Jern

Hvad er jern?

Jern er et vigtigt mineral for mange processer i kroppen, herunder processer i hjernen.

Jernmangel er vidt udbredt i hele verden og menes på globalt plan at være den hyppigste mangeltilstand på et enkelt næringsstof (176).

Den mest kendte følge af jernmangel er blodmangel (anæmi). I mange tilfælde sætter man lighedstegn mellem forekomsten af jernmangel og forekomsten af blodmangel, selvom blodmangel naturligvis også kan skyldes andre ting end jernmangel. Imidlertid findes

jernmangel også i en mildere form, hvor kroppens jernreserver er lave, men ikke lave nok til at give blodmangel. En markør for dette er, hvis man har lavt niveau af proteinet ferritin i en blodprøve. Der er dog ikke helt enighed om, hvad definitionen på jernmangel er. WHO definerer ferritin < 12-15 ng/ml blod som udtømte jerndepoter (177). Forekomsten af jernmangel er højere hos børn med lav socioøkonomisk status. Der er ikke generel enighed om, hvorvidt og hvordan man skal behandle børn, som har jernmangel uden blodmangel (178).

Man har i flere undersøgelser fundet en sammenhæng mellem jernmangel og dårligere kognitiv udvikling (179). Imidlertid er det ikke sikkert, at det er jernmanglen, der er skyld i den dårlige udvikling, i og med at jernmangel er hyppigere blandt dårligt stillede børn, som også oftere har dårligere kognitiv udvikling af andre årsager. En undersøgelse, hvor man gav jerntilskud til teenagepiger med jernmangel og uden blodmangel, tydede dog på, at man derved kunne bedre nogle kognitive funktioner (180).

Hvorfor interesse for jern i forbindelse med ADHD?

Nogle studier har fundet, at børn med ADHD har lavere niveau af ferritin i blodet end raske børn som udtryk for jernmangel (95;181), ligesom nogle har fundet, at ferritinniveauet hos børn med ADHD var relateret til sværhedsgraden af ADHD-symptomer (182). Andre studier har dog ikke fundet denne sammenhæng (183). Man har ved hjernescanning fundet, at børn med ADHD havde lavere jernindhold i hjernen end raske børn (184).

På baggrund heraf er der formuleret en hypotese om, at jernmangel kunne være den underliggende årsag til nogle børns ADHD-symptomer. Det er også foreslået, at der kunne være en sammenhæng mellem ADHD-symptomer og ”urolige ben”, som også menes at være relateret til jernmangel (185). På den baggrund har nogle foreslået, at børn med ADHD, som også har tegn på jernmangel i form af lavt ferritin, kunne have gavn af jerntilskud.

Resumé

 Jernmangel er formentlig verdens mest udbredte mangel på ét enkelt næringsstof.

 Jernmangel er forbundet med kognitive problemer hos både yngre og ældre børn, men årsagsforholdet er ikke helt klart.

 Nogle studier har fundet lavere jerndepoter hos børn med ADHD end hos raske børn og en sammenhæng mellem jernstatus og sværhedsgrad af symptomer.

 Der er formuleret en hypotese om, at jernmangel kan være underliggende årsag til nogle tilfælde af ADHD.

 Der er beskrevet flere åbne behandlingsforsøg, men kun ét mindre randomiseret studie af jernbehandling til børn med ADHD og jernmangel. Studiet har flere metodemæssige problemer og viser tendens til færre symptomer, men ingen sikker effekt.

 Det er ud fra den eksisterende litteratur ikke muligt at be- eller afkræfte, om jerntilskud kan have en plads i behandlingen af ADHD hos børn med eller uden jernmangel.

Effekt af jern på ADHD-symptomer

Der blev fundet tre studier, som undersøgte effekten af jerntilskud på børn med ADHD. Et er en kasuistik (hvor ét barn behandles), et er et åbent behandlingsforsøg med 14 børn, og det sidste er et randomiseret kontrolleret forsøg. I tabel 15 ses en oversigt over studierne.

I de to ukontrollerede studier (186-188) kan meget af den bedring, man observerer, skyldes den spontane bedring i tilstanden over tid, ligesom placebo-effekt kan spille en rolle. I det randomiserede forsøg (187) blev 23 børn med ADHD ved lodtrækning delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik 80 mg jern dagligt i 12 uger, og den anden fik placebo. Børnene havde ikke blodmangel, men ferritin < 30 mg/kg. Der var tre gange så mange børn i gruppen, der fik jern, som i gruppen, der fik placebo, og derfor kun 5 børn i placebo-gruppen. Det svækker studiet og kan måske forklare, at der ikke var signifikant forskel på ADHD-symptomer. Fire af 17 børn i gruppen, der fik jern, oplevede dog bedring på ”Global Clinical

Impression-Improvement”, mens ingen af de 5 børn i placebo-gruppen oplevede tilsvarende bedring.

Konklusion

Der er som udgangspunkt ikke enighed om, hvorvidt det er gavnligt med jerntilskud ved lave jerndepoter uden blodmangel. For børn med ADHD er det uvist, om jerntilskud reducerer deres ADHD-symptomer (178). Med kun ét lille randomiseret forsøg med jernbehandling af børn med ADHD kan man ikke afgøre, om jerntilskud kan have en plads i behandlingen af børn med ADHD.

Jernbehandling kan være forbundet med bivirkninger. Af disse grunde bør større og bedre studier undersøge effekten og bivirkningerne, inden man eventuelt kan anbefale jerntilskud til børn med ADHD.

Tabel 15 Oversigt over studier af jerntilskud til børn med ADHD Forfatter Antal,

alder Diagnose* Design Hvad gav de? Hvad målte de

med? Hvad fandt de? Kommentarer Konofal er delt i forholdet 3:1.

1 måned. Conners iflg. forældre

og lærer Signifikant bedring i symptomer iflg.

forældre, ikke iflg.

lærere.

Ukontrolleret studie.

Tabel 16 Oversigt over studier af magnesiumtilskud til børn med ADHD Forfatter Antal,

ADHD (a) Ukontrolleret

studie Blanding af

bedring I sådant forsøgsdesign kan effekten skyldes meget andet end magnesium-behandling.

*Inkluderet på baggrund af: a=diagnose stillet ved klinisk undersøgelse, b=diagnose sandsynliggjort ved spørgeskema, c=screening af en ikke diagnosticeret population og efterfølgende klinisk undersøgelse for at finde nye tilfælde af ADHD, d=ikke angivet

** Dosis beregnet efter vægt, enten baseret på angivet gennemsnitsvægt, eller på estimeret gennemsnitsvægt på 30 kg.