Individuelle realkompetencevurderinger af de indsatte

I projektet er følgende mål opstillet:

Flere indsatte har fået en formel realkompetencevurdering af en lokal uddannelsesinstitution

Det har ikke tidligere været registreret, hvor mange indsatte, der har fået en formel realkompetencevurdering (herefter RKV). Derfor er det ikke muligt at sammenligne antallet i 2014 med tidligere. I stedet er vejlederne blevet bedt om bagudrettet at vurdere, hvor mange RKV’er der sådan ca. er lavet i 2014, og om antallet er udtryk for en stigning i forhold til tidligere.

64

Ud fra vejledernes vurderinger er der på tre af de i alt 14 fængsler lavet i omegnen af ti RKV’er i 2014. På tre andre fængsler er der lavet et sted mellem fire og syv RKV’er, og på tre andre igen er der ”et par enkelte indsatte”, der har fået en RKV ved en lokal uddannelsesinstitution i 2014.

Hertil er der to fængsler, hvor vejlederne ikke har fået realkompetencevurderet nogen indsatte ved en uddannelsesinstitution under afsoningen, men hvor de i forbindelse med udslusning har forberedt papirer og formidlet kontakt, så den indsatte efter afsoning kan få lavet en RKV. Endelig er der to andre fængsler, hvor man ikke er kommet i gang med at arbejde med RKV.¹⁷

Mange af vejlederne har ikke viden om, hvorvidt det er noget, der blev arbejdet med før, men flere vurderer forsigtigt, at det er noget, som man er begyndt at arbejde mere med. Når vejlederne ikke kan vurdere, om der er sket en stigning handler det især om, at vejlederne er nye på fængslet. Der er dog to vejledere, der vurderer, at der er sket en markant stigning i antal RKV’er i forhold til tidligere. En anden vejleder beskriver, at niveauet ligger på det samme som tidligere og vurderer, at det antal, som har fået en RKV afspejler det antal, som klientellet giver grundlag for. Nogle vejledere fortæller, at det er begrænset, hvor stor målgruppen er.

Nogle steder beskriver vejlederne, at de mener, det skyldes, at mange af de indsatte er unge, som ikke har realkompetencer, som de kan få merit for. I fængsler med indsatte med lange domme er målgruppen også begrænset, ifølge vejlederne. Det skyldes, at der for en stor del af klientellet er lang udsigt til at få brugt kompetencerne, og at realkompetencebeviset udløber efter fem år.

Som de to citater herunder viser er der stor variation fra institution til institution. Her fremhæves først et uddrag fra interview med en vejleder, der er erfaren på området:

”Arbejder I med formelle individuelle realkompetencevurderinger af de indsatte, hvor de vurderes af en uddannelsesinstitution?

Det har vi gjort i mange år. Det er især på EUD-niveau. Det er samme niveau som før i forhold til, hvor mange vi får vurderet. Det har vi altid været opmærksomme på. Så er de (indsatte) der ude 2 dage eller 14 dage. De kan måske få halveret en uddannelse. Samarbejdet fungerer godt i den forbindelse. Nogle gange får vi det til en AMU pris, nogle gange gratis. De [uddannelsesinstitutionerne] ved ikke rigtig altid, hvad det er (vejleder)”.

En anden vejleder, som er mere ny i forhold til at arbejde med RKV beskriver her hendes arbejde med området og siger:

”Det er ikke noget, vi har arbejdet så meget med. Vi har ikke fået vurderet nogen. Vi har fået undersøgt og forberedt det. Vi havde f.eks. en fitnessinstruktør, der havde en masse erhvervserfaring, som kan godskrives. Det er et større arbejde. Man skal have en faglærer ind på fængslet, og mange gange kan det ikke laves i vores faciliteter med de tekniske ting, det kan kræve. Men vi har forberedt det og lavet forarbejdet med at indhente papirer og fundet ud af, hvor de skal henvende sig – det er forberedt, så de selv kan arbejde videre med det, når de kommer ud (vejleder).”

I forlængelse af de to citater ovenfor oplever nogle vejledere, at der er visse barrierer forbundet med at give de indsatte mulighed for at få en formel realkompetencevurdering. Den ene vejleder herover nævner, at det er en udfordring, at de indsatte skal kunne komme ud på uddannelsesstedet, da fængslerne ikke altid har de

17Da der ikke er opstillet konkrete måltal for antal kompetencevurderinger og antallet er så begrænset foretages fremadrettet ikke en registrering af, hvor mange kompetencevurderinger, der gennemføres ved eksterne uddannelsesinstitutioner. Evaluator følger dog udviklingen i arbejdet med RKV kvalitativt og afdækker vejledernes erfaringer med at arbejde med formelle kompetencevurderinger.

65

nødvendige faciliteter. En anden nævner i den sammenhæng, at faglærerne fra skolerne ikke altid er villige til at komme ud på fængslet. Kan den indsatte samtidig ikke få frigang på grund af den enkeltes situation har det svære vilkår at gennemføre RKV’er under afsoningen.

Den anden vejleder citeret ovenfor nævner, at hun oplever, at uddannelsesinstitutionerne ikke altid har så meget erfaring med RKV, og at det på vejlederen virker som om, der er uklarhed om økonomien. De uddannelsesinstitutioner, der er aktuelle at samarbejde med i forbindelse med RKV mener i nogle tilfælde, at det er noget, som de skal gøre gratis. Andre steder mener de, at Kriminalforsorgen skal betale for ydelsen.

Vejlederne efterspørger, at der er mere klarhed på området i forhold til, hvem der skal betale. En vejleder siger f.eks.:

”Jeg har arbejdet med det ja, men jeg er ikke kommet så langt med det. Jeg forsøger. Barriererne er, at de tekniske skoler ikke kan finde ud af hvem, der skal betale. Der er ingen klare aftaler (…)Det kunne være fedt, hvis der var en central aftale mellem Kriminalforsorgen og [uddannelsesinstitutionerne], men jeg er ikke sikker på det kan lade sig gøre, idet de gør det så forskelligt ude på uddannelsesinstitutionerne (vejleder).”

Endelig er det også en udfordring, at realkompetencevurderingerne skal foretages af forskellige uddannelsesinstitutioner. Det betyder, det er et omfattende arbejde at etablere samarbejde med de institutioner, der skal involveres. Der kan f.eks. oparbejdes et godt samarbejde med den skole, der udbyder uddannelser inden for træfaget, men så kommer der en indsat, der med fordel kan få vurderet sine kompetencer inden for malerfaget, og det er en anden skole, der skal på banen. Vejlederne savner en fælles indgang til realkompetenceafklaringer, og de oplever ikke, at uddannelsesinstitutionerne ved særlig meget om rammerne for at arbejde med RKV. Vejledernes oplevelse underbygges af en rapport om området fra januar 2010. Rapporten viser, at uddannelsesinstitutionerne har implementeret området meget forskelligt, og at der er stor variation i forhold til, hvor meget de bakker op om ideen med at anerkende realkompetencer som alternativ til formel uddannelse¹⁸.

Alt i alt tyder det på, at det nogle steder er lykkedes at få mere fokus på den mulighed, der er, for at give de indsatte en formel realkompetencevurdering på en uddannelsesinstitution. Der er dog stor variation fra fængsel til fængsel, og der er muligt, at et øget fokus på de muligheder, der er med RKV kunne styrke indsatsen på nogle fængsler. Der er nogle vejledere, der slet ikke er kommet i gang med at arbejde med RKV.

Vejlederne nævner forskellige barrierer, som Direktoratet for Kriminalforsorgen kan overveje, om man kan hjælpe vejlederne med at imødekomme i forhold til at give flere indsatte en RKV.

18Nistrup & Lund: ”Anerkendelse af realkompetencer – udbredelse, barriere og gældende praksis” (2010) Nationalt Center for Kompetenceudvikling.

66