4 DUÅ Småbørn
4.4 Hvilke faktorer påvirker udbyttet?
-Flere forældre beskriver, at den selvtillid, de har fået i forældrerollen, og den øgede tålmodighed med barnet, er medvirkende til, at deres barn har fået en større tillid til dem som forældre og i højere grad lytter til, hvad de siger. En far fortæller:
På mange måder er jeg ikke tilfreds med mig selv – men i faderrollen, der kan jeg godt finde det positive frem og sige ”jeg gør det sgu godt som far”. Det mærker Anton nok også. Det gør, at han ikke føler sig usikker ved mig. Når han står med de usikre øjne, så er det svært at holde fast nogle gange. Hvis han kunne få taletid, så ville han sige, at han ved, hvor han har mig. Det (kurset, red.) har helt klart givet mig et eller andet. (Forælder) Også metoden ignorering, hvor man som forældre ignorerer barnets negative adfærd, samt itale sætte barnets følelser, har medvirket til, at barnet får færre vredesudbrud, eller at de varer i kortere tid.
Flere forældre oplever også, at deres børn er blevet gladere, mere høflige og er begyndt at rose forældrene tilbage, i kraft af, at forældrene anvender ros og anerkendelse over for deres børn, og er begyndt at sætte tydeligere grænser. En far fortæller:
Det har givet mig redskaberne til at sige ”her går grænsen”, og her skal jeg måske tage kampen op. Og jeg synes, jeg har fået en gladere knægt ud af det, når jeg ham i week enderne. Jeg har også lært at rose ham på de rigtige tidspunkter, og når han gør tingene rigtigt. (Forælder)
Slutteligt fremhæves de faste rammer og rutiner omkring barnet som positive for barnet, der ikke længere tager så mange ’kampe og forhandlinger’ med forældrene.
Ud over interview er der, som ved DUÅ Baby, foretaget progressionsmålinger af børnenes socio emotionelle udvikling fra før til efter forældrenes deltagelse i DUÅ Småbørn. Heller ikke her har det været muligt at påvise nogen signifikant progression på adfærdsdimensionerne på grund af et for spinkelt datagrundlag.
4.4 Hvilke faktorer påvirker udbyttet?
Der er en række faktorer, der anses at påvirke virkningen af indsatsen. De udfoldes i de følgende underafsnit.
4.4.1 Betydningen af at deltage alene eller med partner
For de forældre, der har deltaget som par eller med en anden voksen, fx en bedstemor, har kurset betydet rigtig meget for deres indbyrdes forhold og kommunikation. De oplever at have en fælles forståelsesramme og kunne tale om kurset sammen og drøfte, hvilke redskaber de synes er rele vante at anvende derhjemme.
Vi snakker om emnet, når vi kører hjem herfra. Vi snakker meget om, hvordan vi kan bruge det, vi har lært på kurset. Det virker godt, at vi kan sidde og snakke om det. Det har været godt at være på kurset sammen. (Forælder)
Flere af de forældre, der har deltaget i par, oplever at have færre indbyrdes konflikter, at være blevet bedre til at tale om tingene på en konstruktiv måde og bedre til at tale pænt til hinanden. En forælder fortæller:
-Når man har forældrebogen med ”retningslinjerne”, så bliver det aldrig rigtigt til en konflikt i parforholdet. Man kan altid henvise til bogen frem for hinandens holdninger. (Forælder) En gruppeleder fortæller ligeledes:
Det, der har været interessant, er, at det har forbedret deres relation eller parforhold. Det har både været par og bedsteforældre. De har fået rigtig meget ud af det. (…) Der hvor der er forældrepar med, der arbejder de meget sammen omkring det, selvom de har forskellige tilgange til det. Så de får nok noget lidt andet ud af det i forhold til dem, som kommer alene. Man kan støtte hinanden og arbejde sammen med det, når man er to.
Man kan se og mærke, at de snakker om det og arbejder sammen om det derhjemme.
(Gruppeleder)
For de forældre, enlige eller i parforhold, som ikke har haft en anden voksen med, har relationen til de andre forældre været vigtig. De beskriver, hvordan de har haft daglig kontakt til hinanden igen nem makkeropkaldsordningen, og hvordan de løbende har brugt hinanden som sparringspartnere:
Vi ringer sammen næsten dagligt. Både sms og ring (…) Det er blevet en sparringspart ner. (Forælder)
Der lader således til at være afgørende at have en anden voksen at sparre med. Imens forældre, som deltager med deres partner eller en anden voksen, bruger hinanden som sparringspartner, bruger nogle af de forældre, der deltager alene, de andre forældre fra kurset. Det vurderes, at ud byttet mindskes, hvis man deltager alene og ikke har mulighed for at have makkeropkald. Der vil være risiko for, at nogle af forældrene ikke får den sparring, de har brug for, og derfor ikke får fuldt udbytte af kurset.
Ydermere kan der kan være forskel på de problematikker, man oplever som henholdsvis enlig for ælder eller forælder i parforhold, og at materialet i DUÅ Småbørn generelt er lavet til forældre, som lever i parforhold.
For at sikre, at forældrene får størst muligt udbytte af kurset, vil det være relevant at være opmærk som på dette fremadrettet og tage det med i de videre overvejelser i målgruppen for DUÅ Småbørn.
4.4.2 Gruppesammensætningen påvirker udbyttet
Selvom DUÅ Småbørn er struktureret med en detaljeret manual med dagsordner mv., vurderes det, at succesen blandt andet afhænger af, om der er en god gruppedynamik og gensidig anerkendelse mellem forældrene, hvilket vurderes at forstærke læringen.
Både forældre og gruppeledere er inde på, at en homogen forældregruppe, hvor forældrene har samme udgangspunkt, giver den bedste gruppedynamik i gruppen og gør det lettere for gruppele derne at målrette kursusindholdet.
Netop gruppedynamikken er afgørende for, at forældrene får noget ud af kurset. En gruppeleder fortæller, at de forældregrupper, hvor forældrene ”passer sammen”, får meget mere ud af kurset, og en anden gruppeleder fortæller, at en gruppe med forældre i samme situation, fx i forhold til tyngden af barnets problemadfærd, kan skabe en helt unik gruppedynamik, hvor familierne også bliver ven ner og ses privat. Hertil fortæller en mor, at der på kurset er blevet brugt meget tid på de forældre, der havde nogle udfordringer, og at hun godt kunne tænke sig, at der havde været flere forældre i samme situation, som hende selv. Gruppesammensætningen har i hendes tilfælde betydet, at hun
-ikke kom i gang med makkeropkaldene, fordi hun -ikke følte, hun havde noget at tale med de andre forældre om.
Flere gruppeledere og forældre er således inde på, at en gruppe fungerer bedst, når der er tale om en homogen gruppe – hvor forældrene er i samme situation eller ”passer sammen”, som de beskri ver det. I den sammenhæng skelner flere af gruppelederne mellem ressourcestærke og ressource svage forældre eller forældre med udfordringer og forældre uden udfordringer. En gruppeleder for tæller, at en gruppe med en blanding af ressourcestærke og ressourcesvage forældre ikke fungerer så godt. Hun supplerer med, at det bl.a. medvirker til, at flere af de ressourcestærke forældre hopper fra:
Der var nogle meget ressourcestærke og ressourcesvage forældre, hvilket betød, at de ressourcestærke ikke så formålet med at deltage og droppede ud. (Gruppeleder)
Gruppeledernes skelnen mellem ressourcesvage og ressourcestærke forældre lægger sig op af en skelnen på baggrund af forældrenes refleksionsniveau og deres intellektuelle niveau. En gruppele der fortæller:
Det var meget forskellige forældre. Nogle forældre var rigtig gode til at reflektere, mens andre var mere passive. (Gruppeleder)
Interviewdata peger således på, at forskelle i forældrenes ressourcer, refleksionsniveau og intellek tuelle niveau kan skabe en mindre god gruppedynamik, hvor forældrene kan have svært ved at relatere til hinanden, og gruppelederne kan have svært ved at målrette kursusindholdet.
I en af kommunerne forsøger de så vidt muligt at matche forældrene, så de har nogle fællestræk.
Her er et kriterium, at forældrene skal have en eller anden form for udfordring i deres rolle som forælder. I en anden kommune nævnes matchning som en overvejelse i deres fremtidige rekrutte ring:
Det kunne være fedt, hvis man engang ville kunne matche folk. Det ville været et mål.
(Gruppeleder)
På trods af gode intentioner om matchning og tanker om, hvordan man skaber den bedst mulige gruppesammensætning, så er gruppelederne udfordret af rekrutteringsproblemer, som gør, at de ikke altid har mulighed for at skabe den optimale gruppesammensætning. Spørgsmålet om antallet af deltagende forældre bliver således vigtigere end spørgsmålet om den optimale gruppesammen sætning. En gruppeleder fortæller, at hvis der ikke er nok forældre på et hold, så får forældrene ikke noget ud af det.
4.4.3 Fædres deltagelse har betydning for forældrenes udbytte
Både gruppeledere og forældre oplever, at forældrenes udbytte af kurset er størst, når der er fædre med på et hold. Ud over, at det skaber en fællesskabsfølelse i den enkelte familie, så skaber det også en bedre gruppedynamik på holdet. Det skyldes, ifølge flere gruppeledere og forældre, at mænd og kvinder har forskellige tilgang til børnene. En gruppeleder fortæller:
Mødrene er mere pylrede, og det giver meget, at fædrene er med. (Gruppeleder)
Også mødrene peger på, at det giver en anden og bedre dynamik i gruppen, når der også er fædre med. En mor, som har deltaget med sin mand, siger:
-Der må gerne være flere mænd med i disse grupper – da det skaber en anden dynamik, og de (mændene, red.) er en fast del af familielivet. (Forælder)
Gruppelederne er opmærksomme på, at det er vigtigt at få mændene til at deltage i DUÅ Småbørn, og en gruppeleder fortæller, at de er begyndt at have mere fokus på at få fædrene til at deltage:
Det er vi blevet lidt mere skarpe på til de nye hold at pointere, hvor vigtigt det er, at far er med. Udbyttet er størst, hvis faderen er med. (Gruppeleder)
Som beskrevet i midtvejsevalueringen er en af grundene til, at det er svært at få fædrene til at deltage, at tidspunktet for kurset ligger helt eller delvist i arbejdstiden. Det beskriver både forældre og gruppeledere som et problem. I spørgeskemaet til gruppelederne svarer 10 ud af 12, at deres hold har ligget om eftermiddagen. Kun to svarer, at deres hold har ligget om aftenen. Ud over tids punktet som en barriere for at få fædrene til at deltage peger en gruppeleder også på, at hun er stødt på flere fædre, som ikke mener, de har behov for sådan et kursus.
4.4.4 Motivation øger forældrenes udbytte
Forældrenes motivation for at deltage i DUÅ Småbørn er af stor betydning for forældrenes udbytte af kurset. Det hænger sammen med, at motivation er afgørende for, at forældrene engagerer sig og indgår aktivt i gruppediskussioner og gennemfører hjemmeaktiviteterne. En gruppeleder fortæller, at der er stor forskel på forældrenes motivation, og at motivationen afhænger af, om de er blevet visiteret til kurset, eller om de er kommet, fordi de selv har taget kontakten:
De første hold var nogle, som var blevet visiteret til det, hvor de selvfølgelig kunne sige nej, men det er bare ikke det samme. Det andet hold har selv opsøgt det og vil gerne lære noget om deres børn. Deres motivation er to forskellige ting. (Gruppeleder)
Dog peger flere af gruppelederne på, at de fleste forældre er meget motiverede for at deltage. En gruppeleder fortæller, at nogle forældre er lidt skeptiske i starten, men efter et par gange bliver mere og mere motiverede. En af de faktorer, som gruppelederne i høj grad oplever er med til at motivere forældrene, er en god gruppedynamik og venskab med de andre forældre. Hvis forældrene oplever en god gruppedynamik, vil de være mere motiverede for at engagere sig og deltage aktivt.
De var lidt skeptiske i starten, men det har hjulpet, at gruppelederne er kommet hjem til dem og fortalt om forløbet. Ligeledes har det hjulpet og fastholdt forældrenes motivation, ved at forældrene er blevet gode venner. (Gruppeleder)
Det er dog ikke kun motivationen, der spiller ind i forhold til forældrenes engagement. Flere forældre fortæller, at de er udfordrede af for lidt tid og manglende overskud i en travl hverdag med job og børn. Det kommer til at gå ud over tid til leg med børnene og tid til at reflektere over kurset og gennemføre hjemmeaktiviteter samt læsning. I sidste ende går det ud over forældrenes udbytte af kurset.
4.5 Opsummering
Med afsæt i forandringsteorien for DUÅ Småbørn viser evalueringen, på basis af interviewdata ind hentet blandt forældrene efter deltagelse i indsatsen, at indsatsen virker efter hensigten, og de for ventelige outcomes på vejen mod virkning indtræffer. Som ved DUÅ Baby implementeres DUÅ
-Småbørns kerneelementer loyalt, dog i mindre grad ved rollespil, makkeropkald og telefonisk op følgning. Det er primært i opstarten af implementeringen, at vi ser en lavere metodefidelitet. Senere i implementeringen, når gruppelederne har fået mere erfaring med at gennemføre forløb, inddrager de i højere grad alle kerneelementer inklusive rollespil.
Evalueringen viser, på baggrund af interviewdata, at forældrene øger deres forældrekompetencer efter deltagelse i DUÅ Småbørn. De tilegner sig nye opdragelsesmetoder og redskaber og oplever at have flere handlemuligheder. Forældrene beskriver en ændring i deres børns adfærd som et resultat af deres deltagelse i DUÅ Småbørn. Flere forældre beskriver, at den selvtillid, de har fået i forældrerollen og den øgede tålmodighed med barnet, er medvirkende til, at deres barn har fået en større tillid til dem som forældre og i højere grad lytter til, hvad de siger.
Der er en række faktorer, som kan hæmme implementeringen af DUÅ Småbørn. Som ved DUÅ Baby drejer det sig om vanskeligheder ved rekruttering og fastholdelse af forældre samt gruppe sammensætning og dynamik.