• Ingen resultater fundet

5 Samarbejde

5.2 Samarbejdet mellem forvaltninger

Serviceloven stiller i § 37a krav om, at der skal arbejdes tværfagligt i sags-behandlingen, så forskellige faggruppers kompetencer kan supplere hinan-den i undersøgelse og indsats over for de udsatte børn og unge. Det tvær-faglige udvalg er typisk sammensat af pædagoger, lærere, sundhedsplejer-sker, psykologer fra PPR og sagsbehandlere samt kommunallæge.

Det andet tværfaglige samarbejdsorgan er SSP, der er et lokalt samarbejde mellem skole, socialforvaltning, politi, fritidsklubber samt kultur- og fritids-forvaltningen. SSPs mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

Det overordnede ansvar for SSP i København ligger hos bestyrelsen, som i samarbejde med sekretariatschefen fastlægger de overordnede administrati-ve og økonomiske rammer for SSP-samarbejdet og desuden udstikker en overordnet fælles strategi for arbejdet. SSP gives i de lokale distrikter en lo-kal profil, som afspejler de lolo-kale problemer og behov i arbejdet.

Derudover findes der tilsyneladende en række samarbejdsfora, hvor typisk også socialforvaltningen deltager med en repræsentant. Det er et samarbej-de, som ikke formelt er bundet til en paragraf, men som alligevel synes at være veletableret i de fleste distrikter om end med lidt variation i mødehyp-pighed og deltagerkreds. Det gælder fx skolernes specialcenterkonferencer, det udvalg, der fordeler støttepædagogressourcer, “på tværs-udvalget”, en-kelte lokaldistrikters børnehavelederforum med tilknyttet sagsbehandler mv. Og Børne- og Ungdomsforvaltningen har fx i Bispebjergdistriktet en medarbejder siddende i et ugentligt mødeforum med socialforvaltningens ungegruppe, hvor man drøfter de børn og unge, som er truet af udelukkelse fra skolen.

Samtidig er der et mere formelt samarbejde mellem de to forvaltninger på institutionsniveau: Det gælder fx Heldagsskolen i Valby, som har fælles visitation og finansiering, det private dagbehandlingstilbud Trianglen Skole, der også er halvt finansieret af socialcentret og halvt af Børne- og Ung-domsforvaltningen. Desuden Flerfamilieskolen på Østerbro og Familieklas-sen på Sortedamsskolen, hvis arbejde bl.a. er baseret på socialforvaltnin-gens eventuelle økonomiske støtte til deltagende forældre.

Flere distrikter (bl.a. Bispebjerg, Nørrebro og Vesterbro) fortæller i under-søgelsen, hvordan § 37a udvalget fungerer i praksis som et rådgivende tværfagligt forum for dels anonymiserede bekymringssager, dels enkeltsa-ger med indhentet tilladelse fra forældremyndighedsindehaver.

Udvalget bruges som et rådgivende og vejledende forum, hvortil medarbej-dere kan indsende bekymringssager og få sparring fra mødets forskellige fagfolk både med hensyn til afklaring af de konkrete problemer, men også med forslag til videre handling. Det er et mødeforum, som flere udtaler sig positivt om, og som anvendes mere og mere.

Lokaldistriktet Bispebjerg har en tværfaglig og tværsektoriel rådgivning (sundhed på tværs), som i princippet fungerer lidt på samme måde. Rådgiv-ningsgruppen er oprettet i henhold til lov om forebyggende sundhedsord-ninger for børn og unge (Lov nr. 438, som trådte i kraft i 1996). Rådgivnin-gen foregår 1 gang om måneden i 3 timer og er målrettet de professionelle, der arbejder med børnegruppen 0-6 år.

Rådgivningsgruppen består af en sagsbehandler og en psykolog fra Børne-familieteamet i socialforvaltningen, talepædagog og psykolog fra PPR, en sundhedsplejerske, en daginstitutionsleder, den pædagogiske konsulent, en læge samt evt. en repræsentant fra psykiatrien. En gang om måneden kan institutioner og sundhedsplejersker via en skriftlig fremstilling – fremsendt minimum 14 dage før mødets afholdelse – drøfte bekymringssager og få faglig og tværfaglig sparring. Rådgivningsgruppen er ikke sagsbehandlen-de, og sagerne kan ikke “efterlades” i den tværfaglige gruppe, men gruppen hjælper frontmedarbejderne videre med bekymringssagerne via deres ideer, den faglige sparring, inspiration osv. De konkrete sager, der tages op, kan handle om alt fra bekymring om stagnation i et barns trivsel og udvikling, sygdom, tegn på omsorgssvigt, pludselig ændret adfærd, krise og sorgreak-tioner eller fx afklaring af, om der skal formuleres en underretning til soci-alforvaltningen.

Den samme sag kan tages op flere gange, hvis de professionelle frontmed-arbejdere har brug for det. Rådgivningsgruppen selv har ingen formel op-følgningspraksis. Henvendelse og drøftelse sker som på Nørrebro enten ef-ter aftale med forældrene eller i anonymiseret form. Det rådgivende møde har kun været brugt i begrænset omfang (den relativt begrænsede mødetid angives som en af forklaringerne), men de institutioner og professionelle, der har afprøvet bekymringssager i gruppen, giver positive tilbagemeldin-ger, bl.a. ved at møde op med nye sager. Ønsket er derfor at få udbredt gruppens anvendelse og desuden at få udvidet aldersgruppen til også at om-handle skolebørnene.

Kun Valby har tilsyneladende en fælles overordnet struktur, som det tvær-faglige samarbejde i hele distriktet er bygget op omkring. Det er det såkald-te brosamarbejde, der bl.a. trækker på traditioner fra bydelsforsøget.

Brosamarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem bl.a. skoler, daginstitu-tioner, dagpleje, fritidshjem, sundhedspleje, PPR og en repræsentant fra Børnefamilieteamet. Organiseringen fungerer med en central styregruppe, der desuden varetager den overordnede § 37a funktion, og et antal broer og minibroer, der er organiseret omkring skoledistrikterne. Broerne er målret-tet de professionelle, der arbejder med børn i skolealderen, mens minibro-erne retter sig mod de professionelle, der arbejder med førskolebørn. Broer-ne arbejder bl.a. som rådgivende forum som ovenfor beskrevet.

Hver bro/minibro afholder ca. 8 møder årligt. Strukturen er stram med bl.a.

fast dagsorden og tovholder, der skal sikre mødernes gennemførelse, og med referatpligt til styregruppen, der samler referaterne fra de enkelte broer og ad denne vej prøver at lytte sig til udviklingstendenser. Styregruppen sø-ger på et mere overordnet plan at analysere og planlægge indsatser i forhold til udviklingen.

Det overordnede formål med brosamarbejdet er at etablere en samarbejds-struktur, der kan sikre en tidlig og relevant forebyggende indsats omkring børn og unge, hvis udvikling er truet. Det understreges i målformuleringen, at “tværfagligt forebyggende arbejde er nødvendigt, da der ofte er flere faggrupper, som iagttager og registrerer børn og unges adfærd og livsvil-kår hver dag. Hver for sig har de et brudstykke, som kun sammen kan dan-ne det hele billede. Endvidere har hver faggruppe sin særlige faglige ind-faldsvinkel, som kan nuancere og uddybe barnets/den unges og familiens signaler”.

Det fremhæves desuden, at broen udover at være et koordinerende forum også ses som et forum, der kan nedbryde fordomme mellem de forskellige faggrupper, som kan skabe grundlag for gensidig inspiration, læring og ud-vikling i de faglige kompetencer, være et forum for faglig sparring og fun-gere som konsultativt forum for frontpersonalet i bekymringssager og ende-lig som et forum, der er opmærksom på udviklingstendenser i lokalområdet.

Brosamarbejdet bliver beskrevet som velfungerende af stort set alle infor-manter både på centralt og decentralt niveau. Det fremhæves, at brosamar-bejdet på det overordnede plan (styregruppen) bruges forebyggende ved at diskutere nye udviklingstendenser i børne/ungegruppen eller mere generelle problemstillinger og indsatsområder, som der også iværksættes opkvalifice-rende tiltag omkring for medarbejderne i institutionerne.

På lokalt plan beskrives brosamarbejdet også i overensstemmelse med for-målet: Man drøfter generelle problemstillinger i distriktet og drøfter desu-den anonymiserede enkeltsager/bekymringssager eller evt. navngivne en-keltsager, når der er givet forældretilladelse. Det fremhæves, at brosamar-bejdet skærper både opmærksomheden og fagligheden på arbrosamar-bejdet og mere konkret nævnes det:

y at samarbejdet hele tiden er med til at udfordre normalbegrebet, som el-lers kan risikere at blive enten for rummeligt eller for snævert

y at samarbejdet udfordrer fagligheden og de private holdninger: De andre faggruppers vinkel på et barns problemstilling kan tilføre nye erkendelser på egen faglighed, fx hvorvidt man har ladet problemerne udvikle sig for langt eller har ladet sin faglighed styre af en solidarisering med forældre-ne, når man, fx som sundhedsplejerske, kommer i deres hjem

y at brosamarbejdet bidrager til at modvirke en fagmonopolisering af arbej-det med de udsatte børn og unges problemer. Brosamarbejarbej-det fører til en

større villighed til at trække andre faggruppers kompetencer ind i vurde-ringen og behandlingen af et problem i stedet for at fastholde det i sit eget fagområde, så der i højere grad gennemtvinges et helhedssyn

y at man får udfordret den ensartethed i vurderingen af børns udsathed, som kan følge af en faggruppes tætte praksissamarbejde

y at samarbejdet i enkelte sager er med til at modarbejde splittelsesforsøg mellem de professionelle fra familierne

y at brosamarbejdet giver et personligt kendskab til samarbejdspartnerne i de andre faggrupper. Netop det personlige kendskab ses som en vigtig faktor, når det handler om at diskutere vanskelige spørgsmål og frem-lægge usikre vurderinger.

Nørrebros tværfaglige samarbejdsstruktur er meget udbredt og forstås lokalt som funderet i positive erfaringer fra bydelsforsøgstiden, men er ikke som i Valby bygget op omkring en fast model. Samarbejdet foregår på mange ni-veauer, i formelle strukturer, men ofte også i ad hoc nedsatte og mere ufor-melle strukturer etableret ufor-mellem samarbejdspartnere i og uden for forvalt-ninger og fra forskellige sektorer, projekter, private indsatser og initiativer.

Indre Nørrebro er også et eksempel på et lokaldistrikt, der har sammensat SSP med en lokal profil og inddrager både sundhedsplejersker og repræsen-tanter fra fx boligsociale projekter i det tværfaglige samarbejde for at mat-che de særlige problemer, som findes i området.

Nørrebro har tilsyneladende også et meget tæt samarbejde med socialfor-valtningen på udvalgte områder: Socialforsocialfor-valtningen har navngivne kon-taktpersoner til alle skoler og institutioner på indre Nørrebro og bidrager på den måde til at begrænse afstanden og lette kommunikationsvejene mellem de to forvaltninger. Daginstitutionslederne er samlet i netværk med 5 i hver.

De mødes en gang om måneden og har en sagsbehandler fra Børnefamilie-teamet som deltager på mødet.

Lokaldistrikt Amager har heller ikke en gennemgående samarbejdsmodel.

En del af samarbejdet er dog formaliseret i tværfaglige samarbejdsgrupper eller møder, fx månedlige konferencer på distriktets skoler om dels konkre-te udsatkonkre-te børn og unge, dels mere generelle, men aktuelle problemstillin-ger. En sådan konference samler typisk: En repræsentant fra Børnefamilie-teamet, skoleleder, funktionslærer, SSP-ansvarlig, skolesundhedsplejerske, PPR og leder fra et fritidshjem.

Derudover beskrives det tværfaglige samarbejde på Amager som et i ud-præget grad lokalt forankret samarbejde mellem de respektive institutioner, og som desuden er meget afhængigt af personlige samarbejdsrelationer og af “hvem, der kender hvem”. Samarbejdet beskrives som værdifuldt, men også som både tids- og ressourcekrævende og i visse tilfælde i nogen grad

overlappende, når den samme problemstilling om det samme barn bliver behandlet i forskelligt regi.

I de lokale distrikter findes hos nogle af de professionelle ønsket om en me-re fast og formel ramme omkring det tværfaglige samarbejde – fx en model som brosamarbejdet i Valby. Andre finder det væsentligt, at det tværfaglige samarbejde hele tiden også organisatorisk kan udvikle sig og i deltagerkreds og indhold afspejle den lokale virkelighed og de aktuelle problemer.