Dette afsnit har til hensigt at beskrive de spinoff-effekter, der knytter sig til at lade frivillige forestå dele af den hudkræft-forebyggende indsats.
6.1 Lokalpolitisk påvirkning
Lokale politikeres velvilje er afgørende for nedlæggelse af kommunens solarier. Samme politikeres velvilje er også af betydning for at opfordringer til, at kommunens institutioner har en sol-politik, føres ud i livet. Naturligvis har den enkelte institution også selvstændigt
mulighed for at tage initiativ til sol-politik i institutionen, men også i det tilfælde kan en henvendelse fra en lokal borger (fra Kræftens Bekæmpelse) hjælpe på vej.
Kræftens Bekæmpelse kan som udgangspunkt vælge mellem at rette direkte henvendelse til kommunerne eller hjælpe lokale frivillige med at rette henvendelse. Kræftens Bekæmpelse har i hovedsagen valgt det sidste.
Det skyldes at Kræftens Bekæmpelse vurderer, at henvendelser, der sker fra central side, har dårligere gennemslagskraft end henvendelser fra en lokal borger, der dels har de lokale medier i ryggen og dels er velanskrevet i lokalsamfundet.
Det er ikke muligt at måle omfanget af denne ”ekstra gennemslagskraft”, og derfor kan den ikke kapitaliseres. Men der er hos Kræftens Bekæmpelse ingen tvivl om, at lokalforankringen hos afsenderen af budskabet giver en ekstra effekt, når et ønske om eksempelvis lukning af kommunale solarier fremføres.
6.2 Effekter af, at lokale borgere er forebyggere
Samme ikke målbare ”ekstra effekt”, som er omtalt i foregående kapitel, spiller ind i forhold til kontakten til de dagtilbud, som Kræftens Bekæmpelse besøger. Her møder børn og ansat personale i dagtilbuddet de lokale Kræftens Bekæmpelse frivillige, som kommer fra
lokalområdet og udfører oplysningsarbejdet frivilligt/ulønnet. Også dette forhold kan indvirke positivt på dagtilbuddets motivation for at medvirke.
Så også set i dette raster skønnes det, at Kræftens Bekæmpelse sol-budskaber får større gennemslagskraft, når det er lokale borgere, der står bag dem.
Den betydelige medieomtale, som er skabt af netop besøgene i dagtilbuddene, skønnes også i et vist omfang at kunne tilskrives:
At de lokale sol-aktive gennem læserbreve har gjort lokalmedier opmærksomme på Solkampagnen og indbudt dem til at overvære besøget i en daginstitution.
At de sol-aktive kommer fra lokalområdet og derfor er ”godt stof” for en lokalavis.
De lokale solaktiviteter styrker overordnet set Kræftens Bekæmpelses synlighed lokalt og skaber opmærksomhed på kræftsagen som helhed. Samarbejdet der etableres med
24
kommunerne i forhold til solkampagnen giver anledning til samarbejde med kommunen om andre forebyggende aktiviteter – borgerrettede såvel som patientrettede.
6.3 Icebreaker i forhold til anden lokal kræftforebyggelse - (borgerrettet såvel som patientrettet)
Kræftens Bekæmpelse har tre mål for sit virke:
At forske i kræft, hvilket foregår i forskningsmiljøer uafhængigt af lokale frivillige.
At forebygge at kræft opstår, hvilket sol-aktiviteterne er et af flere eksempler på. Det vil sige, at lokale frivillige kan spille en betydelig rolle i forhold til målsætningen om at forebygge kræft.
At støtte kræftpatienter og deres pårørende. Den opgave løses i vid udstrækning også af frivillige, der stiller sig til rådighed. Jeraf mange med en relevant
uddannelsesbaggrund, der betyder, at de kan yde støtte og rådgivning i mere komplekse situationer.
Når frivillige involverer sig i forebyggelse, betyder det, at kommunen og de lokale sol-forbyggere fra Kræftens Bekæmpelse lærer hinanden at kende. Kræftens Bekæmpelse får dermed en ”indgang” til kommunen.
Det samme gør sig naturligvis gældende, når det er andre kræft-aktiviteter, der bringer kommunen og de frivillige sammen.
En smidig og let adgang til kontakt til kommunens meningsdannere (politikere og ledende embedsmænd) er af betydning for Kræftens Bekæmpelse, der løbende arbejder med at fremme patientstøtte og borgerrettet forebyggelse i landets 98 kommuner.
Ved fremstød – som eksempelvis Solkampagnen - eksponeres Kræftens Bekæmpelse lokalt og organisationen og dens formål synliggøres over for borgerne. Kræftens Bekæmpelses i forvejen positive brand, styrkes yderligere.
Opmærksomheden henledes på kræftsagen generelt og samtidigt på, at frivilligt arbejde for kræftsagen, gør en forskel.
25
7 Diskussion
7.1 Samlet effektvurdering i kroner
Denne rapport opgør, om det kan betale sig at inddrage frivillige i sol-aktiviteter. Det vil sige, at spørgsmålet er, om udgifterne til at inddrage frivillige er lavere end værdien af det arbejde, de frivillige udfører.
Hvis der ses på økonomien opnås et ratio på 1 : 5 (2.453.234/492.453)
Det vil sige, at for hver krone, der investeres i frivilliginddragelse i f.m. sol-aktiviteter, kommer der for 5 kroner frivilligt arbejde retur.
7.2 Samlet effektvurdering ved opgørelse af timetal
En anden måde at betragte ratio på er at se på timetalsforbruget hos ansatte i Kræftens Bekæmpelse overfor timetallet der lægges af frivillige.
Ses der på det direkte timetal for henholdsvis ansatte og frivillige, opnås et ratio på 1 : 7,5 (11.815/1.586)
Det vil sige, at for hver time som ansatte arbejder med at inddrage frivillige i sol-aktiviteter, kommer der 7,5 timers frivilligt arbejde retur.
Da der ikke indgår forberedelsestid, sygefravær osv. i de frivilliges timeopgørelse, kan det være mere retvisende at korrigere de ansattes timer så korrektionsfaktoren på 1,36 medtages (se kapitel 2).
Det betyder, at det faktiske anvendte timetal for de ansatte i Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med frivilliginddragelse er 1.586 *1,36 = 2157.
Ses der på det korrigerede timetal for henholdsvis ansatte og frivillige, opnås et ratio på 1 : 5,5 (11.815/2.157)
Det vil sige at for hver (korrigerede) time som ansatte arbejder med at inddrage frivillige i sol-aktiviteter kommer der 5,5 timers frivilligt arbejde retur
26 Følsomhedsvurdering:
Som udgangspunkt er frivilligindsatsen både hvad angår timetalsopgørelse såvel som økonomiopgørelse vurderet konservativt. De frivilliges arbejdstid er blandt andet opgjort excl de frivilliges forberedelsestid og alt de frivilligs arbejde er trods det forhold at specialiserede funktioner indgår, prissat til mindstelønnen.
Derfor må såvel økonomikalkulen som time-ratio kalkulen vurderes som værende særdeles robust, og derfor fastslås med sikkerhed, at der er gevinst forbundet med at inddrage frivillige i de opgaver, der knytter sig til det hudkræftforebyggende arbejde.
7.3 Fremtidsperspektiver
Aktiviteter i forhold til at forebygge kræft i huden kan med fordel også i fremtiden gennemføres af frivillige. Der er således en positiv økonomisk effekt ved at
involvere frivillige. Det er den umiddelbare og enkle konklusion, der kan drages.
Samtidigt er det også rimeligt at pege på at sol-projektet har formået at mobilisere relativt mange frivillige og fra andre undersøgelser der vedrører disse frivilliges vurdering af at medvirke, fremgår at der er særlig stor tilfredshed med at
solprojektet er tilrettelagt på en måde så det er let som frivillig at medvirke. Der er enkle og overskuelige succeskriterier og det er veltilrettelagte, enkle og
velbeskrevne aktiviteter som de frivillige kan melde sig til at arbejde med.
Set i et fremtidsperspektiv er det derfor afgørende at projektejerne fastholder, at frivilligaktiviteterne er velbeskrevne og veltilrettelagte, så de frivillige kan se sig selv i opgaven.
Det er rimeligt at pege på at andre frivilliginitiativer IKKE nødvendigvis kan og bør måles over samme læst – dvs med kalkuler af om indtægtssiden overstiger udgiftssiden.
Det er således afgørende at påpege, at man ikke ukritisk kan overføre
beregningsmodellen i denne rapport direkte til andre typer af frivilligaktiviteter.
Ved nogle lejligheder kan det være rimeligt at opgøre arbejde i en anden form for kapital end kroner og øre.
Medvirken i frivilligt arbejde kan for nogle frivillige have en rehabiliterende funktion. I de situationer er det rimeligt at den form for ”livskvalitetkapital” som ligger i at kræftpatienter og pårørende opnår støtte og lindring også indgår i betragtningerne. I de tilfælde må der parallelt med krone/øre-værdien af de frivilliges indsats vurderes i hvilket omfang de frivillige gennem frivilligarbejdet stilles bedre i forhold til områder som ensomhed, ringe trivsel og uforløst
virketrang.
27
8 Litteraturliste
THE ECONOMIC VALUE OF VOLUNTEERING IN WESTERN AUSTRALIA,