3.6 Konklusion
I kapitlet har vi belyst, hvordan kommunerne har arbejdet organisatorisk med omlægningen, og hvor-vidt kommunernes organisering, indsatser, kompetencer m.v. er blevet styrket i omlægningsprocessen.
Kommunerne yder en særlig indsats for at motivere de unge
Alle syv kommuner har i projektperioden ”ydet en særlig indsats for at motivere de unge”. Det kan både ses af de mange nye metoder, som er implementeret og afspejler sig også i medarbejdernes ople-velse af at have retningslinjer, kompetencer og metoder til at arbejde med motivation.
De unge oplever også dette i praksis, og flere unge fremhæver det positivt ved interview.
På den baggrund må kommunerne siges at leve op til målet om at yde en særlig indsats for at motivere de unge ved at have skærpet deres fokus på det motiverende arbejde. PwC’s analyse af udviklingen i de enkelte kommuner i forbindelse med evalueringen viser, at de kommuner, som systematisk har styrket processer for det motiverende arbejde og introduceret motiverende metoder, særligt er lykkedes med det motiverende arbejde.
Kommunerne sætter mål for efterværnsindsatsen og følger løbende op
Kommunerne har i projektperioden arbejdet med målet om, at ”sætte mål for efterværnsindsatsen og løbende følge op på indsatsen i forhold til de enkelte unge, der får efterværn, og de unge, der ikke får efterværn” ved at inddrage de unge i udarbejdelsen af mål og handleplaner samt ved løbende at være i dialog med de unge og følge mere systematisk op.
Det afspejler sig blandt andet i, at medarbejderne i stigende grad oplever, at rammer og retningslinjer for udarbejdelsen af mål og for inddragelse af de unge i dette arbejde er tydelige. Det kommer også til udtryk i de unges oplevelse af arbejdet med mål. De unge oplever at have indflydelse på målene og har en grundlæggende oplevelse af, at målene er relevante for dem. Også sagsgennemgangen viser en for-bedring af kommunernes arbejde med at sætte mål og følge op.
Særligt i forhold til at dokumentere arbejdet med mål og handleplaner er der dog stadig rum for for-bedring, herunder at formulere handleplanerne mere borgerrettet og synliggøre de unges ønsker i må-lene. Det er også her, de kommuner, som har arbejdet systematisk med inddragelsen af de unge, skiller
34 sig særligt positivt ud. De kommuner, der er nået længst i arbejdet med at sætte mål og følge op, har implementeret værktøjer som jeg-handleplaner og koordineringskort, sat fokus på inddragelse af de unge på temadag og udarbejdet en klar beskrivelse for processen for både udarbejdelse af og opfølgning på målene.
Det skal her også bemærkes, at der stadig er et potentiale for at sikre en bred inddragelse af de unge, så det ikke afhænger af den unges motivation eller kognitive niveau, om de inddrages i opstillingen af mål i deres handleplan.
Opfølgningen på de unge, som takker nej til efterværn, varierer en del på tværs af kommunerne. Nogle kommuner har implementeret helt klare procedurer for opfølgningen på unge, som takker nej, mens andre kommuner i mindre grad har haft fokus her. Generelt oplever kommunerne dog få unge, som takker nej til efterværn. Fire ud af ti sagsbehandlere oplever ved slutmålingen dog ikke, at kommunen har klare rammer og regler for kontakt til og opfølgning på unge, som takker nej. Dette handler dog i vidt omfang om, at kommunerne ikke har oplevet unge, der sagde nej i projektperioden, og derfor ikke har haft behov for en fast praksis.
På den baggrund opfylder kommunerne samlet set målet om, at de sætter mål for og følger op på de unge.
Kommunerne har en tilbudsvifte med relevante efterværnsindsatser
Kommunerne har alle i løbet af projektperioden arbejdet med målet om ”at kommunerne har en til-budsvifte med relevante efterværnsindsatser til de unge.” De har blandt andet oprettet nye tilbud og forløb samt skabt en tættere kobling til civilsamfundet.
Kommunerne har generelt inddraget de unge i udviklingen og har justeret fx gruppetilbud, hvis de har vist sig at være mindre relevante for de unge. Sagsgennemgangen peger dog på, at der er potentiale for at belyse særligt den unges netværk yderligere som grundlag for iværksættelsen af en målrettet indsats.
Kommunerne oplever i høj grad, at der er sket en positiv udvikling i perioden, og dette afspejles også hos de unge, der vurderer, at indsatsen er relevant og hjælper dem. De unge lægger også vægt på vigtig-heden af, at de har fået mulighed for mere stabile og stærke voksenrelationer i projektet.
Samlet set er det vurderingen, at kommunerne har udviklet deres tilbudsvifte, så den indeholder rele-vante indsatser, men at der for de fleste kommuners vedkommende også er et potentiale i fortsat at have fokus på at sikre relevante tilbud, som matcher de unges behov.
Kommunerne arbejder systematisk, målrettet og koordineret med efterværn
I forhold til målet om, at ”kommunerne arbejder systematisk, målrettet og koordineret med efter-værn,” har kommunerne alle arbejdet med forskellige løsninger til at sikre en bedre sammenhæng på tværs af forskellige afdelinger og på tværs af myndighed og udfører.
Der ses ikke én løsning, der fungerer særligt godt på tværs af kommunerne – der er fordele og ulemper ved forskellige organiseringer og arbejdsgange. Fx kræver det ressourcer – opkvalificering, tid og re-duktion af sagsstamme - hvis sagsbehandlerne skal varetage en kombineret rolle eller flere lovkomplek-ser. Til gengæld er det en fordel, at den unge har én gennemgående person, samt at aktørerne sidder tæt på hinanden.
Kommunerne oplever gennemgående, at de i projektet har arbejdet systematisk, målrettet og koordine-ret med efterværn. Inddragelse og koordination ses ikke altid tydeligt i sagerne, hvilket i praksis kan skyldes, at de tværgående enheder mindsker behovet for involvering af andre parter. Endelig kan sam-arbejdet med de udførende medarbejdere nogle steder styrkes yderligere og bør løbende revitaliseres.
Samlet set vurderes det, at kommunerne har opfyldt dette mål.
35 Efterværn af særlig høj kvalitet
På tværs af de fire organisatoriske mål om at motivere de unge, sætte mål og følge op, etablere en rele-vant tilbudsvifte samt arbejde systematisk, målrettet og koordineret med efterværn viser evalueringen samlet set, at kommunerne har arbejdet fokuseret i projektperioden og har opnået resultater i forhold til alle fire mål.
Kommunerne har valgt forskellige løsninger – fx i forhold til hvordan de unges inddrages, de konkrete tilbud og den organisatoriske forankring af efterværnet – og har også prioriteret forskelligt i forhold til de iværksatte tiltag. Dette afspejles i resultaterne, hvor der for hvert mål kan identificeres løsninger, som virker særligt godt, jf. vurderingen af de enkelte mål ovenfor.
Når evalueringen på tværs af de kommunale projekter skal identificere efterværn af særlig høj kvalitet, indebærer dette, at der trækkes på løsninger på tværs af kommunerne. Selv om alle kommunerne har udviklet praksis for efterværnet betydeligt i projektperioden, er der således ikke én kommune, som har opnået gode resultater på alle relevante parametre.
Opsamlende peger den organisatoriske evaluering af de syv kommuners projekter på, at efterværn af særlig høj kvalitet indebærer:
• At der sker en tidlig og systematisk involvering af de unge i forhold til at motivere og sikre klar-hed om muligklar-heder i god tid, inden den unge fylder 18 år
• At der sker en tæt koordination af den unges indsatser og mål på tværs af afdelinger
• At de unge inddrages aktivt i tilrettelæggelsen af efterværnet og udarbejdelsen af handleplanen, så det sikres, at den unge kan tage ejerskab for handleplanen og forløbet
• At tilbudsviften udvikles løbende med inddragelse af de unge, og at tilbuddene opleves rele-vante og meningsfulde af de unge
• At der følges løbende op på målene i handleplanen, de unges behov og indsatsens relevans.
36
4 Resultater for de unge
I dette kapitel præsenteres de resultater på borgerniveau, som er opnået i projektperioden frem til tidspunktet for den afsluttende måling (perioden fra november 2018 til december 2019). Der er opstil-let tre mål for de unge i projektet:
• Efterværn er blevet tilbudt alle unge, der tidligere har været anbragt eller har haft en fast kon-taktperson op til det 18. år.
• De unge oplever at blive inddraget og hørt i forbindelse med deres overgang fra barn til voksen.
• Der er positiv progression i de unges udvikling på relevante resultatindikatorer sammenlignet med andre unge i målgruppen for efterværn.
I det følgende belyses resultaterne for hvert af de tre mål på borgerniveau særskilt. Indledningsvis præ-senteres en karakteristik af de unge i efterværn sammenlignet med unge i efterværn i andre kommuner.
Virksomme mekanismer
I forbindelse med den tværgående evaluering er der gennemført en analyse af de virksomme mekanis-mer for udvalgte unge, som har opnået særligt gode resultater i løbet af projektperioden. Formålet med analysen er at identificere aspekter i indsatserne, der særligt bidrager til at skabe gode resultater.
I udvælgelsen af unge, som har opnået særligt gode resultater, er der udvalgt unge, som har oplevet den største positive udvikling i deres trivsel i projektperioden og samtidig ved slutmålingen har et po-sitivt niveau i forhold til dimensionerne trivsel, ensomhed og selvskade.
PwC har gennemført uddybende interview med i alt 13 udvalgte unge. Fokus i interviewene er at iden-tificere de elementer i de unges forløb, der i særlig grad har været vigtige for de unge og her bidraget til en positiv udvikling. I interviewene er der således spurgt ind til de unges oplevelse af deres efterværns-forløb, og hvordan forløbet er foregået, herunder samarbejdet med deres sagsbehandler og kontakt-person, samt hvordan de unge er blevet involveret undervejs.
På baggrund af interviewene er der identificeret fem virksomme mekanismer i efterværnsindsatser.
Det handler om aspekter, der går igen på tværs af de unges meget forskellige forløb, og disse kan i høj grad tilskrives samarbejdet, oplevelsen af blive hørt og muligheden for at få hurtig hjælp, når behovet opstår. De virksomme mekanismer er uddybet i bokse undervejs i kapitlet.