JMorsk M a l e r k u n s t var kun lidet øvet fer dette Aarhundredes Be
gyndelse, skjønt der tidligere, lige fra det 17de Aarhundredes ferste Halvdel, kjendes enkelte norskfødte Malere, der imidlertid i Alminde
lighed dreve deres Virksomhed i Udlandet. Blandt norske, eller i.
Norge virkende Kunstnere fra denne Tid kunne nævnes: S a l o m o n v o n H a v e n (f 1636 i Bergen), Historiemaleren B l u m e n t h a l (i Midten af forrige Aarhundrede), Portrætmaleren T h o r n b e r g f r a Mandal, og den mere bekjendte P e d e r O d n æ s , som levede i Lands Præstegjæld 1771, en begavet Autodidakt, der har malet saavel Por
træter som Genrefremstillinger. Til Malerne fra denne Tid maa ogsaa regnes den bekjendte norske Billedskjærer M a g n n s B e r g (født 1666 i Romedal paa Hedemarken — eller i Gudbrandsdalen —, død i Kjøbenhavn 1739). Hans Arbejder findes for den allerstørste Bel i Samlingerne i Kjøbenhavn. (Se hans Biografi af Paul Botten Hansen; særskilt udkommen).
Det var saaledes, som anført, først i Begyndelsen af dette Aar
hundrede — fra hvilken Tid overhovedet en jevn Udvikling og et ejendommeligt nationalt Element viser sig i Malerkunsten —, at man kan sige, at en i egentlig Forstand norsk Malerkunst er op-staaet. Dens første fremtrædende Repræsentant er
J o h a n C h r i s t i a n D a h l , født 1788 i Bergen, hvor han som ganske ung blev sat i Malerlære. Snart vakte imidlertid;
hans kunstneriske Anlæg og Tilbøjelighed Opmærksomhed, og paa Foranledning af det derværende Selskab »Vennekredsens« Medlemmer,, navnlig den bekjendte, af norsk Literatur og Kunst fortjente Lyder Sagen, blev han sat i Stand til fra 1811—18 a t studere ved Kjøben
havns Kunstakademi, hvilket Ophold har havt en væsenlig Betydning for hans Udvikling, idet han hendroges til Everdingens og Ruysdaels Billeder, hvis Indflydelse kan spores i hans Arbejder lige til hans sidste Tid, ihvorvel det er utvivlsomt, a t de Indtryk, han i Barn
doms- og Yndlingsalderen havde modtaget af den storartede N atu r i Bergens Stift, har afgivet det første Grundlag for hans kunstneri&ke-,
Ejendommelighed. I 1818 rejste Dahl til Dresden, foretog 1820 en toaarig Rejse til Italien og blev ved Tilbagekomsten til Dresden 1822 ansat som Professor ved det derværende Kunstakademi, i hvilken Stilling han forblev til sin Død 1857. Dahls Udvikling faldt i en Tid, da Landskabsmaleriet nærmede sig en ny, glimrende Periode.
Idet Dahl med en stærk realistisk Tilbøjelighed samtidig stræber at gjøre sine Billeder til Udtryk for subjektive Stemninger, viser han, a t det moderne Landskabsmaleris herskende Momenter hos ham ere i fuld Udvikling, men med en Storhed i Fremstillingen, som i alt F a l d de færreste senere Landskabsmalere have naaet. Det er især det Alvorlige i Norges Natur, som han malte med en beundrings
værdig dyb Forstaaelse af Naturen, der lader hver enkelt Gjenstand saavel som det Hele fremtræde med et individuelt Præg. Dahl var sin hele Tid en flittig og produktiv Kunstner. Foruden norske Landskaber har han behandlet mange italienske og danske Motiver, de sidste i Billeder, som tildels høre til hans mest udmærkede, som f. Eks. Vinterlandskab o. fl. i Samlingen paa Kristiansborg. Blandt Samlinger udenfor Norge, i hvilke han fortrinsvis er repræsenteret, kan nævnes Thorvaldsens Museum i Kjøbenhavn. I Norge findes en stor Mængde af hans Billeder, dels hos Private, dels i ofi'enlige Samlinger, som Bergens Museum og Nationalgalleriet i Kristiania, hvor man ser: »Parti f r a Laurvik (Maaneskin)«, »Haugfossen«, »Tydsk Vinter
landskab ved Elben« og »Parti af Øresund ved Kronborg Slot (Maaneskin)«. Han har ogsaa malet flere Søbilleder. I 1837 udgav Dahl: »Denkmale einer sehr ausgebildeten Holzbaukunst aus den friihesten Jahrhunderten in den innern Landschaften Norwegens«, der er udstyret med fortrinlige Tegninger, fornemmelig af norske Stavkirker.
J o h a n G ø r b i t z , født i Bergen 1782, laa 1798—1802 og 1805-7 i Kjøbenhavn, rejste 1808 i Tydskland og bosatte sig 1809 i Paris, hvorfra han først som ældre Mand vendte hjem til Norge og bosatte sig i Kristiania; han døde 1853. Hans væsenligste Virksomhed falder inden Portrætfaget; i sin tidligere Periode malte han en stor Mængde udmærkede, elegant udførte Miniaturportræter paa Elfenben, hvilke vandt særdeles Anerkjendelse i Paris; forøvrigt leverede han ogsaa større Portræter i Olie samt Portrættegninger. Som Land
skabsmaler har han ogsaa været produktiv, og skjønt Landskabs
maleriet ikke er hans egenlige Fag, bære alle hans Billeder et ven
ligt, idyllisk Præg.
Kaptain i Armeen J a k o b M u n c h (født 1776 i Kristianssand, død 1839 i Kristiania) har malet talrige Portræter. Efter Kong Karl Johans Bestilling malte han Kroningen i Trondhjem 1818; Billedet hænger i det kgl. Palæ og har væsenligst historisk Interesse. Munchs Betydning for Kunsten ligger især i hans Virksomhed ogsaa som Lærer for Kristiania Tegneskole.
H i s t o r i s k I n d l e d n i n g . 87 T h o m a s F e a r n l e y , født 1802 i Frederikshald, begyndte s i t Studium af Malerkunsten i Stockholm under Fahlcrantz, som dengang stod paa sin Berømmelses Højde. 1828 blev han Dahls Elev i Dresden, hvorfra han 1830 flyttede til Miinchen.
1836—42 boede Fearnley i Kristiania, hvor han var Medlem af den nyoprettede Kunstforenings Bestyrelse. Sidstnævnte Aar vendte han tilbage til Miinchen, hvor han døde 1845. F . var særdeles produktiv og har efterladt et betydeligt Antal Billeder, til
dels af store Dimensioner, samt en Mængde Skizzer og Studier efter Naturen. Som Dahl, hvem han ogsaa ligner i Henseende til Valg af Motiver, har han en stor Stil og Tilbøjelighed til Fremstilling af alvorlige Naturscener. I teknisk Henseende var Fearnley Mester;
navnlig de større Billeder vise en Magt over Midlet, som svarer til den kraftige, storartede Opfatning. Blandt hans Arbejder, hvoraf en stor Del findes i Norge, kan nævnes: »Labro-Fos« og »Grindwald Gletscher« (begge i Nationalgalleriet i Kristiania), der høre til hans fortrinligste, og i det Hele til Landskabsmaleriets mest udmærkede Frembringelser.
J o a k i m F r i c h , fedt i Bergen 1810, studerede i Kjøbenhavn 1833—35, hvorpaa han rejste til Dresden, hvilket Opholdssted han imidlertid samme Aar ombyttede med Miinchen, hvor han forblev til 1839, da han vendte hjem og bosatte sig i Kristiania: der dede han 1858. Gjennem de Fleste af Frichs Billeder gaar en mild, venlig Stemning. Han har tillige malet enkelte Genrebilleder. Ogsaa af Frich findes i Norge en hel Del Landskabsmalerier, saaledes i Na
tionalgalleriet: »Furuskov« og »Motiv fra Hallingdal«. Som hans betydeligste Arbejder maa imidlertid ansees de i Spisesalen paa Oskarshal anbragte 6 Fjeld- og Fjordstykker, der, skjønt ifølge deres Bestemmelse holdte i dekorativ Manér, dog ogsaa med Hensyn til Udforeisen i Detaljen ere tilfredsstillende, ligesom de udmærke sig ved Kraft i Farven. Frich, der skarpt sondrede sig fra sine For-gjængere, stod i den norske Kunsts Udvikling temmelig isoleret, skjønt han vistnok ikke var upaavirket af Diisseldorferskolen.
I den sidste Halvdel af Trediverne begyndte Kunsten, der hidtil stod mere udenfor den almindelige Interesse, at tiltrække sig en større Opmærksomhed. Dette skete først i Hovedstaden, men Sansen strakte sig snart ud over Landet, og det kan vel siges, at det egenlig er fra denne Tid, at Kunsten er indgaaet som Led i Nationens Udvikling. De Omstændigheder, som i denne Henseende kunne tilskrives størst Betydning, er uden Tvivl Oprettelsen af Na
tionalgalleriet (til hvilket Storthinget bevilgede fra 1ste Juli 1836 aarlig 1000 Spdlr., til Indkjøb af Kunstsager, og i den senere Tid desuden 500 Spdlr. til Husleje; det aabnedes for Publikum den 3die Januar 1842) og i maaske endnu højere Grad Grundlæggelsen af Kunstforeningerne. Den første Kunstforening oprettedes 1836 i
Kristiania og tiltog rask, saa at den inden faa Aar talte henimod 1000 Medlemmer og nu har over halvandet Tusinde og virker med en aarlig Indtægt af henved 6000 Spdlr. Den har virket ikke alene ved Udlodning af de indkjøbte Malerier, men — navnlig i den første Tid — ogsaa ved Istandbringelse af større Udstillinger. Som Mænd, der, uden selv a t være Kunstnere, have indlagt sig Fortjeneste ved at vække og udbrede Sansen for bildende Kunst, kunne nævnes Linstow, Welhaven, Emil Tidemand, Theodor Broch o. Fl. Kristiania Kunstforening efterfulgtes snart af lignende Indretninger i de andre større Byer, nemlig i Drammen, Stavanger, Bergen og Trondhjem.
I Kristiania findes siden 1818 en Tegneskole, der senere har faaet Navnet »Den kongelige Tegneskole« og nyder 3200 Spdlr.s Bidrag af Staten og 1600 af Kommunen. Ogsaa i Bergen og Trond
hjem samt de øvrige større Byer findes Tegneskoler, hvilke ligeledes nyde Tilskud af Staten. Ved Tegneskolerne i Kristiania og Bergen have ikke faa norske Malere modtaget deres første Undervisning i Tegning.
Det var saaledes f r a Aarene omkring 1840, at en livligere Interesse for Kunsten gav sig tilkjende, og fra denne Tid har An
tallet af Kunstnere været i stadigt Tiltagende. Denne Termin be
tegner ogsaa forsaavidt en Forandring i Kunstens Udvikling, som den Omstændighed, a t Diisseldorf blev Samlingsstedet for Norges Kunstneremner, bevirkede, at den blev paatrykt denne Skoles Præg.
Hvad der ligger forud for denne Tid kan derfor maaske rettelig be
tegnes som den ældre norske Malerkunst. Som Mænd, der som Lærere have havt væsenlig Indflydelse paa flere yngre Landsmænds Udvikling, maa her nævnes:
A d o l f T i d e m a n d , født i Mandal 1814, studerede ved Kjøben
havns Akademi 1832—37, rejste derefter til Diisseldorf, hvor han siden har boet. Han forsøgte sig først som Historiemaler og vandt 1841 stort Bifald ved sit: »Gustav Vasa tiltaler de i Mora Kirke forsamlede Dalkarler«; men efter en Studierejse i Norge 1843 blev Genren, og da navnlig den norske Bondestands Liv, hans Hovedfag.
I den sidste Tid er han ogsaa beskjæftiget med Kirkebilleder. Af hans Billeder: »Haugianerne« (i Dusseldorfs Galleri og i det norske Nationalgalleri), »Katekisationen« (paa det kgL Slot i Kristiania),
»Norsk Bondeliv«, Cyklus af 10 Billeder (paa Oskarshal ved Kristiania),
»Bjørnejægerens Hjemkomst« (tilhørte Kong Oskar), »Sørgebudskab«
(i Bergens Galleri), »Sognebud« (i Kristiania Kunstforenings faste Galleri), »Præstens Besøg hos en Syg« (i Konigsbergs Galleri),
»Gammel norsk Tvekamp« (Pariser-Udstillingen 1867, nu tilhørende Mr. Morrison i London), »De ensomme Gamle« (i det norske National
galleri), »Brudepyntning paa Staburet« (i det franske Statsministerium),
»Bedstemoders Brudekrone« (tilhørende Hds. kgl. H. Kronprinsessen, af Danmark) »Fanatikerne« (tilhørende Konsul Dahlgren i Goteborg).
H i s t o r i s k I n d l e d n i n g . 8 9
H a n s G i l d e , fedt i Kristiania 1825, kom 1841 til Diisseldorf, hvor han væsenligt opholdt sig indtil 1864, da han blev Professor ved Akademiet i Karlsruhe, hvorhen senere ikke faa af hans yngre Landsmænd have fulgt efter som hans Elever. Af hans Billeder nævnes: »Højfjeld« (i Rotterdams Galleri), »Brudefærden i Hardanger«
(Pigurerne af Tidemand), 4 Landskaber f r a Sognefjord (paa Oskarshal ved Kristiania), »Aften paa Krøderen« — Figurerne af Tidemand — (i Berlins Kunstforenings faste Galleri), »Birkeskov« (i Frankfurts Galleri), »Ligfærd paa Sognefjorden« (i Marquien af Landsdownes Galleri, Lærdal; prisbelønnet i Paris 1855), »Højfjeld« (i det norske Nationalgalleri), »Bøgeskov« (i Liittichs^Stadsgalleri), »Efter Regn*
(i Kristiania Kunstforenings faste Galleri), »Fra Kristianiaijorden« (i Hamburgs Galleri), »Lystring« og »Fiskere ved Chiem-Se i Baiern«
— belønnet med Franz-Josefs Ordenen — (i Belvedere-Galleriet i Wien), »Lodshavn« — prisbelønnet i Køln —, »Fra Voss« — pris
belønnet i Berlin — (i Kongen af Preussens Galleri), »Bergensk Fjordlandskab« — prisbelønnet i Paris — (Exkejser Napoleon H I ' s Ejendom), »Brændinger« (i Hs. Maj. Kong Carl XV's Galleri i Stock
holm), »Sæterfærd« (Storhertugen af Badens Ejendom). »Ligfærd paa Sognefjorden« — Stockholms Udstilling 1866 — (i Goteborgs Galleri),
»Havblik« — prisbelønnet i Paris 1867 — (tilhørende Mr. Philips i London), »Hjemvendende Hvalfangere« (tilhørende Hds. kgl. Højhed Kronprinsessen af Danmark), »Hjemkomne Fiskere« (i Berlins Galleri).
J o h a n F r e d e r i k E c k e r s b e r g , f e d t i Drammen 1822, blev først sat t i l Handelen, men fik omsider følge sit naturlige Kald og kom 1845 med ofienligt Stipendium til Diisseldorf, hvor han studerede til 1848, da, paa Grund af Tidsbegivenhederne, de norske Kunstnere vendte hjem. Fra 1852 til 1854 om Høsten opholdt han sig af Hel-bredshensyn paa Madeira, hvor han tildels skadede sig Underhold ved at male Portræter; boede derefter igjen i Diisseldorf til 1856, hvorpaa han tog fast Ophold i Kristiania, hvor han i 1860 oprettede en Skole for Tegning og Maling, med Understøttelse af Staten imod Afgivelse af nogle Fripladser for begavede Kunstelever. F r a denne Skole, som han med stor Dygtighed og særdeles Begavelse ledede til sin Død i 1870, og som fortsættes af de fra Diisseldorf hjemvendte Malere M o r t e n M i i l l e r og K n u d B e r g s l i e n , udgik ikke faa Elever — saavel Figur- som Landskabsmalere —, af hvilke vel endnu de færreste have opnaaet Modenhed, men som tildels røbe betydeligt Anlæg. Endel af de yngre Elever segte efter Eckersbergs Død til Gude i Karlsruhe. — Eckersberg var en skarp, sand Iagt
tager af Naturen og en naturtro Gjengiver af hvad han havde seet.
Af hans Billeder nævnes: »Hejijeldsbillede«, »Parti fra Sætersdalen«
(i det norske Nationalgalleri), »Motiv fra Hallingdal« (i Kristiania Kunstforenings faste Galleri).
Kort efter Eckersberg kom H e r m a n A u g u s t C a p p e l e n , fedt i Skien 1827, til Diisseldorf, hvor han begyndte sit Studium som Elev af Schirmer; Meget af Dennes Opfatning gjenfindes i Cappelens Billeder. Han fremstillede helst den norske Skovnatur (i Nationalgalleriet findes: »Skovlandskab f r a Thelemarken med et stille Tjem« og »Uddøende Urskov« — hvilket sidste forst vakte den fulde Opmærksomhed for hans usædvanlige og originale Begavelse —, i Kristiania Kunstforenings faste Galleri: Studier), og lagde i disse Fremstillinger en dyb poetisk Foleise, forbunden med stærk realistisk Stræben og en udpræget Farvesans. Hans korte, glimrende Bane afsluttede Døden 1852.
Blandt de faa norske Malere, der have taget fast Ophold i Fædrelandet, bor nævnes G u s t a v A d o l f M o r d t , født i Kristiania 1826, der først studerede i Kjøbenhavn, derefter i Diisseldorf, men vendte herfra efter kortere Ophold hjem og forblev i Kristiania til sin Død 1856. Mordts Billeder robe megen Farvesans, som imidlertid bragte ham til undertiden at stole formeget paa en vis stemnings
fuld Erindring uden tilsvarende grundige Naturstudier. C. A. P r i n t z , født 1819 i Frederikshald, studerede i Kjøbenhavn og Diisseldorf, døde i Hjemmet 1867; hans betydeligste Billede, »En Kæv griber en And», findes i Nationalgalleriet i Kristiania. J o h a n B r o c h , f e d t i Kristiania 1846, Elev af Eckersberg, død 1868 i Kristiania.
Der findes for Tiden ikke ret mange norske Malere inden Fædre
landets Grændser, om end deres Antal er adskillig større end for nogle Aar siden. De fleste ere omspredte paa de forskjelligste Steder. Norske Kunstnere ere nu at finde i Stockholm, Kjøbenhavn, Berlin, Karlsruhe, Diisseldorf, Miinchen, Paris — hvorhen mange ere dragne f r a Diisseldorf —, England; inden Amerika leve norske Malere i Chikago og New-York.
Den Lyst til billedlige Udskjæringer, som har sat sig saamange Minder i vore ældste Træbygninger, og som endnu lever usvækket i vore Fjeldbygder, naaede først frem til kunstnerisk Udvikling med den førnævnte Magnus Berg og hans Samtidige; men da hin Tids betydeligere norskfødte Talenter allesammen arbejdede udenfor Hjemmet, som neppe ejer et eneste af deres Arbejder, blev det først med Billedhugger Hans Michelsen, at Norge fik sin egen plastiske Kunstner.
H a n s M i c h e l s e n , født 1789 i Lejnstrandens Annex i det Trondhjemske, tildrog sig først Opmærksomhed ved Træskærer
arbejder, som han udførte under sit Garnisonsliv som Skilebersoldat.
Ved Hjælp af sin Fædrenearv drog han 1815 til Stockholm, hvor han, senere understøttet af den norske Regjering, gjennemgik Kunst
akademiets Skoler og vandt dets største Præmier for Modellering,
H i s t o r i s k Indledning;. 91 saa at han 1820, med et aarligt Stipendium, kunde rejse til Eom, hvor han i længere Tid arbejdede under Thorvaldsen og senere efter Bestilling af Kronprins Oskar udferte 2 Basreliefer i Marmor:
»Kongernes Tilbedelse« og »Skattens Mynt« (begge i Stockholm).
F r a 1827 levede han hjemme, uden tilstrækkelig eller selvstændig Beskjæftigelse, indtil han 1833 i Stockholm, efter Bestilling af Kong Karl Johan, udførte de 12 Apostler, som findes i Trondhjems Dom
kirke (Afstøbninger deraf skulle findes paa Brahernes Herresæde Skokloster ved Malaren). Disse Apostler ere Michelsens Hovedværk;
de ere holdte i en Stil, der paa én Gang minder om den kriste
lige Middelalder og om Thorvaldsen; og skjønt de mere udmærke sig ved en vis Storhed og Karakter i Anlæget og Eigdom i Draperierne, end ved en strængere Gjennemførelse, ere de tildels af stor plastisk Virkning og vidne om en betydelig Kunstner. Paany uden Beskjæftigelse tyede han tilbage til sin Hjembygd, hvor han levede som Bonde og næsten glemt, indtil den danske Maler Vilhelm Gertner efter et Besøg i Trondhjems Domkirke atter vakte Opmærk
somhed for hans Betydning, hvorefter han 1843 kaldtes til Kristiania, hvor han Tid efter anden endnu udførte en Kække Arbejder, der
iblandt: Holbergs Buste (i Universitetsbibliotheket), Grev Wedells Monument (paa Ladegaardsøen ved Kristiania), 4 Statuetter af ældre norske Konger (paa Oskarshal), en Minerva-Statue (i Nationalgalleriet).
Flere af disse Arbejder fra Michelsens sidste Periode bære imidler
tid formeget Præg af hans tiltagende Alderdom, til at de kunne siges tilfulde a t repræsentere ham, og det Eneste, Kristiania endnu ejer f r a hans kraftigste Tid, er 11 aandfuldt behandlede Skizzer af hans »Apostler« (hvoraf 9 i Nationalgalleriet). Han dode 1859. (Hans Nekrolog i Elustreret Nyhedsblad s. A.).
Da Michelsen arbejdede isoleret, uden at virke som Lærer, efter
lod han ingen Elever; og de yngre Talenter, der Tid efter anden fremstode, vare henviste til den kgl. Tegneskoles i denne Retning indskrænkede Udviklingsmidler. Saaledes H a n s H a n s e n , fedt 1821, død 1858. Han kom til Kristiania fra Næs Jernværk for a t uddanne sig til Formskjærer; men efter a t have erhvervet et Stipendium som Billedhugger, arbejdede han i flere Aar i Kjøbenhavn og Kom, indtil han i 1857 overtog en Lærerpost ved Kristiania Tegneskole, hvor han kort efter døde. Han udførte flere Portræt-Buster og andre mindre Arbejder, der imidlertid ofte synes at mangle den sidste belivende Afslutning. Bedst i saa Henseende — ligesom betydeligst af Alt, hvad Hansen h a r efterladt — er det sidste større Arbejde, han udførte i Rom, nemlig en hvilende Homer i mere end naturlig Størrelse, der findes i Nationalgalleriet, som ogsaa ejer et af hans bedste Arbejder i Marmor: en liden Gut, der rider Kjæphest.
E t betydeligere Talent var O l e H e n r i k s e n F l a d a g e r , fodt 1832 i Aurdal i Valders. Efter et P a r Aars Ophold i Kristiania,
hvor hans Talent først røbede sig Ted nogle Træskærerarbejder f o r Hr. de Coninck, rejste han 1852 til Kjøbenhavn, hvor han arbejdede i Professor Bissens Atelier og tillige benyttede Kunstakademiet, hvis mindre og storre Sølvmedalje tilkjendtes ham. Med et Sti
pendium af - den norske Regering — hvilket senere fornyedes — rejste han 1858 til Rom, hvor han, fraregnet et P a r kortere Ophold i Hjemmet, forblev til sin Død 1871. Hvad der mest betegner Fladagers Kunst, er en gjennemgaaende mild Skjenhedssans, under
tiden maaske lidt paa Bekostning af det Karakteristiske. Af større Arbejder har han udført en Theseus, der, efter a t have løftet Stenen, betragter sin Faders Sværd; endvidere en hvilende David, støttet til
Harpen, og en Døbefont i Marmor til Vor Frelsers Kirke i Kri-stiania. Det sidstnævnte Arbejde, som han^kort før sin Død udførte i Rom, turde tillige være hans betydeligste; det er en følelsesfuld Variation af det bekjendte Motiv: en Engel, der holder Døbekarret.
Blandt flere heldige Portrætbuster skulle vi fornemmelig henvise t i l dem af Historikeren, Prof. P . A. Munch (ilhører Kristiania Kunst
forenings faste Galleri) og af Statsraad J . H. Vogt (i National
galleriet).
Af Billedhuggere, der endnu ere i fuld Virksomhed, kunne nævnes B r y n j u l f B e r g s l i e n (for Tiden sysselsat i Kjøbenhavn med Udførelsen af Karl Johans Rytterstatue), C h r . B o r c h (i Rom), O. G l o s i m o d t (i Kjøbenhavn), H. B u d a l , C a r l J a c o b s e n og J . 0 . M i d d e l t h u n (i Kristiania), der Alle have faaet deres første kunstneriske Uddannelse i Kjøbenhavn.
I Norges Arkitektur, der — ligesom dets øvrige Kunst — først i det sidste halve Aarhundrede tog nyt Liv, maa blandt afdøde Kunstnere først nævnes:
H a n s D i t l e v F r a n t s L i n s t o w , født paa Sjælland 1788, død i Kristiania 1851, som, skjønt ikke fuldstændig uddannet som Arki
t e k t , h a r bygget Kongeboligen i Kristiania — der dog har u n d e r -gaaet adskillige mindre heldige Indskrænkninger og Forandringer, efter at Kunstnerens bedre oprindelige Plan var afgiven — samt Kristiania Theater, som for den Tid maa kaldes tilfredsstillende. (Se forøvrigt Norsk Forfatterlexikon, udg. af C. C. A. Lange).
Fremdeles Stadskonduktør C. H. G r o s c h , født i Kjøben
havn 1801, død. i Kristiania 1865, uddannet i Aarene 1820—24 i Kjøbenhavn. Blandt hans mange, tildels meget fortjenstfulde Ar
bejder bør nævnes Universitetet i Kristiania, hvortil Tegningerne revideredes og overarbejdedes af Schinkel. Af hans tidligere Byg
værker kunne nævnes: Banken, Børsen, Rigshospitalet og Observa
toriet (alle i Kristiania); blandt hans senere: Slagterboderne med Brandvagten o. s. v., hvilket sidste uden Tvivl er et af hans
H i s t o r i s k I n d l e d n i n g . 9 3
heldigste Arbejder, ligesom ogsaa flere smukke Kirker, som f. Ex.
Tønsbergs. 1855 udgav han, paa Kirkedepartementets Foranstaltning, Udkast til Kirkebygninger paa Landet, og har i sin Tid ogsaa leveret Udkast til en Raadhus- og Fængselsbygning i Kristiania, som dog ikke blev bygget.
P e t e r H o l t e r m a n n , født paa Ørlandet 1820, død i Kristiania 1865, uddannedes især under Vejledning af Prof. Gustav Stier i Berlin, hvis Holdning og Ejendommeligheder man ogsaa sporer i Holter-manns Bygværker. Hans Styrke laa væsenligst i en sund og klar praktisk Sans og viste sig navnlig med Hensyn til det Konstruktive.
Blandt hans Arbejder bør nævnes: Aas' højere Landbrugsskoles Bygninger, Sejldugsfabriken ved Kristiania, Kristiania Sparebank, foruden flere Kirker, Landbohuse og større Fabriker.
Udenfor Kristiania virkede Stadskonduktør H ø e g h (nu i Bergen),
•der har bygget flere offenlige og private Bygninger i Trondhjem og Bergen.
% N o r g e .
H U u i ^ , - ' W 3 /
f ; 1/ (j > ht tt
7 3
Malerier i Oiie eller Vandfarve,
(Hvor ikke Andet er bemærket, er Billedet et Oliemaleri.)
A. A f d ø d e K u n s t n e r e .
h~J 802 B r o c h , J o h a n (1846—(58). Fjordbillede fra Sogn i Bergens Stift..
802 a — Norsk Landskab.
8 0 2 b C a p p e l e n , H e r m . A u g u s t (1827—52). Skovlandskab fra Thelemarken.
.— 803 — Uddøende Urskov.
804 D a h l , J o h . C h r . , (1788—1857), Professor ved Kunstakademiet i Dresden. Parti fra Hønefos paa Singerike.
(1847).
I y "i .j 805 — Fortundalen i Sogn i Bergens Stift. (1838).
— S e b l a n d t d a n s k e M a l e r e . ' , ci 812 E c k e r s b e r g , J o h . F r . (1822—70). Højfjeldsbillede.
/ ^ ^ 1 3 — Højfjeldsbillede.
/ i , . - ' ,-814 — Parti fra Romsdalen.
815 — F r a Hvidesejd i Thelemarken.
f(CZ 816 — Parti fra Madeira.
/ d , ' 0 - 817 — Parti fra Sørfjorden i Hardanger.
818 F e a r n l e y , T h o m a s (1802—4^). Labro-Fos i Ovre-Thele- S marken. '
/ t i l s 819 — Parti imellem Vindhellen og Gallerne, paa Filefjeld.
, 820 — Konigssee i Baiern.
821 F r i c h , J o a k i m C. G. (1810—58). Parti fra Andelven paa
Øvre-Romerike. • .
. '•!. 822 — Bækkeleje i en Skov.
^ 8 2 3 G ø r b i t z , J o h a n (1782—1853). Miniaturportræt.
824 — Miniaturportræt af Maleren GrafF.
^ 825 M o r d t , G u s t a v Ad. (1826—56). Maaneskinsstykke, Skov.
826 — Maaneskinsstykke, et Fjeldvand.
* 827 P r i n t z , C. A. (1819—67). Frugter.
O l i e m a l e r i o r . 9 5
B. N u l e v e n d e K u n s t n e r e . hi<\ 828 A r b o , P. N., E . af Wasa-Ord., P a r i s . Valkyrien.
i u j 829 — Portræt af Akvarelmaler H. P . Berg.
830 — Portræt af Professor med. A. C. Conradi (f 1868).
/ % j 2 , 831 — Asgaardsrejen. — Pris 800 Spdlr. norsk.
K ' 832 — Bjarkes og Hjaltes Død; Motiv fra Øhlen
schlægers »Hrolf Krake«. — Pris 300 Spdlr. n.
7'Z- 833 A s k e v o l d , A n d . M., B e r g e n . Sæterfærd ved Fjorden.
! %Ti 834 — Sommermorgen. (Norge.) — P r . 175 Spdl.
H j ' l , 835 — Aften ved Elven. — Pris 100 Spdlr. n.
ji—L- 836 B a a d e , K n u d , M i i n c h e n . Vrag ved den norske Kyst.
/g"jZ, 837 . — Lyngdal i Kristianssands Stift.
/i7Z- 838 — Ved den norske Kyst; Maanebelysning.
/ % ' j t 839 B a g g e , M. T h . , B e r l i n . Parti fra Wallen-Sø i Schweiz.
: 840 B a r l a g , P h i l i p , K r i s t i a n i a . Højfjeldsbillede.
811 B e r g , H. F. Svensk Landskab (Akvarel).
842 B e r g s l i e n , K n u d L., K r i s t i a n i a . Portræt af P. Chr. As
bjørnsen.
m 842 a — Skiløbere.
845 B ø e , F r a n t z , B e r g e n . Citron og Jordbær.
846 — Druer i Solbelysning.
847 — E n Krikand.
848 — Roser.
849 — E n Rype med sine Unger paa en Multe-Myr.
/ S 7 - 2 - 850 — Konkylier og Smykker. — Pris 150 Spdlr. n . 1*7/ 851 — Oranger, VindruerogAprikoser; Lampebelysning.
h u 852 — Lilie, Kaktus og Roser.
/ f f ø f l 8 5 3 — E n Dames Boudoir.
854 — E n Vildand med sine Unger.
855 C o l l e t t , F r e d r . , K j ø b e n h a v n (Rosenvængets Tværvej 5).
Motiv fra Arildsleje i Skaane.
856 D a h l , O l a f , K r i s t i a n i a (Bakkegade. 27). Motiv f r a Kristianiafjorden. — Pris 18 Spdlr. n.
~~fl. 857 D i s e n , A n d r . E., K a r l s r u h e . Norsk Højfjeldsbillede. — Pris 200 Spdl. n.
858 E k e n æ s , J a h n , K r i s t i a n i a (Karl-Johansgade2). Legende Børn. — Pris 50 Spdlr. n.
j V f a 859 G u d e , H a n s F . , Professor ved den storhertugelige Kunst
skole i K a r l s r u h e , R. af St. Olafs-Ord., R. af Nordstj.-Ord., Medlem af Kunst
akademiet i Stockholm. Brudefærden.
(Figurerne malede af A d o l f T i d e m a n d . ) 860 — Solskinsdag paa Kristianiafjorden.
861 — Brænding.
4 ^
/ 8 6 2 G u d e , H a n s F . Fiskeres Hjemkomst.
/v1®6 863 — Sæteijenter, der g a a t i l Fields.
/ * / • / 864 — Morgenstemning i en norsk Havn.
/y /C 8 6 5 — Udsigt over Eingerike.
866 — Eegnvejr.
/ f «<s 867 — Birkeskov.
/ g .• 868 — Efeubehængt Bro i Wales.
I ry2 8®* ~~ Kystbillede.
/ i ' 8 7 0 — Sommeraften. — Pris 650 Spdlr. n.
8 7 1 - — Norsk Fjeldskov. — P r i s 600 Spdlr. n.
1%~J'L .872 — Hedelandskab. — P r i s 200 Spdlr. n.
- 8 7 3 v o n H a n n o , A. F . W . , K r i s t i a n i a . Motiv fraBraunschweig.
' h . P r i s 100 Spdlr. n .
[ 8 7 4 H a n s e n , C a r l F , S., S t o c k h o l m (L i l l a Vaitngatan 27).
Marsk Stigs Døttre. \
j-1^7 ~J/ 8 7 5 I s a a c h s e n , O l a f , K r i s t i a n s s a n d . E t literært Fund. — P r i s 180 Spdlr. norsk.
876 — Munk og Læge ved en Dødsseng,
t - s ! i f t - 877 L e r c h e , V i n e . S t . , D i i s s e l d o r f . I ledige Stunder. — Pris 250 Spdlr. n .
/ •? 7"7 878 — Korstole i Eoskilde Domkirke. (Akvarel.)
— P r i s 7 5 Spdlr. n .
"• i ''2.879 -. — »Patate caldi«; Motiv f r a Venedig. — (Akvarel.) — P r i s 50 Spdl. n .
880 L o r c k , C a r l J . , D i i s s e l d o r f . Elgjægere. — P r i s 4 0 0 S p d l r . n . f x . 881 — »Sport«; Genrebillede. — P r i s 150 Spdlr. n . U - i t 882 L o s t i n g , J . L . , B e r g e n . Konkylier. (Akvarel.) — Pris
50 Spdlr. n.
883 — Norsk Landskab. (Akvarel.) — Pris 3 0 Spdlr. n .
884 M u n t h e , L u d v i g , D i i s s e l d o r f . Vinterlandskab. — P r i s 1000 Spdl. n .
M i i l l e r , M o r t e n , E . af Wasa-Ord., K r i s t i a n i a . Skov-Interiør.
/ % £ A 886 - Kjærn.
•'. 887 — Fyrreskov.
888 — Skovegn.
889 — Myr (Mose).
" / 5 7 / 890 — Norsk Vandfald.
891 — Fyrrer ved et Kjærn.
892 M ø l l e r , N i l s B . , D i i s s e l d o r f . Esejord ved Balestrand i Sogn. — Pris 500 Spdlr. norsk.
/ 893 — Norsk Landskab; Solnedgang. — P r i s 5 0 0 Spdlr. norsk.
M*iA.
A]Z
O l i e m a l e r i e r . 9 7
894 N i e l s e n , Cl. A m a l d u s , K r i s t i a n i a . Prospekt af Byen Man dal.
895 — Graavejr. — Pris 200 Spdlr. n.
896 — Skogs§orden ved Mandal; Sommer
aften. — Pris 300 Spdlr. n.
— Landskab ved Enæs, Kvindherred i Hardanger. — Pris 300 Spdlr. n.
— Prospekt af Kleven ved Mandal.
— Pris 150 Spdlr. n.
899 — E t Fjeldvand. — Pris 100 Spdlr. n.
900 — Skovparti ved Mandal. — Pris
150 Spdlr. n.
(901 N i e l s e n , ; J o h a n , K a r l s r u h e . Parti f r a Henningsvær i Lofoten.
902 N o r m a n n , A., D i i s s e l d o r f . Norsk Landskab. — Pris 80 Spdlr. n.
903 R a s m u s s e n , A., B e r g e n . Morgenstemning fra Voss i Ber
gens Stift. .
904 — Motiv f r a Sognefjorden.
~TL 905 R u m m e l h o f , ' C h r . , A r e n d a l . Motiv fra Hjørundfjord paa Søndmørei. — Pris 100 Spdl. n.
907 S c h a n c h e , H e r m a n G., D i i s s e l d o r f . Indsejlingen til Bergen; Maaneskin. —• Pris 250 Spdlr. norsk.
~ J t 908 S c h i v e , J . , K r i s t i a n i a . Vinterlandskab. — Pris 75 Spdlr. n.
"7^ 909 S c h ø y e n , C a r l , K a r l s r u h e . Det Indre af en Løvskov. — Pris 130 Spdlr. n .
, / 9 1 0 S . i n d i n g , O t t o , K a r l s r u h e . Granskov.
911 — Gjemsel. — Pris 400 Spdlr. n .
, 72- 912 S k a r i , E d v . O. R., K j ø b e n h a v n . Norsk Kystparti. — Pris 225 Spdlr. n.
(872.913 S m i t h , F r i t h j o f , K a r l s r u h e . Fra Bæverdalen i Gud-brandsdalen. — Pris 150 Spdlr. n.
T h u r m a n n , P . C., K r i s t i a n i a . F r a Hardangerljorden. — 250 Spdlr. n.
T i d e m a n d , A d o l f , Professor, R. af St. Olafs-Ord., R. af / . 7«, Nordstj. - Ord., Medlem af
Kunst-akademierne i Stockholm og Kjøben
havn, D i i s s e l d o r f . Afskeden.
Bjørnejægerne.
De ensomme Gamle.
W e r g e l a n d , O. A., K r i s t i a n i a . Inga Kongsmoder paa Rejse til Nidaros med Haakon Haakonssøn. — Pris 100 Spdl. n.
V i g e d a l , A. G., B e r g e n . Parti fra Voss i Bergens Stift. — / $ C I /<
Pris 50 Spdlr. n.