69 [Før 1313 24. juli.]1 ) Nykøbing F - Støt Slægtsforskernes Bibliotek

Nr. 68 [Før 24. juli 1313] 42

E

rik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til borgerne i Roskilde hilsen og nåde.

I skal vide, at de jorder i St. Dionysius’ sogn, som vor afdøde møntmester Sommer fik ved retmæssig skødningsadkomst af Kristine Krogs og derefter har haft i sin besiddelse mere end tre år i fred og ro, og som samme Sommer aldrig senere har afhændet, tildømmer vi nærværende brevviser, hans søn Jens, at besidde til evig tid uden tiltale fra Lars Holbæk og nogen som helst

anden. Givet på Tranekær med herr Jakob Flæb som vidne.

1) dette og de tre følgende kongebreve i denne sag (nrr. 68—70) er udstedt inden 1313 24. juli, da kongen sluttede sagen ved et låsebrev, se nr. 71. De er antagelig fra 1312, idet der, mellem dem og låsebrevet normalt skal hengå et år.

[Før

1313

24. juli.]1

) Tranekær.

Kong Erik 6. Menved tildømmer ved 2. kongebrev Jens Sommersen jordegods i Roskilde.

Original på universitetsbiblioteket.

E

rik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til borgerne i Roskilde ' hilsen og nåde.

I skal vide, at de jorder i St. Dionysius’ sogn hos Eder, som vor afdøde møntmester Sommer fik på tinge ved retmæssig skødningsadkomst af Kristine Krogs og derefter har haft i sin besiddelse gennem mange år i fred og ro, og som samme Sommer aldrig har afhændet, tildømmer vi for anden gang nærværende brevviser, hans søn Jens, at besidde til evig tid uden tiltale fra Lars Holbæk og nogen som helst anden. Givet på Trane

kær med herr Jens Lavesen som vidne, under vort segl.

1) se nr. 67 note.

43 24^ juli 1313 Nr. 71 Kristine Krogs og derefter har haft i sin besiddelse gennem mange år i fred og ro, og som samme Sommer aldrig har afhændet, tildømmer vi for tredje gang nærværende brevviser, hans søn Jens at besidde til evig tid, uden tiltale fra Lars Holbæk eller nogen som helst anden. Givet i Nykøbing med herr Jens af Felestad som vidne.

1) se nr. 67 note.

[Før

1313 24.juli.]

1)

Søborg.

70

Kong Erik 6. Menved^ tildømmer ved 4, kongebrev Jens Sommer sen jordegods i Roskilde.

Original på universitetsbiblioteket.

rik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til borgerne i Roskilde hilsen og nåde.

I skal vide, at de jorder i St. Dionysius’ sogn hos Eder, som vor afdøde møntmester Sommer fik på tinge ved retmæssig skødningsadkomst af Kristine Krogs og derefter har haft i sin besiddelse gennem mange år i ro og fred, og som samme Sommer aldrig har afhændet, tildømmer vi for fjerde gang nærværende brevviser, hans søn Jens at besidde til evig tid uden tiltale fra Lars Holbæk og enhver som helst anden. Givet på Søborg i vor nærværelse.

1) se nr. 67 note.

1313.

24. juli. Nyborg. 71

Kong Erik 6. Menved tildømmer ved et låsebrev Jens Sommersen jordegods i St.

Dionysius" sogn i Roskilde, som Lars Holbæk har gjort krav på.

Original i universitetsbiblioteket.

E

rik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, som ser dette 1 brev, hilsen evindelig med Gud.

Alle skal vide, at de jorder i St. Dionysius’ sogn i Roskilde, som Sommer, vor afdøde møntmester i Roskilde, med retmæssig skødningsadkomst er

hvervede af Kristine Krogs på Roskilde ting, hvilke jorder den samme Sommer har haft i sin besiddelse mere end seks år i ro og fred, ligesom han aldrig senere har afhændet dem, og som senere er blevet tildømt nærværende brevviser, hans søn Jens, ved vore fire breve1) imod Lars Holbæks krav derpå, uden at samme Lars Holbæk fik noget genbrev fra os mod denne Jens, (de jorder) tildømmer vi samme Jens at besidde med rette

evinde-Nr. 72 26. juli 1313 44 lig og sætter desårsag for nævnte Lars, under trusel om fortabelse af hans formue, denne sag evig tielse på. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Nyborg i det Herrens år 1313 dagen før St. Jacob apostlens dag med herr Peder Mule af Bæg som vidne.

1) nrr. 67—70.

1313. 26. juli.

Le Groseau.

Pave Clemens 3, tillader ærkebiskop Jens Grand af Bremen såvel i hans metro- politankirke som i katedralkirkerne i Lübeck og Schwerin og i hver af de øvrige

kollegiatkirker at besætte et kanonikat og en præbende^ der er eller bliver ledig.

Afskrift i de pavelige kopibøger.

73

1313.

30. juli.

Grev Gerhard 4. af Holsten slutter aftale med grev Nicolaus r. af Schwerin, at han skal ægte dennes datter Anastasia, hvis medgift hertug Erik 2. af Sønderjylland på nærmere betingelser skal udrede.

Original i Schwerin.

V

i Gerhard, af Guds nåde greve af Holsten, Stormarn og Schauenburg, erklærer ved dette brev, at der mellem os på den ene side og den be

rømmelige grev Nicolaus af Schwerin på den anden side i enighed er truffet overenskomst på følgende måde: For det første at vi skal ægte hans datter Anastasia og med hende modtage som medgift 1200 mark rent sølv, der skal betales inden år og dag at regne fra tidspunktet for bryllup

pets fuldbyrdelse, dog således, at vi for denne sum har krav på den berøm

melige hertug Erik af Jylland, hvis samme hertug på grev Nicolaus’ vegne vil love os nævnte sum med sådan sikkerhed, som han skylder grev Nico

laus den; men ellers skal grev Nicolaus anvise os så meget af sit gods og sine indtægter til årlig betaling for medgiften, som hans og vore vasaller anser for ret og billigt; men så snart grev Nicolaus kan kræve den sum af fornævnte hertug af Jylland, som denne skylder ham, er han pligtig at tilbagekøbe det gods, som han har givet os i pant...

Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i det Herrens år 1313 St. Abdon og St. Sennens dag.

45 [ Før g. august 1313?] Nr. 77 1313. 5. august.

Bremen. 74

Frederik, dekan, magister Borchard, ærkedegn, og Franz Doneldey, kannik i Bremen, af ærkebiskop Jens Grand af Bremen udnævnte til tiendeindsamlere for det hellige land, pålægger Bruno, kantor, og Henrik, skatmester ved Hamborgkirken, at sammenkalde abbeder, provster og præster i Hamborg provsti og Bremen stift nord for Elben og pålægge dem at erlægge korstogs tiende af alle kirkelige indtægter.

Original i Hamborg (efter tryk i Hamb. UB.).

[Før

1313.

august?]

1). 75

(Kong Erik 6. Menved og hertug Erik 2. af Sønderjylland) forhandler om kron

godset i Sønderjylland og på Als.

1. Registratur hos Stephanius (efter Cancellariæ liber p. 238):

^^)m krongodset i hertugdømmet, og pag. 241.

2. Registratur hos Stephanius (efter Cancellariæ liber p. 240):

Om krongodset på Als.

1) i rigsbrevbogen fandtes afskrifter af en del aktstykker vedrørende krongodset i Sønderjylland, kongens anklager mod hertug Erik 2. og hans svar herpå. Aktstykkerne er indførte efter afskriften af forliget mellem kongen og hertugen den 9. august 1313 (Cancel

lariæ liber p. 238—266) og hertug Erik 2.s forlenings brev den 7. juli 1312 (Cancellariæ liber p. 235) og afslutter den første gruppe breve vedrørende Sønderjylland, som er af

skrevet i brevbogen og hidrører fra årene 1285 til 1313. Selvom hertug Erik kun nævnes i to af Stephanius’ registraturer, er det rimeligt at antage, at alle aktstykker er samtidige og stammer fra en forhandling mellem kongen og hertugen, der er gået forud for forliget af 9. august 1313, i hvilket det blev bestemt, at ‘alle sager os imellem skal være døde, sålænge vi begge lever’ og ‘vi (o: hertugen) skal beholde alt kronens gods, som vi nu har under os, i vore livsdage’, jf. nr. 81.

[Før

1313.

august?]

)-

Hertug (Erik 2.) af Sønderjylland svarer (kongen) angående krongodset i hertug

dømmet.

Registratur hos Stephanius:

Hertugens svar om det fornævnte gods.

1) jf. nr. 75 note 1.

[Før 1313.

9. august?]1

).

Et aktstykke omhandlende hertug Erik (2.) af Sønderjyllands gods.

Nr. 78 [Før g. august 1313?] 46

Registratur hos Stephanius:

Om hertug Eriks gods.

1) jf. nr. 75 note 1.

78 [Før

1313.

9. august?]

1).

Kong (Erik 6. Menved) fremsætter sine anklager imod hertug (Erik 2.) af Søn

derjylland.

Registratur hos Stephanius:

A

rtikler om det, som hertugen af Jylland havde forbrudt mod kongen af u Danmark.

1) jf. nr. 75 note 1.

79 [Før 1313.

9. august?]

1

(Kong Erik 6. Menved) fremlægger nogle artikler mod hertug Erik (2.) af Søn

derjylland.

Registratur hos Stephanius:

A

XXrtikler imod den herre hertug Erik af Jylland.

1) jf. nr. 75 note 1.

80 [Før

1313. 9. august?]1).

Hertug Erik (2.) af Sønderjylland svarer på de mod ham fremlagte artikler, se nryg.

Registratur hos Stephanius:

I

lertugens svar på de nu fremsatte artikler.

1) jf. nr. 75 note 1.

1313.

9. august.

Hertug Erik 2. af Sønderjylland slutter forlig med kong Erik 6. Menved.

1. Udtog af Hvitfeld:

o

A

r 1313 dagen før St. Laurentius dag blev der aftalt således mellem kong

l Erik og hertug Erik af Sønderjylland. Vi skal fritage kongen for al tiltale, som vi har mod ham for Langelands og Frislands skyld, som vor fader skulde have haft igen for Langeland, og for alt andet, som kongen har i sit værge, fritager vi ham. Ligeledes fritager vi ham for de udgifter, som vi og vor fader havde med ham i Sverige i kongens tjeneste, og for de

ud-47 g. august 1313 Nr. 82 gifter, vi havde foran Warnemünde, og for, at hans krigsfolk er draget gennem vort land i hans tjeneste. Og det skadesløsbrev, som er givet os, vil vi levere tilbage. Vi har lovet kongen af Danmark at tilbagegive hans mænd deres gods og pant, som er frataget dem i fyrstendømmet, og at ind

sætte de fordrevne igen. Kongen skal ikke beskytte nogen af vore vasaller, som gør oprør imod os. Hvad der er os og dem imellem, skal kongen dømme om efter lov og ret i riget. Vi skal ikke tage nogen af kongens fjen

der til os, men forfølge dem som vore egne fjender. Vi skal ikke bygge nogen fæstning ved Ribe eller i nærheden af kongens købstæder undtagen dem, som har været af arild. Hans gejstlighed skal nyde sine privilegier i vort fyrstendømme. Vi skal tjene ham imod hvemsomhelst med 50 væb

nede på vor egen bekostning. Vi skal være forpligtet til at tjene ham med al vor magt og med vore stæder. Kongen skal beskytte os imod enhver, som en herre beskytter sine vasaller. Alle sager os imellem skal være døde, så længe vi begge lever. Vi skal beholde alt kronens gods, som vi nu har under os, i vore livsdage. Hvor vi drager i krig med kongen, skal vi tage bytte og erstatning efter krigsfolkets antal. Hvis vi får nogle fornemme fanger eller den forrige konges drabsmænd, skal de tilhøre kongen. Herfor har lovet Johan af Werle, grev Henrik af Schwerin, greve(rne) af Holsten og nogle af vore riddere og svende. Handler vi herimod, skal de holde med kongen, og hvad kongen har lovet, skal blive til intet. Herrerne på begge sider har lovet dette, og med dem lovede med samlet hånd og håndslag Volrad Ascheberg, Johan Vate1), Sigfried von der Becke1), Henrik von Alverstorf, Frese von Doren, Eckhard Dissow, Otto v. Buchwald,... von Parkentin2), Johan von Ratmarsdorf, Gotschalk von Ascheberg, Volrad Stein, Lyder von Plön, riddere. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i det Herrens år, sted og dag som foran sagt.

2. Registratur hos Stephanius:

J^^ong Erik af Danmarks traktat med hertug Erik af Jylland. 1313.

1) navnet antagelig forvansket af Hvitfeld. — 2) fornavn mangler, vistnok Detlev v. P., der var i de holstenske grevers tjeneste og kaldes Parkentin Holste.

1313. 9. august.

Horsens.

Hertug Erik 2. af Sønderjylland slutter forlig med kong Erik 6, Menved og lover, at hertug Erik af Sachsen, fyrst Nicolaus af Werle, greverne af Holsten og andre herrer inden den 2g. september 1314 skal forpligte sig til at være hans forlovere.

1. Afskrift i det kongelige bibliotek:

Nr. 82 g. august 1313 48

E

rik, af Guds nåde hertug i Jylland, til alle, der ser dette brev, hilsen I evindelig med Gud.

Alle skal vide, at i det Herrens år 1313, dagen før St. Laurentius, blev der mellem den stormægtige fyrste herr Erik, af Guds nåde de Danskes og Ven

ders berømmelige konge, på den ene side og os på den anden side sluttet følgende forlig. For det første, at vi lader og har ladet samme vor herre konge kvit og fuldstændig fritaget for al vor tiltale, som vi har mod ham med hensyn til landet Langeland og Frisland, som skulde have været over

draget vor fader i stedet for Langeland og med hensyn til alt gods, som nævnte herre vor konge nu har i sin besiddelse. Og vi skal frit i vor levetid beholde alt krongodset, som vi nu har i vor besiddelse. Ligeledes har vi ladet vor herre kongen kvit for tab og udgifter, som vor fader, salig ihu

kommende, led i Sveriges land i den herre kongens tjeneste, og desuden for de tab og udgifter, som vi har haft foran tårnet i Warnemunde i samme vor herre konges tjeneste og også for de tab, som vi og vort land nylig led i samme herre konges tjeneste ved de væbnede herrers og mænds tog ind i Danmark og ved deres tilbagetog, og vi har lovet at tilbagegive den herre kongens brev, der er givet i den anledning til skadesløsholdelse og ikke i fremtiden minde samme herre konge eller nogen af herrerne om dette.

Fremdeles har vi lovet samme herre konge, at vi skal genindsætte hans mænd i deres eget gods og den, der er pantsat dem, og tilbagegive hans mænd det, der er frataget dem, og vi er pligtige at give de fredløse deres fred tilbage, og at vi i fremtiden vil være dem nådige, idet vi fra nu af lader dem uden strid. Fremdeles vil vor herre kongen ikke uretfærdigt støtte nogle af vore vasaller, der vil sætte sig op imod os. Men hvis der skulde blive rejst nogen sag mellem os og dem for den herre kongen, skal samme herre konge afgøre det efter sit riges ret. Fremdeles vil vi ikke tage nogle af nævnte konges mænd til os, men enhver som helst, der er fjende af samme konge, bør vi forfølge som vore egne fjender. Fremdeles vil vi lade de be

fæstninger eller barfred, der nylig er opført nær Ribe, nedrive inden de nærmest følgende femten dage, og vi eller vore mænd vil ikke lade opføre nogen borg eller fæstning nærved eller foran samme herre konges stæder og borge undtagen dem, der har været fra gammel tid. Fremdeles vil vi tillade samme herre konges bisper, kapitler, kanniker, klerke og lægmænd at nyde i vort hertugdømme al frihed, som de har haft fra arilds tid. Lige

ledes vil vi tjene vor herre kongen mod hvemsomhelst overalt, hvor han holder det nødvendigt, med 50 væbnede mænd på vor egen bekostning og

49 [g. august 1313—2g. september 1314] Nr. 83 risiko. Og vi vil også være ham forpligtede til hans tjeneste og efter hans befaling med alle vore borge, dog således, at hvis vi kommer i krig sammen med den herre kongen indenfor riget eller udenfor, skal vi tage bytte med ham i forhold til de væbnedes antal, dog med undtagelse af, at land og borge eller fæstninger, hvis vi sammen erobrer nogle, og fanger, der er dømte af samme herre konge eller er samme herre konges kendte og offentlige fjender, principalt skal tilfalde nævnte herre konge alene.

Og vi vil stå til rådighed overfor samme med alle vore befæstninger efter hans tjeneste og befaling. Fremdeles skal samme herre konge støtte os og værne os mod hvemsomhelst, der angriber os, og forsvare os, sådan som alle herrer er pligtige at forsvare deres mænd og vasaller ifølge det fornævnte forlig. Al tiltale og strid, der hidtil har været og stået på mellem samme herre, vor konge, og os skal være fuldstændig bilagt og bragt ud af verden, sålænge vi begge lever. For den urokkelige overholdelse af alle vore for

nævnte løfter har de velbyrdige mænd herrerne Johan, fyrste af Werle, Henrik, greve af Schwerin, afgivet løfte og nedennævnte riddere og svende:

Niels Bønstrup, Hartvig Wolf, Jens Mogensen, Thomas Hak, Otto Stamp, Eckhard Kletkamp, Gotschalk1) marsk, Niels Hjort, Leo Dosenrode, Jens Nielsen, Jakob Nielsen, Markvard Tinhuus, Markvard Limbæk, Otto Lim

bæk, Hasse Krummedige, Ditlev Rutze, Rudolf Rutze, Viskemand2), Knud Friis, og Abel. Vi har også lovet, at hertug Erik af Sachsen, Nico

laus af Werle og greverne af Holsten, hvem af dem vi kan formå dertil, inden Mikkelsdag om et år, skal garantere for os, at vi vil holde det. Men hvis vi skulde overtræde eller undlade at gøre noget af det forestående, skal de nævnte fyrster og forlovere forlade os og slutte sig til den nævnte herre konge, og alt det foran forhandlede skal være aldeles ugyldigt og ophævet.

Til vidnesbyrd herom o.s.v. Givet i Horsens som ovenfor.

2. Registratur hos Stephanius:

F

orhandling i Horsens mellem kongen og hertug Erik af Jylland om mange punkter 1313.

1) Limbæk, jf. nr. 84. — 2) måske tilnavn til R. Rutze.

[1313.

august

—

1314 29.

september.] 83

Fyrst Nicolaus af Werle, hertug Erik af Sachsen, fyrst Johan af Werle, grev Henrik af Schwerin, greverne af Holsten og nogle af deres råder erklærer som forlovere for hertug Erik 2. af Sønderjylland, at de vil bistå kong Erik 6. Menved, hvis hertugen

ikke overholder forliget af g. august 1313.

2. Række. VII. 4

Nr. 83 [g. august 1313—2 g. september 1314] 50

1. Udtog af Hvitfeld:

D

ette forlig er sluttet imellem kong Erik og hertug (Erik)r). Hertugen skal lade kongen være fri for påtale med hensyn til alle de krav, han kunde have på Langeland og alt det gods, som kongen har i sit værge.

Fremdeles skal han lade ham fri for påtale for al den skade, hans fader led i Sverige i kongens tjeneste, og al omkostning, som gjordes foran tårnet i Warnemunde, og den skade, han led der. Fremdeles for al hans skade ved indrejsen til og udrejsen af Danmark. Han skal tilbagelevere kongen den forskrivning, han har derpå. Hertugen skal lade kongens folk få deres gods, pant eller ejendom tilbage og være dem en gunstig herre og ikke under

støtte dem, som er fredløse. Kongen skal ikke antage nogen vasal, som vil sætte sig op imod hertugen af Sønderjylland. Har han sager imod nogen, skal han tiltale dem for retten. Hertugen må ikke antage sig nogen af kongens fjender, men skal forfølge hans fjender. Fæstninger, som er bygget foran Ribe, skal nedbrydes inden 15 dage. Hertugen eller hans mænd må ikke bygge slotte, skanser eller fæstninger foran kongens slotte og stæder, medmindre de har været af arild. Hertugen skal lade kapitel, bisper, klerke og lægfolk i fyrstendømmet nyde deres gamle friheder. Hertugen skal tjene ham mod enhver med 50 væbnede på egen omkostning. Hertugen skal stå til tjeneste for kongen, hvis det er nødvendigt, med alle sine fæstninger og hele sin styrke. Kongen skal beskytte hertugen imod enhver. Al trætte, som hidtil har været imellem kongen og hertugen, skal hermed være ophørt i deres begges livstid. At dette skal holdes således, har Nicolaus af Werle, hertug Erik af Sachsen, fyrst Johan af Werle og grev Henrik af Schwerin sammen med greverne af Holsten og nogle af deres råder skriftligt lovet og beseglet. Hvis han bryder nogle af disse artikler, skal hans forlovere stå på kongens side og alt, hvad der ellers er lovet hertugen2), skal være ugyldigt.

2. Registratur hos Stephanius:

anden traktat mellem kongen og hertugen.

1) i Horsensforliget, se nrr. 81—82, indgik en bestemmelse om, at hertug Erik 2.

inden Mikkelsdag 1314 skulde lade udstederne af dette brev erklære, at de var hans for- overe og vilde sørge for, at han overholdt forliget; i modsat fald skulde de støtte hans mod

part, den danske konge, jf. nr. 82. Det er derfor urigtigt, når det i Mekl. UB., Reg.Dan.

og Rep. nr. 1025 antages, at dette brev er et udkast til Horsensforliget. Det hedder i dette:

‘Vi har også lovet, at hertug Erik af Sachsen, Nicolaus af Werle og greverne af Holsten, hvem af dem vi kan formå dertil, inden Mikkelsdag om et år, skal garantere for os, at vi vil holde det’. — Nu siges det i dette brev (nr. 83) ‘At dette skal holdes således, har

51 14- august 1313 Nr. 84

Nicolaus af Werle, hertug Erik af Sachsen, fyrst Johan af Werle og grev Henrik af Schwe- rin sammen med greverne af Holsten og nogle af deres råder skriftligt lovet og beseglet’.

Heraf fremgår, at dette brev ikke kan være et udkast til Horsensforliget, men må være det deri stipulerede brev, som hertug Erik var pligtig at lade sine forlovere udstede.

Brevet mangler datum såvel hos Hvitfeld som hos Stephanius, en mangel, der måske går tilbage til rigsbrevbogen eller en af afskrifterne deraf. Hvitfeld, som Suhm følger, har det under 1306, sikkert fordi det i rigsbrevbogen fulgte efter to breve af 1306 vedrørende kongen og hertugen af Sønderjylland, jf. DRB II 6 nr. 20 og 35; derfor retter han i ind

ledningen hertug Erik til hertug Valdemar og bruger i slutningen udtrykket ‘hertugerne’

□ : hertug Valdemar og junker Erik af Langeland. Som påvist ovenfor må brevet være ud

stedt efter den 9. august 1313, men før 29. september 1314, jf. Mekl. UB., Reg.Dan., Rep. nr. 1025. — Hvitfeld tilføjer efter brevet: ‘Kongen gav ham en forskrivning igen på hvad han har lovet ham derudi*. Dette er sikkert kun en gætning af Hvitfeld, der vidste, at kongen også må have udstedt et brev til hertugen, men brevet selv, som ikke er bevaret, har han sikkert ikke haft adgang til, eftersom han ikke gengiver dets indhold. — 2) her

tugen; Hvitfeld: hertugerne.

1313. 14.

august. Slesvig.

84

Hertug Erik 2. af Jylland slutter overenskomst med grev Henrik 3. af Schwerin og udbetaler ham og hans moder en sum penge som erstatning for arvegods og anden jordbesiddelse beliggende i hertugdømmet.

Original i Schwerin.

E

rik, af Guds nåde Jyllands hertug, til alle, der ser dette brev, hilsen I evindelig med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at i det Herrens år 1313, dagen før Vor Frues himmelfart, er der mellem vor elskede frænde, den berømmelige herre, grev Henrik af Schwerin, på den ene side og os på den anden sluttet føl

gende forlig, at vi til nævnte herr Erik på tro og love har erklæret at ville be

tale hundrede mark lybske penge førstkommende St. Mortensdag, fremdeles tusind mark lybske penge St. Mikkelsdag i det lige efterfølgende år i rede penge eller i godt pant i Lübeck. Og samme herr Henrik erklærede for sig selv og sin elskede moder, fru Margrete, og i hendes navn, at vi skulde være fuldstændig fri og undtagen for al tiltale, som han har haft eller vil kunne have mod os med hensyn til arvegods og alt andet overalt, hvor det end er beliggende hos os, og som tilhører samme herr Henrik eller hans fornævnte moder i fællesskab med os, dog således, at hvis vi dør uden retmæssig arving, skal nævnte grev Henrik og hans moder fra da af ligesom fra nu af bevare deres ret ukrænket og ubeskåret i enhver henseende. Nedenforskrevne rid

dere og væbnere lovede det samme med os for fornævnte penge, nemlig herrerne Niels Bønstrup, Gotschalk Limbæk, Eckhard Kletkamp, Otto

In document Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor (Sider 52-200)