Hvad har lempelsen af revisionspligten betydet i Danmark

Lempelsen af revisionspligten i Danmark er et udtryk for den øgede internationalisering der er på regnskabsområdet som er drevet fra EU og IFRS. Man har hidtidig kun haft de store børsnoterede selskaber for øje når man har talt om at harmonisere regnskaber og deres information til omverden. Men i 2009 kom IFRS så med en standard hvis formål er at skabe ensartede standarder for SMV’erne. Denne standard kaldes på originalt sprog ”IFRS for SMEs” og den kan repræsentere omkring 95% af alle regnskaber der udarbejdes verden over (IFRS, 2016). På baggrund af IFRS har man også i EU haft et stort ønske om at harmonisere reglerne for regnskaberne således at de er identiske i hele Europa således at man gør det så nemt som muligt for SMV’erne at drive virksomhed på tværs af landegrænser.

Side 31 af 134 Det følgende afsnit vil der være en beskrivelse af hvordan lempelsen af revisionspligten er gået i Danmark.

Afsnittet er delt op således at den først beskriver lempelsen for herefter at inddrage nogle af de kommentarer der er fra regnskabernes interessenter. Det er for at vise at en ting er det politiske ønske om at mindske de administrative byrder på den ene side og frygten for hvad dette betyder på den anden side.

6.1.1 Lempelsen af revisionspligten i Danmark

I Danmark er det lovkrav om at en virksomhed der er drevet i selskabsform får revideret deres regnskab af en uafhængig ekstern revisor. At et regnskab skal udarbejdes af en ekstern revisor er for at sikre størst gennemsigtighed og troværdighed af den information som regnskabet gerne skal give (FSR, Hvem står på mål for årsregnskabet?, 2014).

Dette er den generelle lov omkring revisionspligt, den er siden 2006 ændret således at der er kommet en række lempelser der har gjort det muligt for små virksomheder at fravælge revision. Første gang man lempede revisionspligten i Danmark var i 2006, her gav man små virksomheder med en omsætning på under 3 mio. en balancesum på under 1,5 mio. og et samlet antal fuldtidsansatte under 12 mulighed for at fravælge revision hvis de blot overholdte to af de tre grænser i to på hinanden følgende år. Denne lempelse fulgte man videre op på i 2010 hvor man ændrede grænser til dem vi kender fra i dag af, nemlig 8 mio. i omsætning, 4 mio. i balancesum og det samme antal fuldtidsansatte nemlig 12 (selskabsstyrelsen, 2011).

Lempelsen af revisionspligten i Danmark er båret af det politiske ønske om at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark og at spare virksomhederne for unødvendige administrative byrder (Erhvervs og vækstministeriet, 2015) Dette har medført at man siden 2010 har set på og evalueret på hvad lempelsen af revisionspligten har haft af betydning i Danmark. Erhvervsstyrelsen har i 2014 foretaget endnu en analyse af konsekvenserne af lempelsen af revisionspligten og de er skriver således:

”Kun ca. 8 % af alle virksomheder i stikprøven for både 2010 og 2011 er blevet pålagt at foretage en sådan omgående handling.” (Erhvervsstyrelsen, Evaluering af erfaringerne med lempet revisionspligt for regnskaberne 2010 og 2011, 2014)

En sådan omgående handling betyder at virksomhederne er blevet pålagt at indsende ny årsrapport og bringe visse lovovertrædelser i orden. De fejl der ellers er fundet i de ikke reviderede regnskaber betegnes som formelle som ikke har indflydelse på regnskabets vigtigste opgave nemlig at vise et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation.

Erhvervsstyrelsens undersøgelse har også haft SKAT og SØIK til at give en udtalelse omkring hvad lempelsen af revisionspligten har betydet indenfor deres felt og til dette skriver de;

Side 32 af 134

”SKATs undersøgelser indikerer ikke en større andel af fejlbehæftede selvangivelser, når revision af årsrapporten er valgt fra, og det er SØIK’s opfattelse, at den lempede revisionspligt ikke har medført et forøget omfang af den økonomiske kriminalitet”. (Erhvervsstyrelsen, Evaluering af erfaringerne med lempet revisionspligt for regnskaberne 2010 og 2011, 2014)

Så umiddelbart er der altså ikke fundet anledning til at lempelsen af revisionspligten har været negativ og dermed har man også valgt at forsætte med at lempe og se på hvad man kan gøre for at mindske de økonomiske byrder i virksomhederne.

I 2013 indførte man en ny standard i Danmark som skulle give alle virksomhederne i regnskabsklasse B mulighed for at fravælge revision og i stedet benytte sig af den mindre omfattende standard Udvidet gennemgang som på den måde skulle gøre det nemmere for alle klasse B-virksomhederne.

Seneste ændring i forhold til revisionspligten skete via en ændring af årsregnskabsloven i 2015, her ændrede man størrelserne for de forskellige regnskabsklasser således at der kom flere B-virksomheder som dermed kan bruge reglerne omkring udvidet gennemgang på den måde lempede man ikke revisionspligten direkte men man gav flere virksomheder mulighed for at fravælge revision til fordel for udvidet gennemgang. Et andet resultat af den ændrede årsregnskabslov var indførelsen af en ny betegnelse for helt små virksomheder, kaldet ”mikrovirksomheder”, disse virksomheder som er en del af regnskabsklasse B skal have en balancesum på under 2,7 mio. en nettoomsætning på under 5,4 mio. og gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på maksimalt 10. Hvis de ikke overskrider to af disse grænser i to på hinanden følgende år får de mulighed for at aflægge et regnskab hvorpå de slipper for nogle af de formelle krav der stilles til årsregnskaberne såsom at undlade at oplyse om anvendt regnskabspraksis og oplysninger om langfristet gæld (R&R Online, 2015.08.0014).

Denne seneste ”lempelse af revisionspligten” har fået en noget blandet modtagelse blandt regnskabsbrugernes interessenter fx udtaler Direktøren fra Dansk erhverv Christian T. Ingemann

“Lempelse af indholdet af årsregnskaberne vil udvande disses informationsværdi og ændrer ikke på efterspørgslen af informationerne fra bl.a. banker, andre kreditgivere, leverandører og øvrige samhandelspartnere.” (R&R Online, 2015.08.0014)

FSR -danske revisorer har også været ude med en holdning til lempelsen og forudser følgende;

”Samlet set kan lovforslaget efter vores overbevisning og med støtte i bl.a. regeringens egne analyser netop påføre især de allermindste i alt 80.000 mikrovirksomheder flere byrder – i stedet for færre. Via

Side 33 af 134 krav for forskellige regnskabsbrugere bliver virksomheden pålagt at udarbejde yderligere informationer ad hoc, idet der – med mikroreglerne ikke er offentliggjort et årsregnskab, som opfylder behovene for regnskabsinformation.” (R&R Online, 2015.08.0014)

Der er altså flere eksempler på at man er nervøs for hvad det egentlig har af betydning for virksomhederne når der åbnes op for yderligere lempelse af revisionspligten og dette må tages med videre når man vurdere fordele og ulemper ved at lempe på revisionspligten.