til en Botanifk Have• 43
44 Johns O ver fattet/e
IL
C S. Johns
£)verfettelfe af Atufudi, et Malabarfk moralfk Skrift, forfattet af Aweiar*
A w e i a r , Tor fatter viden til narvarende lille Skrift, flial have varet et Fruentimmer af flor Forftand, fom levede paa famrne Tid, Jom de 3 Konger Seren , Sorhen og Pan-dien, af hvilke Seren her/kede i Tirutfchinapoly, Sorhen i Tanfchaur og Pandien i Madurei, Hun erhvervede fg (iliehaande Kundfkaber, fluderte Lovhogerne, giorde efter de nndre Viifes Mande den hoiefte Dyd til Formaal for fine Beflrabelftr, levede fledfe ugift, afholdt fig fra Om
gang med nndre Mennejker, og forte i Skovene et eenfomt Levnet.
Denne Malabarernes Fortalning om hendes forte Lev-net er mere fandjynlig, end den Fabel, de haver om hende, at hun flial have varet een nf Birumas Koner, og altfan en Gudinde, men til Straf for en begaaet Misgerning , at vare blevet udjlodt af Himmelen , og paa Jorden da at lave maattet bode for fin Forfeelfe.
Man tilfkriver hende 4 Skrifter : Atlifuwadi, Kon-neiwenden, Mudirei og Nahvali. Hun foregives at vare blevet 240 Aar gammel ved de Viifes Steen og den der
med
af Ktufndi. 41
tncd forbundne herlige Medicin , fom efter Malabarernes almindelige Sigende vedligeholder Helbredet og for/kaffer et faa langt Liv. Hine 3 Boger indeholde lutter korte og med faa men meget betydende Ord udtrykte Tanke-Sprog Ofte hnr nemlig et og famme Ord 2 , 3 cg flere L'emark<•
runger; og dej for ere dijfe Stykker meget forfkiellig for
klarede, Jeg har valgt den Forklaring , fom fyntes mig rigtigft. I de Tamulijke Skoler er Atufudi een af de for-fie Boger, fom Bornene lafe, faafnart de har Urt deres
Abc. Moral/ke Sentenzcr ere her efter det Tamulijke Alphabet rangerede , og man kunde i den Henfeende kald2 det Tamulernes gyldne Abc, For Reften er dette lille Skrift, faavel fom de 3 oviige, forfattede i et fan hoitra-vende Sprog , at iblandt j o o Skolemeflere neppe een for.
Jlaacr det , eller kan forklare det i Landets almindelige forjlaaelige Sprog, meget mindre et Barn forjlaae , hvad det her læjer , hvilket da er fan meget mere at beklage , fom Bom ellers herved kunde bibringes endeel gandjke nyt-tige Begreb om Mennejkenes almindelige Pligter, fanvidt de nf den naturlige Religion kan lares.
Jeg havde allerede eengang forhen overfat dijfe Tæn-kefprog , men har ftden pna nye igiennemgaaet dem med nogles Hielp, fom vare meget kyndigt i det hoie Sprog , og da rettet meget, naar jeg af dem overbeviiftes om, hvor.
ledes det bedre kunde overfettes. Nu da Skriftet felv.
Den hoiefte Siven fkee Priis og Ære.
Gi or gierne Godt.
Lad Vreden fare,
Oj»«
j\S 11. Jcbns Over/ættelfe
Opfæt ikke at give.
Forhindre ei nogen i at giore Godt.
Aabenbar ei nogen Hemmelighed.
Lad Modet ei fynke.
Vv dig fledfe i at regne og fkrivc.
Skam er det at leve af Altnifler.
Naar du felv fpifer, faa giv ogfaa andre med dige Tal til Fred.
Kor aldrig op at laf re.
Tal intet til Unytte.
Gior dit Legeme ingen Skade.
Fortæl ikke alt hvad du feer ,
I Krig tag Kongen midt ind i Leiren«, Cad dig om Loverdagen.
Viis dig foielig i din Tale.
Byg ikke for vidtloftig et Haus.
JHold dig helft til de kierligfindede.
Ær din Fader og Moder,
Glem ikke beviifte Velgierninger.
Tag i alle Ting den rette Tid i Agft
Æd ikke for graadig.
Gaae ikke omkring fukkende.
Befat dig ei med Slanger, Sov paa Uld.
Vær ei fallk i din Tale.
Smink dig ei.
Lær, imedens du er ung, Glem ei, hvem du er.
Sov ikke for meget.
Vrrr ikke bidende i din Tale.
Befkyt den, fom tager fin Tilflugt til dig.
Strjtb at erholde et godt Navn.
af AtuJltdU
Skye Nederdrægtighed.
Det Gode lad ei fare.
Forlad ikke din Von.
Sog ikke nogens Skade, Behold , hvad du horer.
Bing ikke din Baand til Ondj, Forlang ei fh'aalet Gods.
Vær ikke letfindig.
Hold dit Ord.
Vær fagrmodig.
Vær ingen Spotter.
Ret dig efter Landets Skik.
Lad din Tale ei være bedragerifk.
Hengiv dig ei til Spil.
Vær foifigtig i dine Foretagender, Betænk, med hvem du oingaaes, Pluddr' ei alting ud.
Lad din Tale være tilfoxladelig.
Vær ei doven.
Opfor dig viifelig.
Spiis og klæd de Fattige.
Opfor dig fom en Guds Tiener (Wifchtun).
Gior ingen Ondt.
Overgiv dig ikke til Bedrovelfe.
Skieln rigtig imellem Godt og Ondt, Lafi: ikke Guddommen,
Ernær dig efter Landets Brug, bekymre dig ei 0m Qvinde-Sladder, Glem ei alt, hrad Godt du har nydt, Begynd intet , fom du ei kan udfore,, Hold fart ved det Gode.
Gior hvad Skik er,
4 8 / / . J o h n s Overfrfttelfc
Forbliv i din Stand, Spog ikke i Vander.
Befkæftig dig ikke med Bagateller-Lær mange Slags Viden/kåber.
Af Markfrugter dyrk de bede.
Vær ret/kaffen i din Vandel.
Ho!d dig ei til nogen Logner.
Gior ingen Fortred med din Tale.
Gior intet, lom kan være din Sundhed fkadelig.
Brug ingen Skieids-Ord.
Spog ikke med Slanger.
Raad andre hvad dem tiener.
Hytt dig for Forfred.
iEr dem , fom gior dig Godt.
Ernær dig af Agerbrug.
Brug den Hielp , du kan faae af de Fornemmere, Vær de Ringeres Bielpere.
G,or dig ei gemeen med flette Folk.
Gior det, fom nyttigft er.
Fornærm ei din Ven.
Tal ei andet end det du tænker.
Spiis ikke i ethvert Huus.
Gaae ei til nogen , naar han er opbragt, Omgaaes ei den Trættekiære,
Driv det befre Haandværk.
Fiilg deres Raad, fom ere forftandigere end du felv.
Skve Dandferindens Boelig.
Vær ligefrem i din Tale, Skye onde Begierligheder.
Tal ikke faaledes, &£ andre derved kan bedrages.
Pral ei.
Leg dig efter Vidcnfkaber,
af Atufudi.
Va?r ei for vidtloftig i din Tale.
Vær ærlig.
Lev vel med dine Medborgere.
Tal ei vredt til nogen.
Opfor dig ei egenfindig.
Staae tidlig op.
Hseng dig ei ved Qvindfolk.
Befkieftige dig ftedfe med Guds Lov.
Denne Lærdom har Aweiar fremfat.
D