Barrierer for iværksætteri som karriere

Vi har ovenfor peget på en række faktorer, der motiverer kvinderne til at iværksætte - indre som ydre, push som pull. Men i kvindernes fortællinger er der også en række barrierer, der afholder dem fra eller gør dem usikre på valget om iværksætteri som karrierevej, der ligeledes kan kategoriseres i ydre og indre. Dette kan således forstås som pendanten til indre og ydre motivation, blot med omvendt fortegn.

Dette bidrager til besvarelsen af analysespørgsmål 1, ved empirisk at pege på nogle ydre barrierer, for yderligere at begrebsliggøre de indre barrierer med afsæt i Mauer et al.’s (2017) perspektiv på “Self-efficacy”.

Ydre barrierer

De ydre barrierer analyseres her som de stopklodser for iværksætteri, der forekommer eksterne for kvinderne, og dermed er uden for kvindernes kontrol. Distinktionen mellem ydre og indre barrierer skal dog ikke forstås som gensidigt udelukkende. Ydre barrierer peger blot på strukturelle elementer, hvis forhindrende kraft lige såvel kan eksistere i individets opfattelse af disse. De mest fremtrædende ydre barrierer er økonomi og barsel, hvorfor de behandles i det følgende.

Økonomisk usikkerhed

En dominerende fortælling hos størstedelen af kvinderne er den om økonomisk usikkerhed forbundet med iværksætteri (Alruna, 16:30; Malou, 37:50; Emma, 17:45; Marie L., 25:01; Emilie, 34:02; Michala, 32:23; Camilla, 14:59; Josefine, 29:56; Lizanne; 46:57, Marie, 13:44). En nuværende iværksætter forklarer: “Som jeg ser det, er der kun én ulempe, og det er, at der ikke er den der sikkerhed for, at jeg bliver ved med at have en løn” (Camilla, 14:59). Den potentielle iværksætter Marie L., sætter lidt flere ord på hendes bekymringer om økonomi, som den største barriere for iværksætteri:

Copenhagen Business School

”At sætte i værk eller sætte i vækst?” af Signe Jensen & Ida Bjerring Mehl 64

“Det er fandme økonomi altså, det må jeg sige. Det synes jeg er skræmmende, fordi hvis man nu havde en eller anden form for sikkerhed sådan ‘Det er fint nok, nu kan jeg bare gøre det her i et halvt år og jeg har ikke behov for at tjene nogle penge’, så ville jeg ikke have noget problem med at gøre det” (Marie

L., 25:01)

At have en form for sikkerhed i økonomien er derfor omvendt en faktor, der kan gøre beslutningen om iværksætteri meget nemmere, som citatet ovenfor viser. Før vi fortæller den potentielle iværksætter, Alruna, omkring InnoFounder-programmet, siger hun ligeledes:

“Men jeg tror den her uvished med økonomi og altså sådan, så skulle vi i hvert fald have nogle investorer eller i hvert fald have en eller anden sikkerhed, at vi har løn i et år. Altså hvis jeg vidste det,

så ville jeg sagtens kunne gøre det. Og så bare prøve at gå all in” (Alruna, 24:05)

Flere ræsonnerer sig frem til, at svaret på denne problematik kunne være et lån, men stort set alle tager afstand fra at gældsætte sig (Alruna, 26:23; Emma, 17:45; Malou, 37:50; Maya, 27:43), fordi det står i direkte kontrast til ønsket om det frie liv, som vi tidligere har peget på. En potentiel iværksætter uddyber: “Jeg har ikke lyst til at have en stor gæld (...) En stor gæld for mig er tanken om ikke at være fri” (Alruna, 26:48).

Bekymringen om barsel

En samfundsstruktur, der vanskeliggør kvindernes beslutning om og arbejde med iværksætteri, er barselsordningen⁸. Denne struktur forholder enkelte af nuværende iværksætterkvinder sig til og betragter den som en stor barriere for iværksætterkarrieren. Michala, der har startet sin virksomhed med to andre kvinder, fortæller, at hun og hendes medstiftere har brugt 1,5 år på at finde en løsning på barselsområdet (Michala, 25:45). Hun fortæller yderligere: “Men ift. det at være kvindelig iværksætter, jamen så er der denne her usikkerhed i, hvad sker der, hvis man bliver gravid, hvad gør man? (...) Det er helt klart en ulempe“ (Michala, 39:38). Josefine fortæller en tilsvarende historie: “Min partner, hun blev gravid, og har fået en datter osv., og det er da op ad bakke og være kvinde og være iværksætter (...) Du kan ikke bare sætte din virksomhed i bero, altså du kan ikke bare gå på barsel. Så det, jeg tror virkelig, at det også sætter en stopper for mange” (Josefine, 41:13). Dette får reelle konsekvenser for Josefines partner, der ikke længere er en del af virksomheden (Josefine, 12:15). Den samme fortælling gør sig gældende for Lizanne, hvis virksomhedspartner bliver forælder og stopper i virksomheden (Lizanne,

8Som lovgivningen på området ser ud lige nu, må selvstændige på barsel enten være på barsel, fuld tid, men opgive al tilknytning til sin virksomhed, eller være på barsel halv tid og kun få halv økonomisk barselsdagpenge kompensation (IDA, 2018).

Copenhagen Business School

”At sætte i værk eller sætte i vækst?” af Signe Jensen & Ida Bjerring Mehl 65 26:49). Barsel opfattes altså som en reel og strukturel barriere, der fylder meget for kvinderne under iværksætteri.

Det er altså primært spørgsmål om økonomi og barsel, der som eksterne faktorer, synes at påvirke kvindernes forståelse af ulemperne ved iværksætteri som karrierevej.

Indre barrierer

Ovenfor har vi peget på de hyppigst adresserede ydre barrierer, der afholder kvinderne fra at iværksætte.

Barrieren, usikkerhed, analyseres i dette afsnit som en indre hindring hos kvinderne.

Usikkerhed

Følelsen af usikkerhed er især en barriere, der fylder meget for de potentielle iværksættere. Denne usikkerhed går på mange forskellige ting, bl.a. usikkerheden omkring, hvorvidt det er den rigtige idé, man forfølger (Malou, 08:04; Sofie, 16:34; Emma, 24:23; Emilie, 07:27), usikkerhed omkring idéens potentiale (Emma, 11:56) og frygten for at fejle (Marie L., 22:49). De nuværende iværksættere bekræfter følelsen af usikkerhed, der kan være forbundet med iværksætteri (Marie, 21:28; Lizanne, 44:20; Camilla, 08:49; Josefine, 19:02). Lizanne forklarer:

“Altså jeg er jo i virkeligheden et kæmpemæssigt usikkert menneske, fordi der aldrig, altså jeg kan ikke bare spørge en, hvad jeg skal gøre, fordi, det er sådan lidt, ‘jamen det ved jeg ikke, det må du selv finde ud af’. Så på en eller anden måde, gør det mig også sådan lidt usikker, når jeg hele tiden bliver kastet ud

i noget nyt” (Lizanne, 44:20)

Begrebet self-efficacy bliver relevant at inddrage i forlængelse af ovenstående. Ifølge Mauer et al.

(2017) får individets oplevede self-efficacy betydning for, i hvilken grad individet selv vurderer at besidde de evner, der kræves for at møde kravene i en specifik situation. Dette afhænger af individets opfattelse af sig selv og tidligere erfaringer med lignende situationer, såkaldte “Mastery Experiences”

(Mauer et al., 2017: 297). For at være iværksætter, skal man netop trives i uforudsigeligheden, eller som en nuværende iværksætter beskriver det: “For nogle mennesker, ville det være en kæmpe ulempe, for nogle mennesker ville de ikke kunne håndtere overhovedet usikkerheden, uforudsigeligheden, risikoen.

Og satsningen, der ligger i det. Hvor meget du er på arbejde altid og aldrig på én gang” (Marie, 21:28).

Iværksætterlivet er altså grundlæggende usikkert, men som indikeret tidligere, er både potentielle og nuværende iværksættere i høj grad drevet og motiveret af denne fleksibilitet, frihed og omskiftelighed.

At denne usikkerhed stadig fungerer som en barriere, kan i Mauer et al’s terminologi, pege tilbage på

Copenhagen Business School

”At sætte i værk eller sætte i vækst?” af Signe Jensen & Ida Bjerring Mehl 66 den manglende erfaring, kvinderne har med lignende situationer og dermed iværksætteri. Dette bekræftes af de nuværende iværksættere, hvor der er en grundlæggende enighed om, at denne følelse af usikkerhed er en følelse, der er mulig at overkomme og omsætte til noget positivt (Maya, 17:50; Marie, 13:44; Lizanne, 46:21; Josefine, 29:56, Camilla, 08:49). Kvindernes praktiske erfaring med iværksætteri viser sig også at have en positiv indvirkning på deres selvforståelse, som Lizanne forklarer omkring overvindelsen af hendes usikkerhed: “Nej, jeg har altid tænkt, at det var jeg nødt til at komme over (...) Så bliver man også stolt af sig selv” (Lizanne, 46:21). Dette underbygges i høj grad af, at samtlige nuværende iværksættere beskriver, at de allerede har haft succes med deres virksomhed (Lizanne, 49:15; Michala, 44:20; Marie, 28:10; Josefine, 27:38; Camilla, 21:12). Dette illustreres i et meget rammende citatuddrag fra den potentielle iværksætter, Sofie, der er den eneste af potentielgruppen, der allerede har haft reel erfaring (og stor succes) med iværksætteri;

“Så blev vi kontaktet af sådan en dansk produktpris (...) og så var vi sådan ‘Vi laver bare snaps i vores fritid, som vi sælger lidt her og der, men vi kan da godt prøve at være med’, og så gik vi faktisk hen og endte med at komme i top-tre sammen med Johan Bülow-lakridser, og det var bare sådan, så blev man

lidt overrasket sådan ‘Hey, er det bare så simpelt at starte noget?” (Sofie, 11:43)

Opsamlende er der altså også nogle ydre barrierer, som primært består i økonomiske og strukturelle faktorer, og indre barrierer, der handler om usikkerhed i egen formåen, der influerer beslutningen om iværksætteri for kvinderne.

Copenhagen Business School

”At sætte i værk eller sætte i vækst?” af Signe Jensen & Ida Bjerring Mehl 67