Det koster når revisionspligten lempes

Fra politisk side ønsker man at mindske virksomhedernes administrative byrder således at de i stedet kan bruge deres penge på at udvikle deres virksomhed og skabe vækst. En måde hvorpå man kan og vil lette virksomhedernes administrative byrder er ved at lempe revisionspligten, revisionspligten er blevet lempet løbende siden 2006 hvor de første små virksomheder fik muligheden for at fravælge revision. I det følgende afsnit ses der på hvad der sker, når virksomhederne fravælge revision. Hvad det har af betydning for virksomhederne i forhold til deres interessenter og i forhold til offentligheden og her tænkes især i forhold til virksomhedernes skatte- og afgiftsbetalinger. Dette gøres ud fra analysen ”Effekt af ændret revisionspligt

Side 38 af 134 for mindre virksomheder” (Næss-Schmidt og Jørgensen, Effekt af ændret revisionspligt for mindre virksomheder, 2014)

Hvis Danmark vælger at regulere grænserne for hvornår man kan fravælge revisionspligt til de grænser som EU har udstukket vil det betyde at op mod 95% af alle danske virksomheder vil få mulighed for at fravælge revision. Det vil betyde at det som man regner som værende den vigtigste enkeltstående informationskilde virksomhederne har til at bedømme sig selv og hinanden ud fra udvandes. Da det vurderes at årsrapporter med en revisionspåtegning er en troværdig informationskilde af høj kvalitet.

Øgede eksterne omkostninger når revision fravælges

Man er i analysen kommet frem til at det koster 31.000 kr. at få udarbejdet et regnskab for en klasse B virksomhed. Det er et svært tal, præcist at opgøre men det er gjort af Copenhagen Economics på baggrund af tidligere undersøgelser og diverse justeringer som de mener, er relevante for at kunne komme med et estimat. De 31.000 kr. som de kommer frem til at en revision koster, er ikke ensbetydende med det som virksomhederne spare. Virksomhederne skal nemlig stadig udarbejde et regnskab og leve op til de krav der stilles til et sådan. Det formodes derfor at det hurtigt kan blive en dyr løsning for virksomhederne at fravælge revision og revisor helt. Da det arbejde de nu selv skal ligge i at udarbejde regnskabet og holde sig opdateret omkring love og regler kan ende med at være væsentlig større end det de betalte for revisor.

En ting er det arbejde virksomhederne pålægger sig selv ved at fravælge revision og selv overtage arbejdet med regnskabet, en anden ting som fravalget af revision har af betydning for virksomhederne er deres signal til omverden. Til det skriver Copenhagen Economics følgende:

”At fravælge revision medfører øgede eksterne finansieringsomkostninger for virksomheder. Uden en revisorerklæring bliver verifikationen af virksomhedernes regnskabsoplysninger væsentligt dyrere for kreditorer og investorer. De højere omkostninger må forventes at blive pålagt virksomhederne selv”

(Næss-Schmidt og Jørgensen, Effekt af ændret revisionspligt for mindre virksomheder, 2014)

Ser man dette i sammenhæng med virksomhedernes interessenter, betyder det at kreditvurderingen bliver dårligere ved fravalg af revision. Dermed bliver regnskaberne mindre transparente og dermed må det forventes at kreditgiverne vil tage sig ekstra betaling for denne usikkerhed ved at kræve en højere rente.

Det samme gælder for virksomhedernes leverandører som vil forkorte kredittiderne for at mindske deres risiko. Det kan få den afledede effekt at virksomhederne skal bruge anden kredit og dermed må betale den højere rente for at få den. Samtidig vil mulige investorer også være mere påpasselige med at indskyde

Side 39 af 134 kapital i virksomheder uden revision. Da de ikke har samme sikkerhed for virksomhedens sande økonomiske tilstand når der ikke er en revisionspåtegning på regnskabet.

Der er flere undersøgelse som underbygger teorien omkring at fravalg af revision øger finansierings-udgifterne blandt andet i Storbritannien, Finland og et flerlandet studie af 68 lande. Det som kendetegner undersøgelserne er som sagt at omkostningerne til finansiering øges når gennemsigtigheden i virksomhedernes regnskaber forringes. Denne erkendelse kan være svær for den enkelte virksomhed at se, da de har svært ved at vurdere hvad det koster dem i fx højere renter, kortere kredittider når de fravælger revision da de ikke har overblikket over hvad andre virksomheder, som ligner deres betaler i rente eller har af kredittider hos leverandører osv.

Revisionens påvirkning af skatte- og afgiftsopgørelsen

Revision er med til at sikre troværdigheden af den information som der gives i de reviderede regnskaber om virksomhedernes økonomiske situation. Samtidig gør revisionen det også svære for virksomhederne at skjule ulovligheder for omverden. Det betyder dermed også at hvis virksomhederne fravælger revision så vil disse informationer ikke i sammen grad komme til offentlighedens kendskab. Dermed gøres det nemmere for virksomhederne at omgå reglerne. Det må have den betydning at offentligheden og i særdeleshed skattemyndighederne selv må stå for kontrollen og dermed bruge flere ressourcer end hvis der var revision på regnskaberne. Samtidig kunne det tænkes, at de må forkorte deres kredittider for at mindske de risici, som er forbundet med at give lange kredittider for virksomheder. Hvor der ikke er sikkerhed omkring virksomhedernes økonomiske situation.

I 2010 blev skattegabet i Danmark opgjort til omkring 10 mia. kr. det blev i 2012 forhøjet med ca. 4 mia.

yderligere da man ændrede reglerne for ulovlige lån i selskaber. Skattegabet er særlig markant i små virksomheder med under 12 ansatte, faktisk svarede skattegabet i de små virksomheder med under 12 ansatte til 89% af det samlede skattegab. Dette kan dermed tyde på at fritagelse for lovpligtig revision betyder øget risiko for tab af skatteindtægter. Da revision ville have været med til at sikre korrekte skatteopgørelser og indberetninger da revisor har pligt til at påpege fejl omkring dette i sin revisionspåtegning.

Det antages også at en yderligere lempelse af revisionspligten vil betyde at andelen af modspillere øges.

Modspillere er virksomheder der bevidst ikke efterkommer gældende regler og love og det vil medføre yderligere af tab. Det kan allerede nu påvises, at fravalg af revision medfører lavere skattebetalinger og der er en tendens til at skattetabet bliver større desto større omsætning virksomhederne har. Samtidig er man i

Side 40 af 134 undersøgelsen også af den overbevisning at skattetabet er større end det som kan påvises da der ikke kan siges noget om manglende omsætning, der ikke er medtaget i regnskaberne og omkostninger som er medtaget og som ikke burde have været medtaget i regnskaberne. Disse to ting vil alt andet lige være med til at reducere den samlede skattebetaling og dermed vil skattetabet også være større end det man umiddelbart kan se i regnskaberne. (Næss-Schmidt og Jørgensen, Effekt af ændret revisionspligt for mindre virksomheder, 2014)

Resultaterne i analysen viser at mange virksomheder ikke vil spare penge ved at fravælge revision når man opgør det netto. Samtidig viser det sig at samfundet også taber når virksomhederne fravælger revision i og med at skatte og afgifter ikke opgøres og indberettes korrekt. Det er ud fra denne analyse ikke en udpræget god ide at lempe på revisionspligten yderligere.