Arnold Hoffgaard skal være ble ven Pastor i Nykjøping og død 1720. Han var gift med en Valborg Jørgensdotter^

4.

Christina

Hoffgaard var gift 1ste Gang

med Lars

Bagger, Rector i Helsingborg

senere

Kyrkoherde

til

Tanum

i Bahus-lehn, og 2den Gang med

Jesper Pinck,

Provst og

Kyrkoherde til Tanum.

Efterat have

gjort Rede for de

ovennævnte

to af Tikjøbs-præsten

Hans Munthes

Børnebørn, der levede i

Skaane,

nemlig 1

Søn

og

1 Datter af

Lector

Arnold Munthe

i

Lund, skulle vi nu gaa over til

at omtale deres Sødskendebørn i

Norge, nemlig

4

Sønner og

8 Døttre af Biskop Ludvig

Munthe i Bergen.

den endnu utrykte Del af Manuskriptet er, hvad der omhandler Efter­

kommerne af Arnold Hanssøn Munthe og Dorothea Jensdatter Svaning, godhedsfuldt af Forfatteren blevet stillet til Disposition for nærv. Udg., som herved griber Anledningen til for denne Imødekommenhed at af­

lægge en hjertelig Tak.

9 Præsten Vahl angiver denne Dorothea Munthes ældste Datters Havn efter Ausås Kirkebog at være Maria. Cawallin kalder hende derimod

„Marna“ eller Maren og tilføier, at hun (vistnok i Lighed med Moderen)

„lär hafwa warit ett särdeles raskt fruentimmer“, ligesom at „hennes wanliga benämning i hemorten var „„doctor Marna““ med anledning af hennes goda insigter i medicinen.“

2) Cnfr. Cawallin: „Lunds Stifts Herdaminne“ III. S. 415—420.

3) Denne Arnold Hoffgaard nævnes ikke hos Cawallin.

Biskop Ludvig Munthes Børn. 87 Hans Ludvigssøn Munthe,

Borgermester i Bergen, Assistentsraad,

Biskop Munthes ældste Søn, fødtes i

Aaret

1625

i

Borreby i Skaane, hvor

Faderen

dengang

var

Sognepræst.

Sine

første

Børne-

aar tilbragte han

dels

i Skaane dels

i Kjøbenhavn, indtil

han

i

12

Aars

Alderen fulgte

sine

Forældre og Sødskende

op

tilBergen.

Fra Skolen

i denne By

deponerede

han

nogle

Maaneder

efter

Faderens

Død

ved Kjøbenhavns

Universitet, hvor han immatri

­

kuleredes som

Student

den 7de

Juni

1649 *). — Senere finde

vi

ham

ansat

som

Lærer ved

Bergens

Cathedralskole,

hvor

han

var »Hører

i 3die Lectie«,

da han i Juni

1661 »resignerede

og blev Thingskriver«

2

).

Allerede Aaret efter

— den 23de Sep

­ tember

1662

— udnævntes han

til

1ste

Byskriver

og

noget senere

til Raadmand i

Bergen.

Under

5te

Marts

1670 fik

han Successions-Bestalling

at

skulle

blive

Borgermester

sammesteds

efter

Ove

Jenssøn og tiltraadte, da

denne døde

(2den Oktober

1675), nævnte Stilling. Paa Grund

af

en

Æressag,

som

var

bleven

ham

paaført

af

en

misfornøiet Borger

i Staden, frasagde han sig

allerede

Aaret efter (i 1676) for en Tid Bo.'germesterskabet

; men efterat have

vundet

sin

Proces

for Høiesteret

overtog han

paany

sit

Embede,

ligesom

han

ogsaa efter en

underdanigst

Supplik (indgivet

under et Ophold

i Kjøbenhavn i Juni 1681) fik

sin

forige

Anciennetet og Rang

i

Raadet

bekræftet ved Kngl. aabentBrev af

28de Juni

s.

A.3

).

9 Cnfr, Uddrag af Kjbhvn.s Univ. Matr. i D. Geh. Arch. — I denne For­

bindelse bør det maaske ogsaa nævnes, at den for sin Lærdom be- kjendte Mag. Ambrosius Hardenbech, senere Sognepræst til Domkirken i Bergen, i nogen Tid (fra 1645) skal have været Informator for de ældste af Biskop Munthes Børn. — At Hans Ludvigssøn Munthe „vale- dicerede“ (eller dimiteredes) fra[Bergens Skole den 28de Februar 1649, er allerede foran (S. 76) omtalt, idet hans Fader Biskoppen just paa denne Dag og ved denne Anledning først blev angreben af den Syg­

dom, som 14 Dage senere endte hans Liv.

2) Cnfr. N. Mag. II. S. 634. I saa Maade tør vistnok Edvardsen ansees fuldt paalidelig, da han omtrent ved samme Tid som Hans Munthe ansattes ved Bergens Skole, hvis Cohrector han senere blev. — Andet­

steds siges det, at Hans Munthe blev Byfoged i Bergen allerede i Aaret 1654; men dette er saaledes formentlig urigtigt.

3) Af Cancelli-„Indlægge“ og Kngl. „aabne Breve“ paa Rigs-Arch. — Hans Munthes Borgermester-Bestalling „confirmeredes“ 10de Febr. 1700 (cnfr. „Kngl. Confirmationer“, Rigs-Arch.).

88

Familien Munthes første Slægtled i Norden.

Tyve

Aar

senere

—

den

22de Januar

1701

— blev

Hans

Munthe udnævnt

til

Assistentsraad med

Bibehold af Borgermester-Embedets

»visse« (eller faste)

Indtægter

x

).

Aaret

efter denne sin Forfremmelse

rammedes

den gamle

Mand, —han

var

da

i

en Alder

af 77 Aar,

—

af

en storUlykke,

idet

»hans Gaard ogAlt, hvad han

iovrigt

eiede, blev et

Rov

for

Luerne« i den

forfærdelige

Ildebrand, som Fredagen

den 19de

Mai

1702

overgik

Bergen

og lagde

Størsteparten af

denne

paa

hin

Tid Norges

betydeligste

By i

Ruiner 2). Assistentsraad

Munthe, som 0 Cnfr. Cancclli-„Indlægge“ for 1701 og 1705 paa Rigs-Arch. I Hans

Munthes Bestalling som Assistentsraad staar tilføiet, at „ham af sær Kngl. Naade allernaadigst bevilgedes at maatte fremdeles nyde og be­

holde den visse Løn, som Borgermesterbestilling i Bergen af Accisen sammesteds tillagt er eller vorder.“ — Hans Eftermand som Borger­

mester var den tidligere Raadmand Christen Smidt, som i sin Ansøgning (af 17de Januar 1701) om at maatte succedere Munthe siger, at denne

„gjerne afstaar til ham Borgermesterskabet som ældst Borgermester, naar han (Munthe) for hans (sin) Alderdom og lange Tjenestes Skyld maa beholde hans (sin) visse Løn.“ Paa disse Vilkaar blev ogsaa Smidt ansat som Borgermester, idet han kun skulde nyde sin Raadmands Indtægt, „indtil Borgermesters Løn der ved Stedet formedelst Døds­

fald eller i anden Maadc lovligen ledig vorder.“ Paa samme (for hin Tids Embedsbesættelser ganske charakteristiske) Vilkaar blev ogsaa den nye Raadmand (efter Smidt) ansat, idet han skulde tjene uden Raad- mands-Løn, indtil en saadan blev disponibel. (Efter dette kan, hvad der anføres i N. Tidsskr. II. S. 170—177 om Munthes „Salg“ af Borger­

mesterskabet til Smidt, ikke være korrekt).

-) Bergens Brand i 1702 — den senere saakaldte „Storebrand“ — omtales i Sagen & Foss: Bergens Beskrivelse, hvor det siges, at den opkom i Nærheden af Tugthuset og „fik, uagtet det var næsten stille, en saa ubegribelig Overhaand, at den ødelagde Alt ligfra St. Jørgens Hospital til Slottet paa den ene Side afVaagen og til henimod Nykirken paa den anden Side.“ I N. Tidsskr. II. S. 170 ff. findes trykt en Indberetning om samme Brand fra Vicestatholder Gabel, som just da var i Bergen.

Hvilket Indtryk denne Ildsvaadc har gjort selv i videre Kredse, kan skjøunes ogsaa af Petter Dass’s „Sørgelige Klage-Vise over Bergens By es jammerlige og ynkelige Ødelæggelse, som skeede ved en ufor­

modentlig og hastig Ilde-Brand Aar 1702 den 19de Mai, hvoraf den hele Stad henfaldt i Aske, sørgelig eftertænkt“. (Se Petter Dass’s xsaml. Skrifter ved A. E. Eriksen).

En gammel Familie-Tradition,— som kraftig støttes ved et endnu i Original opbevaret Brev dat. 20de Marts 1741 fra Assistentsraad Munthes Søsterdatters Søn, daværende Sognepræst til Førde i Søndfjord

Biskop Ludvig Munthes Børn. 89 dengang

i

en lang Aarrække

havde

siddet

i et

større

Embede, og

som var

indgiftet

i

en velhavende

Slægt,

havde utvivlsomt tid­

ligere været

en formuende Mand, hvad der ogsaa fremgaar

af

det

mellem ham og

hans

Hustru

under

4de Marts

1682 oprettede gjensidige

Testamente

(comfirm. 10de Juni s. A.); — men

ved

Branden

i 1702

blev han fuldstændig økonomisk ruineret, saaledes som

et

blandt »Personalia«

paa Kigs Arch. opbevaret Uddrag af Skifteregistreringen

efter

ham noksom

udviser. —

Han

overlevede

dog, saa gammel han var, Tabet af sin Velfærd

og

gjorde

endog Tjeneste

i nogen

Tid

derefter1).

Først

i

en

Alder af 81

Aar afgik han (i 1706)

ved

Døden

i

Bergen.

Henved

40 Aar gammel

indgik Hans Munthe

(iAaret

1664)

In document Familien Munthes første Slægtled i Norden. (Sider 100-103)