3 M a i. hvad enten de have freqventeret Pastoralseminariet eller ikke, forinden de have oplyst at have bivaanet et fuldstcrndigt Fore- drag over Kirkeretten; 2) at denne Bestemmelse dog fla l for- blive uden Anvendelse paa de Candidater, der allerede have ab- solveret Em bcdsexam en, samt fo rsvrigt forst trcede i K ra ft ester Udlobet af 3 A a r , fra Iste A p ril d. A . ; 3 ) at det Foredrag over K irkereiten, der ifslge det allerhoieste Rescript angaacnde Pastoralsem inariets Oprettelse af I3de Ja n u a r 1 8 0 9 skal holde- sor de theologifle C a n d id a ter, der frequentere S e m in a rie t, lige- ledes bortfalder ester Udlobet af bemeldte trcnde A a r , i hvilke det er overdraget til Ju stitsra a d v r . Casse at holde dette Fore
d rag; og at de theologiske Candidater derefter blive at hcnvise til at höre de Forelcesninger over Kirkeretten, der hvert andet A a r skulle holdes derover af en af de juridiske Professorer;
4 ) at Abgängen til at höre Forelcesningerne over Kirkeretten, saavel saalcenge disse holdes ved Se m in a rie t, som efter Udlobet üf de ovenncevnte 3 A a r , fla l staae aaben ikke blot for theolo- gifle Candidater i A lm indelighed, uden Hensyn til om de fre
quentere Pastoralsem inariet, men ogsaa for theologifle Studerende, der ikke ville underkaste fig Nodvcndigheden af at forblive her i B ycn efter afholdt Examen for at bivaane disse Forelcesninger.
Angaaende disse Punkter flulde M inistcriet tjenstligst udbede sig D irectioncns A itrin g e r behagelig meddeelte, idet det ikke und- lader at tilfo ie , at det ligeledes under D a g s D a to angaaende denne S a g har begjcert Betcenkning fra Medlemmerne for det theologifle Facultet ved Universitetet.*)
*) I sin under 23de September ncestefter afgivne Betcenkning, yttrede Se m in arie t sig saaledes: ,,„1) Forsaavidt det er bragt i Fo rsla g, at de scerskilte Forelcesninger over Kirkeretten ved Pastoralseminariet flulde ophore, og dernnod Adgang aabnes sor de theologifle Candidater eller Studerende til at höre de Forelcesninger over denne D is c ip lin , som holdes ved det juridiske Facu ltet, da kan Directionen ikke Andet, end efter sin O verbeviisning erklcere sig herimod. D e t juridiske F a cultet har allerede bemcerket, at det v il have Jndflydelfe Paa ForedragetS hele Anlceg og Udförelse, om det er beregnet paa Ju rister eller Lheologer; og Directionen maa tillcegge dette Moment en storre Betydenhed, end Facultetet har vceret v illig t til at indromme. Deels nemlig kan og maa Docenten hos de juridifle Studerende forudscette andre F o r- kundffaber og en anden videnflabelig Tankeretning, end Han
,852 116
1L7 18S2
Kirke- og U n-erviisningS-M inisterietS S k r . ttit Kjöbeuhavns 4 M a i.
Am tsfloledirection), om at Dorncne maa opholde dem i S k o le - stuen mellem Form iddags og Eftermiddagstimerne.
kan vente hos Theologer; deels flal Docenten söge at bi- Lringe de juridiske Studerende en meget större og fastere Detailkundflab om de gjceldende positive A nordninger, end Theologen v il behöve, eller kan ventes fra en Forelcesning at kunne beholde i Hukommelsen. Hvad der heraf siden vil vcere den geistlige EmbedSmand fornodent, maa Han dog söge j en eller anden Haandbog, og man kan af Ham ikke sordre det Overblik over Anordningerne, som Juristen ved mange Leiligheder ikke v il kunne undvcere. Ved det sidstanförte Hensyn ville ogsaa Forelcesningerne sor Juristerne maatte have et större Om fang, end der v il vcere hensigtsmcessigt sor Theologer. D e t kan vel ikke ncegtes, at 2 T im e r ugentlig i et Semester er en temmelig indflrcenket L id til et Foredrag over Kirkeretten; naar dette im idlertid indflrcenkes til nogle historifle Oversigter, til at fore Tilhörere ind i de kirkeretlige S p ö rg sm a a l, som sor ncervcerende T id ere nnder saa levende D iscu ssio n , uden at man dog kan sige, at der endnu derom ere vundne almeenerkjendte Resultater, og til at udvikle de P rin cip e r, der ligge til G rund sor den nu hos os gjceldende kirkelige Lo vg ivn in g, da v il Tiden uden T v iv l vcere nogen
lunde tilstrcekkelig. D e t maa betcenkes, at der ikke af de theologiske Candidater bör forlanges sor megen T id anvendt paa denne D iscip lin . Forelcesningerne ved Pastoralseminariet have stedse maattet holdes om Aftenen, fordi de fleste theo
logiske Candidater have den stsrste Deel af Dagen besät med Underviidning; men naar de da skulle deeltage i de practiske S v e ls e r og disses Bedömmelse, naar de tillige i andre Tim e r skulle höre Pastoral-Anviisningen soredragen, da kan det ikke forlanges, at de skulle opoffre mere end 2 T im e r ugentlig til at höre Forelcesninger over Kirkeretten. Allerede den Omstcendighed, at de fleste theologiske Candidater formedelst andre Forretninger kun have Aftenen fri til at höre Fore
lcesninger, v il gjöre, at de ikke ville kunne benytte den Adgang, som efter Forslaget sknlde aabnes dem til at höre Forelceö- ninger over Kirkereiten ved det juridiske Facultet. H ertil kommer, at disse Forelcesninger kun holdes hverandet A ar, og at saaledes mange Candidater. hvis Ophold i Hoved- staden ikke varer saalcenge, ingen Nytte kunne hav deraf.
Directioneu maa endnu bemcerke, at i Lections-Catalogen for indevcerende H a lv a a r, er intet andet Foredrag over Kirke
retten ved det juridiske Facultet anmeldt, end et Exam ina- torium , hvori i 2 Tim e r ugentlig Äirkeretlen skal gjennem- gaaes. D a der i de tvende foregaaende Lections-Cataloger ingen Forelcesning over Kirkeretten er anmeldt, maa dette A a r formodentlig vcere det, hvori denne D iscip lin flal fore- drages; men at et saadant Exam inatorium for Theologerne ikke vilde kunne trcede i Sie d et sor Forelcesningerne over Kirkeretten i Pastoralseminariet, er vel indlysende. 2) D e n forhenvcerende Cultusm inister har i sin ovenommeldte S k r
i-1852 118
4 M a i. Med Directionens behagelige Betcenknmg af 17de M a rts sidstleden har Ministeriet modtagel et af vedkommende S o g n e
-velse bemerket, at, da mange theologifle Candidater forlade Hovedstaden uden at have freqventeret Pastoralseminariet, saa faae disse ikke Leilighed lil at blive bekjendte med Kirke
retten, om h vis Gjenstande det dog, og i Scerdeleshed i ncervcerende L i d , er af B ig tig h e d , at Geistligheden har vi- deustabelig Jn dsigt. Han har derfor foreflaaet, at det flulde anordnes, at ingen theologist Candidat maatte stcdes til at afloegge de praktifle Prover, medmindre Han oplyser, at Han, enten som Candidat eller som Studerende, har Hort et fuld- stcendigt Foredrag over Kirkeretten. Undertegnede Direction erkjender aldeles Vigligheden af, at Landets Geistlige ikke ere fremmede for de kirkeretlige S p o rg sm a a l, der for ncer
vcerende L id ere i saa levende Bevcegelse; men den stjonner ikke rettere, end, at hvad der künde tale for en Forpligtelse til at höre en Forelcesning over Kirkeretten, fuldt saa meget gjcelder om Pastoralanviisningen og om den V ciledning, som gives ved de Praktifle Dvelser. D e t var uncegtelig at onfle, at det künde gjoreS cnhver theologist Candidat til P lig t , at sreqventere Pastoralseminariet; men da saamange Candidaters okonomiste V ilkaar ikke tillade dem det längere OPhold i Hovedstaden, saa maa man indskrcenke sig til det, der lader sig opnaae. A t ville forpligte de theologiste Studerende, som siden, naar de have absolveret Embedsexamen, ikke kunne forblive i Hovedstaden, til forud at höre Forelcesninger over Kirkereiten ved det juridiste Facultet, vilde efter D ire c
tionens Formening voere at besvcere dem uden vlytte. D a deres S tu d ie r paa den L id have en anden N elning, og dered L id er meget optagen, ville de vist kun anvende liden OPmcerksomhed og Anstroengelse paa ForelceSningerne over Kirkeretten; og det B e v iiS , der flulde fordres af dem for at have besogt disse Forelcesninger, vilde dog kun blive illuso- r ifl; thi da den juridiste Docent sjelden kan kjende de theo
logifle Studerende, vilde Han ikke kunne ncegte dem B e v iiS , naar de have ladet sig tegne til ForelceSningerne, og een og anden G an g viist sig derved. 3> Jd e t Directionen saaledes sormener, at det retteligst v il have sit Forblivende ved den nu bestaaende In d re tn in g , saa at der fremdeles i Pastoral
seminariet holdes scerstilte Forelcesninger over Kirkeretten for de theologifle Candidater, er det Sp o rg sm a a l tilbage, om denne Docentpost helft bor overdrages til et af det juridiste Facultets Medlemmer, eller til en anden i Kirkeretten kyndig M and. Directionen formener, at Balger her bor vcere ganfle frit, og beroe Paa, om en M and kan findes, hvem man bor tiliroe den fornodne Jn dsigt og Evne, og som foler D r iv t til at paatage sig dette H verv. Saaledes har det vceret holdt hidin d t il. Udeu T v iv l v il man gjore vel i ogsaa for Frem -tiden at reservere sig det srie B a lg . Maastee kan der endog vcere Prcesumtion for, at en ju rid ifl Docent vilde i S e m i- nariet mere folge den Frem gangsm aade, hvortil Han var vant i ForelceSningerne for de juridiste Studerende, medens en anden kyndig M a n d , som ellers ikke havde Forelcesninger
119 1852.
forstanderskabs E rklcn in g ledsaget Andragende fra Skoleloererue 4 M ai.
i N . N . S o g n e , hvori de besvcvre sig over en af vedkommcnde at holde over Kirkeretten. mere vilde söge at tcenke sig ind i, hvad der af denne D iscip lin gjores behov for Theologer.""
Under 31 de August s. A- havde det theologiske Faeultet i sin over Sagen ligeledes begjcerede Erklcering yltret sig over ovenncevnte 4 P u n clcr som folger: „„Angaaende de to forst- ncevnte Punkter flal Facultetet tillade sig at svare, at det i praktisk Henseende turde findes lidet tilraadeligt som B e tin gelse sor Aflccggelsen af de praktiske Prover at fordre, at Candidaten stulle have Livaanet et fuldstcendigt Foredrag over Kirkeretten, saalcenge som der ikke tillige er sorget for, at en ordentlig Prove aflcegges i dette F a g ; uden en saadan v il en stadig Elusion af den givne Bestemmelse ikke kunne forebygges. Men ogsaa uden Hensyn hertil synes det ikke conseqvent at stille en saadan Betingelse i Henseende til et enkelt F a g , naar denne Betingelse ikke stilles til de andre den Praktiske Lheologies forskjellige D iscip lin er, der uncegte- ligt ligge Theologens Virksomhed ncermere, og have mere umiddelbart Hensyn til Uddannelsen for det geistlige Kald.
Facultetet maa derfor stemme for, at en saadan enkeltstaaende og eensidig Foranstaltning undgaaes, forinden en omfattende Reform kau indtrcede i Henseende til den praktiske Prove, der af Candidaten skal aflcegges og som i sin nuvcerende Skik- kelse vistnok er saare ufuldstcendig. Angaaende de tvende sidste Punkter, der indeholde den Grundtanke, at efter Ud- lobet af de 3 A a r, i hvilke det er overdraget H r. Iu stitsraad Lasse at holde Foredraget over Kirkeretten, stulde dette Foredrag i Scm inarie t aldeleS bortfaldc, medens de theolo- giste Candidater stulde henvises til at höre de Forelcesninger over Kirkeretten, der hvert andet A a r stulle holdes derover af en af de juridiske Professorer, maa Facultetet paa det indstcendigste fraraade denne Bestemmelse. Facultetet kan nemlig ingenlunde erkjende, at det v il vcere til G av n for de theologifle Candidater og Studerende saaledes at henvises til Forelcesninger, der ester dereS hele Anlceg ncermest ere ind- rettede for Iurister. Skjondt Kirkerettens Videnskab vistnok er den samme, v il dennes Foredrag saavel i Henseende til Stoffets Udvalg som til Behandlingsm aaden ikke blive lidet sorfljelligt, naar det i Sandhed flal tage Hensyn til de for- stjellige Tilhorereö T a rv . M eget, som for Juristerne maa dehandles i storre D e ta il og under H enviisning til andre Grene af den juridiske Videnskab og i Sammenhceng med andre Betragtninger af reent juridist N a tu r, bliver mindre vcesentligt for Theologerne, medens en udsorligere og flarpere Fremhcevelse af de i strengere Forstand kirkelige og theologiske Punkter just for disse bliver nodvendig. S k a l Foredraget i Sandhed indrettes efter Tilhorernes T a rv , da maa et Fore
drag for Theologer nodvendigt saae et andet Prceg, en anden Farve og Betoning, end et Foredrag for Iu riste r. O g just fordi Kirkerettens S tu d iu m , Sporgsm aalene om Kirkens O rgan isatio n, om Kirke og S t a t o. s. v . , have faaet en ny og omfattende Vigtighed i vor T id , maa Facultetet fastholde,
1852. 120
4 M a i. Sogneforstanderskab given Tilladelse til, at de skolessgende B o rn , som have deres Hjem udenfor den B y , hvori den vedkommende Sko le er beliggende, maae opholde sig i Sko len i M idd ags- timcrne imellem Form iddags- og Efterm id d ags-Skoletid en . mod at de vedl'ommende Forcrldre eller Huusbonder, som onske at benytte denne Tillad e lse, forinden fremfore deres Onske hcrom for Forstanderskabet og meddele det til S k o lc n s Lcerere samt erstatte den S k a d e , som Bornene under dette deres Ophold i Sko le n maatte tilfoie dennes B yg n in g eller In vcn tariu m .
Foranlediget hcraf skulde Ministeriet tjcnstligst melde, at D e t ikke sinder Anledning til at forandre den af
Sogneforstander-at de theologiske Studerende have Net til her Sogneforstander-at sordre deres sceregne C u rsu s, beregnet for deres sceregne Interesse og Fornodenheder, ligesom det vel ogsaa maa indlyse, at et Foredrag, som udtrykkeligt har den Bestemmelfe at tilstrcebe et theologift D iem ed, frembyder sterre G aranti fo r, at det theologiske Element ogsaa tilborligen v il vorde sremhoevet, end et blot juridisk Foredrag, hvor Tilstedevcerelsen af den theologiske Interesse bliver langt mere tilfccldig. N aar man til Forsvar for den paatcenkte Bestemmelse har sagt, at et halvaarligt Cursus i to ugentlige Tim e r ikke v il kunne give nogen udtsmmende Frem stilling af Kirkeretten, saa formener Facultetet, at en Forandring i denne Henseende maa srem- komme som eu Reform indenfor Sem in ariets egen O rganisa
tion, men ikke ved at udrive et vcesentligt Led af denne O r ganisation, ligesom det ogsaa synes n a tu rligt, forinden ncer- mere Bestemmelse tages, at benytte de Erfaringer, der maatte kunne udledes af Iu stitsraad Casses Birksomhed. S o m en spcciel Vanskelighed for Udforelsen af hiin Bestemmelse tillade v i os til Slu tn ingen at fremhceve, at theologiske Candidater paa G rund af Jnform ationer, kun kunne benytte Efterm id- dags- eller A ftentim er, medend det er saare tviolsom t,' om disse T im e r ville convenere Iuristerne. Skjondt dette synes at vcere en underordnet B etragtn in g, have vi dog ikke villet undlade at fremhceve den, fordi de herved fremkommende Collisioner i P ra x is kunne faae stör B etyd n in g.""
Ved Udlobet af de 3 A a r, i hvilket det var overdraget Etatsraad Sasse at holde de ovenberorte Forelcesninger, an- drog Ministeriet, paa Jn dstillin g af Pastoralseminariet og da der i Hcnhold til de ovenanforte Erklceringer ikke fandteS Anledning til at foretage den tidligere paatcenkte Forandring, paa, at Etatsraad Casse difinitivt maatte udncevnes til Medlem af Directionen for Pastoralseminariet med Fo r- pligtelse til at foredrage Kirkeretten for de Sem inariet sre- qventerende theologifle Candidater i Overeensstemmelse med det allerhoieste Nescript af 13de Ja n u a r 1809, samt mod at oppebcere den derfor ved Finantsloven bestemte Gage, hvilken Jn dstillin g under lOde A p ril 1855 alleruaadigst blev bifaldet.
121 1852
ffabet i foranfsrte Henseende tagne Bestemmelse, kun at samt- 4 M a i.
4ige Forcrldre som benytte dem a f den ommeldte Tilladelse, blive pligtige til Ln s o liä u m at erstatte den S k a d e , som Bernene maatte forvolde.
Jndenrigs-M inisteriets S k r . (t il den administerende Direction ä M ai.
for Kjobenhavns Fatigvcesen) om Udstrcekningen af den O p - holdscommunen efter Forordningen af 24de Ja n u a r 1 8 4 4 tz 13 paahvilende Forpligtelse til i 6 Uger at afholde Omkostningerne til en Pcrsons C u u r og Pleie.
I behagelig Skrivelse af 19de f. M . har den administrerende Direction indstillet til Ministeriets Afgjsrelse en imcllem D irec- tionen og Ousted-Allerslev Sogneforstanderskab opstaaet M enings- ulighed om , hvorvidt Kjobenhavns Fattigvcrsen i Henhold til Bestcmmelserne i Forordningen af 24de Ja n u a r 1 8 4 4 tz 13 dens 2det og 3die Membrum kan ansees bcrettiget til fra sidst- ncevnte Commune at paastaae Refusion af Omkostningerne ved N . N .s C u u r og Pleie paa Alm indeligt H o sp ita l for Tiden fra den l6de December f. A ., da Han blev indlagt paa Hospitalet indtil den U t e Februar ncesteftcr, idet bemeldte Forstander- fkab n avn lig har formeent, at der ikke künde paahvile Sogne t som Opholdscommune nogen Forpligtelse til at udrede de om- kandlede Omkostninger for en lcengere T id end 6 Uger fra forncrvntc 16de December f. A . at regne.
Foranlediget heraf skulde Ministerict tjenstligst melde, at hvor- vel Forordningen af 24de Ja n u a r 1 8 4 4 § 13 efter fit Bogstav künde synes at indcholde Hjemmel for, at vedkommende O p holdscommune i Tilfcelde som ncervcerende, hvor Sygdom m en uafbrudt har sparet ind i det nye A a r , i intet Tilfcelde burde vaere p ligtig til at udrede de.derved paalobne Cuuromkostninger for et lcengere T id sru m end ialt 6 U ger. maa Ministeriet dog, med scerdeles Hensyn til hvad der til O p lysn in g om Lovstedets rette M ening og Anvendelse, er anfert i Forordningens M otiver (N y C o ll. T id . for 1 8 4 4 P a g . 1 4 8 ) voere enigt i at sorstaae Lovstedet saaledes, at en P a tie n t, som ferst 6 Uger forinden et A a rs Udgang bliver trcrngende til S y g e h jL e lp , ffal gives C u u r og Pleie paa Opholdscommunens Regning ei alene in d til A arets
1852 122
5 M a i. sidste D a g , men ogsaa V Uger ind i det nye A a r, saafremt Han saalcrnge forbliver under C u u r. I Henhold hertil maa M iu i- steriet derfor ansee O usted-Allerslov S o g n s Fattigvcrscn pligtigt til at rcsundere Kjobenhavns Fattigvoesen dettcs havte Udloeg ved N . N .s C u u r og P lcie i Alm indeligt H o sp ita l heri Stad en fra den 17de Deccmber f. A . til den l lte Februar d. A . 5 M a i. Zndenrigs-M inisteriets S k r . (til Amtmanden over Viborg Am t)
om at den en M and ydede urefunderede Underststtelse ikke kan blive H in drin g for Enkens senere Viclse, selv om hun har overtaget B oets Forpligtelse til at resundere Undcrststtelsen m. v.
Med H r. Kammcrherrens U ttringer i behagelig Skrivelse af 26de M a rts sidstleden har Mii.isteriet modtaget et Andragende, hvori Haurum og S a l l S o g n e s Forstanderflab har bcgjcrrt M inisteriets Resolution fo r, hvorvidt bemeldte Commune kan ansees P lig tig til at resundere B je rrin g S o g n s Fattigvcrsen en af dette til Huusm and N . N .s Hustrue N . N . ydet Under- stottelse. idet Forstandcrflabct til sin Fordcel n avnlig har paa- beraabt sig, at bemeldte W glefolks Vielst i sin T id har fundet S t e d , uagtet der fra Haurum og S a l l Pastorats S id e derimod var nedlagt Protest paa G ru n d a f, at der under Könens tid- ligere ÄEgteflab med Huusm and N . N . af B je rrin g S o g n var vdet Fam ilien en Fattigundcrstottelse, h vis Refusion hun ved Hans D o d har overtaget sig, udcn at den dog senere har fundet S te d .
Z Anledning heraf flulde Ministeriet noest at bemcerke, at, selv om det paa G ru n d af de her berorte Omstcrndigheder künde a n ta gcs, at det omhandlede LEgteflab ikke burde havc voeret tilstedet, vklde Mandens Forsorgelsescommune i Henhold til Cireulaire af 13de October 1851 dog ikke kunne undgaae at resundere den omspurgte Underststtelse, imod i saa F a ld at have Regrcs til den P ra st, der havde forrettet Vielsen og der- ved kästet en Byrde paa Com m unen, — tjenstligst melde, at man maa ansee det klart, at den N . N . og Hans Fam ilie i sin T id ydede Fattigunderststtclse ikke künde vcrre Hans eftcrlevende Enke til Hinder for nyt W gteflab s Jndgaaetst, idet samme var ydet Manden som Fa m ilie n s F o rssrg e r, og Hans efterladte
123 1852.
Enke fslge lig ikke havde andcn Forpligtelfe i saa Henscendc end 5 M ai.
for enhver anden G jc rld , som paahvilede det fcelles B o , hvori da den af hende med Fatligvoescnet indgaaede Ovcreenskomst ikke künde giore nogen Forandring. Ministenet kan derfor Heller ikke ansee det tvivlsom t, at den F a ttigh jcrlp , hvortil hun efter hcndes Mgtestab med N . N . er blcven trcengende, maa blive at refundere af Sidstncrvntes Forsorgelscscommune
Kirke- og U ndcrviisnings-M inisteriets S k r . (til Bistoppen over 6 M a i.
Aarhuus S t ift ) om Sm aaredsel og andre Prcrstationer til La u r- berg og Leerberg Sognekald
I et med Deres Hoicrrvcrrdigheds behagelige Skrivelse af lste f. M . har Sogneprcestcn for Laurberg og Lecrberg Me- nigheder N . N . anholdt om M inisterien Resolution for, hvorvidt der tilkommer Ham Smaaredselstiende. Smaaredse! og M ikkclsdags- offer af Menighederne. i hvilkcn Henscende Han navnlig har sremsat folgende S p o rg sm a a l, 1) om der tilkommer Ham i Veder- lag for Smaaredselstienden ^/is S k p . pr. T d . tiendepligtigt Hartkorn, 2 ) om Han ikke er berettiget til at oppebcrre B ro d af Sognebeboerne, samt i saa F a ld hvormcget, 3) om trende tiendepligtige Gaarde kunne antages at vcrre fritagne for at yde M g og K yllin g e r til Proestcn paa samme M aade, som de ov- rige G aarde, 4 ) om der tilkommer Ham Melk af samtlige Brugere af tiendepligtigt H artko rn , der holde en eller to K s c r , nagtet de erlcegge Ost i Midsommerrente, 5) om ikke Osten bsr er
' l^gges med 1 P d . af hver Tsnde tiendepligtigt Hartkorn, V) om der tilkommer Ham Mikkelsdagsoffer.
I denne Anledning stulde Ministeriet tjen.stligst melde, at D e t ikke ved Resolution kan afgjore de omhandlede S p o rg sm a a l, der henhorc undcr Domstolencs Paakjendelsc, men at D et dog ikke v il undlade at udtale sin M ening i Anledning af samme;
n ä 1) D e t er enigt med Deres Hoicervcrrdighed i, at der efter P la ca t af 17de J u n i 18 1 2 maa tilkomme Sogneprcrsten det sammesteds tz 2 fastsatte Vederlag for Sm aaredselstiende;
n il 2 ) at det vel sremgaaer af de af Deres Hoicrrvcrrdighed meddeelte Udskrifter af de oeldre Herredsbsgcr, at Kaldet i sin T id har oppebaaret B ro d a f Soguebeboerne. men da det af