I kapitel et og to pegede vi på de kvindelige iværksætteres motivation for, forståelse af og identificering med iværksætteri. I kapitel tre pegede vi på, hvilke forståelser der i InnoFounder er af, hvad iværksætteri er og skal i et institutionelt perspektiv. I dette kapitel vil vi sammenholde kvindernes iværksættervirkelighed og InnoFounders iværksætterpraksis, for at forstå, hvordan disse virker sammen og eventuelt modvirker hinanden, ud fra en antagelse om at forskellige forståelser af iværksætteri vanskeliggør handlingskoordinering. Således vil vi på dette niveau trække på de indsigter hhv. individ- og praksisniveauet har tilvejebragt. Ved at opnå indsigt i kvindernes iværksættervirkelighed i relation til egen iværksætterpraksis, kan InnoFounder bedre tilrettelægge deres praksis med henblik på at gøre iværksætteri attraktivt for flere kvinder. Desuden vil dette kapitel bidrage til, at InnoFounder bliver mere bevidste om, hvordan deres forståelse af iværksætteri påvirker og i nogle henseender begrænser kvindernes, og deres egne, forståelser og handlerum.
6.4 Kapitel 4: Sammenligning af forståelser af iværksætteri
I dette analysekapitel vil vi besvare spørgsmålet: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem kvindernes og InnoFounders forståelser af iværksætteri og hvilken virkning får disse? Dette spørgsmål besvarer vi primært med afsæt i indsigterne fra de tre foregående kapitler. Disse indsigter munder ud i en sammenligning af kvindernes og InnoFounders forståelser af iværksætteri på fire overordnede parametre: 1) Formål med iværksætteri 2) Forståelse af iværksætteri 3) Succeskriterier 4) Vækstforståelser, der illustreres i en komplet oversigt. I et afsluttende afsnit viser vi, hvordan InnoFounders iværksætterpraksis direkte og indirekte påvirker kvindernes forståelser og handlerum. Her inddrages Klaus Weber & Ann Glynns (2006) perspektiv på institutionel meningsskabelse. Her inddrages relevante, nye synspunkter fra de kvindelige iværksættere, der har været i kontakt med fonden.
6.4.1 Formål med iværksætteri
Først virker det nærliggende at konkludere, at InnoFounder udgør en præmis, som er vigtig for kvinderne, da programmet virker til at være svaret på en stor barriere nemlig den om økonomisk sikkerhed. På den måde virker programmet særligt godt sammen med kvindernes udtrykte behov.
Yderligere at iværksætteri for både kvinderne og InnoFounder er et middel til et mål. Således tjener iværksætteri, i en vis grad, en instrumentel funktion for begge parter. Målet er dog ikke det samme. For kvinderne er iværksætteri et middel til en livsstil og dermed en mulighed for livsdesign, der, i første
Copenhagen Business School
”At sætte i værk eller sætte i vækst?” af Signe Jensen & Ida Bjerring Mehl 99 omgang, er gavnlig på individniveau. Dog er iværksætteri også drevet af indre motivationsfaktorer, hvor selve det at iværksætte er en drivkraft uafhængigt af dets output. Dernæst er kvindernes formål med iværksætteri at gøre en forskel, typisk socialt, på samfundsniveau. For InnoFounder er iværksætteri et middel til makroøkonomisk vækst som er gavnligt på samfundsniveau. Der forekommer altså en helt grundlæggende dissonans mellem kvindernes og InnoFounders udtrykte formål med iværksætteri. Dog udtrykker InnoFounder også et uformelt formål med programmet, der skaber en sprække i de ellers snævre og instrumentelle forståelser af, hvad iværksætteri i InnoFounder er og skal.
6.4.2 Forståelse af iværksætteri
For kvinderne er iværksætteri en mulighed for et frit og fleksibelt liv. Ligeledes forbindes iværksætteri med en væren, og er således tæt knyttet til identitet. Når kvinderne beskriver, hvad de forbinder med iværksætteri, gør de det ved at understrege, hvordan fænomenet er forskelligt fra dem selv og i denne fortællende aktivitet anvendes dominerende iværksætterdiskurser. Kvinderne konstruerer fire diskursive fortællinger, om den typiske iværksætter; 1) Iværksætteri er funderet i teknologi 2) Iværksætteri udleves under barske forhold 3) Iværksætteri er profitorienteret 4) Iværksætteren har maskuline værdier.
InnoFounder forstår iværksætteri ud fra to institutionelle logikker: 1) Iværksætteri er teknologisk innovation 2) Iværksætteri skal skabe vækst i form af arbejdspladser og omsætning. Disse logikker fremgår af InnoFounders udvælgelsespraksis. Dette indikerer det, at iværksætteri i højere grad forbindes med en gøren. Det bliver her tydeligt, hvordan den typiske iværksætterfortælling kvinderne tager afstand fra, har mange fællestræk med den forståelse, der reproduceres i InnoFounder.
6.4.3 Succeskriterier
Kvinderne definerer succes i termer af personlige forventninger, evner og aspirationer. Her er det især drømmen om at kunne tjene sin egen løn, der står tydeligt frem. Ligeledes er det et succeskriterium, at kunne gøre en social forskel for en gruppe af mennesker. I kontrast til kvinderne definerer InnoFounder succes i termer af objektive, finansielle mål som vækst, omsætning og arbejdspladser. Dette står i stor kontrast til kvinderne, specielt de nuværende iværksættere, der faktisk allerede betragter deres virksomheder som succes’er, selvom mange hverken har ansatte eller trækker løn ud til sig selv.
6.4.4 Vækstforståelser
Kvindernes har ambitioner om at starte mindre virksomheder, der vokser langsomt og inkrementelt. De forsøger nemlig at forene professionelle ambitioner, personlige værdier og livsstilsønsker gennem iværksætteri, som kommer før en aggressiv profitjagt og vækst. Når kvinderne taler i ‘antal arbejdspladser’, er det i størrelsesordenen 5-20 arbejdspladser. På samfundsniveau drømmer kvinderne
Copenhagen Business School
”At sætte i værk eller sætte i vækst?” af Signe Jensen & Ida Bjerring Mehl 100 ligeledes om, at deres iværksætteri bliver gavnlig i en socialøkonomisk optik: de vil gøre en ambitiøs, social forskel og hjælpe flest mulige mennesker. InnoFounders vækstforståelse måles i omsætning og arbejdspladser i størrelsesordenen: jo mere des bedre. Således er en virksomhed med mange ansatte bedre end en med få eller ingen ansatte. Her er størrelsesordenen på en succesfuld virksomhed i ‘antal skabte arbejdspladser’ 500-1000. Dette står i skarp kontrast til den størrelsesorden, kvinderne har udtrykt.
Ovenstående sammenligning betragtes som et centralt fund i specialet, og er demonstreret i nedenstående figur:
Figur 6: Sammenligning af iværksætterforståelser.
Virkningen af forskellige forståelser af iværksætteri
I forrige kapitel etablerede vi, at InnoFounder er et magtfuldt felt ift. at definere og legitimere iværksætteri. Når kvindernes forståelse af og formål med iværksætteri er uoverensstemmende med InnoFounders formelle kriterier, kan kvinderne og deres respektive iværksætterideer ikke hente legitimitet og anerkendelse i den gældende forståelse af iværksætteri i InnoFounder. Dermed bliver kvindernes iværksætteri en afvigelse fra normalen. Kvinderne vil eksempelvis, når det kommer til kriteriet om vækst, være bagud på point allerede fra start ved den gældende udvælgelsespraksis i InnoFounder. Her står programmets egne kriterier altså i vejen for at optage flere kvindelige ansøgere.
Copenhagen Business School
”At sætte i værk eller sætte i vækst?” af Signe Jensen & Ida Bjerring Mehl 101 Praksissen synes på samme tid at ignorere de elementer, der er vigtige for kvinderne, herunder de personlige, sociale og kontekstuelle. Vi vil desuden argumentere for, at disse modstridende forståelser af iværksætteri indebærer en risiko for, at kvinderne i endnu højere grad afkobles fra iværksætteridentiteten og føler sig utilstrækkelige i den gældende iværksætterdiskurs. En klar effekt, vi i kapitel 2 ser, er, at kvinderne ikke identificerer sig med den forståelse af typisk iværksætteri, de selv producerer, og som ligeledes synes at reproduceres i InnoFounder. I et narrativt perspektiv kan der være en risiko for, at kvinderne ender med at drage negative identitetskonklusioner om, at de eksempelvis ikke er gode eller rigtige iværksættere (Schnoor, 2012). Dette peger igen tilbage på, at identiteten skabes og vedligeholdes i social interaktion. At fastholde en identitet, her iværksætteridentiteten, kræver nemlig andres anerkendelse af denne (Schnoor, 2012). Således spiller InnoFounder som felt, en væsentlig rolle ift. at bestemme, hvad iværksætteri er, og dermed hvorvidt kvinderne er iværksættere.
For at understrege InnoFounders afgørende rolle ift. at definere iværksætteri, finder vi det relevant at inddrage Weber og Glynns (2006) perspektiv på institutioner. Weber & Glynn argumenterer for, at institutionerne er en vigtig del af den meningsskabelsesproces, der finder sted på individniveau. Vi har derfor fundet det relevant kort at inddrage et perspektiv fra tre af de InnoFounder-ansøgere, der har fået afslag på deres ansøgninger, for at forstå den mere direkte effekt, InnoFounders kriterier har på de kvindelige iværksættere. Maya fortæller bl.a. om en oplevelse, da hun ringer til Væksthuset, som Innovationsfonden henviser til for rådgivning, før hun sender sin ansøgning:
“Jeg ringede til ham og spurgte, om det her ikke var en god ide (...) og han sagde, at ‘Ah, men hvis jeg skulle gøre det rigtig godt, så skulle det være en app’. Nej, jeg vil ikke lave en app, hvorfor skulle jeg
lave en app? Der er tusinde apps. Ja op ad bakke” (Maya, 33:02).
Denne telefonsamtale får tydelige konsekvenser for Mayas opfattelse af InnoFounders innovationsforståelse: “Jeg havde lidt på fornemmelsen, at det var de apps der, de gik efter og det skulle være sådan noget IT et eller andet” (Maya, 35:23). Ligeledes ræsonnerer de andre afviste ansøgere, at det nok var kriteriet om ‘Værdiskabelse og forretningsmæssigt potentiale’ herunder skalerbarhed og markedsstørrelse, der gjorde udslaget (Josefine, 36:34; Michala, 51:47; Maya, 35:01). Michala forklarer:
“Jamen det var simpelthen markedsstørrelsen, der ikke virkede stor nok, sådan husker jeg det (...) at det gav måske meget god mening for dem, hvis de gik efter noget der, er mere sådan.. lidt mere
kommercialiserbart” (Michala, 51:47).
Copenhagen Business School
”At sætte i værk eller sætte i vækst?” af Signe Jensen & Ida Bjerring Mehl 102 Maya forklarer ligeledes: “Det var ikke skalerbart nok eller sådan noget. Forståeligt og på den anden side.. det forstår jeg faktisk ikke helt” (Maya, 35:01). En potentiel iværksætter fortæller ligeledes om sit online møde med fonden: “Jeg har har faktisk været inde på den der hjemmeside fordi mig og min anden veninde, som var ved at starte en virksomhed, vi sad og researchede. Jeg blev lidt skræmt af, at det så ud som om, at det var meget sådan scaleable tech” (Marie L., 34:52).
Således får mødet med InnoFounder altså reelle konsekvenser for kvinderne og deres forståelse af deres eget iværksætteri. Disse oplevelser og de efterfølgende fortællinger er en indikation på, at InnoFounders iværksætterforståelser virker tilbage på kvinderne og i nogen grad underkender deres egne iværksætterforståelser. Dermed kan InnoFounder, som iværksætter-institution, betragtes som en indirekte omend vigtig del af den meningsskabelsesproces, der finder sted i kvinderne omkring iværksætteri.