Økonomiske effekter ved inddragelse af frivillige i sol- kampagnen

Enheden for Kvalificering af Frivillige

Rapport | Kræftens Bekæmpelse | ROR | Enheden for Kvalificering af Frivillige

Økonomiske effekter ved inddragelse af frivillige i sol-

kampagnen

August 2010

espekt

essource

esultat

2

Forord

Mange danskere udsættes for sol i et omfang, som er skadeligt og risikerer at få kræft i huden.

For at gøre opmærksom på denne fare har Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med TrygFonden igangsat en række konkrete initiativer, som skal gøre børn og voksne

opmærksomme på, hvordan de får en sol-adfærd, der ikke eksponerer dem for at få kræft i huden. De forebyggende initiativer, som er igangsat, bygger i betydelig udstrækning på frivilliges indsats. Frivillige informerer bl.a. om korrekt sol-adfærd i børnehaver, arbejder på at få nedlagt solarier i offentlige bygninger og gennemfører anden adfærdsændrende

kommunikation om sol.

Kræftens Bekæmpelse har i den forbindelse et ønske om at vurdere dels de omkostninger, der knytter sig til at inddrage frivillige i kræftforebyggelse i tilknytning til sol og dels den

indirekte indtægt, som de sol-frivilliges indsats kan opgøres til.

Opgørelserne i rapporten af timetal mv. vedrører Solkampagnen i 2009. Men da rapporten er færdiggjort i foråret 2010, er priser af hensyn til aktualitet opgjort på 2010-niveau.

Der er i Kræftens Bekæmpelse ikke tradition for at foretage egentlige økonomiske

vurderinger forud for frivilliges eventuelle medvirken i aktiviteter. Ofte er det indlysende, at frivillige skaber betydelig større værdi, end der tilsvarende er udgifter – eksempelvis i forbindelse med Landsindsamlingen, hvor frivillige med relativ beskeden assistance fra Kræftens Bekæmpelses professionelle organisation, indsamler mere end 34 millioner kroner til kræftsagen (2010).

Helt så indlysende er det ikke i en række andre projekter med involvering af frivillige i forhold til forebyggelsesindsatser såsom sol-projektet. Sol-projektet forventes at fortsætte gennem de kommende år, og det er derfor nærliggende at vurdere projektets rentabilitet i forhold til frivilliginddragelse.

En sådan vurdering kan dels kaste lys over, om der er et rationale i at involvere frivillige i forebyggende arbejde. Og dels får Kræftens Bekæmpelse dermed for første gang en egentlig økonomisk kalkule på de omkostninger og indtægter, der knytter sig til inddragelse af frivillige i et projekt.

3

Indholdsfortegnelse

Side 2: Forord

Side 4: Hovedkonklusioner Side 5: Metode

Side 10: Måling af frivilligt arbejde der skal forebygge kræft i huden

Side 12: De frivilliges veje ind i arbejdet med at forebygge kræft i huden

Side 15: Opgørelse af økonomiske udgifter i forbindelse med inddragelse af frivillige

Side 19: Opgørelse af økonomiske indtægter i forbindelse med inddragelse af frivillige

Side 23: Ikke kapitaliserbare effekter ved frivilliginddragelse Side 27: Diskussion

Side 28: Litteraturliste Side 29: Bilag

4

Hovedkonklusioner

Hovedkonklusionen på denne undersøgelse er:

Der er betydelig økonomisk gevinst ved at lade frivillige varetage opgaver i forbindelse med hudkræft-forebyggende aktiviteter!

De ressourcer, som Kræftens Bekæmpelse allokerer til udvikling, uddannelse og support af sol-frivillige, multipliceres adskillige gange, hvis man sammenregner værdien af de frivilliges aktiviteter.

Dertil kommer, at de lokale frivillige ud over at give sagen legitimitet i lokalområdet også må anses at have en særlig gennemslagskraft i forhold til:

1 At få lokalmediernes opmærksomhed

2 At få lokalepolitikerne i tale og få dem til at engagere sig i en konkret forebyggelsessag

3 Adfærdsregulering hos målgruppen (lokale borgere og politikere)

Denne gennemslagskraft og/eller denne lokalpolitiske effekt af at inddrage frivillige er ikke kapitaliseret i nærværende undersøgelse, hvilket vil kræve helt særlige undersøgelser, der ligger uden for dette arbejdes rammer. Ikke desto mindre må det antages, at der er en ikke uvæsentlig ”værdiskabelse” ved at inddrage lokale frivillige, således at nærværende

undersøgelses opgørelser af den økonomiske værdi ved at inddrage frivillige i sol- projektet må antages at tendere et konservativt estimat.

Den opgjorte værdi af det frivillige arbejde i sol-projektet i 2009 andrager afrundet 2,5 mio.

kroner.

De frivilligopgaver, der er værdisat, omfatter blandt andet:

Ansigt til ansigt information om god sol-adfærd Omtale i lokale medier

Produktion af sol-informationsmaterialer til brug i diverse medier

De direkte omkostninger for Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med at involvere frivillige i sol-projektet andrager afrundet ca. 0,5 mio. kroner.

Dette arbejde omfatter blandt andet følgende forhold:

Rekruttering af frivillige

Vejledning/uddannelse af frivillige

Løbende kontakt til frivillige, der gennemfører aktiviteter i Solkampagnen

Når der ses på henholdsvis udgifter og indtægter ved frivilliginddragelsen i sol-projektet i 2009, opnås således: Et overskud på ca. 2.0 mio. kroner.

5

1. Metode

I dette kapitel redegøres for de principper, der er taget i anvendelse i forbindelse med at udrede de økonomiske effekter ved inddragelse af frivillige i hudkræft-forebyggende

aktiviteter. Der findes en del litteratur (udenlandsk – i størst udstrækning engelsk, amerikansk og australsk), som beskæftiger sig med modeller for udregning værdien af frivilligt arbejde.

1.1 . Metoder til samlet opgørelse af frivilligt arbejde

Der eksisterer basalt set to metoder i den internationale litteratur, der beskæftiger sig med principper for opgørelse af den samlede værdi af frivilligt arbejde i et projekt eller i en organisation.

1 Værdien af det frivillige arbejde divideret med omkostningerne til det frivillig- understøttende arbejde.

2 Værdien af det frivillige arbejde divideret med omkostningerne til det frivillig- understøttende arbejde + en andel af driftsomkostningerne i organisationen.

Eksempelvis anviser “The Economic Equation of Volunteering: A Pilot Study” by Katharine Gaskin and Barbara Dobson, Centre for Research in Social Policy (CRSP) ovenstående to måder at værdisætte frivilligt arbejde:

”The ‘economic equation’ represents the relationship between the investment by the organisation and the value of volunteer activity. The equation can be calculated in two ways:

• value of volunteer activity divided by the volunteer management costs alone

• value of volunteer activity divided by the volunteer management and organisational running costs

Den første metode opgør værdien af det konkrete frivillige arbejde, og sætter det op over for de direkte af projektet afledte omkostninger, der knytter sig til frivilliginddragelsen. I denne metode medtages således kun de projektspecifikke omkostninger fra de ansatte i forbindelse med, at de frivillige udfører deres projektspecifikke aktiviteter.

Den anden metode inddrager tillige organisationens mere generelle driftsomkostninger til frivillige ud fra det rationale, at frivilligt arbejde kræver, at organisationen internaliserer frivilliginddragelse i sit virke, og dermed grundlæggende har udgifter til almen servicering af frivillige (eksempelvis bogholderifunktioner i/for frivillige, generelle uddannelses- og

informationsaktiviteter for foreningens frivillige etc.).

I denne rapport er valgt den førstnævnte metode. Dette skyldes, at der pt. ikke foreligger en samlet oversigt i Kræftens Bekæmpelse, der overordnet belyser det samlede antal årsværk og de samlede afledte omkostninger til foreningens generelle frivilligkonsulenter, sekretærer, regionale konsulenter, administration og IT systemer mv. i forbindelse med, at Kræftens Bekæmpelse inddrager frivillige.

Det er således ikke muligt pt. at opgøre de i forhold til sol-projektet ”bagvedliggende”

generelle omkostninger til frivilliginddragelsen, ligesom der ikke er medtaget udgifter til materialer som de frivillige har brugt ud fra en betragning af, at professionelle ville have samme materialeforbrug. Det ligger uden for dette arbejdes rammer at tilvejebringe dette vidensgrundlag.

6

I praksis betyder dette, at denne rapports opgjorte værdier af udgifterne til arbejdstid mv. hos de ansatte i forbindelse med frivilliginddragelsen overvejende vedrører de sol-

projektspecifikke udgifter, om end der også er medtaget udgifter i forbindelse med, at regionale konsulenter også har været inddraget i projektet.

Det er naturligvis rimeligt, at også sol-aktiviteter i lighed med andre frivilligaktiviteter indgår med et dækningsbidrag til Kræftens Bekæmpelses generelle udgifter til opretholdelse, drift og udvikling af frivilligområdet i Kræftens Bekæmpelse. Ved at udelade denne del i rapporten fremstilles projektet reelt mere kosteffektivt end tilfældet er. Det må læseren naturligvis tage med i sin vurdering. Samtidigt må det dog også understreges, at valget af model 1 ikke rykker ved den overordnede konklusion, der drages i denne rapport.

Det anslås på baggrund af en hurtig oversigtsagtig opgørelse, at en opgørelse af gevinsten ved at inddrage frivillige i sol-projektet efter model 2 vil reducere fordelen med i

størrelsesordenen ”nogle hundrede tusinde kroner”, idet antallet af frivillige i Solkampagnen kun udgør en lille andel af det samlede antal frivillige i Kræftens Bekæmpelse, ligesom det er begrænset hvor meget ”træk”, der vil være fra sol-frivillige på de generelle bagvedliggende frivilligfunktioner i organisationen. Det skal dog understreges, at dette alene er baseret på et hurtigt overordnet skøn.

Rapporten viser således, at der, uanset opgørelsesmetode, må vurderes at være tale om en klar økonomisk gevinst ved at inddrage frivillige i sol-projektet, men rapporten angiver samtidig også, at der i Kræftens Bekæmpelse er behov for at få foretaget en overordnet samlet analyse af udgifter og indtægter på hele frivilligområdet, en undersøgelse som Kvalificeringsenheden planlægger at igangsætte i 2. halvår 2010.

1.2. Metode til detaljeret opgørelse af frivilligt arbejdes værdi

Ovenfor blev anvist de to metoder, der overordnet set kan anvendes til at vurdere værdien af det frivillige arbejde. Nedenfor er der en mere detaljeret metodisk tilgang til værdiansættelse af dels det frivillige arbejde og dels de ansattes arbejde med at skabe grundlaget for det frivillige arbejde.

Beregningsmodellen nedenfor medtager en bred vifte af forhold der kan værdiansættes i forbindelse med frivilligaktiviteter, Ikke alle disse er i spil i den her konkrete sammenhæng og derfor er den model, anvendes i den konkrete sammenhæng en tilpasset model.

Før der i næste kapitel foretages en konkret vurdering af omfanget af og værdien af det frivillige arbejde i forbindelse med Solkampagnen, er det nødvendigt at præsentere de metodiske principper, der ligger til grund for en sådan opgørelse. I den forbindelse

gennemgås også principperne for, hvorledes Kræftens Bekæmpelses indsats fra professionel side indgår i beregningerne, således at der kan opstilles en retvisende brøk for

frivilligindsatsen overfor indsatsen fra det professionelle Kræftens Bekæmpelses side.

Metoderne bygger på en gennemgang af den litteratur, der findes om opgørelse af frivilligt arbejdes værdi. Den litteratur er i alt overvejende grad udenlandsk og er i hovedtræk samstemmende, hvad angår beregningsmetode.

7

De frivilliges arbejde i tilknytning til Solkampagnen defineres som alt ulønnet arbejde, der gennemføres i forbindelse med Solkampagnen

En model for opgørelse af værdien af frivilligindsats findes bl.a. i rapporten “ASSIGNING ECONOMIC VALUE TO VOLUNTEER ACTIVITY”: Eight Tools for Efficient Program Management af: Michelle Goulbourne, Canadian Centre for Philanthropy og Don

Embuldeniya, Canadian Centre for Philanthropy.

I denne rapport er opstillet en model i 8 trin for, hvorledes frivilligindsatsens nettoeffekt for et projekt eller en organisation kan beregnes:

Formulas for the Eight Measures

Human ressource productivity measures

Estimate of the Value of Volunteer Activity (EVVA) = Total number of volunteer hours X

Hourly wage rate

True Value Added to Personnel (TVAP) = Total number of volunteer hours X

True hourly value (wage rate + benefits)

Full-time Year-round Job Equivalent (FYJE) = = Total number of volunteer hours – 40 hours per week 48 weeks

Percent Personnel Value Extended (PPVE) = = Total dollar value of volunteer activity (EVVA or TVAP)

x100 Total staff salaries + total dollar value of volunteer activity (EVVA or TVAP)

Volunteer program efficiency measures

Organization Volunteer Investment Ratio (OVIR) = Total dollar value of volunteer activity (EVVA or TVAP)

x100 Organization´s total financial in-

vestment in volunteer program

Volunteer to Paid Staff Ratio (VPSR) = Total number of volunteers Total numbers of paid volunteer program staff

Community support measures

Volenteer Capital Contribution (VCC) = (Total volunteer out-of-pocket expenses – Total amount reimbursed)

+ Total amount donated by volunteers

Community Investment Ratio (CIR) = Total dollar value of volunteer activity (EVVA or TVAP) Total volunteer program budget

De otte elementer danner udgangspunkt for værdiansættelsen i denne rapport. Eller udtrykt anderledes: principperne i modellen ovenfor er overordnet fulgt i nærværende rapport, dog

8

således, at alle de otte forhold er vurderet uden nødvendigvis alle at indgå i denne rapports opgørelsesmetode.

Dette skyldes bl.a., at der er en række punkter i modellen ovenfor, fx ”investeringer” og de bagvedliggende ”totale omkostninger til at servicere frivillige”, som det ikke er muligt at opgøre i vores sammenhæng. Beregningsmodellen i vores sammenhæng er som tidligere nævnt derfor i praksis en tilnærmet model.

Både den ovenstående udenlandske model, som den i vores sammenhæng anvendte beregningsmodel, har en række basale forudsætninger. Bl.a. antages det, at en frivilligs arbejdstime i sin produktivitet/effektivitet/kvalitet kan ansættes til den samme værdi som en ansats arbejdstime. I nogle tilfælde kan denne forudsætning være problematisk, fx hvis der er tale om en type frivilligt arbejde, som ansatte vil kunne udføre væsentligt hurtigere end frivillige I andre tilfælde vil det være modsat, nemlig at en ansat har dårligere forudsætninger end en frivillig og derfor skal bruge mere tid på en opgave.

I forhold til frivillige i Solkampagnen er det imidlertid kendetegnende, at de fleste frivilligopgaver har karakter af ufaglært arbejde, der må antages at kunne udføres med nogenlunde samme effektivitet af en frivillig som af en ansat (fx et besøg i en børnehave).

Ligeledes er der tale om, at en del af de professionelle frivilligopgaver (udarbejdelse af film mv.) udføres af frivillige med en professionel baggrund, hvorfor der her også må antages at være tale om en nogenlunde ensartethed i forhold til effektivitet mv.

9

2. Måling af frivilligt arbejde der skal forebygge kræft i huden

Den økonomiske værdi af frivilligt arbejde beregnes ud fra to grundlæggende forudsætninger:

1. Omfanget af frivilligt arbejde opgjort i timer 2. Den af os fastsatte værdi af en frivilligtime.

Omfanget af frivilligt arbejde

Beregningerne af omfanget af frivilligt arbejde udtrykker alene antallet af fremmødetimer for de frivillige. Det vil sige timer, hvor de står ansigt til ansigt med opgaven.

En årsnorm for en lønmodtager beregnes som 1630 timer om året. I de 1630 timer indgår også de timer, der honoreres uden, de ansatte har udført arbejde. Det skyldes, at medarbejdere på et arbejdsår har betalte timer, hvortil der ikke knytter sig arbejde. Det gælder ved eksempelvis sygefravær, børns sygdom, efteruddannelse, særlige arbejdsgiverbetalte fridage osv.

Det forhold skal der tages højde for, når man ønsker at sammenligne en frivilligtime med en traditionel arbejdstime for en lønnet medarbejder. Det betyder, at en frivilligtime ikke ækvivalerer en arbejdstime hos en ansat. Derfor vil der i næste afsnit blive anvist en

omregningsfaktor, så det bliver muligt at sammenligne en arbejdstime, udført af en ansat, med en arbejdstime, som er udført af en frivillig.

Omsætningsfaktor

En årsnorm på arbejdsmarkedet er 1.630 timer. Imidlertid er der en række forhold som eksempelvis sygefravær, børns sygdom, efteruddannelse, særlige arbejdsgiverbetalte fridage, forberedelsestid i forhold til en opgave osv., som reducerer det timetal, hvor medarbejderne

”står ansigt til ansigt” med den egentlige arbejdsopgave.

Vi har valgt at benytte den private konsulentbranches nøgletal på 1.200 fakturerbare

arbejdstimer på et år. Det vil sige, at når der korrigeres for alle ovennævnte forhold, skal der tilbage være 1.200 timer, som er timer, hvor medarbejderne ”står ansigt til ansigt” med den egentlige arbejdsopgave.

Med en årsnorm på 1.630 timer og 1.200 timer i faktisk erlagte timer i forhold til opgaven betyder det, at en frivilligtime, hvor sygefravær, efteruddannelses, barns sygdom af gode grunde ikke optræder, skal ganges med faktor 1630/1200 = 1,36.

Den faktor, som en frivilligtime skal korrigeres med for at skabe sammenlignelighed til en time på arbejdsmarkedet er 1,36

Krone/øre værdien af en frivilligtime

10

Frivilligindsatsen, når der tales sol, spænder vidt, således at der både er tale om arbejde, der kan udføres uden nævneværdig forudgående instruktion (ufaglært arbejde), mens andet trækker på højt specialiseret arbejdskraft – eksempelvis filmproduktion.

De frivillige, som arbejder med sol, har vi valgt at se på som en samlet gruppe, uanset hvilke opgaver de løser.

Når alt frivilligt arbejde i forbindelse med Solkampagnen betragtes gennem samme raster sker det i hovedsagen, fordi størstedelen af arbejdsopgaverne kun kræver lidt (eller ingen)

forudgående instruktion. Her i rapporten er det valgt at prissætte det frivillige arbejde ud fra mindstelønnen på det danske arbejdsmarked (aftalt mellem arbejdsmarkedets parter).

Prisfastsættelsen af en frivilligtime kunne givet være sat højere – både fordi nogle sol-opgaver kræver basisforudsætning, der aflønnes højere på arbejdsmarkedet (eksempelvis

filmproduktion, lokalpolitisk arbejde eller PR i lokalaviserne), og fordi selv rutineopgaver oftest honoreres højere end med mindsteløn.

Men her er altså valgt et defensivt estimat for på den måde at styrkeprøve de økonomiske effekter i forbindelse med inddragelse af frivillige i kræft-forebyggende aktiviteter

Mindstelønnen udgør pr. 1 marts 2010 104,25 kr. pr. time. Hertil kommer udgifter til ferie, helligdage, pension samt eventuelle personalegoder. Samlet set er prisen for en arbejdstime dermed cirka 135 kroner.

Oven i de 135 kroner skal lægges værdien af det forhold, at en frivilligtime karakteriseres ved, at den frivillige ”står ansigt til ansigt” med den egentlige arbejdsopgave. Der optræder med andre ord ikke sygefravær, efteruddannelse, barns første sygedag, orlov eller andet, der skal tages højde for.

Derfor må der korrigeres for timeværdien af en frivilligtime, så man tager højde for de nævnte forhold. Det er i den forbindelse, at omsætningsfaktoren på 1,36, som der blev redegjort for i et tidligere afsnit, kommer ind i billedet.

I rapporten er værdien for hver frivilligtime derfor sat til 135 kroner * 1,36 = 183,6 kroner/time.

11

3. De frivilliges veje ind i arbejdet med at forebygge kræft i huden

For at kunne forstå den indsats det kræver af organisationen at rekruttere og arbejde med frivillige i sol-projektet, vil der i dette kapitel blive beskrevet, hvordan de frivilliges indgange til sol-projektet er, og hvordan de frivilliges videre vej herefter er.

Desuden beskrives kort samarbejdet mellem forskellige enheder i Kræftens Bekæmpelse, som er nødvendigt for at rekruttere og servicere de sol-frivillige

3.1 Hvordan rekrutteres de frivillige, og hvem i det professionelle Kræftens Bekæmpelse har de forbindelse med?

De frivillige, der har arbejdet med Solkampagnen, kan opdeles i tre kategorier.

Frivillige, der har deres udspring i Kræftens Bekæmpelse, hvor de udfører andet frivilligt arbejde

Frivillige, der via deres arbejdsplads har fået betalt frihed til at udføre aktiviteter i Solkampagnen

Professionelle frivillige, der på grund af deres kompetencer og arbejdsområde er blevet anmodet om at udføre specialiserede frivilligopgaver i tilknytning til Solkampagnen

Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelses sol-frivillige er i hovedsagen frivillige, der er rekrutteret via Kræftens Bekæmpelses lokalforeningsorganisation (lokalforeninger). Men også kontakt til andre grupper af Kræftens Bekæmpelses frivillige, der ønsker at gøre en indsats i forhold til forebyggelse, har affødt frivillige, der vil arbejde med at forebygge kræft i huden.

Rekrutteringen er gennemført via direkte markedsføring af Solkampagnen til frivillige.

Eksempelvis gennem Kræftens Bekæmpelses nyhedsorganer og som indslag på

arrangementer for frivillige. Desuden har Kræftens Bekæmpelses regionale konsulenter rekrutteret lokale sol-frivillige. Slutteligt er der også lokale frivillige, der lokalt har arbejdet med at rekruttere nye frivillige specifikt til den kræft-forebyggende opgave.

Efter rekrutteringen er de frivillige blevet støttet af ansatte i forbindelse med forberedelse og gennemførsel af aktiviteter i Solkampagnen.

12 Virksomhedsfrivillige

Virksomhedsfrivillige er frivillige, der har deltaget som frivillig på kampagnen som en del af virksomhedens CSR-strategi, fx via et tidsbank-system eller lignende. Solkampagnen har i 2009 ikke gjort noget aktivt for at rekruttere virksomhedsfrivillige eller udviklet koncepter eller tiltag til disse. Kampagnen har udelukkende reageret på henvendelser fra virksomheder, der ønskede at bidrage til kampagnen igennem CSR-frivillige.

Efter rekrutteringen er de virksomhedsfrivillige blevet støttet af ansatte i forbindelse med forberedelse og gennemførsel af aktiviteter i Solkampagnen.

Professionelle frivillige

Professionelle frivillige er virksomheder eller fagfolk, der har udført et stykke professionelt arbejde gratis for kampagnen dvs. en professionel ydelse, som kampagnen ellers skulle have købt. For eksempel en lydmand, der har lavet lyd til et filmindslag.

Samarbejdsmodel på frivilligområdet

Internt i Kræftens Bekæmpelse har arbejdet med de sol-frivillige krævet meget koordination og dermed også affødt et vist forbrug af arbejdstimer. Samarbejdsrelationerne er kort

beskrevet i nedenstående.

Sol-kontoret i Kræftens Bekæmpelse har samarbejdet med en række forskellige interne aktører i forbindelse med det frivillige sol-arbejde.

Der har været et nært samarbejde med Kræftens Bekæmpelses kvalificeringsenhed, med lokalforeningsafdelingen og med regions- og forebyggelseskonsulenterne i de forskellige regioner. Der ud over støtter Kræftens Bekæmpelses materialeservice og lager også op om arbejdet.

Sol-kontoret har på eksternt niveau samarbejde med virksomhedernes CSR-ansvarlige, der er med til at aftale rammerne for de ansattes frivillige arbejde i forbindelse med Solkampagnen.

De virksomhedsfrivillige er, når sol-aktiviteterne kører, især blevet organiseret via en kontaktperson på virksomheden, som en ansat fra Solkampagnen/Kræftens Bekæmpelse har haft kontakten til.

En meget stor del af sol-aktiviteterne har et kommunalt afsæt, idet det er dagtilbud i

kommunerne, der modtager besøg af de sol-frivillige. De solfrivillige har desuden deltaget i regi af lokalforeninger. Kræftens Bekæmpelses regionale ansatte har derfor haft en nøglerolle med at støtte de frivillige og i nogle tilfælde koordinere kontakten til kommunen. De sol- frivillige – uanset om de kommer fra virksomheder, eller Kræftens Bekæmpelse selv har rekrutteret dem - har i vid udstrækning haft en kontaktperson på regionalt niveau.

13

Kontakten med de professionelle frivillige har været direkte mellem sol-

kontoret/Lokalforeningsafdelingen og de enkelte personer, eller virksomheder som har ydet en indsats i tilknytning til sol-aktiviteterne.

De ansatte i Kræftens Bekæmpelse har opgjort, hvor mange timer de har bidraget med i forhold til alle ovenstående opgaver. Omfanget af de ansattes timer opgøres i kapitel 4.

3.2 Vurdering af en ”arbejdstime” i forbindelse aktiviteter der forbygger kræft i huden

Der er som grundlag for denne rapport vurderet, at en frivilligtime ækvivalerer med en arbejdstime for en ansat medarbejder. Dog skal der korrigeres for de forhold, som er nævnt i kapitel 2.

Eksempelvis ville timeforbruget i en børnehave, hvor der gennemføres et sol-arrangement, være det samme, uanset om det er frivillige eller ansatte, der står bag. Udgangspunktet for rapporten her er altså, at frivillige hverken arbejder hurtigere/langsommere eller mere effektivt/mindre effektivt end personer, som eventuelt ville være ansat til at udføre arbejdet med at forebygge kræft i huden.

Her i rapporten er de timer, som er opgjort som frivilligarbejdstimer alene den tid, som frivillige har brugt på at arbejde med sol-forebyggelse. Det vil sige de timer, hvor den frivillige har udført aktiviteter med at forebygge kræft i huden.

Frivillige bruger ganske lang tid på at forberede sig på deres besøg i dagtilbuddene. Dels ved at læse det spørgsmål/svar-kompendium og den ganske omfattende vejledning, de får tilsendt.

Dels også ved at researche på sol-kampagnens hjemmeside og andre steder.

Men de timer som den frivillige har brugt til at blive introduceret til sol-forebyggelse, er ikke medregnet i de frivilliges ’arbejdstid’. Denne introduktion tæller alene som en udgift, idet organisationen har trukket på de ansatte til at gennemføre introduktionen.

Som det vil fremgå i kapitel 5 foreligger der argumenter for, at det i visse situationer er sådan, at frivillige kan skabe en mereffekt gennem det forhold, at de er velkendte i lokalområdet, nøglepersoner for lokalpolitikere og er fortrolige med vilkårene lokalt og derfor kan tilpasse deres aktiviteter til den lokale virkelighed. En sådan mereffekt er ikke prisfastsat i denne rapport, men er værd at have sig for øje.

14

3. Opgørelse af økonomiske udgifter i forbindelse med inddragelse af frivillige

Som anført tidligere har vi her valgt at se isoleret på de økonomistrømme, der knytter sig til sol-frivillige. De generelle omkostninger, som Kræftens Bekæmpelse har i forbindelse med, at frivillige er knyttet til organisationen, det vil sige, arbejde, der knytter sig til at fastholde og rekruttere nye frivillige, er, som tidligere anført, ikke medtaget. Der knytter sig også udgifter til de frivilliges arbejde i form af de materialer de uddeler i forbindelse med deres forebyggende aktiviteter. Men da rapporten har det udgangspunkt, at det frivillige arbejde måles i forhold til tilsvarende arbejde udført af professionelle – og her ud fra prisvurderes frivilligindsatsen – ville denne

materialeudgift også være tilstedeværende i fald det forbyggende arbejde udføres af ansatte.

Det betyder, at eksempelvis de materialer, som bruges i forbindelse med besøg i børnehaver ville være en udgift under alle omstændigheder uanset om det er frivillige eller professionelle, der informerer børnene om god soladfærd.

Materialeomkostningerne er neutrale fordi ansatte, der var gået ud i en børnehave skulle medbringe samme type af grej og ville forbruge det i samme mængde.

Reelt er ”sandheden” formentlig, at der næppe er penge til ansættelse af

professionelle i ”frivilligstillingerne”. I praksis kan man oven i købet i visse situationer tvinges ud i overvejelser om, hvorvidt man har ”råd” til gratis arbejdskraft fordi der til deres arbejde knytter sig en eller anden form for materialeudgift (pjecer,

beklædningsgenstande, accessories etc. I det konkrete tilfælde er materialeomkostningerne dog ikke af et så betydeligt et omfang.

4.1 Afgrænsning/analyse af udgifter, der kan relateres til sol-frivillige

I dette kapitel sammenfattes de timer som ansatte aflønnes for, og som knytter sig til at servicere de frivillige i sol-projekterne (dog undtaget afledte timer hos ansatte til generel servicering af frivillige, jf. ovenfor)

Timeprisen for en ansat hos Kræftens Bekæmpelse udtrykker et mix af arbejdstimer, som er leveret af konsulenter (akademikere), administrativt personale (HK-gruppe) og studentermedhjælpere. Der er nogen variation i aflønningsniveauet. Det skønnes, at fordelingen cirka er ligeligt fordelt mellem de nævnte grupper.

I de anførte afrundede beløb, som er baseret på en gennemsnitsbetragtning, er tillagt en sum, således at de opgjorte timesatser medtager deres andel af de ansattes

tidsforbrug, der går til efteruddannelse, sygefravær (se afsnittet om omsætningsfaktor i forrige kapitel) m.v. ligesom omkostninger til ferie og pension er medregnet.

AC-grp 436 kr/time

HK-grp 304 kr/time

Studentermedhjælp 192 kr/time

Med en ligelig fordeling af tidsindsatsen – det vil sige 1/ 3 til hver medarbejdergruppe - vil den gennemsnitlige lønomkostning pr time, der retter sig mod servicering af

15

frivillige, være på 310,5 kroner pr time. (Her er taget højde for omregningsfaktor 1,36, som blev defineret i kapitel 2)

I det følgende gennemgås område for område de opgaver, som den professionelle del af Kræftens Bekæmpelse har udført for at skabe grundlag for frivilligarbejdet i forhold til sol.

4.2 Rekruttering af sol-frivillige

Rekruttering er foregået på flere fronter, og i overskriftsform viser følgende opdeling de hovedgrupper, der er indgået i rekrutteringsarbejdet:

a) Konceptudvikling og strategisk arbejde med at målrette/tilpasse sol-aktiviteterne til frivillige - 60 timer

b) Artikler i magasinet Sløjfen, i det elektroniske nyhedsblad ’frivillignyt’ samt orientering på Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde – 123 timer c) De regionale konsulenters rekrutteringsindsats – 134 timer

d) Andet rekrutteringsarbejde – 26 timer

4.3 Introduktion/uddannelse af sol-frivillige

Der er ikke gennemført eksterne kurser for de frivillige, og der har således ikke været udgifter til forplejning og/eller kursussted. I det omfang, der har været tale om et fysisk møde mellem de frivillige og ansatte i Kræftens Bekæmpelse, er det de regionale konsulenter, som har været involveret, og derfor er der ikke tale om betydelige rejseudgifter.

a) Telefonisk betjening af frivillige – 198 timer

b) De regionale konsulenters arbejde med at introducere og uddanne de frivillige – 134 timer

4.4 Løbende supportering af sol-frivillige

De sol-frivillige har løbende fået forskellige former for hjælp og støtte til deres sol-aktiviteter. Det spænder fra forslag til læserbreve i lokalaviser, til at de regionale konsulenter har deltaget i konkrete sol-aktiviter med henblik på at gøre de frivillige parate til på egen hånd at gennemføre aktiviteterne.

a) De regionale konsulenters supportering – 200 timer

b) Internetinformation til frivillige samt udvikling og drift af elektroniske blanketter – 64 timer

c) Udarbejdelse af læserbreve til brug lokalt – 30 timer

16

4.5 Koordinering af indsats

Der har været behov for løbende at sikre en lokal koordinering af sol-aktiviteterne. Det er i altovervejende grad Kræftens Bekæmpelses regionale konsulenter, der har

forestået denne opgave.

Praktiske opgaver som forsendelse og pakning er i vid udstrækning foretaget af frivillige og har derfor krævet koordinering fra ansatte.

Desuden har der været behov for at opsamle de erfaringer, som de frivillige har gjort gennem evaluering af indsatsen. Evalueringer omfatter både de frivilliges vurdering af egen indsats og deres vurdering af Kræftens Bekæmpelses indsats i forhold til de frivillige. Eksempelvis om alle de praktiske forhold, som forsendelse af materialer, er foregået efter planen.

Samtidigt er de frivilliges vurdering af effekterne af sol-indsatsen blevet evalueret.

Uanset om det er praktiske forhold eller effektmål, der er evalueret, indeholder de frivilliges svar vigtig viden. En viden der dels kan give sol-indsatsen endnu større gennemslag til næste år og dels en viden om, hvordan vi fastholder og rekrutterer frivillige til kommende sol-projekter.

De forskellige undersøgelser er sammenfattet i rapporter.

Arbejdet med på overordnet niveau at effektvurdere indsatsen for at forebygge kræft i huden skulle have været foretaget, uanset om man har ansat lønnede medarbejdere eller ansat frivillige. Derfor er netop dette evalueringsarbejde ikke medtaget i opgørelsen over evalueringstimer, som Kræftens Bekæmpelses ansatte bruger i forhold til sol-frivillige.

Den del af den koordinerede indsats, der direkte knytter sig til den basisindsats som er grundlaget for at kunne gennemføre de frivilliges aktiviteter, er opgjort som følger:

a) De regionale konsulenters koordinering ift. frivilligindsats – 200 timer

b) Intern koordinering: Regionale konsulenter/lokalforeningsafd/kvalificering/lager – 191 timer

c) Koordinering med frivillige, der udførte pakkeopgaver - 90 timer d) Pakkebestilling og håndtering af materialer – 38 timer

e) Evaluering – 98 timer.

17

4.6 Sammenfatning

Samlet set har Kræftens Bekæmpelses ansatte anvendt 1359 timer på aktiviteter i tilknytning til sol-frivillige.

Med den i afsnit 3.1 beskrevne fordelingsnøgle giver det en samlet udgift i arbejdsløn til ansatte i Kræftens Bekæmpelse på: 492.453 kroner

Udgifterne fordeler sig som følger:

Aktivitet Timer Pris

Rekruttering af sol-frivillige 343 106.502

Introduktion/uddannelse af sol-

frivillige 332 103.086

Løbende supportering af sol-frivillige 294 91.287

Koordinering af indsats 617 191.579

I alt 1.586 492.453

18

5. Opgørelselse af økonomiske indtægter i forbindelse med inddragelse af frivillige

I alt leveres der i 2009 11.815 frivilligtimer i forhold til de forskellige sol-indsatsområder.

5.1 Afgrænsning/analyse af indtægter (arbejdstid), der kan relateres til frivillige.

Som anført i det tidligere kapitel er de opgjorte frivilligtimer alene et udtryk for de timer, som de frivillige har lagt som frivillige til fordel for sol-sagen. Eventuel sygdom eller andet, som har forhindret planlagte frivilligaktiviteter, betyder, at aktiviteten ikke er medregnet i

timeopgørelsen. Man kan sige, at ingen aktivitet er lig ingen optælling af timer.

Den tid, som de frivillige eksempelvis har brugt sammen med en regionskonsulent for at blive oplært til selv at gennemføre en aktivitet, er heller ikke medtalt. Denne forberedelsestid anslås i øvrigt til at være 50 timer pr region. Altså i alt 250 timer.

Eventuelle forudgående overvejelser og drøftelser blandt de frivillige i en lokalforening eller blandt frivillige i øvrigt om, hvorvidt og hvordan man kan gennemføre sol-aktiviteter, er heller ikke medtalt.

5.2 Ledelse

Det vurderes, at 10 procent af den aktivitet, der knytter sig til ”de store aktiviteter”, hvilket vil sige Sol-stande og Den lokale sol-uge, er ledelse og koordination. Dette arbejde er ikke

opgjort særskilt, men indgår i opgørelsen af de to aktivitetsformer. Imidlertid er det rimeligt at pege på, at cirka 800 frivilligtimer er brugt på ledelsesaktiviteter, der på arbejdsmarkedet ofte er relativt løntunge.

I rapporten her er ledelsesopgaver såvel som specialistopgaver udført af frivillige prissat til

’mindstelønnen’. Således vil rapportens formål, nemlig at vurdere bæredygtigheden, hvad angår frivilliginddragelse, ske ud fra et konservativt set up.

5.3 Den lokale sol-uge

I den landsdækkende Solkampagne inviterer Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden alle frivillige i Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger til at besøge lokale børnehaver for at opfordre dem til at vedtage en sol-politik.

Formålet med at besøge den enkelte børnehave er: At opfordre børnehaven til at indføre en sol-politik, at informere børnehavens personale om, hvordan de beskytter børnene i solen og at fortælle børnene om, hvordan de kan være ven med solen hele livet.

Derudover bliver de frivillige opfordret til at kontakte kommunen for at informere om deres indsats og invitere repræsentanter til at overvære besøget ligesom de bliver opfordret til at invitere den lokale presse med på besøget.

19

Lokalforeninger besøgte i 2009 400 børnehaver i uge 22. Kampagnen 'Skru ned for solen mellem 12 & 15', nåede på den måde ud til ca. 20.000 børn.

I alt har frivillige arbejdet 8.443 timer i forbindelse med ’Den lokale sol-uge’.

5.4 Sol-stande og anden forebyggende aktivitet (Events, festival, dyrskue m.v.)

Sol-kampagnen afholder en lang række events i løbet af sommeren. Solkampagnen kan man bl.a. møde på festivaler, i landets zoologiske haver og ved mange strande og havnebade.

Der opnås kontakt med mange forskellige mennesker på festivalerne, ved stranden osv – lige fra de helt unge til børnefamilierne.

I alt har frivillige arbejdet 1.250 timer i forbindelse med ’Solstande’

5.5 Solarie-kampagne

Sluk solariet-kampagnen kører i november måned og gør de unge opmærksomme på, at brug af solarium øger risikoen for modermærkekræft markant. I 4.6 gives eksempler på de

materialer, som frivillige helt eller delvis har produceret i den forbindelse.

Parallelt arbejdes der, i forbindelse med Den lokale solarieuge, på at få kommunerne til at slukke for de solarier, der er opstillet i offentlige bygninger – fortrinsvis idræts- og

svømmehaller. Sidstnævnte indsats trækker på frivillige, der på forskellig vis arbejder for at få ledende embedsmænd i kommunen og kommunens politikere til at fjerne solarierne.

Solkampagnen opfordrer alle lokalforeninger til at sende et læserbrev eller en pressemeddelelse til den lokal avis

I alt har frivillige arbejdet 491 timer i forbindelse med ’Solarie-kampagnen’

5.6 Show, film, musikvideo

Solkampagnen har i betydeligt omfang satset på de digitale platforme. Gennem disse

utraditionelle kommunikationskanaler lykkes det at få en stor gruppe unge i tale, som det ville være svært at nå gennem mere traditionelle kanaler.

Kampagnen følger således med tiden og bruger de medier og de 'mødesteder', der er mest populære hos den unge generation. Blandt andet er der også arrangeret et modeshow med tøj, der er udført i solsikre materialer.

Frivillige har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med at udføre og fremstille de forskellige sol-budskaber, som de unge er blevet mødt med. Frivillige, som er professionelle inden for de respektive brancher som tiltagene tager udgangspunkt i har stået for en betydelig del af produktionen. Ikke mindst denne del af det frivillige arbejde ville reelt kunne prissættes betydeligt højere, idet opgaven dels kræver højt specialiseret arbejdskraft, og dels vil den

20

reelle timepris også afspejle afskrivning på forskellige former for dyrt maskinel, som de anvender inden for de frivilliges respektive professioner.

I alt har frivillige inden for show, film, musikvideo m.v. arbejdet 758 timer i forbindelse med

’Solarie-kampagnen’

5.7 Pakkearbejde

For at gøre det nemt for de frivillige sol-frivillige, tilbydes de en samlet pakke med forskellige relevante materialer. Det spænder fra materialer, der kan bruges til at aktivere og informere børnene, der besøges i dagtilbuddet til materialer, der oplyser forældre og ansatte om, hvordan børns sol-adfærd bør være.

Også pakning af materialer til sol-klubben, kommuner, campingpladser m.v. er en betydelig opgave.

Pakningen udføres i vid udstrækning af frivillige.

I alt har frivillige, der arbejder med pakkeopgaver, arbejdet 873 timer i forbindelse med’Solkampagnen’

5.8 Medieopmærksomhed på frivillig-aktiviteter

Samlet set er der i forbindelse med Solkampagnen i 2009 registreret og arkiveret 147

presseklip, der omtaler de lokale Solkampagner. Heri indgår også egentlige reportager fra sol- aktiviteter, idet den lokale presse ved adskillige lejligheder deltog i forbindelse med, at frivillige gennemførte sol-aktiviteter i daginstitutioner.

Presseklippene omfatter således alt fra korte notitser til redaktionelle artikler af betydelig længde. Fælles for alt omtalen er- at aviserne uden betaling har optaget stoffet.

Der har også været omtale af Solkampagnen i lokalradioer og lokal-tv. Denne omtale er ikke prisfastsat og indgår således ikke i denne vurdering af værdien af medieomtalen.

Værdien af omtalen er prisfastsat ud fra følgende regler:

Spaltemillimeterpris på 9 kroner (moms inkl), hvilket er prisen, det koster at få stof i en lokalavis (gratisaviser) med et oplag på 20.000 til 30.000 eksemplarer. Prisen er noget højere, når der tales betalingsaviser, som også har haft sol-stof, men også værdifastsættelsen af medieomtalen estimeres konservativt. *)

Presseklippene er opdelt i 3 typer:

1) Korte notitser med lintal, der vurderes til en gennemsnitspris på 600 kroner.

2) Mellemlange notitser og artikler, der berettiger til en gennemsnitspris på 2000 kroner.

3) Længere artikler, der berettiger til en gennemsnitspris på 4000 kroner

*) Billeder er medtalt i opgørelsen af spaltemillimeter.

21 Værdi avisomtale:

Stk.

værdi Antal

Samlet værdi Korte notitser/artikler 600 60 36.000 Mellemlange

notitser/artikler 2000 50 100.000 Lange artikler 4000 37 148.000

I alt 284.000

Samlet set har frivillige skaffet presseomtale for 284.000 kroner i forbindelse med deres sol- aktiviteter i 2009.

Det vurderes at en stor del af medieomtalen er kommet i stand fordi det er lokale der har afviklet dem og derfor er interessante for medierne. Også det forhold, at det er lokale, der i nogle tilfælde har rettet henvendelse til medierne har skærpet mediernes interesse. De 284.000 kroner som medieomtalen er værdisat til ville derfor være væsentligt mindre hvis det var ansatte, der havde forsøgt at skabe omtale.

Derfor er den fulde værdi af medieomtalen medtaget som indtægt skabt af frivillige.

5.9 Sammenfatning

Aktivitet Timer Pris

’Den lokale soluge’ 8.443 1.596.034,8

’Solstande’ 1.250 229.500

Den lokale solarieuge 491 90.147,6

Show, film, musikvideo 758 139.168,8

Pakkearbejde 873 160.282,8

I alt 11.815 2.169.234

Samlet set udgør ovennævnte aktiviteter 11.815 frivilligtimer.

Med en gennemsnitlig værdi pr time på 183,6 kroner er værdien af det frivillige arbejde 2.169.234 kroner.

Den samlede værdi inklusiv værdien af den medieomtale, de frivillige har opnået i lokale medier, kan således opgøres til: 2.499.134 kroner, jf. skemaet nedenfor

22

Kroner

Værdi medieomtale 284.000

Værdi arbejdsindsats 2.169.234

i alt 2.453.234

23

6 Ikke kapitaliserbare effekter ved frivilliginddragelse

Dette afsnit har til hensigt at beskrive de spinoff-effekter, der knytter sig til at lade frivillige forestå dele af den hudkræft-forebyggende indsats.

6.1 Lokalpolitisk påvirkning

Lokale politikeres velvilje er afgørende for nedlæggelse af kommunens solarier. Samme politikeres velvilje er også af betydning for at opfordringer til, at kommunens institutioner har en sol-politik, føres ud i livet. Naturligvis har den enkelte institution også selvstændigt

mulighed for at tage initiativ til sol-politik i institutionen, men også i det tilfælde kan en henvendelse fra en lokal borger (fra Kræftens Bekæmpelse) hjælpe på vej.

Kræftens Bekæmpelse kan som udgangspunkt vælge mellem at rette direkte henvendelse til kommunerne eller hjælpe lokale frivillige med at rette henvendelse. Kræftens Bekæmpelse har i hovedsagen valgt det sidste.

Det skyldes at Kræftens Bekæmpelse vurderer, at henvendelser, der sker fra central side, har dårligere gennemslagskraft end henvendelser fra en lokal borger, der dels har de lokale medier i ryggen og dels er velanskrevet i lokalsamfundet.

Det er ikke muligt at måle omfanget af denne ”ekstra gennemslagskraft”, og derfor kan den ikke kapitaliseres. Men der er hos Kræftens Bekæmpelse ingen tvivl om, at lokalforankringen hos afsenderen af budskabet giver en ekstra effekt, når et ønske om eksempelvis lukning af kommunale solarier fremføres.

6.2 Effekter af, at lokale borgere er forebyggere

Samme ikke målbare ”ekstra effekt”, som er omtalt i foregående kapitel, spiller ind i forhold til kontakten til de dagtilbud, som Kræftens Bekæmpelse besøger. Her møder børn og ansat personale i dagtilbuddet de lokale Kræftens Bekæmpelse frivillige, som kommer fra

lokalområdet og udfører oplysningsarbejdet frivilligt/ulønnet. Også dette forhold kan indvirke positivt på dagtilbuddets motivation for at medvirke.

Så også set i dette raster skønnes det, at Kræftens Bekæmpelse sol-budskaber får større gennemslagskraft, når det er lokale borgere, der står bag dem.

Den betydelige medieomtale, som er skabt af netop besøgene i dagtilbuddene, skønnes også i et vist omfang at kunne tilskrives:

At de lokale sol-aktive gennem læserbreve har gjort lokalmedier opmærksomme på Solkampagnen og indbudt dem til at overvære besøget i en daginstitution.

At de sol-aktive kommer fra lokalområdet og derfor er ”godt stof” for en lokalavis.

De lokale solaktiviteter styrker overordnet set Kræftens Bekæmpelses synlighed lokalt og skaber opmærksomhed på kræftsagen som helhed. Samarbejdet der etableres med

24

kommunerne i forhold til solkampagnen giver anledning til samarbejde med kommunen om andre forebyggende aktiviteter – borgerrettede såvel som patientrettede.

6.3 Icebreaker i forhold til anden lokal kræftforebyggelse - (borgerrettet såvel som patientrettet)

Kræftens Bekæmpelse har tre mål for sit virke:

At forske i kræft, hvilket foregår i forskningsmiljøer uafhængigt af lokale frivillige.

At forebygge at kræft opstår, hvilket sol-aktiviteterne er et af flere eksempler på. Det vil sige, at lokale frivillige kan spille en betydelig rolle i forhold til målsætningen om at forebygge kræft.

At støtte kræftpatienter og deres pårørende. Den opgave løses i vid udstrækning også af frivillige, der stiller sig til rådighed. Jeraf mange med en relevant

uddannelsesbaggrund, der betyder, at de kan yde støtte og rådgivning i mere komplekse situationer.

Når frivillige involverer sig i sol-forebyggelse, betyder det, at kommunen og de lokale sol- forbyggere fra Kræftens Bekæmpelse lærer hinanden at kende. Kræftens Bekæmpelse får dermed en ”indgang” til kommunen.

Det samme gør sig naturligvis gældende, når det er andre kræft-aktiviteter, der bringer kommunen og de frivillige sammen.

En smidig og let adgang til kontakt til kommunens meningsdannere (politikere og ledende embedsmænd) er af betydning for Kræftens Bekæmpelse, der løbende arbejder med at fremme patientstøtte og borgerrettet forebyggelse i landets 98 kommuner.

Ved fremstød – som eksempelvis Solkampagnen - eksponeres Kræftens Bekæmpelse lokalt og organisationen og dens formål synliggøres over for borgerne. Kræftens Bekæmpelses i forvejen positive brand, styrkes yderligere.

Opmærksomheden henledes på kræftsagen generelt og samtidigt på, at frivilligt arbejde for kræftsagen, gør en forskel.

25

7 Diskussion

7.1 Samlet effektvurdering i kroner

Denne rapport opgør, om det kan betale sig at inddrage frivillige i sol-aktiviteter. Det vil sige, at spørgsmålet er, om udgifterne til at inddrage frivillige er lavere end værdien af det arbejde, de frivillige udfører.

Hvis der ses på økonomien opnås et ratio på 1 : 5 (2.453.234/492.453)

Det vil sige, at for hver krone, der investeres i frivilliginddragelse i f.m. sol- aktiviteter, kommer der for 5 kroner frivilligt arbejde retur.

7.2 Samlet effektvurdering ved opgørelse af timetal

En anden måde at betragte ratio på er at se på timetalsforbruget hos ansatte i Kræftens Bekæmpelse overfor timetallet der lægges af frivillige.

Ses der på det direkte timetal for henholdsvis ansatte og frivillige, opnås et ratio på 1 : 7,5 (11.815/1.586)

Det vil sige, at for hver time som ansatte arbejder med at inddrage frivillige i sol- aktiviteter, kommer der 7,5 timers frivilligt arbejde retur.

Da der ikke indgår forberedelsestid, sygefravær osv. i de frivilliges timeopgørelse, kan det være mere retvisende at korrigere de ansattes timer så korrektionsfaktoren på 1,36 medtages (se kapitel 2).

Det betyder, at det faktiske anvendte timetal for de ansatte i Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med frivilliginddragelse er 1.586 *1,36 = 2157.

Ses der på det korrigerede timetal for henholdsvis ansatte og frivillige, opnås et ratio på 1 : 5,5 (11.815/2.157)

Det vil sige at for hver (korrigerede) time som ansatte arbejder med at inddrage frivillige i sol-aktiviteter kommer der 5,5 timers frivilligt arbejde retur

26 Følsomhedsvurdering:

Som udgangspunkt er frivilligindsatsen både hvad angår timetalsopgørelse såvel som økonomiopgørelse vurderet konservativt. De frivilliges arbejdstid er blandt andet opgjort excl de frivilliges forberedelsestid og alt de frivilligs arbejde er trods det forhold at specialiserede funktioner indgår, prissat til mindstelønnen.

Derfor må såvel økonomikalkulen som time-ratio kalkulen vurderes som værende særdeles robust, og derfor fastslås med sikkerhed, at der er gevinst forbundet med at inddrage frivillige i de opgaver, der knytter sig til det hudkræftforebyggende arbejde.

7.3 Fremtidsperspektiver

Aktiviteter i forhold til at forebygge kræft i huden kan med fordel også i fremtiden gennemføres af frivillige. Der er således en positiv økonomisk effekt ved at

involvere frivillige. Det er den umiddelbare og enkle konklusion, der kan drages.

Samtidigt er det også rimeligt at pege på at sol-projektet har formået at mobilisere relativt mange frivillige og fra andre undersøgelser der vedrører disse frivilliges vurdering af at medvirke, fremgår at der er særlig stor tilfredshed med at

solprojektet er tilrettelagt på en måde så det er let som frivillig at medvirke. Der er enkle og overskuelige succeskriterier og det er veltilrettelagte, enkle og

velbeskrevne aktiviteter som de frivillige kan melde sig til at arbejde med.

Set i et fremtidsperspektiv er det derfor afgørende at projektejerne fastholder, at frivilligaktiviteterne er velbeskrevne og veltilrettelagte, så de frivillige kan se sig selv i opgaven.

Det er rimeligt at pege på at andre frivilliginitiativer IKKE nødvendigvis kan og bør måles over samme læst – dvs med kalkuler af om indtægtssiden overstiger udgiftssiden.

Det er således afgørende at påpege, at man ikke ukritisk kan overføre

beregningsmodellen i denne rapport direkte til andre typer af frivilligaktiviteter.

Ved nogle lejligheder kan det være rimeligt at opgøre arbejde i en anden form for kapital end kroner og øre.

Medvirken i frivilligt arbejde kan for nogle frivillige have en rehabiliterende funktion. I de situationer er det rimeligt at den form for ”livskvalitetkapital” som ligger i at kræftpatienter og pårørende opnår støtte og lindring også indgår i betragtningerne. I de tilfælde må der parallelt med krone/øre-værdien af de frivilliges indsats vurderes i hvilket omfang de frivillige gennem frivilligarbejdet stilles bedre i forhold til områder som ensomhed, ringe trivsel og uforløst

virketrang.

27

8 Litteraturliste

THE ECONOMIC VALUE OF VOLUNTEERING IN WESTERN AUSTRALIA, Department for Communities, Level 7 Dumas House, 2 Havelock Street, WEST PERTH WA 6005 – Maj 2009 - ISBN: 978-1-921481-10-9

THE WIDER ECONOMIC VALUE OF SOCIAL CAPITAL AND VOLUNTEERING IN SOUTH AUSTRALIA

A Report by Dr Peter Mayer, Politics Department, University of Adelaide, South Australia – November 2003

ASSIGNING ECONOMIC VALUE TO VOLUNTEER ACTIVITY:

-Eight Tools for Efficient Program Management

Michelle Goulbourne, Canadian Centre for Philanthropy Don Embuldeniya, Canadian Centre for Philanthropy

Canadian Centre for Philanthropy, 425 University Avenue, Suite 600, Toronto, Ontario – 2002 - ISBN# 1-55401-023-3

THE COST OF A VOLUNTEER

The grantmaker forum on community & national service 2550 9th street, suite 113, berkeley, california 94710 – 2003

VALUING VOLUNTEERS IN HEALTHCARE ORGANIZATIONS

Ontario Health Promotion E-Bulletin, OHPE Bulletin 340, Volume 2003, No. 340

VALUING THE VOLUNTARY AND COMMUNITY SECTOR IN ROTHERHAM IN 2008

Centre for Regional Economic and Social Research

Centre for Voluntary Sector Research, Sheffield Hallam University Tracey Coule

Sarah Pearson Rob Macmillan