PLEJE- OG SYGEHJEMMET
HOLSTEINSGADE 3 - KØBENHAVN 0
&4-ld6eletning 1959.
Så er der atter gået et år, og det har ikke været helt let; men der er jo så mange tider, som har været svære her. Det ved de, som har kendt hjemmet i længere tid.
Året 1958 sluttede jo ikke, som vi kunne have ønsket, men det, der skal ske, sker vist, enten vi synes om det eller ej.
I det store og hele har der ikke været mange begivenheder på hjem
met i 1959. Vi har kun forsøgt, så godt vi kunne, at føre det videre i min kones ånd, - og jeg må sige, at jeg har mødt overmåde stor ven
lighed og forståelse fra alle sider, ikke mindst fra alle vore medarbej
dere. De har været ualmindelig søde og flinke til at stå sammen og være med til at bære det videre.
Mere vil jeg faktisk ikke sige i dag, det er mindernes tid nu, — og fremtiden kender vi alle så lidt til.
Tak for al venlighed og forståelse!
Frederik Hansen.
Interiør fra gårdhaven.
3
Cj^lu C yfiifd n a ^dCanden.
* 22. j u n i 1908 t 14. d e c e m b e r 1958
Plejehjemmets stifter og forstanderinde, fru Mildna Hansens pludse
lige bortgang d. 14. december 1958 var et chock for alle, der var knyt
tet til hjemmet. Vi blev alle stærkt grebne, da det for os så uforståelige var sket. Det var en skare dybt bedrøvede mennesker, der fulgte hendes kiste gennem Østerbros gader til Frihavnskirkens kapel. Ved bisættel
sen nogle dage efter talte sognepræst Jørgen Nissen varmt og smukt over hende.
Når pleje- og sygehjemmet fra en meget beskeden begyndelse i 1940 har udviklet sig til at blive et af Københavns største, private plejehjem, skyldes det først og fremmest fru Mildna Hansen. Hun, der var op
vokset i det gamle København, fik i sine unge år gennem højskolens påvirkning lyst og kald til at være noget for sine medmennesker. Man taler om, at højskolens ideer og mål har vanskeligt ved at nå ud til københavnerne. Fru Hansen er et smukt eksempel på det modsatte. Det var hendes møde med den danske højskolebevægelse - vist især efter ophold på Testrup højskole — der udviklede og modnede hende til den gerning, hun henimod 20 år fik i Holsteinsgade 3.
De følgende linier, skrevet af fru Hansen selv, er uddrag af en tid
ligere årsberetning:
„Hvor mange mennesker aner noget om, hvor svær alderdommens byrde kan blive at bære for gamle og skrøbelige mennesker og deres pårørende . . . Lykkelig det gamle menneske, der kan opleve en livs
aften uden sygdommens byrder, forkalkningens forvirring, urenlig
hedens plage o. s. v.
Det er en meget stor misforståelse at tro, at har man anbragt det gamle menneske på et alderdomshjem, offentligt eller privat, sa er den hellige grav vel forvaret, nej, det passer ikke . . . Kun kampen for den daglige mad, varme, renlighed, som ellers også kan være en byrde, kan alderdomshjemmet afværge og så måske pynte på tilværelsen med fest og udflugter o. s. v.
Hun var meget mere for hjemmet, end hun ved disse linier gav udtryk for. Hun elskede de gamle og syge og gjorde alt, hvad det var menneskeligt muligt, for at gøre det hjemligt og hyggeligt for alle.
De fleste af de mange gode traditioner, der nu er indarbejdede, er opstået på hendes initiativ. Der skulle stadig være noget glædeligt at se hen til, særligt mod jul. Det var hende en stor skuffelse, at mange af hjemmets beboere fik så få besøg af familie og pårørende, og det er typisk for hende, at hun valgte hjemmets „sønner" og „døtre" blandt dem, der var flittigst til at besøge deres mor eller far.
En del af de beboere, der for nogle år siden flyttede ind på hjemmet, burde ikke have været der, men på et hospital. Hun kunne ikke sige nej, selv om hun var klar over, at det var en stor belastning for per
sonalet og for hende og hendes mand.
5
Hun satte meget ind på at have egnede medarbejdere og skiftede ud, når det var nødvendigt. I en årsberetning skrev hun følgende om sine kvindelige medarbejdere:
„Jeg tænker ofte på, om man i grunden er klar over, hvilken ger
ning disse unge kvinder udøver mellem vore gamle. Nogle bringer solskin med sig ind på stuerne, andre viser deres omsorg på anden måde, men fælles for alle er, at arbejdet må gøres om og om igen,- dag efter dag, nat efter nat, for plejen af gamle mennesker er kræ
vende. Alligevel høres ofte, når de unge sidder sammen ved et mål
tid, en hjertelig latter, når en munter episode fortælles, og efter den lille pause og en cigaret tager de igen fat på arbejdet med godt humør. “
Hjemmets læge gennem mange år, hr. H. Faddersbøll, kan fortælle, hvor påpasselig hun var overfor de syge. Når jeg for mig selv gentager det dejlige vers fra Grundtvigs prægtige salme „At sige verden ret farvel": „Kom i den sidste nattevagt i en af mine kæres dragt og sæt dig ved min side, og tal med mig, som ven med ven, om hvor vi snart skal ses igen og glemme al vor kvide", så kan jeg bevidne, at sådan var fru Mildna Hansen.
Hun havde et meget følsomt sind, og når der kom svære stunder, og når kræfterne svigtede, kunne det knibe for hende, men ferie og rejser og hendes stærke pligtfølelse og kaldsbevidsthed hjalp hende igennem det gang på gang.
Trods det smertelige tab ved hendes bortgang har det vist sig at være muligt at fortsætte hjemmet. Der er nu gået et år, og forstander Fr.
Hansen, dr. Faddersbøll, afdelingsleder, fru Gudrun Jensen, syge
plejersker, plejere, hjælpere med flere har stået sammen, for at den gerning, hun påbegyndte, kunne fortsættes, og det vil også være den bedste måde at hædre hendes minde ved at fortsætte arbejdet på hjem
met efter den linie, hun anlagde.
Æret være forstander, fru Milna Hansens minde!
Johs. Krag,
medlem af Hjælpefondens bestyrelse.
6
Atter svandt der et år, og beretningen for Hjælpefonden skal skrives.
Det er svært at se tilbage på året, der svandt, idet vi oplevede den store sorg, at vor kære og afholdte forstanderinde, Mildna Hansen, den 14.
december 1958 pludselig gik bort fra os uden forudgående sygdom, men vi ser med taknemmelighed tilbage på hendes store livsværk, som hun fik lov til at se vokse op til en lykkelig institution til gavn og glæde for mange; vi vil bevare mindet om hende og alle de gode gerninger, hun fik gjort, for at skabe lys og glæde for dem, der trængte til hendes hjælp.
Hjælpefonden har, i lighed med tidligere år, været i stand til både at hjælpe og til at glæde mange.
På grund af de ændrede forhold måtte ferieophold for hjemmets beboere på ,,Helsebo1' annulleres, hvorimod den sædvanlige sommer
udflugt pr. biler blev foretaget. Turen gik til ,,Helsebo“ og blev betalt af fondens midler. Endvidere inviteredes hjemmets beboere til en cir
kusforestilling, ligesom fonden har betalt licens og vedligeholdelse af fjernsynet.
Den årlige julebasar udgik, og i stedet for afholdtes en advents
højtidelighed den 5. december 1959, hvor bl. a. pastor Nissen talte.
Så slutter vi med at henlede opmærksomheden på, at der stadig er mange uløste opgaver at tage fat på, og fonden modtager derfor som altid med glæde og taknemmelighed både penge og gaver.
Fra Warburgs legat modtog fonden atter i år støtte, og vi benytter samtidig lejligheden til at takke alle, der i det svundne år har tænkt på os med hjælp og gaver, idet vi udtaler håbet om, at forstander Fr. Han
sen samt hans dygtige medhjælpere må få kraft og styrke til i kom
mende år at videreføre hjemmet og dets traditioner i fru Mildna Han
sens ånd.
Bestyrelsen for HJÆFPEFONDEN, Pleje- og Sygehjemmet, Holsteinsgade 3.
Kai Melander
bankfuldmægtig, formand.
Peter Degn
bankfuldmægtig, kasserer.
ekspeditionssekretær.
førgen Nissen
sognepræst.
Georg Pedersen
civilbetjent.
Gudrun fensen
afdelingsleder.
fohs. Krag
H. Faddersbøll
læge.
Inger fensen
frue.
Frederik Hansen
forstander.
Carl Krag
fuldmægtig, revisor.
7