I NDSATSENS VIDENSGRUNDLAG OG KERNEELEMENTER

Både Åse Maries og Mette Marie’s faglige metoder i arbejdet med borgerne er beskrevet i en metodebeskrivelse, som ligger på tilbuddenes hjemmesider.

Fagligt tager de udgangspunkt i en multiteoretisk og systemisk forståelse samt neuropædagogik m.m. Den systemiske tilgang og neuropædagogik giver medarbejderne en baggrundsforståelse for den enkelte borgers adfærd og handlinger og de sammenhænge, de indgår i.

Baggrundsforståelsen understøtter, at medarbejderne kan møde borgeren på en professionel måde, være rummelige og arbejde målrettet med at opbygge tillid og en god relation til borgeren. Eksempelvis irettesætter medarbejderne ikke nødvendigvis adfærden, når en borger på 28 år ikke kan spise med kniv og gaffel. De ser det derimod som et tegn på, at borgeren aldrig har været i en familie eller anden sammenhæng, hvor han lærte at spise pænt. Det kan han lære hen ad vejen, når han spiser sammen med de andre borgere og medarbejdere, som kommer til at fungere som rollemodeller.

En stor del af den faglige indsats og praksis handler om at opnå en god hverdag, holde

færdigheder ved lige og udvikle nye færdigheder. Målene for den enkelte borger er ofte meget afgrænsede, som fx at kunne gå ud med affald, kunne håndtere sin økonomi eller rengøre sin egen lejlighed.

Når der skal udarbejdes mål for den enkelte borger, tager medarbejderen udgangspunkt i forståelsen af borgeren, og finder sammen med borgeren frem til relevante mål og

udviklingsområder, med udgangspunkt i borgerens handleplan. Konkret handler målene som oftest om at støtte borgeren til bedre at kunne begå sig i eget liv – på botilbuddet og i

samfundet.

Relationsarbejde

Et helt afgørende grundlag for at kunne arbejde med borgerne i hverdagen er, at der opbygges en god relation med tillid mellem borger og medarbejder. Borgeren skal fra første dag kunne mærke, at medarbejderen respekterer den måde borgeren er på og lever sit liv på. I praksis handler det om, at medarbejderne accepterer borgerens misbrug og kan rumme borgerens måde at være på. Ved at rumme borgerne og give dem et hjem og en stabil hverdag, får de mere ro og tryghed i deres liv. De lærer at begå sig og få en hverdag i et fællesskab med andre mennesker.

Relationen udvikler sig løbende og handler også om, at medarbejderne viser, at de har tillid til borgerne. På Mette Marie, hvor der ikke er personale efter kl. 22.00, oplever medarbejderne, at det er en måde at vise tillid på. De tror på, at borgerne godt kan klare sig selv og hjælpe hinanden, hvis der opstår vanskeligheder eller konfliktsituationer om natten. Når borgerne får vist denne tillid, er det Mette Marie’s erfaring, at de også godt kan leve op til den. Borgerne bliver ofte husket på, at uanset hvad der sker, bliver de ikke smidt ud. Det skaber tillid og åbenhed, at borgerne ved, at de ikke bliver smidt på gaden. De tør fx i højere grad fortælle, hvad og hvor meget de misbruger.

Når der opstår konflikter i hverdagen, rummer medarbejderne i høj grad adfærden og glider af på konflikten, så den ikke udvikler sig uhensigtsmæssigt. På et senere tidspunkt kan de tage situationen op og tale om den. Det fremhæves af interviewpersonerne, at ”tavlen bliver visket ren hver dag”, hvilket er vigtigt for at kunne blive ved med at møde borgeren på en

imødekommende og forstående måde. For at kunne dette taler medarbejderne sammen i løbet af dagen, hvor de mødes, holder hinanden ajour og støtter hinanden.

Begge tilbud forsøger at undgå at have for mange regler, som de skal håndhæve. De arbejder i højere grad med individuelle aftaler og nogle få rammesættende regler, som fx at indtagelse af stoffer skal foregå i egen bolig.

Struktur og aktiviteter

Struktur er en vigtig del af indsatsen. Det kan borgerne ikke selv skabe, og derfor er det i høj grad medarbejdernes opgave at støtte borgerne til at opnå en struktur med meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Måltiderne ligger på samme tid hver dag, der er faste ugentlige

aktiviteter og traditioner omkring højtider, fødselsdage, udflugter og rejser. Der er også plads til spontane ture, hvis en borger får lyst til en tur i fx Tivoli, kan det godt lade sig gøre.

Begrundelsen for at prioritere spontane ønsker er, at så kommer de afsted. Hvis en tur er planlagt i god tid, kan det nemt ske, at har borgeren hverken har lyst eller overskud på dagen.

De fleste borgere får støtte til at holde styr på deres aftaler og bliver ledsaget, når de skal uden for botilbuddet, fx til behandling på hospital og i lægehus, og ligeledes til sociale aktiviteter som biograftur, restaurant-besøg.

Aktiviteter er en del af indsatsen og hverdagen. Medarbejderne støtter bl.a. borgerne til at gøre noget andet end at misbruge, få ordentlig mad hver dag, få nogle gode oplevelser og tænke på andet end alkohol og stoffer. Derfor opfattes aktiviteterne også som et led i harm reduction.

Gennem aktiviteter trænes borgerne desuden i at kunne begå sig blandt andre mennesker på botilbuddet og i samfundet. Aktiviteter på Mette Marie handler i høj grad om, at borgerne er inddraget i de daglige gøremål, som i et ’rigtigt’ hjem. Medarbejderne står selv for havearbejde, madlavning og rengøring med borgerne i deres boliger. Det betyder, at borgerne inddrages i daglige aktiviteter som eksempelvis at slås græs, købe ind, lave mad, male, købe planter. Alt det, som skal til, for at få et hjem til at fungere. På Åse Marie kan borgerne være ansat og lønnet som medarbejdere til specifikke opgaver. Aktuelt arbejder en borger i køkkenet og får løn og medarbejderjulegave for sin indsats. Når borgeren er på arbejde, er hun kollega og må ikke være påvirket. Borgere, som er ansat, opnår ofte større selvtillid og en anden status.

Andre aktivitetstilbud er NADA (øreakupunktur) og massage, som borgerne kan få efter behov.

Det giver øget velvære, og særligt massage betyder, at borgerne bliver rørt ved – hvilket en del ikke er vant til. Hvis det er meget uvant, kan nogle ønske kun at få massage på arme og hænder i starten. På Mette Marie er der desuden tilbud om sanserum og musikterapi. En gruppe borgere har et band og har spillet ved den lokale, årlige festival.

Sidst på måneden er mange borgere løbet tør for penge og kan være desperate, fordi de ikke har råd til alkohol, stoffer, cigaretter eller andre fornødenheder. En populær aktivitet kan derfor være banko med bl.a. cigaretter som gevinster.

Lån af penge

På de to mariehjem har borgerne mulighed for at låne penge til forskellige ting. Mange borgere har ingenting, når de flytter ind. De kan derfor låne penge til køb af seng, sengetøj, møbler, tv osv. Efterfølgende afdrager de på lånet hver måned. Det er også et led i harm reduction, fordi de så har færre penge til alkohol og stoffer. En anden effekt af at låne penge er, at borgerne får mulighed for at købe de lidt større ting, som de ellers aldrig ville få råd til. Det er de fleste virkelig glade for, fordi de oplever, at de endelig har fået deres eget hjem.

Låneordningen og støtten til at kunne indrette sig er også medvirkende til, at borgerne fra starten får en god oplevelse og går positivt ind i relationen til medarbejderne. På Mette Marie låner borgerne også mindre pengebeløb til fx cigaretter. På Åse Marie giver de ikke lån til cigaretter, men gerne til medicin. Udlån administreres af forstanderen, og erfaringen er, at borgerne er gode til at betale tilbage hver måned. Hvis der er problemer med at afdrage, stopper muligheden for at låne penge.

Samarbejde med andre aktører

På både Mette Marie og Åse Marie lægges der vægt på vigtigheden af at opnå et godt samarbejde med andre aktører omkring borgeren, fx psykiatrien, misbrugsbehandlingen, kommunerne og politiet. Begge mariehjem arbejder med en kombination af at hente

ressourcerne ind udefra, så mødet mellem aktør og borger kan foregå på botilbuddet – og med at aktørerne er eksterne, og borgerne støttes til at få aftaler og bliver ledsaget, når de skal mødes.

Da Åse Marie var nyetableret i 2012, tog forstanderen kontakt til de forskellige aktører, som hun forventede at skulle samarbejde med. Det lagde grunden til et godt samarbejde med flere af aktørerne, som på Åse Marie er:

• Lægehuset: Næsten alle borgere er tilknyttet lægehuset, som de har et rigtig godt

samarbejde med. Lægehuset tager sig af det somatiske og skriver henvisning til psykiater, andre speciallæger og undersøgelser på sygehuset.

• Privat praktiserende psykiater: Alle borgere, som ikke har en dom, bruger botilbuddets psykiater. Den privatpraktiserende psykiater kommer fast en gang om måneden og taler med dem, som har behov eller gerne vil have en snak.

• Distriktspsykiatrien: Taler med de borgere, som har en dom til behandling, og hvor dommen varetages af distriktspsykiatrien. Åse Marie oplever, at distriktspsykiatrien har hyppig udskiftning af læger, mangler viden om målgruppen og har svært ved at håndtere, at borgerne har et misbrug.

• Individuel misbrugsbehandling: Borgere, som ønsker at arbejde med reduktion eller ophør af misbrug, støttes i dette. Det aftales med den enkelte borgere, hvilken instans der varetager misbrugsbehandlingen.

• Retspsykiatrisk Kompetencecenter, Slagelse: En psykiatrisk sygeplejerske fra retspsykiatrien kommer på tilsyn hos de borgere, som har en dom, der varetages af Retspsykiatrisk Kompetencecenter. Det fungerer rigtig godt. Det er typisk de mest komplekse forløb, der er tilknyttet kompetencecenteret – de mindre komplekse forløb varetages af distriktspsykiatrien (se ovenfor).

• Kommuner: Der er status med de fleste kommuner en gang om året. Nogle kommuner går igen, dem er der et rigtig godt samarbejde med. En enkelt kommune har Åse Marie ikke hørt fra i flere år.

• Hjemmesygepleje: En sygeplejerske fra den kommunale hjemmepleje kommer på botilbuddet og behandler sår m.m.

• Borgerservice, Køge: Kommunen har indført ’Borger to go’, hvor kommunalt ansatte fra borgerservice kommer ud til Åse Marie og hjælper borgerne med at få lavet nemID, sygesikringsbevis, pas og giver dem mulighed for at spørge om det, de har brug for.

• Politi: Der er et rigtig godt samarbejde med politiet, når Åse Marie ringer, kommer politiet hurtigt.

Mette Marie forsøger at fastholde de tilknytninger, borgerne har til andre aktører, når de flytter ind – for det er rigtig svært for borgerne at starte nye samarbejder. Der er derfor mange

individuelle aftaler med forskellige aktører. Nye aktører inviteres til møde på Mette Marie. De faste aktører er:

• Læge: Borgerens egen praktiserende læge.

• Psykiatri (hospitalsafdeling): Psykiatrisk Center København (på Frederiksberg) har Mette Marie et godt samarbejde med. Mette Marie har en aftale med et af de lukkede afsnit om, at nye medarbejdere kommer i praktik. Nye medarbejdere fra den lukkede afdeling kan også komme på besøg, så de også kender borgeren, når han har det godt.

• Psykiatri/specialambulatoriet: Nogle borgere som har en dom er tilknyttet

Specialambulatoriet under afd. M, Psykiatrisk Center Sct. Hans, hvor de har specialviden om målgruppen med både psykisk lidelse og misbrug og varetager de mest komplekse borgere med og uden dom. Specialambulatoriet er beliggende på Østerbro og har en udkørende funktion.

• Psykiatri/distriktspsykiatri: Mette Marie oplever at samarbejdet og behandlingen er meget personbåren. De får ofte nye læger, derfor bliver det svært for både borger og medarbejdere, at få det til at fungere.

• Københavns Kommune: Alle pladser på Mette Marie er købt af Københavns Kommune, det er en fordel, at de kender flere af sagsbehandlerne godt. Aktuelt er de med i et projekt, hvor der kommer en sagsbehandler på Mette Marie en gang om ugen.

• Individuel misbrugsbehandling: Borgere, som ønsker at arbejde med reduktion eller ophør af misbrug, støttes i dette. Det aftales med den enkelte borgere, hvilken instans der varetager misbrugsbehandlingen.

• Hjemmesygepleje: Kan rekvireres, når der er behov for det til sårbehandling m.m.

• Politi: Der er et godt samarbejde med politiet, de kommer hurtigt, når Mette Marie ringer.

Politiet ved, at der ikke er natbemanding, så hvis en borger ringer om natten, er de også hurtige til at komme.