I ju n i 1909 førtes i K olding Socialdem okrat en m indre pennefejde mellem redaktør Peter Sabroe og en a f kom m uneskolens lærere P.
Zoffm ann. A nledningen v a r dobbelt.
R edaktør Sabroe ankede over læ rerperso
nalets faglige m iddelm ådighed og over deres negative holdninger til børn fra arb ejd erk las
sen. Sabroe havde som en konsekvens h e ra f flyttet sin egne børn fra kom m unens b e ta lingsskole til det kom m unale gym nasium — som også havde en mellemskole.
Den anden anledning var en om læ gning a f det koldingensiske skolevæsen fra halvdags til heldagsskolegang, afb ru d t a f en frokostpause på h alvanden tim e m idt på dagen.
Sabroe m ente, at den nye skolegangsord- ning ikke ville være til fordel for børnene.
A fstanden mellem skolen og hjem m et var m ange gange for stor til at børnene kunne fa en reel pause; deres tøj for ringe til at kunne
nene ikke blev sat til at arbejde i m iddags
pausen. O g det v ar jo egentlig for a t begrænse b ø rn earb ejd et - og øge skolegangen, at kom m unen indførte heldagsskolen.
D et v ar en skinløsning, og heldagsskolen kunne først for alvor blive til glæde for barnet, hvis praktisk og teoretisk undervisning blev integreret, og hvis alle børnene blev bespist på skolen. »Skole, H jem , L egeplads og V æ rk
sted« burde forenes i heldagsskolen, skrev Sa
broe.
L æ rer Zoffm ann m ente, a t Sabroe overdrev problem ernes om fang - og at b ø rnearbejdet kun for alvor kunne begrænses a f lovgivnin
gens vej. H an v ar dog enig med Sabroe i, at læ rerne m anglede efteruddannelsesm ulighe- der.
Den efterlyste lovgivning kom i august sam m e år, hvor K olding byråd - ligesom by
råd et i m ange an d re købstæ der - vedtog en lokal vedtæ gt vedr. om fanget a f skolebørns arbejde for an d re end deres forældre. M en arbejdet i hjem m et havde m an selvsagt ingen m uligheder for at blande sig i.
Allerede i 1898 havde m an in d rettet et be- spisningslokale til børnene i kom m unens gam le (fra 1879) friskole - og den nye frisko
lebygning, opført sam m e år, fik også et spi
serum i kælderen. I disse lokaler blev frisko
lens elever bespist a f en priv at forening. De betalende elever skulle derim od gå hjem og spise.
D eb atten i K olding Socialdem okrat i som m eren 1909 v ar kun en a f de utallige offent
lige polem iker, som P eter Sabroe var invol
veret i, m ens han levede. O g som så meget a f hans øvrige politiske arbejde h andlede den om børn. M en diskussionen udgør også en indfaldsvinkel til de problem er, købstadsko
len stod overfor i årene om kring årh u n d re d e skiftet. Det v ar en periode, hvor skolen fik en stadig større plads i børns liv, på bekostning a f især arbejdet, m en også på bekostning a f børns fritid, forstået som den tid, børn ikke var overvåget a f voksne. En udvikling, som blev endnu tydeligere m ed vedtagelsen a f 1937-skoleloven, som ved indførelsen a f den eksam ensfri m ellem skole åbnede m ulighed ->ræsentation a f nyere byhistorier
N etop de(n) lokale aviser kan være en fin indgang til skolevæsenets historie set i lyset a f levevilkårenes forandring både for store og små.
Skolen bliver en vigtig sam fundsinstitution
Skolegang v ar i løbet a f det 19. årh u n d red e blevet en sam fundsm æ ssig vigtig institution a f kvalifikationsm æssige å rsag er - ingen kunne næ ppe klare sig længere uden et m ini
m um a f skrive, læse- og regnefæ rdighed - og om kring århu n d red esk iftet var der skabt et behov for teknikere både på et højere og la
vere niveau.
M en der v ar også vægtige politiske og ideo
logiske årsager til skolens nye centrale sam fundsm æssige position. Børnene skulle lære at leve i - eller m ed - det borgerlige dem okrati i alle dets facetter, lige fra valg til R igsdag og sogneråd til accept a f lønarbejdet og de sam fundsm æssige ejendom sforhold.
R elativt set blev d er b ru g t flest kræ fter på skolevæsenet i købstæ derne og landets største byer Å rhus og K øbenhavn. D et v ar her, at børnetallet fra 1880’erne voksede m est, og det v ar her de sociale og politiske problem er var størst. Skolen blev et vigtigt væ rn m od social- og politisk uro og den tjente også, i en større udstræ kning end på landet, til opbevaring a f børnene i d agtim erne, m ens foræ ldrene var på arbejde.
Isæ r for de yngste skolebørn, for indtil om kring århu n d red esk iftet havde de fleste skole
elever i de store klasser (11—14 år) arbejde efter skoletid. D rengene som bud; pigerne m ed rengøring eller børnepasning.
B ørnearbejdet i dets store udstræ kning - d.v.s. alt an d e t end fabriksarbejde - udgør desvæ rre et en d n u uudforsket kapitel a f d a n ske børns historie. M en m eget tyder på, at i årene lige om kring årh u n d red esk iftet skete der en kraftig reduktion a f skolebørns arbejde - bl.a. p.g.a. de ovenfor o m talte lokale ved
tægter, hvis form ål v ar at få børnene til at Præsentation a f nyere byhistorier
tilbringe m ere tid i skolen end p å arb ejd et - eller gaden.
Købstadsskolen omkring århundredeskiftet
G år vi dybere ned i forhistorien til historien fortalt ovenfor, så viser de i K ultusm inisteriet app ro b ered e skoleplaner (R igsarkivet), at K olding byråd fra 1901 og de næste ti-år frem vedtog flere nye skoleplaner og vedtæ gter, som betød en væ sentlig forandring i byens skolevæsen.
Disse forandringer h ang sam m en m ed Rigsdagens vedtagelse a f den nye Folkeskole
lov i 1899 og siden m ed Enhedsskoleloven a f 1904. H erm ed blev det bestem t, at frem over skulle den gratis, syv-årige folkeskole væ ret et tilbud til alle børn - og at der via m ellem skolen og realeksam en skulle etableres en for
bindelse til et videregående uddannelsessy
stem.
D et var love, som især retted e sig mod købstadsskolen, og ru n d t om kring i landets købstæ der blev lovgivningen gradvis til virke
lighed i løbet a f de næste 10-15 år.
Nogle byer var h u rtig t ude - nem lig de socialdem okratisk styrede byer, som N akskov og Esbjerg eller en radikal V enstre-bastion som H olbæk - m en også det i politisk h en seende V enstre-dom inerede K olding v ar h u r
tigt med på vognen. 11
Allerede pr. 1.1.1901 indførtes i K olding 7-klasset skolegang, - adskilt for drenge og piger — som afløste den 6-klassede ældre skole, vedtaget i 1879; i 1905 ophæ vedes skel
let m ellem fri- og betalingsskolen, som stam m ede fra 1856, og i årene 1908—1911 indførtes gradvis heldagsskolegang for sam tlige elever i kom m unens skoler.
I 1903 fik K olding landets første kom m u
nale gym nasium , dog ikke m ed gratis skole
gang. Skolepenge lå mellem 9 og 45,- kr. i kvartalet, så det var ikke for m eningm and.
8% a f pladserne v ar dog fripladser, b etalt a f byrådet.
1. In s titu t for d an sk Skolehistorie h a r udgive^ en fin skolehistorisk bibliografi: »D ansk skolehistorie 1966-1980 - en bibliografi« u d a rb e jd e t a f J o h a n Q u istg a a rd og In g rid M ark u ssen , D an m ark s L æ rer
højskole 1984. H e r findes en geografisk indgang, en in d g an g efter skolenavne, efter fo rfatter og efter em ner. B ibliografien følges løbende op i tidsskriftet »U ddannelseshistorie«.
Ved siden a f det kom m unale undervis- ningsvæsen v ar der i m ange købstæ der et net a f private pige- eller realskoler. S ådan var det også i K olding, hvor m an i 1881 havde åbnet en priv at D øtreskole i en til form ålet nyopført skolebygning, in d rettet efter tidens nyeste skolehygiejniske fordringer. D et økonom iske g rundlag herfor v ar sket gennem aktietegning b lan d t forældrene.
L ignende initiativer v ar blevet taget blan d t forældre i F redericia og H orsens.
Et u dtryk for, hvor vigtigt skolevæsenet var blevet for købstæ dernes udvikling, v ar n ed sættelsen a f et særligt skoleudvalg un d er by
rådet, hvilket skete m ange steder fra slu t
ningen a f 1860’erne. A rkivet efter et sådan udvalg udgør ofte den m est direkte indgang til købstadsskolens historie.3)
Skolebyggeri
At skolen var blevet en vigtig in stitu tio n satte sig også spor i bybilledet. D er blev bygget m ange nye byskoler, som fik større og større proportioner, efterhånden som de dels skulle rum m e flere elever, dels skulle opfylde skole
hygiejnens krav til vinduesstørrelse og kubik
m eter luft pr. elev.
I byer som H ern in g og K olding koncen
treredes skolebyggeriet til bestem te gader, så
d an at m an fik et helt latinerkvarter. I H e r
ning v ar det om kring B ethaniagade. I K ol
ding kan de gam le skoler stadig ses i Skole
gade. H er ligger skolebygninger fra henholds
vis 1856, 1879, 1881, 1898 og 1908 foruden et
— kraftig om bygget — gym nasium fra 1845.
F orhandlingerne om skolebygningernes form og økonom i kan følges i de lokale skole- væseners arkiv (skoleudvalgets forhandlinger f.eks.); i skoledirektionernes arkiver (belig
gende p å landsarkiverne, evt. som en del af provstearkiverne, da provsten indtil 1933 ofte v ar form and) og i korrespondancen m ed K u l
tusm inisteriet, (fra 1916 K irke- og U n d e r
visningsm inisteriet), som skulle approbere tegninger og den finansielle side a f byggeriet.
In v en tarlister vil - hvis de er bevaret - kunne findes i skolens arkiv eller i skoleudval
gets forhandlinger.
Skolehvervdagen
M en hvordan v ar det så at gå i skole i K ol
ding, H olbæk eller Nakskov om kring å rh u n dredeskiftet?
B illeder og ordensreglem enter fundet i det lokalhistoriske arkiv taler deres tydelige sprog om en gennem disciplineret skoledag.
I K olding m åtte børnene ifølge et ordens
reglem ent fra 1902 ikke snakke sam m en in d byrdes i klasselokalet og »De skulle sidde ran k t m ed H æ n d ern e p aa Bordet«. I p a ra g ra f 5 i sam m e reglem ent beskrives det ideelle forhold mellem børn og lærere på følgende vis:
»B ørnene m aa i hele deres Forhold stedse vise ubetinget Lydighed m od Skolens Love i Forening m ed Æ rbødighed og Høflighed m od Skolens Læ rere og L æ rerinder, ikke blot p aa Skolen, m en ogsaa udenfor sam m e«.
E rin d rin g er vidner im idlertid om, at det langt fra altid forholdt sig sådan. Børnene fandt sig ikke altid i den h ård e disciplin, og læ rerne m åtte have spanskrøret frem i tide og utide for at opretholde skolens lov og orden.
H eller ikke foræ ldrene v ar skolen altid på talefod m ed.
E ngang i 30’erne m odtog en læ rer i K ol
ding følgende brev fra en m or, skrevet på en afrevet lap fra en sukkerpose: »D a A rne for
tæller han skulde m øde p aa Lægeværelset m aa de selv sørge for han kom m er derned, han ved ikke selv vor det er, vi er selv syge og kan ikke D anse efter alle di Fløjter der Piber.
A rne h ar det i alle m aad er godt Sover og Spiser godt og h a r den første M edsin til gode
Præsentation a f nyere byhistorier
2. Skolerne er o m talt i B etæ nkning afgiven a f den u n d e r 23de J u n i 1882 n ed satte K om m ission til at tilvejebringe O p ly sn in g er om m ulige sanitæ re M isligheder og M an g ler i O rd n in g e n a f Skolevæsenet, og til at frem kom m e m ed Forslag til saad an n es frem tidige Forebyggelse, K b h . 1884, bilag IV s. 34—35.
3. O m d et a d m in istrativ e tilsyn m ed købstadsskolen se Ingrid M arkussen: Folkeskolens tilsyn gennem 150
forøvrigt synes je g Børnene heller skulde Tage deres Seng m ed i Skole saa v ar a n d er Sygean- stalter overflødige, hans M or«.4)
Foræ ldrene reagerede, ligesom m oderen her, ofte på skolens stigende in d b lan d in g i fam iliens reproduktionssfæ re f.eks. m ed krav om læ geattest efter første sygedag eller med et krav om at »B ørnene skulle m øde rene og o rdentlig paaklæ dte«, som m an kunne læse i O rden sreg lem en tet for Eleverne i K olding K om m uneskoler fra 1902.
Skolens in d b lan d in g i fam ilielivets m ere in
tim e aspekter v ar sta rte t m ed skolelæge- og tandlæ geordninger om kring århun d red esk if
tet og kom endnu tæ ttere på m ed lusetan- terne. H er følte m ange m ødre, at familiens fattigdom blev udstillet for resten a f klassens elever og forældre, n å r det blev kendt, at b a r
net havde lus - og m åtte sidde dagen igennem og overhøre klassekam m eraternes beske kom m e n tarer p.g.a. stanken fra sabadilleedikken, som v ar alm indeligt b ru g t rensningsm iddel.
Hvis da ikke ligefrem h året v ar blevet mere end alm indelig kort.
D ette billede a f de sociale og kulturelle m odsæ tninger i skolens hverdag kan supple
res m ed m ateriale h en tet i skolens arkiv eller i skolekom m issionens arkiv (som enten ligger i det lokalhistoriske arkiv eller på skolens loft).
Det v ar nem lig skolekom m issionens opgave — m ed præ sten som form and indtil 1933 - at idøm m e foræ ldrene en m ulkt, hvis deres barn forsøm te skolen. G ennem disse m ulktsager kan m an fa et indtryk a f årsagerne til for
søm m elserne — og evt. også a f forældrenes holdning til skolen.
Skolen rum m ede som bekendt an d re end elever og deres forældre, nem lig læ rerperso
nalet. D en bedste indgang til deres historie er dels ansæ ttelsessager fra skoleudvalg, skole
kom m ission, skoledirektion og K u ltu sm in i
steriet (fra 1916 K irke- og U n d erv isn in g s
m inisteriet) dels bevarede foreningsarkiver, som kan fortælle om læ rernes faglige og soci
ale arbejde på egnen.5) Præsentation a f nyere byhistorier
H ertil kom m er sam tidige lønstatistikker.6) M .h .t. undervisningsform og indhold er be
varede inventarlister, h eru n d er bog- og m a
terialelister gode kilder, som fint kan supple
res med gam le skolebøger og erindringer.
Je g h a r i ovenstående forsøgt at vise, h v o r
dan det ved en kom bination a f forskellige kil
d etyper er m uligt at tegne et billede a f køb
stadsskolens historie i perioden 1880 til 1940 ca., således at det ikke blot bliver de store pædagogiske ideer og reform er, som trækkes frem a f glem slen, m en også skolens hverdag, skabt a f børn og voksne m ed forskellige soci
ale og kulturelle forudsæ tninger.