Ingeborg Cathrine Meyer blev gift (1710?) med Hans Ibsen, der fra 1709 til 1740 var Foged i Ørkedalen og boede

paaGaarden

»Gisvold« sammesteds.

— De

havde

flere

Børn l

).

i I

Anders Iverssøn (Borch), Magister, Rector i Trondhjems Skole,

Anna

Ludvigsdatter Munthes og

IFoged Iver Anderssøns tredie

ældste Barn,

bør

vel her nævnes

sammen med

sine

Sødskende,

uagtet

et

Tilfælde

gjorde,

at

han ikke

saaledes

som

de

kom til

at bære

Navnet

Munthe. !

Denne

for sin Lærdom

og

Lærerdygtighed siden saa

navn­

kundige

Mand fødtes

den 4de Januar 1664 paa

Faderens

Gaard

Gjermundsnæs

i

Romsdalen og bleV

opkaldt

efter sin

Farfader

den Romsdalske Foged

Anders Iverssøn. Sytten

og et

halvt Aar

gammel deponerede han fra

Trondhjems

Skole som

Student ved Kjøbenhavns Universitet, hvor

lAn

immatrikuleredes

den

18de Juli

1681.

Under sit mangeaarig^ Ophold

ved Academiet

gjorde

han sig

særlig bemærket ved

sin

Flid

og Dygtighed,

blev Ama-nuensis hos

den

berømte

Professor

Dr. Ole

Borch og vandt

(ifølge Gjessing) samme

sin Lærers og Foresattes

Yndest

i den

Grad, at Borch »forærede ham til Amindelse sit Navn«

2).

Efterat

have

9 Forinden Hans Ibsen udnævntes til) Foged i Ørkedalen, skal lian (ifølge

Langes Embedskalendere) have været Kngl. Lakai og som saadan fulgt Kong Fredrik IV paa hans Italienske Reise. Samme Foged Ibsen, der i 1740 efter 30 Aars Tjeneste som Foged søgte sin Afsked, eiede og beboede som ovenfor nævnt | Gaarden „Gisvold“, Nabogaard af Svigermoderens forannævnte Eiehdom „Liaamoe“. Med sin Hustru arvede han desuden (1722) Gaarden „Giedebo“, hvilken han benyttede som Underbrug. Af hans Børn blev Sønnen: Edvard Meyer Ibsen Foged i Ørkedalen og gift med Bolette Dass, en Sønnedatter af Alsta- haugpræsten, Forfatteren af „Nordlands Trompet“, den navnkundige Peter Dass og Søster af den Elisabeth Marie Dass, som blev gift med Provst Peter Munthe til Tingvold. (Om Hans Ibsens og Ingeborg Meyers øvrige Efterkommere meddeles nogen Underretning hos Er- landsen S. 112, 201 og 253, samt hos W. (Brandt): „Familierne Lossius og Brandt“ S. 89).

2) Cnfr. Gjessings „Jubellærere“ II. 2. S. 203, 261 og 262. Vi have altsaa her Grunden til, at Mag. Anders Iverssøn kom til at bære Navnet Bore h (latin. Borrichius) og ikke Moderens Slægtsnavn Munthe, hvilket han vel ellers i Lighed med alle sine Sødskende. vilde have optaget.

Biskop Munthes Børnebørn fra Gjcrmundsnæs. 183 taget

Magistergraden den

28de Juni

1688, blev

Anders Iverssøn

i Aaret

1691

ansat

som Conrector

i Trondhjem og udnævntes,

da

hans

Svigerfader Rector

Simon Hoff

under Ilte

Marts

1693

var bleven

Lector sammesteds, til

hans Eftermand

som

Rector ved

Trondhjems

Cathedralskole,

i

hvilken

Stilling

han med

megen Be

­ rømmelse

virkede fra

2den

Mai

1693 til

sin Død, den 23de

Juli

1709

r).

At

»denne

ypperlige

Mand« gik i Graven

i

den

tidlige

Alder

af kun

45£ Aar,

skal

(ifølge Gjessing)

have været, fordi

han tog sin

Død af

Græmmelse over,

at

Skolens nogle

Aar tidligere opførte Bygning i

1708 ganske

afbrændte, hvorved

Undervisningen

afbrødes, og

Disciplene

tildels

adspredtes. Andre

vil —

og

det vistnok med fuld

Ret — vide,

at

Mag.

Anders Iverssøns

Død blev fremskyndet ogsaa ved

Sorg

over de

uforskyldte

Krænkelser, somtilføiedes ham

af hans

Foresatte,

den

arrogante

og

anmassende Trondhjemske

Bisp,

Dr.

Peder

Krog

2

).

Mag. Anders Borch vandt,

efter hvad

allerede ovenfor er

nævnt, et stort

Navn

som

Lærd og Lærer. — Prof.

Ludvig

Lud

­

vigssønDaae betegner

ham i

sin »Trondhj.

Stifts

geistlige

Historie«

endog som

»en

af de

første

Philologer

og Skolemænd, Norge har frembragt.« Han efterlod

sig ogsaa flere philologiske Arbeider, der

gjorde

megen

Opsigt i

hin Tid,

og

som

endnu i vore

Dage tillægges Betydning

3

).

9 Cnfr, H. H. Müller: „Trondhjems Cathedralskoles Historie“ (indtagen Skolens Program for 1855) og L. Daae: Anmeldelse af samme (i Chr.a Posten for 1858, Nr. 41). — Mag. Anders Borch blev bisat i Trondhj.

Domkirke „under Gulvet i søndre Kors“, (cnfr. Klüwer: „Norske Min­

desmærker“ S. 23).

9 Vi komme lidt længere frem til paany i Forbigaaende at omtale denne vrangvillige Prælat og hans Forsøg paa at chicanere Anders Borchs Søstersøn, Præsten Iver Myhlenphort m. Fl. — „Om Skolens Forhold i Borchs Tid giver et utrykt Brev fra Rector Hans Schanche til Missions- collegiet særdeles interessante Oplysninger, der fortjener saameget mere at paaagtes, som det angiver Grunden til, at Rectorens Stilling ved denne Skole gjennem en lang Aarrække var lidet misundelses­

værdig“. (O. A. Øverland: „Genealogiske Optegnelser om en Familie Dons“ i Personalhist. Tidsskr. II).

3) Om Mag. And. Borchs Skrifter, trykte i Aarene 1686—1706, seWorm:

„Lexicon ovei’ lærde Mænd“ I. S. 143.

184 Familien Munthes første Slægtled i Norden.

I

økonomisk Henseende var

Mag. Anders

Borchs Kaar

ualmindeligt gode. Selv arvede

han ved

sin

Moders Død i 1688 en

betydelig Formue, og

med sin Hustru Barbara Hoff,

en

Datter

af

den foran omtalte

Lector i

Trondhjem,

Mag. Simon

Hoff, har han vistnok ogsaa

faaet

Penge, da

hendes Fader

var meget formuende

x

).

Mag. Anders

Iverssøn

(Borch)

og Barbara

Simonsdatter

Hoff

havde 3 Døttre,

af

hvilke de 2de।

ældste:

Anna

Borch og

Ka

­

ren Borch, døde ugifte (den førstnævnte

i Aaret

1770). Den tredie af

Børnene, Margrete

Borch, blev

gift

med Capelian til Qvernæs

paa

Nordmøre, Thomas Olssøn Senjen (død 22de April

1710)

2

).

Elisabeth Iversdatter Kunthe

fødtes

paa Gj

er

mundsnæs

Gaard i

Romsdalen

— efter

hvad

man med temmelig Sikkerhed

antager

—

i Aaret

1665, og hun fik

vistnok

Navn efter

sin omtrent ved den

Tid

afdøde

Moster,

Eli­

sabeth Lud

vigsdatter Munthe,

der

var

gift

med den Bergenske

Raadmand

Christen Hanssøn

Paus. — Efterat

hun

i 18 Aars Alderen

havde

mistet

sin Fader,

pg

da alle

hendes

3

Søstre

efter-

haanden

var bievne gifte og havde flyttet hjemmefra, faldt det i

0 Efter sin Moder Anna Munthe arvede „Mag. Anders Iffuerssøn“ alene i Jordegods ca. 55 Voger. (Romsdals Fogedregnsk. 1692). Hans Broder Ludvig staar paa samme Tid sdm Eier af over 75 Voger Jordegods.

Grunden hertil har vel dels været den, at Mag. Anders, der ikke ag­

tede at leve som Godseier, har faaet endel af sin Ai’V'udlagt i Con- tanter, dels vel ogsaa, at noget af Fædrenearven er medgaaet under hans langvarige Ophold i Kjøbenhavn. — At Anders Borchs Svigerfader Mag. Simon Hoff har været en rig Mand, sees af Fordelingen af den extraordinære Krigsskat i Norge i Aaret 1676. (Se „Norske Saml.“ ved Lange II. S. 476).

Naar Mag. Anders Borch trods sin økonomiske Uafhængighed i over 16 Aar holdt ud i den ubehagelige Stilling som Rector ved Trond- hjems Skole, og taalte al den Tort, han her maatte lide, synes dette at være et godt Bevis for hans I ubetvingelige Lyst og Iver i Lærer­

kaldet.

2) Endnu i Aaret 1730 sees „Mag. Anders Iffuerssøns Arfvinger“ anførte i Fogedregnskaberne som Eiere af ikke ubetydeligt Jordegods i Roms­

dalen.

Biskop Munthes Børnebørn fra Gjermundsnæs. 185

»Lisbeth«s Lod

som den

eneste hjemmeværende af Anna Munthes

Børn at

hjælpe og pleie

Moderen i hendes sidste Dage.

Efterat have opfyldt denne

datterlige

Pligt,

indgik hun —

dengang

om

­

trent 23Aar

gammel

— i Juli

Maaned

1688Ægteskab med Tolder Christopher Myhlenphort og

flyttede

som hans

Hustru fra

Gjermundsnæs

til Christianssund

j).

Da Christopher

Myhlenphort

allerede i

1701

afgik

ved

Dø­

den, blev Elisabeth Munthe

efter 13 Aars

Ægteskab ladt tilbage som

Enke

med flere smaa

uforsørgede

Børn.

Hun

vedblev

efter Mandens Død

at bo i Christianssund,

hvor

hun sees at have eiet en Gaard, ligesom

hun

vistnok ogsaa

ved

den

Tid havde i Behold adskilligt

af

det betydelige Jordegods,

som

hun

havde

bragt sin

Mand i Medgift

2

).

Hun ansaaes

i

ethvert

Fald endnu i

40

Aars

Alderen

trods

sin Børneflok

for at

være et eftertragtelsesværdigt

Parti,

hvilket

kan sees af en

(blandt

»Personalia

Munthe«

paa Rigs-Arch.)

opbevaret Ansøgning,

dateret

Trondhjem

24deJanuar 1705,

hvori Enkemanden

Nils

Thomassøn

Wiisløff, Bythingsskriver og

Notarius

Publicus i

Trondhj°m,

andrager hos »Slotsloven« om Tilladelse for

sig og

Enken

Elisabeth

Munthe, at

vies

»hjemme

i Huset uden

widere Seremoniæ eller Liusning af

Prædichestollen«3

).

J) Af Romsdalens Fogedregnskab for 1688 sees Tolder Myhlenphort for sin „Copulations-Zeddel“ (der var dateret 17de Juli 1688) at have (i Henhold til den da gjældende Forordning om „Copulations-Skat“) erlagt 6 Rdlr. til Kongens Kasse. Brylluppet stod i Veø Præstegjæld (rimeligvis paa Gjermundsnæs).

Tolder Christopher Myhlenphorts Fader, var uden Tvivl den Didrik Myhlenphort, der omkring Midten af det 17de Aarhundrede skal være indkommen her til Landet fra Tyskland; han var, — da han i 1669 fik Bevilling „at drive Handel og Kjøbmandsskab over hele Norge“, — Tolder i Christianssund. Hans 1ste Ægtefælle hed Anna Catharina Badenhaupt, og 2den Gang var han saavidt vides gift med en Dorothea Mechelborg, som levede efter ham. (Cnfr. Personalhist. Tidsskr. II.

S. 41 og „Topografisk Journal for Norge“ IV. 16de Hefte, S. 39 ff.). — Gaarden „Lille-Fosen“ (paa hvis Grund Byen Christianssund er anlagt) var i Tolder Didrik Myhlenphorts Besiddelse og eiedes senere af hans Søn Johan, der i 1703 sees at have afstaaet den til sin yngre Broder Didrik Didrikssøn Myhlenphort.

2) I Fogedregnskabet for Romsdalen for 1692 sees, at der af Foged Iver Anderssøns og Anna Munthes efterladte Jordegods faldt paa Christoi^her Myhlenphorts Part over 33 Voger (svarende til 8 å 10 store Gaarde).

3) „Hjemmevielse“ var dengang Regelen inden de bedre stillede Samfunds­

klasser, og det var almindeligvis kun „simple Folk“, som viedes i

In document Familien Munthes første Slægtled i Norden. (Sider 196-200)