, Mitchell (2006). Governmentality: Magt og styring i det moderne samfund.
Frederiksberg: Forlaget Sociologi.
Deleuze, Gilles (1992). What is a dispositif? I: Armstrong, T. J. (red.). Michel Foucault Philosopher. London: Harvester Wheatsheaf.
Deleuze, Gilles (2006a). Forhandlinger 1972-1990. Frederiksberg: Det lille Forlag Deleuze, Gilles (2007). Spinoza: Practical philosophy. NY: City Lights Books.
Ebsen, Frank (2012). Udsat til børneforsorg. Om etablering af familiepleje, børneanstalter og indsats i hjemmet for udsatte børn i Danmark. Lund: Lunds Universitet.
Egelund, Tine & Thomsen, Signe Andrén (2002). Tærskler for anbringelse. En
vignetundersøgelse af socialforvaltningernes anbringelser. Socialforskningsinstituttet (SFI). Hentet juni 2013 fra:
http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Pdf/Rapporter/2002/0213Taerskler_for_anbringelser.p df
Esmark, Anders m.fl. (2005). Poststrukturalistiske analysestrategier – en introduktion. I:
Esmark, Anders m.fl. (red.). Poststrukturalistiske analysestrategier. Frederiksberg:
Roskilde Universitetsforlag.
Esmark, Anders (2005). Medier og semantik – Niklas Luhmanns yndlingsstrukturer. I:
Esmark, Anders m.fl. (red.). Poststrukturalistiske analysestrategier. Frederiksberg:
Roskilde Universitetsforlag.
Foucault, Michel (1979). ”3. Forelæsning, 24. januar 1979”. I: Foucault, Michel, 2009, Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger på Collége de France 1978-1979. København: Hans Reitzels Forlag.
Foucault, Michel (1978). ”Regering. 4. Forelæsning, februar 1978”. I: Foucault, Michel, 2008, Sikkerhed, territorium, befolkning. København: Hans Reitzels Forlag.
Foucault, Michel (1988). ”Technologies of the self”. I: Gutman, H et al. (red.) Technologies of the self. Amherst: The University of Massechusets Press.
Foucault, Michel (1994). Viljen til viden – Seksualitetens historie 1. Frederiksberg: Det lille
Forlag.
Foucault, Michel (2002). Overvågning og straf: Fængslets fødsel. Frederiksberg: Det lille Forlag.
Foucault, Michel (2008). Ordene og tingene: en arkæologi om humanvidenskaberne.
Frederiksberg: Det lille Forlag.
Foucault, Michel (2009). Galskabens historie. Frederiksberg: Det lille Forlag.
Greve, Carsten & Ejersbo, Niels (2013). Udviklingen i styringen af den offentlige sektor.
Baggrundspapir til Produktivitetskommissionen. Hentet juli 2013 fra:
http://produktivitetskommissionen.dk/media/142136/Baggrundsnotat%20af%20Greve%
20og%20Ejersbo.pdf
Grim, Christian Duelund (2011). Beskrivelse af Forandringskompasset. København:
Københavns Kommune, Socialforvaltningen. Hentet maj 2013 fra:
http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_45376/scope_0/ImageVaultHandler.aspx Hjort, Katrin (2012) Det affektive arbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Holm, Dorthe Koed; Nielsen, Katrine, Bonde (2009). Giver måling mening?
Markarbejdere og embedsmænds opfattelser af dokumentation på det sociale område.
Speciale. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Honneth, Axel (2006). Kamp om anerkendelse: Sociale konflikters moralske grammatik.
København: Hans Reitzels Forlag.
Høybye- Mortensen, Mathilde; Ejbye-Ernst, Peter & Hammerskov, Karla (2013).
Produktion og anvendelse af ledelsesinformation på handicapområdet. Status i 11 kommuner inden implementeringen af DHUV. København: Det Nationale Institut for
Høybye-Mortensen, Matilde (2013). I velfærdsstatens frontlinje. København: Hans Reitzels Forlag.
Høybye-Mortensen, Matilde (2011). Velfærdsstatens dørvogtere. Ph.D.-afhandling ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (2005) ”Observationer i en interaktionistisk begrebsramme”. I: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, København: Hans Reitzels Forlag.
Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (2003) ”Indledning: At skabe en klient”. I: At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde, København: Hans Reitzels Forlag.
Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (2012) ”Indledning: At skabe en professionel”.
I: At skabe en professionel. Ansvar og autonomi i velfærdsstaten, København: Hans Reitzels Forlag.
Jensen, Thilde Nøhr (2013). Hvordan udvikler de børn som modtager en socialforanstaltning sig?. Socialstyrelsens vidensportal. Hentet marts 2013 fra:
http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/Styring%20og%20sagsbehandling/Erfarin g/forandringskompasset
Jerlang, Espen & Jerlang, Jesper (2006): Pædagogisk psykologisk ordbog. København:
Hans Reitzels Forlag.
Jessen, Rune Fries (2012). Styring og praksis – Faglighed under forandring? Speciale fra Aalborg Universitet.
Karlsen, M. & Villadsen K. (2007) Hvor skal talen komme fra? Dialogen som omsiggribende ledelsesteknologi. Dansk Sociologi 2(18): 7:29.
Kerkula Foeday, J. (2011). Social work in the ICT Age: How to ensure ethical and
competent practice in the 21st century and beyond. Hentet juni 2013 fra:
http://www.academia.edu/1172248/Social_Work_in_the_ICT_Age_How_to_Ensure_Et hical_and_Competent_Practice_in_the_21st_Century_and_Beyond
Kneer, Georg & Nassehi, Armin (1997). Niklas Luhmann – introduktion til teorien om sociale systemer. København: Hans Reitzels Forlag
(kl.dk).
(http://kl.dk/Born-og-unge/Udviklingsprojekt-om-Resultatdokumentation-id101246/), hentet marts 2013
(kk.dk1).
(http://subsite.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Effekt/SubsiteFrontpage/Forandringsko mpas.aspx), hentet marts 2013
(kk.dk2).
(https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Socialudvalget/09-01-
2013/ef784f0d-9db2-48e6-958b-050ebdd4797a/6e93c37d-e483-4ce9-9726-4a29cd80a9dc.aspx), hentet marts 2013 (kk.dk3).
(http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/boern-unge-og-familier/socialfaglige-metoder-og-redskaber/signs-of-safety), hentet juni 2013
(kk.dk4). Politiske mål 2010- 2013. Hentet marts 2013 fra:
http://www.kk.dk/da/om-kommunen/forvaltninger/socialforvaltningen/retning-og-vision/politiske-maal-2010-til-2013
(kk.net). Om socialforvaltningens organisering. Hentet fra Socialforvaltningens intranet juni 2013.
Krevi (2010). Målingsterminologi. Århus: Krevi. Hentet maj 2013 fra:
http://krevi.dk/files/Malingsterminologi_FINAL.pdf
Kristiansen, Søren & Krogstrup, Hanne Katrine (1999). Deltagende observation.
København: Hans Reitzels Forlag.
Krogstrup, Hanne Katrine (2003). Evalueringsmodeller. Evaluering på det sociale område. København: Systime Academic.
Krogstrup, Hanne Katrine (2011). Kampen om evidens, resultatmåling, effektmåling og evidens. København: Hans Reitzels Forlag.
Københavns Kommune (2012). Det sociale barometer. Københavns Kommune, Socialforvaltningen. Hentet juni 2013 fra:
http://subsite.kk.dk/sitecore/content/Subsites/DetSocialebarometer/SubsiteFrontpage.as px
Københavns Kommune (2012a). Strategien 2012- 2014. Hentet marts 2013 fra:
http://www.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/boern-unge-og-familier/strategi-2012-2014
Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Resultatkontoret (2013). Evaluering af Forandringskompasset på børne- og ungeområdet. København: Københavns Kommune.
Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Resultatkontoret (2013a). Samlet evaluering af Forandringskompasset for børne- og ungeområdet, socialpsykiatrien og
udsatteområdet. København: Københavns Kommune.
Københavns Kommune, Socialforvaltningen (2013b). Vejledning til
Forandringskompasset på børne- og ungeområdet. Københavns Kommune, Socialforvaltningen. Hentet marts 2013 fra:
http://subsite.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Effekt/SubsiteFrontpage/Materialer/~/m
edia/A9EE22E3A55E4477B842F336A6FB960E.ashx
Københavns Kommune, Socialforvaltningen (2013c). Analyse af tilliden i
Socialforvaltningen. Københavns Kommune, Socialforvaltningen. Hentet juni 2013 fra:
https://subsite.kk.dk/~/media/2A6A042A38904D42B9BAC86DFDF18D1C.ashx Københavns Kommune, Socialforvaltningen (2013d). Anbefalinger fra styregruppen til direktionen: En tillidsreform i tre spor. Københavns Kommune, Socialforvaltningen.
Hentet juni 2013 fra:
https://subsite.kk.dk/~/media/96CC1E9B31304A75AD974C2B18C59941.ashx Larsen, Lars Thorup (2007) ”Michel Foucault: Opgøret med den essentialistiske magtopfattelse”. I: Laustsen, Carsten & Myrup, Jesper (red.), Magtens tænkere.
Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Lash, S. (2002) Critique of information. London: Sage.
Lübcke, Poul (2010). Politikens filosofileksikon. København: Gyldendals bogklubber.
Luhmann, Niklas (2000). Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. København:
Hans Reitzels Forlag.
Majgaard, Klaus (2013). Offentlig styring. København: Hans Reitzels Forlag.
Mehlbye, Jill (2007). En vurdering af børns behov og udvikling: Integrated Children’s System (ICS). København: AKF. Hentet juni 2013 fra:
http://www.akf.dk/udgivelser/2007/pdf/ICS_artikel_jm/
Mik-Meyer, Nanna (2005). ”Dømt til personlig udvikling – Centrale kendetegn ved det sociale arbejde”. I: Akf nyt, nr. 1.
statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag.
Mik-Meyer, Nanna (2012). ”Den forstående læge og evidenssøgende socialrådgiver:
Rollebytte i dagens velfærdsstat”. I: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (red.). At skabe en klient. Ansvar og autonomi i velfærdsstaten, København: Hans Reitzels Forlag.
(Outcomestar.org.uk). Hentet marts 2013 fra:
http://www.outcomesstar.org.uk/
Parton, Nigel (2008). ”Changes in the Form of Knowledge in Social Work: From the
’Social’ to the ’Informational’?”. I: British Journal of Social Work, vol 38, side 253- 269.
Pedersen, Dorthe (2008). ”Når ledelsespositioner er til forhandling – det dynamiske ledelsesrum – myten om den suveræne leder”. I: Sørensen, Erik m.fl. Ledelse og læring – i organisationer. København: Hans Reitzels Forlag.
Pedersen, Dorthe (2008a). ”Strukturreformens styringslogik – en overskridende
dynamik”. I: Pedersen, Dorthe; Greve, Carsten & Højlund, Holger. Genopfindelsen af den offentlige sektor. København: Børsen Offentlig.
Pedersen, Dorthe (2012). ”Offentlig lederskab efter New Public Management”. I: Hall, Lonni & Tabor, Svend (red.). Ledelse af velfærd. Mod, besindighed, retfærdighed.
København: Hans Reitzels Forlag.
Pedersen, John Storm (2010). Nye krav og vilkår for socialt arbejde. En sammenfatning af foredrag om udviklingen på det specialiserede socialområde. Institut for Samfund og globalisering, Roskilde Universitetscenter. Hentet juni 2013 fra:
http://rucforsk.ruc.dk/site/da/publications/de-nye-krav-til-og-vilkaar-for-socialt-arbejde%285cfdae89-04e0-4337-8742-938cf7450743%29/export.html
Pedersen, Ove K. (2011). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.
Poder, Poul (2011). ”Ledelse, følelser og empowerment”. I: Elmholdt, Claus & Tanggaard,
Lene (red.) Følelser i ledelse. Aahus: Klim.
Raffnsøe, Sverre & Gudmand-Høyer, Marius (2005). Dispositivanalyse – en historisk socialanalytik hos Foucault. I: Esmark, Anders m.fl. (red.). Poststrukturalistiske analysestrategier. Frederiksberg: Samfundslitteratur
Raffnsøe, Sverre et al. (2008). Foucault. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Rasmussen, Ole V. (2013). ”Liv i organisationer, affekt og intuition. Om spinozas filosofi.”
Forventes udgivet i 2013 i Nordiske udkast.
Regeringen; Kommunernes Landsforening & Danske Regioner (2011). Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. København:
Økonomistyrelsen.
Rennison, Betina Wolfgang (2011). Ledelsens genealogi. Offentlig ledelse fra tabu til trend. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Scharpf, Fritz (1997). Games Real Actor Plays – Actor-Centered Institutionalism in Policy Research. USA: Westview Press.
Servicestyrelsen (2007). Håndbog om anbringelsesreformen. Servicestyrelsen. Hentet juni 2013 fra:
http://www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/122/H%C3%A5ndbog%20om
%20anbringelse%5B1%5D.pdf
Servicestyrelsen (2011). Håndbog om barnets reform. Servicestyrelsen. Hentet juni 2013 fra:
http://shop.socialstyrelsen.dk/products/handbog-om-barnets-reform (Socialstyrelsen.dk 2013) Hentet juni 2013 fra:
Sproget.dk (2013). Transformator. Hentet august 2013 fra:
http://sproget.dk/lookup?SearchableText=transformator
Staunæs, Dorthe & Søndergaard, Dorte Marie (2005) ”Interview i en tangotid”. I:
Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, København: Hans Reitzels Forlag.
Teubner, Gunther (1993). ”The many headed hydra: Networks as higher-order collective actors”. In: J. McCahery, S. Picciotto and C. Scott (edt.), Corporate Control and
Accountability. Clarendon Press
Thorsager, Linda; Børjesson, Eva; Christensen, Ivan & Pihl, Vibeke (2007). Metoder i socialt arbejde. Begreber og problematikker. SFI. Hentet maj 2013 fra:
http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Forskerfiler/Linda_Thorsager/0711_Metoder_Socialt_A rbejde.pdf
Vedung, Evert (2010). ”Four waves of evaluation defussion”. I: Evaluation, vol. 16.
Villadsen, Kaspar (2004). Det sociale arbejdes genealogi: kampen om at gøre fattige og udstødte til frie mennesker. København: Hans Reitzels Forlag.
Villadsen, Kaspar (2004a). ”Magt og menneskesyn i det sociale arbejde”. I:
Socialpædagogisk Tidsskrift, nr. 14, december.
Villadsen, Kaspar (2006). ”Genealogi som metode”. I: Bjerg, Ole & Villadsen, Kaspar (red.). Sociologiske metoder. Fra teori til analyse i kvalitative og kvantitative studier.
Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Vitus, Katrine (2012) ”Fortællinger og fantasier om socialpædagogiske identiteter i arbejdet med unge”. I: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (red.). At skabe en klient. Ansvar og autonomi i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag.