Samspil mellem sektorerne
→ Opfyldelse af målet om et lavemissionssamfund i 2050 kræver en udfasning af fossile brændsler i energisystemet. En sådan omstilling skal ske på tværs af husholdninger, industri og øvrige erhverv og forudsætter et tættere sam-spil mellem el- og varmesektoren, transportsektoren, landbruget, bygnings-massen og affaldshåndteringen.
El- og varmesektoren
→ Det er afgørende at få omstillet el- og varmesektoren, hvis målet om et lav- emissionssamfund skal nås. Danmark har allerede reduceret CO2 -udlednin-gen fra sektoren betydeligt de seneste årtier, men det er nødvendigt at øge tempoet, hvis sektoren skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050.
Med de teknologier, der forventes at være til rådighed, vil fossil uafhængig-hed kræve, at el bliver den dominerende energibærer. Der skal derfor ske en omfattende elektrificering af varmeforsyningen og transporten.
→ En el- og varmesektor uafhængig af fossile brændsler vil med al sandsynlig-hed skulle baseres på vind, sol og biomasse. Det er dog vigtigt, at regulerin-gen af sektoren så vidt muligt er neutral over for modne teknologier, så de samfundsøkonomisk mest effektive energiteknologier kan vinde frem, herun-der også eventuelle nye teknologier, som ikke kendes i dag. Nye og umodne teknologier kan støttes i en periode.
→ Et elsystem, der i stort omfang er baseret på fluktuerende vind- og solenergi, gør det vigtigt at prioritere fleksibelt elforbrug, lagring af energi og kabelfor-bindelser til udlandet.
→ EU’s kvotesystem kan blive en vigtig drivkraft bag en omkostningseffektiv omstilling af el- og varmesektoren. Det forudsætter dog, at kvoteudbuddet indskrænkes og reguleres, så kvoteprisen kommer op på et væsentligt høje-re og mehøje-re stabilt niveau end det, der hidtil har væhøje-ret gældende. Så længe dette ikke sker, kan der fortsat være behov for supplerende offentlig støtte til vedvarende energi for at sikre, at omstillingen ikke går i stå.
Transportsektoren
→ Transportsektoren er overvejende baseret på fossile brændstoffer og står for en fjerdedel af de samlede drivhusgasudledninger. Den må derfor bidrage markant til reduktion af udledningerne. Selvom sektorens udlednin-ger har været faldende, siden finanskrisen indtraf, er de stadig noget over niveauet i 1990. På kortere sigt kan en væsentlig reduktion først og fremmest ske gennem en mere energieffektiv udnyttelse af fossile brændstoffer, men på længere sigt vil det være nødvendigt at erstatte de fossile brændstoffer med drivmidler baseret på vedvarende energi.
→ Det er vigtigt, at afgiftssystemet sikrer en målrettet og retvisende prissæt-ning af de skadelige afledte effekter på klima og miljø på tværs af de teknolo-gier, der anvendes.
→ Elbiler og plug-in hybridbiler vil med stor sandsynlighed være den første form for elektrificering af vejtransporten, der for alvor vil gøre sig gælden-de. En udbredelse af elbiler vil muliggøre en mere effektiv udnyttelse af den vedvarende energi, og der kan være positive netværkseffekter ved at udbygge ladeinfrastrukturen for elbiler, især i en introduktionsfase. Dette kan begrunde, at man i en periode begunstiger elbilerne afgiftsmæssigt og sikrer tilstrækkelig ladeinfrastrukturudbygning.
→ Biomasse får i fremtiden en større rolle at spille i transportsektoren som grundlag for fremstilling af syntetiske brændstoffer, formentlig især til brug i den tunge landtransport og i skibs- og luftfarten. Der kan være behov for at understøtte udvikling af CO2-neutrale brændstoffer med fokus på biomasse fra restprodukter frem for afgrøder.
Landbrug, skovbrug og arealanvendelse
→ Landbrugets udledninger af drivhusgasser består primært af metan og lattergas fra en række forskellige kilder. Udledningerne har været faldende gennem en årrække, men uden særlige klimapolitiske reduktionstiltag vil der ifølge fremskrivningerne ikke ske yderligere reduktioner i sektorens udled-ninger. Da erhvervets udledninger udgør omkring en femtedel af de samlede danske udledninger, må landbruget nødvendigvis bidrage med væsentlige udledningsreduktioner, hvis målet om et lavemissionssamfund skal opfyldes.
→ I øjeblikket opgør man ikke udledningerne fra de enkelte landbrug. Udlednin-gerne kan derfor ikke prissættes gennem afgifter eller tilskud. Dermed mang-ler der en tilskyndelse for den enkelte bedrift til at nedbringe udledningen.
Tiltag til udledningsreduktioner må derfor i den aktuelle situation basere sig på krav om anvendelse af bestemte teknologier og dyrkningsmetoder eller afgifter på/tilskud hertil. Sådanne virkemidler sikrer dog ikke nødvendigvis en omkostningseffektiv reduktionsindsats. Der er behov for at få afdækket, om det er praktisk muligt at gennemføre en mere omkostningseffektiv regu-lering af landbrugets udledninger gennem en opgørelse af udledningerne fra den enkelte bedrift.
→ Der er samfundsøkonomiske gevinster ved at tænke opfyldelse af målsæt-ninger på klima- og miljøområdet sammen. Herved kan der opnås væsentlige synergieffekter. Tiltag, der reducerer udledningen i landbruget, kan samtidig have miljøforbedrende effekter. Desuden kan landbruget gennem biomasse-produktion bidrage til fortrængning af fossile brændsler i den sektor, hvor biomassen anvendes til energiformål.
→ Skovrejsning medfører binding af CO2 og kan dermed bidrage til at reducere udledningerne over en længere periode.
Bygninger
→ En meget stor del af energiforbruget sker i bygninger. Som led i omstillingen til et lavemissionssamfund er det derfor vigtigt at sikre en omkostnings-effektiv balance mellem energibesparelser i bygningsmassen og fortsat udbygning med vedvarende energi.
→ Der er behov for at sikre de rette incitamenter, så borgere og virksomheder netop gennemfører de energibesparelser i bygninger, der vurderes at være omkostningseffektive for samfundet.
→ I fremtiden vil bygninger komme til at indgå i et tættere samspil med ener-giproduktionen, både som producenter af vedvarende energi og gennem muligheder for fleksibelt energiforbrug i bygninger i et energisystem med en høj andel fluktuerende energi. Der skal derfor sikres en omkostningseffektiv balance mellem udbygningen af husstandsrelateret produktion af vedvaren-de energi og udbygningen i vedvaren-de centrale forsyningsnet.
Affaldsområdet
→ Affald er en vigtig ressource til blandt andet energiformål, da en væsentlig andel udnyttes til forbrænding til el- og fjernvarmeproduktion. En stor del af affaldet er ikke-fossilt, og affaldsforbrænding kan dermed bidrage til at nedbringe CO2-udledningerne i det omfang, den fortrænger fossile brændsler i el- og varmesektoren.
→ Affaldssektoren står over for krav om øget genanvendelse af affaldet. De en-kelte kommuner frembringer dog typisk ikke tilstrækkelige mængder affald til, at anvendelse af de mest effektive teknologier til affaldshåndtering er rentable for dem. Der kan derfor være behov for et øget samarbejde om affaldshånd-tering på tværs af kommuner, blandt andet for at sikre en hensigtsmæssig balance mellem genanvendelse og anvendelse af affaldet til energiformål.
→ Der er en stigende overkapacitet på de danske forbrændingsanlæg. Det har ført til en øget import af ikke-organisk affald, som kan betyde, at den fossile an-del af det energiudnyttede materiale stiger. Dette kan resultere i en stigende udledning fra dansk grund, og det er tvivlsomt, om import af affald er en sam-fundsøkonomisk god løsning i takt med, at fossile brændsler udfases i resten af energisystemet, og affaldet derfor ikke længere erstatter fossile brændsler.