1? A p ril. In den rigs-M in isteriets S k r . (til Amlmanden oder SkanderLorg A m t), hveri Ministeriet paa Foresporgsel fra Fabrikeier N . N . paa Silke b o rg om, hvorvidt ugiste M andfolk ere pligtige at yde B id ra g til Skolcvcrscnet — svarcr, at Bekomm endes S t illin g som ugiste i Alm indelighcd ikke kan have Jndflydelse paa deres Forpligtelse til at udrede B id ra g til Skolevcesenet.
19 A p ril. Indenrigs-M inisteriets S k r . (t il Amtmanden oder Holbek A m tV om at Forordningcn af 27de M a i 1 8 4 8 tz 1 ogsaa er anven- delig paa Astcegtsmcend.
Vcd Skrivelse af U t e f. M . har H r. Kammerherren til M inistcriets Afgjorclse indstillet et Andragende, hvori flere Med- lemmer af N . N . Pastorats Sogneforstanderskab forespsrge, hvorvidt Aftcegtsmcrnd ere at henregne undcr de Huusmcend og Inderster, af hvilke der efter Forordningen af 27de M a i 1 8 4 8 tz 1 enten kan fordres Deeltagelse i Sneekastningsarbeidet i det Hele eller i dets S te d 3 Arbeidsdage om Aaret til det dem for bcmeldte Forordnings Em anation i Almindelighed paahvi- lcnde Pligtarbeide.
Foranlediget hcraf skulde M an tjenstligst melde, at det saaledes opkastcde S p s r g s m a a l maa besvares bekrcestende, idet den specielle Fritagelse for Veiarbeide, der ved Forordningen af 29de S e p tember 1841 er tilstaaet Aftcegtsfolk, ikke kan have anden In d - flydclse paa denne Forpligtelse, end at der under de 3 Arbeids- dagc ikke kan affordres dem det S la g s Arbeide, hvorfor de saaledes scrrligen ere fritagne.
19 A p ril. Indenrigs-M inisteriets S k r . (til Amtmanden oder S o ro A m t), om Besorgelsen af Klokkeringningcn i Anledning af Enkedron- nl'ngens D o d .
I 2de Skrivelser til Ministeriet for Kirke- og N nderviisnings- vcesenct af 27de og 3 lte f. M . har H r. Kainckerherren, foran- lcdiget af flere derom gjorte Foresporgsler begjaert Dem Ncsolution meddeelt fo r, hvcm det paahviler at udsore den ved bcmeldte M inisterii Circulairskrivelse af 23de s. M . paabudne N ingning mcd Kirkeklokkerne i Anledning af Hendes Majestcet Enkedronning M aria S o p h ie Frederikkes D o d .
101 18S2
Foranlediget heraf ffulde Jndenrigsm inisteriet. der har m o d -19 A p ril, taget denne S a g til Afgjorelse, tjenstligst melde, at det maa
vcrre de vcdkommende Kirkceieres eller Kirkevcrrgers S a g at trcrffe de fornodne Foranstaltninger m. v. (cfr. Jn d e n rigsm iili- steriets Skrivelse af 30te J u li f. A ., D t p . T id . P a g . 7 8 1 — 8 2 ) til Klokkeringuingen ved Hjcrlp af Sogneboerne saaledes, at R in gn in g e n , forsaavidt den ikke udforcs ved leiede F a lk for Communens N egn in g, maa ifolge Forordningen af 27de M a i 1 8 4 8 tz 1 bessrges af det paagjcrldende S o g n s Gaardmcend, med hvilke i Henhold til Lovcn af 20de J u n i 1 850 tz 14 ogsaa Eiere eller Brugere af forhen frit H artko rn , forsaavidt de kunne henregnes til Gaardmcendenes Classe, maae tage Deel i Arbeidets Udfsrelse.
Jndenrigs-M inisteriets S k r . (til Amtmanden over Veile Am t) 22 A p ril, angaaende Bcstemmelsen af en Persons Fodehjem öfter Lo v g iv -
uinger for 24de J a n . 1 8 4 4 .
I en S a g , i hvilken Ministeriet modtog H r. Amtliiandens Uttringer i Skrivelse af 27de f. M . , er S p o rg sm a a l opstaaet om , hvor en i Sonderbrarup Commune i Gottorp Amt til forelobig Forsorgclse antagen Person N . N . med Fam ilie maa ansees sorsorgclsesberettiget, og n avnlig om det, da Paagjcrldende ikke har erhvervet Forsorgelscsret ved O phold nogetsteds i den anordnede T i d , kan paahvile Veile Kjobstad, hvor Han som uoegte B a r n er fodt i B ye n s A rresthuus, medcns Moderen sammesteds var anholdt paa G rund af P a s lo sh c d , at overtage Hans Fa m ilie s Forssrgelse.
Foranlediget heraf skulde man herved tjenstligst melde, at, da den omspurgte N . N . som bemerket ikke har erhvervet sig F o r- sorgelsesrct andetsteds, v il Han vcrrc at forsorge af Veile K jo b - stad som Hans Fodested, og at Ministeriet ikke kan give den dervcrrcnde Fattigcom mission Medhold i , at bcmeldte B y i Medfor af Forordningen af 24de Ja n u a r 1844 4 ikke paa G rund af Moderens forbcrorte tilfcrldige Ophold der paa Fod selstid en , skulde kunne bctragtes som Hans Fodehjem. D e t er nemlig en S e lv fo lg e , at de i Forordningen af 24de Ja n u a r 1 8 4 4 til Bestcmmelse af Fodselshjem givne aldelcs positive
1852. 102
22 A p ril. B u d ikke kunne tillcrgges tilbagevirkende K ra ft, Noget der öftere i lignende Tilfcelde har vcrret udtalt (cfr. n avnlig Cancffr. a f 26de November 1 8 4 2 ) , og S p o rgsm aale t om Veile Kiobstad in ea8u kan betragtes som Fodehjem met, v il folgelig vcrre at afgjore efter de paa den T i d , Fodselen foregik, gjcrldende B e stemmelser, n avn lig Reglement af 5te J u l i 1803 tz 4. Den i dette Lovbud indeholdte Bestemmelse kan nu vel ikke — hvad tidligere er blevet statueret lcfr. Cancskr. af 13de Ja n u a r 1821 og 18de September 1 8 30) — tillcegges den B e tyd n in g , at den ffulde ubetinget erkläre det S t e d , hvor en Person er fodt, for dennes Fodehjem ; tvertimod er det. ifolge hvad der er ud
talt i Noten til den foranciterede Cancffr. af Itzde September 1830 samt i Motiverne til P la ka t af l5de M a i 1839 (C o ll.
T id . P a g . 4 4 6 ) allercde forhen anseet tilstrcekkelig hjemlet i Lo vgivnin ge n , at give Begrebet om en Persons Fodehjem en saadan B egrcrndsning, at Forsorgelsespligten blev at overfore fra det naturlige Fedested til det S t e d , hvor Moderen, da Paagjceldende sodtes, havde fast Hjem. Men naar Moderen ikke havde noget saadant fast Hjem paa den Tid , Fodselen fore
gik, men, saaledes som i ncervcrrende Tilfcelde, paa G rund af det omflakkende L iv , hun fsrte , maatte ansees at have Hjem paa det S t e d , hvor hun til enhvcr T id opholdt sig, maatte det naturlige Fsdcstcd efter de da gjcrldende Bcstemmelser bcere Forsorgelsesbyrden, idet der navnlig ikke da gaves en positiv Bcstcmmelse, som den i Forordningen af 24de Ja n u a r 1 844 tz 4 senere g iv n e , hvorefter Forsorgelsesbyrden i Tilfcelde, som ncervcrrende. komme til at hvile paa Moderens Forssrgelses- commune.
23 A p ril. Kirke- og U nderviisnings - M inisterien C irc u l. (t il samtlige Biflo p p er) om Forandring i Schemaerne til Prcrsterncs Ministe- rialbsger.
Justitsm inisteriet har tilstillet dette Ministerium en Beretning fra en Land- og S o krig sco m m issa ir, hvori Han har gjort op- mcrrksom paa forffjellige M angler i de Udffrister, der i Medsor af Loven af 12te Februar 1849 og bemeldte M inisterii C ir - culair-Skrivelse af 27de December s. A . meddeles Ham af
103 1882.
Ministerialbogerne over confirmerede Drenge saavelsom oder 23 A p ril.
Dode, — og Justitsm inisteriet har i den Anledning henstillet, om der ikke herfra künde trceffes nogen F o ra n sta ltn in g , hvorved de ovenmeldte M angler künde forebygges. D a disse M angler tildeels maae antages at hidrore f r a , at Ministerialbogerne ikke overalt indeholde de O p lysn in g e r, som det ved Canccllicts C ir - cu lair-Skrivelse af 27de August 1 8 3 3 L itr. d og e er paa- lagt Sogneproesterne at optage betreffende Confirmerede og Dode, skulde M inistcriet tjcnstligst anmode Deres Hsicrrvcrrdighed, om at D e behageligen vilde lade samtlige Prester i det Dem anbetroede S t i f t gjore opmerksom paa, at de overcensstemmende med bemeldte C ircu la ir-Skrive lse i Schemaerne over confirmerede Drenge have i Rubrikken „Confirm andens Alder efter D a g og og D a tu m " ved enhver Confirm and at tilfoie, hvor Han er fodt — og i Schemaerne over Dode af Mandkjonnet under Rubrikken: „ S t a n d , Haandtcring og Opholdssted" at anfore den D odes Fodested og Faderens eller, h vis Han var Sle gfred - s s n , Moderens N a v n , — samt om ligeledes behageligen at ville paalegge Presterne i forstnevnte Schema under Rubriken:
„Foreldrenes eller H uu sb ond en s, Pleieforeldrenes N avn og B o p e l" stcdse at anfore Faderens etter, h vis Confirmanden er cn Sle g fre d ssn , Moderens N a v n , for at Udskrifterne til Ud- skrivningsvesenet kunne komme t i l at indeholde O p lysn in g derom, om end Pleieforeldrene etter Huusbond tillige blive at anfore. D a det io vrigt maa antages, at Jagttagelsen af disse Bestemmelser, cfterhaanden som der anskaffes nye M inistcrial- boger, vilde lettes ved, at der gaves Overskriftcrne til de an- ordnede Schemata en med det Ovenstaaende stemmende F o r- andring, har Ministeriet under D a g s D a to anmodet Dircctionen for det Kongelige W aisenhaus i Kjobenhavn, der har Udsalg af de omhandlede Schem ata, om , naar et nyt O p la g af samme soranstaltes, at ville lade folgende Forandringer foretage i samme:
a ) ved Schemaet over confirmerede D ren ge; a t Overskriften over tredie Ru b rik forandres saaledes: „Confirm andens Faders eller, hvis Han er S le g fre d ssn , Hans M oders samt i sornsdent F a ld Huusbondens eller Pleiefadercns Navne og B o p c r l; a t O ver- ffristen over 4de R u b rik forandres saaledes: „Confirm andens
1852. 104
23 A p ril. Fodested, Fsdselsaar og D a g . udviist ved Dobeattest". b) ved Schcmaet over Begravne af M andkjonnet: a t Overskriften til 5te R u b rik forandres saalcdes: „D e n D o d cs S t a n d , Haand- tering og Dpholdssted, samt Hans Fodested, og Hans Fad crs eller, hvis Han er ucrgte fsd t, Hans M oders Navne. forsaavidt disse sidste O p lysn in ger kunne erhverves". D a der imidlertid, saavidt Ministenet bekjendt, ogsaa i enkelte andre Osficiner, end W aistnhnset, besorges Trvkn ing af de omhandlede Schem ata, ffulde M inisteriet, saafremt S a a d a n t maatte vcere Tilfcrlde i dct Dem anbetroede S t i f t , tjenstligst anmode Dem om behagc- ligen at ville lade de paagjcrldende Forlcrggere opfordre til iat sorctage en lignende Forandring i Overskristerne til de om
handlede Rubrikkcr 'ved de nye O p la g af bemeldte Schemata, som de i Fremtiden maatte foranstalte.
23 A p ril. K g l. N esol., hvorved det paa Jn d stillin g af Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvcesenet allernaadigst b ifa ld e s, at det overdrages Assessor i Kjobcnhavns C rim in a l- og P o litire t, D i-.
M r is A . L . C a ss c , for det Forste for el Tidsrum af 3 A ar, at soredrage Kirkcrcttcn i dens hele O m fang ved Pastoralsemi- nariet, samt i Ovcreensstemmelse med dct allerhoieste Nescript af 13de Ja n u a r 1 809 at deeltage i Pastoralsem inariets Bestyrelse, mod derfor at oppcbcere den bcstcmte Godtgjorelse af 2 0 0 R d . a a rlig, ovcrcensstcmmende med Fin a n tslo ve n ?)
Gründen til, at denne Udncevnelse ikkun skete forelodig paa 3 A a r, var den, at Ministeriet havde paatcenkt o p r in d e lig en F o r a n d r i n g i de ved Pastoralseminariets Oprettelse befatede Forelcesninger over Kirkeretten for theologiske Candidater, der freqventere Se m in arie t, saaledes at disse enten slulde hen- lcegges til det juridiske Facultet, eller, at der i alt Fald künde aabnes de theologiske Candidater Adgang til at höre det Fo re d ra g , der af en af de juridiske Professorer hvert andet A a r skal holdes over Kirkereiten for de juridiske S t u - dercnde, og efterat D et Heroin havde modtaget en Betcenkning fra det juridiske Facultet t i l l i g e en U d v id e ls e i Lheologernes Forpligtelse til at folge det kirkeretlige Cursus. I den under 15de A p ril afgivne Betcenkning, havde Facultetet yttret sig saaledeö: Efterat have taget denne S a g under moden og gjentagen Overveielse. maa Facultetet udtale som sin O v e r- b eviisuing, at det ikke alene ikke er sorbundet med nogen vcesentlig Betcenkelighed, men at det endog under en v is Forudscetuing i sig selv turde vcere det heusigtsmcessigste, at
105 1852
Jndenrigs-M inisteriets S k r . (t il Amtmanden o v e rH jsrrin g A m t) 23 A p ril, om Om fanget af Forsorgelsescommunens Forpligtelse til at
rcfundere nsdvendige Klcrdningsstykker ved Hjcmsendelsen.
den hidtil bestaaende scerlige Lcererpost i Kirkeret ved Pastoral- seminariet inddrages, og at de theoloqiske Studerende heu- vises til de Forelcesninger oder Kirkeretten, som holdes for de jnridifle Studerende. S a a v id t fljonnes maa nemlig dcnne Forelcesning paa den ene S id e indeholde A lt, og paa den anden S id e i det Vcesentlige Heller ikke M ere, end hvad der ogsaa bör meddeles Lheologerne sor nogenlnnde at scette dem ind i de man.qe tildeels vanstelige Forhold, som Kirkeretten omfatter. Ersaringen har vistnok ogsaa v iist, at det har vceret meget vanskeligt, for ikke at sige um uligt, i det Paa kun 2 Tim e r ugentlig beregnede halvaarlige Forcdrag i S e - m inariet, at faae alle Hovedmaterierne saaledes behandlede, at Lheologerne ved denne Forelcesning have kunnet bringe det til en nogenlunde klar og skarp Opfattelse af de kirkeret- lige Forhold. Det i sig selv hensigtsmcessigste vilde vistnok vcere, om det sceregne Cursus i Pastoralseminariet künde nd- vides ved at foröge det hidtil anvendte Tim eantal til i det Mindste det dobbelte. F o r det Fvrste kan det nemlig neppe ncrgtes, at det vel kan have nogen Indflydelse paa Fore- dragetS hele Anlceg og Ubforelse, om det er beregnet paa at holdes for Iu riste r eller Lheologer, ihvorvel v i dog ikke troe, at dette Moment har saamegen B e ty d n in g , som det ved forste Viekast x^nde synes, naar man blot tager Hensyn til den störe Forskjel mellem Inristernes og Theologernes F o r- dannelse; det bor nemlig ikke overseeS, at de strengt viden- flabelige Bearbeidelser af Kirkeretten, Literaturen frembyder
— hvilke n atu rligviis vcesentligt ville komme til at bestemme Forelcesningernes Characteer, bvad enlen disse holdes i F a - cultetet eller i Sem in arict — ikke scerligt ere beregnede paa Iu riste r eller Lheologer, men derimod aulagle paa at give en saavel for Iu riste r som Lheologer tilgjcengelig Frem - stilling af Kirkerettens In dh old . Deruoest er det vistnok ogsaa ubestrideligt, at det er et ikke uvigtigt Gode for Lheologerne, at der hvert A a r afholdes et Cursus over Kirkerelten. forud- sat at dette iovrigt er saaledes indrettet, at det kan svare til Hensigten. Men dersom det scerlige Cursus i Pastoralsemi- nariei af finantsielle eller andre Grunde ikke kan erholde den i saa Heuseende fornodne Udvidelse, maa Facultetet uforbe- holdcnt tilraade, at denne vistnok aldrig talrigt bcsogte Fore
lcesning bortfalder, og at der aabnes Lheologerne Adgang til det juridiste Facultets Forelcesninger over Kirkeretten.
Gaaer man ind herpaa, da er det forovrigt — da det hele Cursus i Pastoralseminariet kun omfatter eet A a r, og Facu l- tetets Forelcesning over Kirkeretten paa ingen Maade kan holdes hyppigere end een G ang i 2 A a r — en Sclvfolge, at Abgängen til at höre Facnltetets Forelcesning ikke kan ind- fkrcenkes til de theoloqiske Candidater, der besoge Pastorat- seminariet paa den L i d , bemeldte Forelcesning holdes, men ogsaa maa staae aaben sor enhver Candidat, der enten et
1852. 106
23 A p ril. I behagelig Skrivelse a f N ie f. M . khar H r. Amtmanden forelagt Ministeriet det S p o rg sm a a l, i hvilket O m fang S s n d e r- broby S o g n i Svendborg Am t er forpligtet til at refundere Thornby-Vidstrup Commune de af dcnne havte Udgister lil de nsdvendige Klcrdningsstykker for entlediget Jordemoder N . N . og hendes 4 B s r n ved deres Hjemsendelse til fsrstncevnte S o g n som Forsergclsescommunen.
Foranlediget heraf ffulde jeg herved tjenstligst melde, at P la ca t af 12te Dccember 1 8 1 0 tz 5 stedse er forstaaet saalcdes, at den i samme hjemlede Godtgjsrelse saavel for Klcrdningsstykker som for Forpleining künde beregnes for hver enkelt P e rso n , hvoraf en F a m ilie , der havde modtaget Underststtelse', og var bleven forsynet med Klcrder, bestod; at det, som ogsaa Ordene i F o
r-foregaaende A ar har, eller i et paafolgende A a r agter at fre- qventere Se m in arie t, og man bor vel ikke engang Llive staaende herved, men endog tillade de theologiske Studerende at benytte Facultetets Forelcesninger til enhver T i d , endog forend de have absolverct EmbedSexamen. D et kan ingen
lunde sigeS, at de forst som Candidater have den fornodne Modenhed til at höre diöse Forelcesninger, fra hvilke ellers det temmelig betydelige Antal af theologiske Candidater, der er nodsaget til at forlade Staden kort ester Exam en, vilde voere udelukket. Forsaavidt Ministeriet skulde Lestemme sig til enten at foranledige en Udvidelse af det for Sem inariet anordnede Foredrag over Kirkeretten, eller t il, uanseet det af Facultetet Bemcerkede, at lade det forblive ved den hidtil bestaaende Jndretning, maa Facultetet tillade sig at nedlcegge en bestemt Indsigelse im od, at Besorgelsen af et saadant soerligt Foredrag overhovedet overforeS paa Facultetet eller in 8peei6 paa den af Ministeriet foreslaaede Maade paa- lcegges Lector Vedel, som ikke onsker at overtage samme.
M an kan nemlig aldeleS ikke gaae ind paa den Anskuelse, at det efter Net og Billighed skulde kunne paalcegges det retö- og statsvidenskabelige Facullet at overtage et Extraarbeide, som ikke i nogen Maade har Hensyn til den studerende ju ri- diske UngdomS Oplcerelse og Uddannelse, og hvis Besorgelse deßuden let künde blive til Afbrcek for den behorige Udforelse af de Facultetet paahvilende andre langt vigtigere Forret- ninger. E n saadan sceregcn Forelcesning for Theologerne maa formeentlig soges afholdt af en sceregen D ocent, der iovrigt n atu rligviis gjerne i det enkelte Lilfcelde kan vcelges blandt det juridifle Facultetß Medlemmer, naar der blandt dem findes Nogen, som dertil er v illig , og derhos er istand til at overtage et saadant Arbeide ved S id e n af sine Embeds-- pligter som Medlem af Facultetet. See ncermere Kirke- og Underviisningsm inisteriets Skrivelse af 3die M a i d. A . til Directionen for Pastoralseminariet.
107 1852
ordningen af 24de Ja n u a r 1 8 4 4 § 14 og i al F a ld dens 23 A p ril.
M otiver (i N y C o ll. T id . for s. A . P a g . 1 5 1 — 5 2 ) , vise, ikkun var den egentlige Forpleiningsgodtgjorelse, men ingenlunde Erstatningen for medgivne Klcedningsstykker. sidstncevnte Lovbud tilsigtede at moderere ved i Lighed med Hertugdommernes Lov- givn in g at ftjelne mellem de Tilfcelde, hvor en Fam ilie sam- tidigen har modtaget intcrimistisk P lc ie , og der hvor Forp lei- ningen kun er ydet en enkelt Person, samt at Hertugdommernes Lovgivnin g udtrykkelig tilstaaer Godtgjorelse indtil en Vcrrdi af 4 R d . i det Hele for hver Person, den interimistiske Forsor- gelsescommune har maattet sorsyne med Klceder cfr. Anordningen af 23de December 1841 § 8 5 , og at Ministeriet i Henhold hertil maa ansec Thornby-Vidstrup Pastorat berettiget til Ne- fusion af Hjemstedscommunen med indtil 4 Rd . for hvert enkelt Medlem af den omspurgte F a m ilie , hvilket det har vceret nod- vendigt at forsyne med Klceder ved Hjemreisen.
Jndenrigs-M inisteriets S k r . (til Amtmanden over V iborg Am t) 26 A p ril, om at en Kjobstads Borgerreprcesentation er aldeles incompetent
til at tage afgjorende Bestutning i Skolevcesens-Anliggender.
A f en fra Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvcesenet modtagen Skrioelse har dette Ministerium bragt i E r fa r in g , at Borgerreprcrsentanterne i N . N . Kjobstad, efter i Begyndelsen af Februar Maaned d. A . at have for forstncevnte Ministerium besvceret sig over, at vedkommcnde Skoledirection havde taget den Bestutning, at en af Communen indkjobt Toft i sin fulde Udstrakning ffulde udlcegges til B yg g e- og H avcplads for S ko lcn , medens Reprcrsentantffabet havde v ille t, at et A real af samme, circa 4 5 a 50 Alen af Tostens Lcengde, skulde forbeholdes B ye n til B yggep lad s efter ncermcre erhvervet Approbation, have i et Andragende af 14de dennes gjort Jndberetning om, at de, da de paa hiin Anke ikke havde modtaget noget S v a r , og Tiden derhos er saalangt fremrykket, at det var en absolut Nodvendighed, at Skolebygningcns Opforelse paabegyndes, for at den kan vcrre fcerdig saa betids, at Skoleunderviisningen ikke skal afbrydcs, have -efluttet at lade Skolebygningen opfore paa det i deres tidligere Andragende beskrevne S t e d , idct de
1852. 108
26 A p ril, tillige have anholdt om, at, h vis de dervcd skulde have lilsidesat nogen Pligtskyldighed, dette da maatte vorde afgjort ved Lands Lov og Net.
Foranledigct heraf skulde jeg tjcnstligst anmode H r. Kam mer
herren om behageligen at tilkjendegive forncevnte Borgerrcprce- scntation, at den som saadan er aldelcs incompetent til at tage nogen afgjorende Beflutning i Skolevcesenets Anliggender, idet en saadan Competence end ikke tilkommer den samlede Commu- nalbestyrelse men i Ovcreensstemmclse med Anordningen af 14dc October 1837 tz 25 alene Skolecom m issionen, kun at S a g e n s occonomiske D e e l, forsaavidt samme har Jndflydelse paa K jo b - stadens B u d g et, maa vare bifaldet af Communalbcstyrclsen.
S o m en Folge heraf ville Heller ikke de Foranstaltninger, som Borgerreprcesentanterne paa egen Haand maatte have foretaget etter i Fremtiden foretage i den omhandlede R e tn in g , kunne vare bindende for det O ffentlige, navnligen hverken for Com - munens cller for Skolevcesenets Vedkommcndc; og forsaavidt den har anholdt om at faae Sp o rg sm a a le t om Retmcessighedcn af dens i saa Henscende tagne Beflutning indbragt for D om - stolene, kan der saaledes Heller ikke herom blive T a le , undtagen forsaavidt det Offentlige for at tilintetgjore de af Repräsenta
tionen uden Bemyndigelse ivcerksatte Foranstaltninger, maatte fee stg nodsaget til at benytte judicielle Netsmidler.
28 A p ril. Kirke- og Underviisnings-M inistericts S k r . (til Thisted A m ts- skoledirection), hvori Ministeriet ved at bestemme Pensionen for en Skolelcerer udtaler, at, da der er 2 Skoledistricter i So g n e t og Kirkesangerlonnen saaledes i Henhold til Skolcanordningcns
§ 7 ikke kan ansees som en fast Jndtcegt for Leereren ved N . N . S k o le , har denne Jndtcrgt ikke knnnet tagcs med ved Pensionens Beregning.
28 A p ril. Consirmation paa Fu n d ats for Gjentoste-Lhngby H o s p ita l? ) Fnndatsens Jndhold er i det Vcesentlige folgende: § 1.
Hospitalet er funderet ved Penge, som indkom i en af en G raver ved T rin ita tis Kirke ved Vangcde Kilde indrettet senere til Kirsten P iils Kllde flyttet B lo t. Gjeniofte og Lyngbp Sogne have lige Nettighed til Hospitalet. Hvert
109 1852
Kirke- og U nderviisnings-M inisteriets S k r . stil Thisted A m ts- 29 A p ril, floledirection) om at der tilkommcr en Skolelcerer. der er Kirke
sanger i 2 So gn e L s n som saadan af hvert S o g n .
S o g n har nu sin B o lig af samme Storrelse og Indretning.
2. D e t s In d t o e g t e r : a) hvad der indkommer i 4 Blokke. d) T e lt- og Stadepenge samt Kjendelser af dem, som i Kildetiden söge Forstjenefte i Jcegersborg Dyrehave. c.) Ren- terne af cn Capital stör 39,356 N d. 79 ß. ( i 1850). 6) I n d -tcegt ved Realisation af Lemmernes Efterladenstaber. e) 40 Bonderlces T o rv fra Domainerne. § 3. 13. D e t s V ir k - som h ed. Hospitalet har faste-Lemmer og uddeler ugentlig Understottelse. Enker, ngifte Fruentimmer eller gifte Koner, som uden egen S k y ld ere stilte fra deres Mcend. kuune blive Lemmer. Understottelse uddeles til begge Kjon ogsaa til Fam ilier i Sygdomstilfcelde. § 4. Drang og soedelig Vandel give Abgang til Lemmeplads. Hvert S o g n har ligemange Pladser at belcegge, og til hvert uddeles et ligestort A ntal Understottelses- portioner. Ansogninger om P la d s eller Understottelser ind- gives til Inspectionen. Denne indstiller til Amtmanden over gamle Kjobenhavns A m t, der vcelger den Lcerdigste. § 5.
Äntallet af faste Lemmer i hvert S o g n er for Tiden 8 , som nyde hver 1 Nd. i Ugepenge. I hvert S o g n understoites 4 Drängende med 3 Mk. ugentlig. Hospitalet maa ei ind- strcenkes, men soges udvidet. Herom indstiller Inspectionen, Amtmanden resolvcrer. T i l Udvidclse ved T ilb ygn in g krceves Indenrigsm inisteriets Approbation. Udgifter hertil maae kun afholdes af opsparede M idler. § 6. Ugepengenes Storrelse bestemmes af Amtmanden efter Forflag af Inspectionen i Forhold til de gjceldende Priser paa LevnetSmidler, saaledeS at Lemmerne bestandigt kunne have nodtorftigt Udkomme. I Lilfoelde af M eningsulighed deciderer Indenrigsm inisteriet.
Bestyrelsen bor strcebe at foroge Capitalform uen, dog uden Forncermelse for Lemmerne eller de Faltige. § 7. Hvert S o g n s Prcest forer det daglige T ilsy n med den i Hans S o g n liggende B o liq , Lemmerne og de F a ltig e , udbetaler Uge- pengene, som Han modtager af Inspectionen, aflcegger Regn
stabet derfor, besorger afdode Lemmers Esfecter realiserede og Provennet indbetalt til Inspectionen. § 8. Lemmeine med- bringe i Neglen Sengeklceder, opgive ved Jndlceggelsen til Prcesten deres Effecter m. v., hvilket med Forklaring oin deres Personalia tageS til Protocols af den regnstabsforende Jnspec- tion. Lemmet maa In te t herom fortie, men vel brnge sine Effecter, dog uden at forode eller bortgive Noget. A rver Lemmet noget, tilfalder det Hospitalet. H 9. LemmetS Gjceld af- gjöres saavidt m uligt ved dets Jndlcrggelse. Beflag kan ei gjores paa dets Ugepenge. Lemmet men ikke gjore Gjcrld uden Jnspectionens Bidende og ei storre end at den kan af- drageS af en Maaneds Ugepenge, uden at det derfor lidcr Nod. 0. § 10. D e t s B e s t y r e ls e . Hospitalet bestaaer selvftcendigt udenfor det almindelige Fattigvoesen. § 11. H o s
pitalets Bestyrelse bestaaer af Amtmanden over gamle Kjoben
havns Am t som Overdirecteur og Sogneprcesterne i Gjentofte