Som det fremgår af opgavens problemformulering og tilhørende undersøgelsesspørgsmål, har fokusområdet været lovændringen i selskabsloven og samspillet med de skatteretlige regler samt hvilke problemstillinger dette vil medføre i praksis. Reglerne indenfor kapitalejerlån går langt tilbage i historien og ændrer sig lø-bende. I skattelovgivningen gælder det dog først fra 2012, hvor LL § 16 E blev indført. I nedenstående oversigt er de to gældende lovgivninger skitseret:
Selskabslovgivningen Skattelovgivningen
Kapitalejerlån er jf. SEL § 210 lovlige, såfremt 3 ne-denstående betingelser er opfyldt:
1. Den økonomiske bistand skal kunne rum-mes inden for selskabets frie reserver 2. Det skal vedtages på en generalforsamling 3. Den økonomiske bistand kan først
foreta-ges efter selskabets første regnskabsår
Kapitalejerlån der ikke indgår under nedenstående 3 undtagelser anses som værende hævninger uden tilbagebetalingspligt. De 3 undtagelser som ophæ-ver beskatninger er følgende:
1. Selvfinansiering 2. Pengeinstitutter
3. Sædvanlige forretningsmæssige dispositio-ner
Såfremt hævningen ikke er omfattet de 3 undtagel-ser, skal dette beskattes.
Hævninger behandles som lån, som skal betales til-bage med pålagte renter
Hævning/lån betragtes som en hævning uden tilba-gebetalingspligt og anses skatteretsligt ikke som et lån i selskabet
Ved kapitalejerlån er kapitalejere, ledelsesorganet, evt. moderselskabs personer under samme position og alle nærtstående til disse omtalte personer. Ud-lån til et moderselskab (juridisk enhed) er ikke om-fattet af bestemmelserne
Hævninger omfatter ikke ledelsesorganet, men udelukkende fysiske personer med bestemmende indflydelse og deres nærtstående parter
Lovgivningen vedrørende kapitalejerlån har i forhold til selskabsloven (den tidligere aktie –og anpartsels-skabslov) ændret sig flere gange over tid. I den første vedtagende aktieselskabslov fremgik der ikke et forbud mod kapitalejerlån. I perioden frem til den nye selskabslov trådte i kraft har reglerne skiftevis ændret sig.
Anderledes er det med skattelovgivningen, hvor der indtil indførelsen af LL § 16 E ikke har været nogle be-stemmelser på området.
I henhold til bestemmelserne i SL § 210 er det muligt at foretage udlån til selskabets kapitalejere og ledelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Såfremt det foretages vil det som udgangspunkt udløse beskatning, da betingelserne i skattelovgivningen er anderledes. Den mest i øjenfaldende forskel på lovgivningerne er måden hvorpå en hævning, sikkerhedsstillelse eller anden form for økonomisk bistand bliver defineret. Helt fundamentalt er det, at i skattelovgivningens bestemmelser vil disse i de fleste tilfælde blive betragtet som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Dog ikke hvis de falder ind under en af de 3 undtagelser.
Hævnin-gerne, som defineres forskelligt i forhold til lovgivninHævnin-gerne, er i forhold til den bogføringsmæssige del identi-ske. Skatteretligt kan en beskatning dog ikke undgås, selvom bestemmelserne for udlån i henhold til selskabs-loven er opfyldt. Tilsvarende bliver renteberegningen af lånet tillagt hævningen, og modtageren af lånet og de beregnede renter har ikke mulighed for at fradrage renter på sin selvangivelse. Rentetilskrivningen bereg-nes efter bestemmelserne i selskabslovens § 215, stk. 1 og rentelovens § 5, stk.1 og 2. Dette svarer på nuvæ-rende tidspunkt til en rente på 10,05 %. Renter omfattes ikke som et nyt kapitalejerlån, hvis det bliver afreg-net inden selvangivelsesfristen. Såfremt at betalingsfristen overskrides, er der tale om et nyt kapitalejerlån, som skal beskattes efter de almindelige bestemmelser.
Endnu en fundamental forskel er, hvad der anses for at være omfattet af bestemmelserne i de forskellige love. I selskabslovens bestemmelser indgår alle kapitalejere. Dette gælder kapitalejere, ledelse, bestyrelse og nærtstående parter. Hvis der tilsvarende er et overliggende moderselskab, er de førnævnte personer til-svarende omfattet. I skattelovgivningen er det kun fysiske personer, der er omfattet, såfremt disse har stemmende indflydelse. Dette vil sige, at bestyrelses- og ledelsesmedlemmer ikke er omfattet af disse be-stemmelser. Her ses de skatteretslige regler lempet yderligere i forhold til selskabslovgivningen.
I forhold til revisors rolle, i relation til behandling af kapitalejerlån, giver legaliseringen af kapitalejerlån i selskabsloven uden ændringer i skatteloven flere problemstillinger. Først og fremmest skal revisor i forhold til sin revisionspåtegning være opmærksom på kapitalejerlån både ud fra de selskabs- og skatteretlige regler.
Påtegningen og eventuelle modifikationer i forhold til standard kan have forskellig betydning og formulering.
Det er her vigtigt, at et opstået forhold kontrolleres nærmere for at sikre, at den afgivne påtegning på regn-skabet er i overensstemmelse med de faktiske forhold i regnregn-skabet. En revisor er tillidsrepræsentant for of-fentligheden, hvilket giver en forventning om, at alle væsentlige forhold er medtaget i årsregnskabet. Hvis det ikke opfyldes, kan det resultere i bødestraf. I tilfælde af, at revisor opdager et ulovligt kapitalejerlån, har revisor i de fleste tilfælde assisteret med at udbedre forholdet for kapitalejeren på bedste vis. Såfremt at kapitalejeren/det øverste ledelsesorgan ikke er oplyst om måden, hvorpå ulovlige kapitalejerlån afvikles, kan dette resultere i yderligere sanktioner.
En tendens, der er set de senere år, er fravalget af revision af årsregnskabet. Det skyldes, at revisionspligten er lempet og medfører, at flere selskaber derfor ikke er underlagt revision. Ved fravalg af revision reduceres revisionspåtegningens sikkerhed for regnskabet, samtidig med at omfanget af revisors arbejde mindskes. I
praksis betyder det, at selskaber, der ikke er underlagt revisionspligt, selv kan opstille og indberette sit års-regnskab til Erhvervsstyrelsen uden en revisors medvirken. Det giver selskaber mulighed for at skjule even-tuelle optagede lån i selskabet.
I opgaven er det tydeligt belyst, at ændringen i selskabsloven har medført en række tvivlsspørgsmål og pro-blemstillinger i forhold til, hvordan kapitalejerlån behandles i praksis, og hvilke udfordringer det giver for revisor og den daglige ledelse. I særdeleshed er disharmoni mellem lovene på et identisk område et stort problem og et forhold, der bekymrer fagkyndige personer.