Kgs. Enghave er en bydel med mange problemer, men også med mange ressour-cer. Gennemsnitsindkomsten er lav og der er mange mennesker, der lever af over-førselsindkomster. Denne situation afspejler sig også i borgernes oplevelse af for mange sociale problemer i bydelen.
Bydelen har mærket det generelle opsving. Det afspejles bl.a. i arbejdsløshedstalle-ne (jfr. tabel 4.2 og figur 4.3). Men af sidstnævnte ses det også, at fremgangen ikke har været nær så stor som i det øvrige København. Det er også uændret, at andelen af mennesker på varige overførselsindkomster er højere i Kgs. Enghave end i det øvrige København.
Bydelens ressourcer består bl.a. i fysiske kvaliteter. Især må de grønne områder fremhæves. Beboerne har tre store grønne områder indenfor gåafstand: Valbypar-ken, Børnenes dyremark og Tippen, samt Vestre Kirkegård, og det er muligt at gå tur i havneområdet på den anden side af Sydhavnsgade. Det er derfor ikke under-ligt at beboerne selv fremhæver de grønne områder som en stor kvalitet ved byde-len.
Men bydelen er også rig på ”social kapital”. Mange fremhæver bydelen som et sted med et stort sammenhold, og der er også en del, især i P. Knudsens Gade og Borgmester Christiansens Gade, som føler sig særligt knyttet til Kgs. Enghave.
5. Biltrafik og bilejerskab
Kgs. Enghave har indtil o. 1960 været et relativt fredeligt område mht. trafik. Indtil åbningen af Sjællandsbroen i 1959 har kvarteret ligget relativt isoleret med få trafi-kale forbindelser til det øvrige København. Vejene gennem kvarteret har primært været af lokal betydning. En trafiktælling fra 1931 måler 12.500 cykler på Enghave-vej (Reddersen 1993:49), altså færre cykler den gang end biler i dag. Biler blev slet ikke talt.
Dette ændrer sig imidlertid da Sjællandsbroen etableres. Trafikken fra Valby og Frederiksberg til Amager fik da en naturlig smutvej gennem kvarteret ad Borgme-ster Christiansens Gade. I første omgang er trafikbelastningen set med nutidens øjne dog til at overse; 2 år efter åbningen var trafikken over broen ikke mere end godt 4000 biler i alt, begge retninger. Men datiden oplevede de nye tiders kommen.
Der er ikke trafikmålinger fra Ellebjergvej før 1964, men da blev trafikgennem-strømningen målt til 23000 biler i alt. Samme år kørte 17.300 biler over Sjællands-broen. Og en opgørelse over indlæg i datidens lokale annonceblad, Frederiksholms Avis, viser et markant skift i trafikdebatten: før broen indvies er der ingen indlæg om støjgener eller trafikale sikkerhedsproblemer. Broen er snarere blevet imødeset som en forbedring af kvarterets adgangsforhold til det øvrige København. I året umiddelbart efter er der 3 indlæg om støjproblemer og 13 om sikkerhed, de fleste skrevet af læserne. Nogle beboere oplevede allerede den gang begyndende barrie-reeffekter (Bille; Lund 1979).
Tabel 5.1: Artikler om trafik i lokalavisen omkring Sjællandsbroens åbning
6.
EmneTidspunkt
Støj og møg
Trafiksik-kerhed Dårligt
gade-lys Den
kollek-tive trafik Andet
Før etablering af Sjæl-landsbroen
14/1 1958 - 10/3 1959
0 0 2 5 7
Efter Sjællandsbroen 5/5 1959 - 28/12 1960
3 13 6 4 4
6 Tak til lokalhistorisk arkiv, som stillede sit materiale til rådighed for forskningsprojektet
F ig u r 5 .1 U d v a lg t e t r a f ik m å lin g e r i K g s . E n g h a v e s id e n 1 9 5 9
K ild e : K ø b e n h a v n s K o m m u n e S ta tis tis k K o n to r / S ta d s in g e n iø r e n s D ir e k to r a t
0 1 0 2 0 3 0 4 0 5 0 6 0
1 9 5 9 1 9 6 9 1 9 7 9 1 9 8 9 1 9 9 9
Tusinder biler i begge retninger
S J Æ L L A N D S B R O E N E L L E B J E R G V E J P . K N U D S E N S G A D E S Y D H A V N S G A D E S
Note: manglende søjler skyldes at der ikke blev foretaget tællinger pågældende år
I 1968 åbnes Holbæk-motorvejen, og trafikken videreføres ”midlertidigt” ad Fo-lehaven og Ellebjergvej videre ind ad P. Knudsensgade mod Vasbygade og det øv-rige København eller ad Borgmester Christiansensgade og Sjællandsbroen mod Amager (se kortet i figur 6.2). Det øger trafikpresset på bydelen yderligere. Det er nu ikke bare trafikken fra Amager som fordeles ind over SV; bydelen bliver hoved-indfaldsvejen for biltrafikken fra Køge og Roskilde og fjerntrafikken fra Syd- og Vestsjælland til København. Året efter åbningen af Holbækmotorvejen kører.
39.000 gennem Ellebjergvej og 32.300 over Sjællandsbroen og i 1979 er tallet 53.700. Som følge heraf må P. Knudsensgade udvides, og de forhaver, der en gang lå ud til den næsten ubefærdede sidegade, P. Knudsensgade oprindeligt var, ned-lægges (Reddersen 1993:51). Også vejtræerne fældes.
Det tredje store trafikprojekt, som har virkning for levevilkårene i Sydvest er etab-leringen af Amagermotorvejen og Centrumforbindelsen, som gennemføres år 1989. Forud er gået en periode med overvejelser om forskellige alternative indfø-relser af Holbækmotorvejen, men det endelige valg blev en etablering af en ny ind-faldsvej over Vestamager for trafikken vestfra. Et blik på kortet viser, at denne nye forbindelse primært er attraktiv for billister fra Ringsted/Næstved, som skal til Centrum eller Amager. For bilister fra Holbæk/Nykøbing S. er den gamle forbin-delse stadig det naturlige valg, hvis man skal til city.
Den ny forbindelse fører ikke til voldsomme forbedringer af forholdene på El-lebjergvej og P. Knudsens Gade. Trafikken falder ganske vist på ElEl-lebjergvej til dagligt ca. 39.000 biler, dvs. tilbage til det niveau, der blev målt i 1969, men det har ingen betydning for barriereeffekter og kun ringe indvirkning på støjniveauet. Det sidste skyldes, at en halvering af trafikken kun medfører et fald i støjniveauet på 3dB (Vejdirektoratet 1998). Der skal et fald på 8dB til, før det opleves som en hal-vering af lydniveauet.
Men den ny vej får stor virkning et andet sted i kvarteret, idet den muliggør afspær-ring af Borgmester Christiansensgade. Trafikmængden her falder fra noget, som var sammenligneligt med forholdene på P. Knudsens Gade og Ellebjergvej til kun omkring 1/10 af dette. For beboerne i Borgmester Christiansens Gade er det nær-mest en revolutionerende fredeliggørelse, og det betyder samtidig at den trafikale
”berlinmur”, som tidligere adskilte Frederiksholm og Musikbyen forsvandt. Kgs.
Enghave blev et mere helt kvarter.