• Ingen resultater fundet

3 Indsatsen for udsatte børn og unge i Børne- og

3.3 Indsatser i forhold til udsatte børn i skolealderen

3.3.2 Indsats for udsatte med særlige behov for støtte

Lektiecafé

Lektiecafé er et tilbud til eleverne uden for skoletid, hvor de kan få dækket behov for støtte til bl.a. lektier. Det er et tilbud til alle børn, herunder to-sprogede børn, hvis forældrene ikke kan hjælpe dem.

Der er foretaget en evaluering af lektiecafeerne, der viser, at der er stor til-fredshed med tilbuddet. Hovedparten af skolerne angiver, at de retter hen-vendelser til elever og forældre, når der skønnes behov for lektiehjælp. Det er dog få skoler, der vurderer, at det er de elever, der har behov, som i høj grad benytter lektiecafeen. Derimod er der en større del, der vurderer, at dem med behov sjældent bruger lektiecafeen.

Fra distrikterne påpeger man en manglende forældreopbakning. De børn, der har behov, kommer ofte fra familier, hvor forældrene ikke følger med i børnenes hverdag, og de pålægger dem derfor heller ikke at deltage i lektie-cafeen – at blive den time ekstra. Børnene er ofte trætte efter en skoledag og snyder sig derfor fra lektiecafeen. Vurderingen på nogle skoler er, at lektie-cafeen i forhold til ressourcerne ikke er nok besøgt.

Ud over lektiecafeen på de enkelte skoler, er der i en række distrikter tilbud om lektiecafé fra en række private organisationer, fx Ungdommens Røde Kors og organisationen LINK.

Indskolingsklassen arbejder med lavt elevtal og tæt kontakt mellem lærer og elev og vurderes som et godt tilbud, der burde være på alle skoler. Ind-skolingsklassen har dobbelt lærerdækning.

Skoleforløbet er i princippet toårigt, men børnene skal ikke nødvendigvis gå der i to år, men kan skifte til almindelig klasse, så snart de kan klare sig.

Selvom indskolingsklassen er en særlig klasse på skolen, er erfaringen, at skolen fungerer og opfattes som fuldt integreret i den almene skole af børn og lærere. Skolerne tilbyder eleverne at fortsætte i den almene skole, når de udsluses fra indskolingsklassen.

Observationsklasser

Observationsklasser er også et tilbud på udvalgte skoler, og visitation sker via PPR og skolens specialcenter. Observationsklasserne er som modtager-klasserne opdelt i 3 klassetrin, og de er målrettet børn, der har det vanske-ligt både fagvanske-ligt og socialt og ikke skønnes at kunne rummes i den alminde-lige klasse. Observationsklasserne arbejder med meget små elevtal.

I PPR Nordøst havde man tidligere tre observationsklasser for de store ele-ver, der havde adfærdsmæssige vanskeligheder. Der var dog ikke tilfreds-hed med de 3 klasser, så PPR nedlagde i samarbejde med skolelederne de 2 klasser. Argumentet var, at der ikke skete nogen udvikling i klasserne, og at der var tale om opbevaring. Nu findes der kun en klasse, som hele sidste år kun havde en elev – denne klasse ønskes også nedlagt.

Målet er at få eleverne i dagbehandling i stedet eller beholde så mange som muligt i klasserne: Der er en tro på, at de AKT-uddannede læreres indsats på skolerne kan betyde, at en del af disse børn kan fastholdes i den almene skole.

Skolegrupper

Er et tilbud til elever, der har meget store vanskeligheder psykisk, socialt og fagligt og ikke kan rummes i den almindelige skoleklasse. Skolegrupper findes også på udvalgte skoler. Skolegrupperne er i realiteten en venteplads på et alternativt tilbud, et dagbehandlingstilbud, en undersøgelse på BBH e.l., og der skal foreligge en plan for fremtiden uden for den almene skole ved placeringen.

Målgruppen kan fx være de ovennævnte børn og unge, som har det så dår-ligt, at de ikke kan finde sig til rette i eller profitere af den almene skoles undervisning og/eller måske har brug for dagbehandling eller et helt alter-nativt skoletilbud. I skolegrupperne modtager de unge ca. 3 timers under-visning om dagen i grupper med meget få elever.

Grupperne

Grupperne er et skoletilbud til de meget udsatte børn og unge primært mel-lem 14-17 år, som på grund af eksistentielle begivenheder, psykiske og so-ciale vanskeligheder ikke kan rummes i folkeskolens almene tilbud.

Skolen underviser eleverne i grupper placeret rundt i kommunens lokaler.

Der er tale om en skole med et terapeutisk undervisningsmiljø for de unge.

Der gives individuelt tilrettelagt specialundervisning i folkeskolens fag med mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøver. Det daglige arbejde sker ud fra en overordnet vurdering af den relevante indsats for den enkelte elev.

Grupperne bliver i distrikterne omtalt som “det hemmelige tilbud”, og som et tilbud “det er umuligt at få børn og unge visiteret til”. Opfattelsen er, at grupperne er selvvisiterende, dvs. at ledelsen entydigt bestemmer målgrup-pe og optag. Vanskelighederne med optag i grupmålgrup-perne og manglende kom-munal kapacitet, når det gælder særlige tilbud til de udsatte børn og unge med alvorlige skolemæssige problemstillinger, gør det nødvendigt for di-strikterne at købe sig ind i private skoletilbud, som fx Den gule flyver, Sputnik osv. Opfattelsen er, at det er meget vanskeligt at få forvaltningen til at bevilge pladser til de unge her, da de er meget omkostningstunge. Men det er også opfattelsen, at der er tilbud, som er kompetente – og burde være kommunale tilbud.

Heldagsskoler

Københavns Kommune har besluttet at igangsætte et forsøg med heldags-skoler i områder særligt præget af etnisk og social polarisering. Målgruppen for heldagsskolerne er børn med behov for særlig støtte til “udvikling af sprog, omverdensviden og sociale kompetencer” – og skoleforsøgene ligger desuden i områder, der har vanskeligt ved at rekruttere de tosprogede børn til fritidsinstitutionerne.

Forsøgsskolerne er Tingbjerg Skole, Klostervængets Skole og Hillerødsga-des Skole. Hovedelementerne i heldagsskoleforsøgene er: Stærk fokus på faglighed, tæt integration af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udviklingspotentiale, gratis fritidstilbud til alle, billig sund og økolo-gisk skolemad.

Observationskolonier

Der er 3 observationskolonier, som modtager børn med adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder på døgnbasis. Børnenes problemstillinger er ofte knyttet til relations- og funktionsforstyrrelser i familien. Børnene henvises til et ophold via en skolepsykologisk indstilling. Hver koloni kan have 20 børn fra indskolingen og almindeligvis til og med 7. klassetrin. Der er tale om midlertidige, frivillige ophold som led i afklaring af problemerne.

Opholdets varighed varierer alt efter den individuelle problemstilling, men gennemsnitligt er der tale om cirka 7 måneder. Formålet med opholdet er at finde og udvikle børnenes kompetencer og potentialer og derved vende en negativ udvikling til en positiv og give børnene et fagligt løft.

Opgaven er at lave et pædagogisk/specialpædagogisk udredningsarbejde med henblik på, hvilke dispositioner der skal iværksættes efter opholdet.

Erfaringerne peger på, at observationskolonierne har modtaget en gruppe af udsatte børn og unge med mere komplekse problemstillinger end den tilsig-tede målgruppe for tilbuddet. Der er derfor i øjeblikket overvejelser om ko-loniernes fremtidige opgaver og mål.