B O G H A N D E L Holstebro
Nogen bestseller blet' A Idals bog ikke i 1939. Folk i Holstebro købte hellere bøger a f M orten Koreb ogj oban nes Buebbolz somjulegaver.
at han fik 5000 kroner fra kommunen til selve udgivelsen af bogen, og det var et im
ponerende stort beløb i 1939, da den sam
lede skatteudskrivning i Holstebro var godt 500.000 kroner.
Da han søgte kommunen om støtte til
udgivelsen i september 1937, var manu
skriptet klar til trykning. D et var da på 900 håndskrevne kvartsider, og Aldal har nok selv følt, at det var vel rigeligt, for han oply
ser til kommunen, at han har tænkt at for
korte i det. Men alle ved, at det er meget vanskeligt at forkorte i eget manuskript, når det først ligger der. Af det bevarede manu
skript og optegnelserne til samme ses, at Aldal har udeladt et kapitel på omkring 20 manuskriptsider, der handler om nogle retssager i middelalderens Holstebro. Ellers er der så godt som ikke foretaget udstreg
ninger i manuskriptet. Aldal har simpelt
hen ikke nænnet det. Resultatet blev, at manuskriptet i stedet voksede for ham, for han var en uforbederlig samler.
I sommeren 1938 har Dagbladet igen et interview med Aldal, som erkender, at vær
ket er blevet for stort: — Men selv om jeg har udeladt meget, er stoffet alligevel svul
met op, udtaler Aldal. Sandt nok. Manu
skriptet er nu oppe på over 1000 kvartsider, alt skrevet i hånden, en skrivemaskine ejede Aldal ikke, men så nydeligt, at sætte
ren hos Thomsen i Nørregade ikke har skullet gætte sig frem i det vanskelige stof.
Trods denne bekymring for omfanget er der ingen tvivl om, at bogen blev, som Aldal ønskede. Alt har han selv anordnet: Kapi
telinddelingen, kapiteloverskrifterne, af
snitsoverskrifterne, billedernes placering i bogen. D et hele fremgår af hans manu
skript. Ingen turde vel i dag udgive et så omfangsrigt værk uden at lade manuskrip
tet gennemlæse af fagfæller og lytte til deres kritiske råd. D et faldt næppe Aldal ind. Bo
gen er hans værk. Som han har siddet de utallige dage og nætter på arkivet og der
hjemme, ene med sig selv og sine spæn
dende kilder, så er også offentliggørelsen hans og hans alene.
42 JØRGEN MEJDAHL Nå ja, glem nu ikke bogtrykkeren, som
også har sin andel i resultatet. Niels P.
Thomsen kendte Aldal, det var ikke første gang de arbejdede sammen. De var lige samvittighedsfulde med det, de havde med at gøre, så de gik normalt godt i hak sam
men. Alligevel sporer man en anelse utål
modighed hos Aldal. Nu har han lagt sidste hånd på værket. Nu kunne han godt tænke sig at se resultatet trykt. Den følelse kender man. Men Aldal har ikke forestillet sig, hvor lang tid det tog at sætte, trykke og indbinde et sådant mammutværk.
I juli 1938 sad Aldal i sin stue i Brejdablik med de første korrekturark foran sig og ud
talte til Dagbladet, at bogen egentlig skulle komme til efteråret, men at bogtrykker Thomsen ikke har set sig i stand til at få den færdig før efter jul, altså julen 1938. Den ud
kom 3. november 1939, altså et år senere end Aldals beregninger.
KRITIKKEN
Alle tre lokalaviser bragte oplysningen om, at nu var Aldals værk udkommet. Socialde
mokraten ofrede 3 linier på sagen. Holste
bro Dagblad lidt mere samt en anmeldelse.
Holstebro Avis skrev en halv snes linier og bebudede, at bladet senere ville bringe en anmeldelse af bogen. Den kom aldrig. »Ved julelampens skær« samt Lohses og De Un
ges Forlags mange opbyggelige bøger blev flittigt anmeldt, men ikke Aldals Holste- brohistorie. D er kom kun et delvis referat efter jul af en anmeldelse i tidsskriftet Sund Sans.
Det sårede Aldal. Lige netop byens kon
servative avis, som han selv holdt og under
tiden skrev i, den avis, som han havde aktier i, og hvis politiske og navnlig nationale synspunkter han delte. Derimod bragte bla
det i begyndelsen af januar en samtale om bogsalget i Holstebro op til jul med Hilmer Thomsen, der oplyste, at Holstebros hi
storie sælges rigtigt pænt, han nævner 600- 700 eksemplarer. Imidlertid lyder det mere som en besværgelse end som en sandhed — præcis som når ejendomsmæglerne i vore dage gang på gang udtaler til aviserne, at nu er der vældig gang i hushandelen. I samta
len røber Hilmer Thomsen nemlig, hvad det var for bøger Holstebro-borgerne købte i den første krigsvinter 1939-40. D et var Jo hanne og Morten Koch samt Johannes Buchholz. Af udenlandske værker var det Hans Falladas store roman fra 1937 »Ulv blandt ulve«, som afslører nazismens sande væsen, og som derfor omgående var blevet forbudt i Tyskland. D et gav salg i Nørre
gade i Holstebro. Ikke lokalhistorie.
Ret skal være ret: De, der havde set frem til en bred folkelig fremstilling af byens hi
storie, blev slemt skuffet. De fik et historisk værk, spækket med dokumentation og med en rigdom af oplysninger, møjsommeligt fravristet de trykte og utrykte kilder. Kilde
henvisningerne fylder 40 sider i bogen, nav
neregistrene 28. Fortælleren Aldal træder i denne bog tilbage for samleren, dokumen
taristen, forskeren, videnskabsmanden Al
dal. Som forfatteren Søren Vasegård skrev i tidsskriftet Sund Sans: — Som den skolede historiker overlærer Aldal er, vil det ikke undre nogen, at han har stillet sig på den nøgterne forskningsgrund og først og frem
mest — for ikke at sige udelukkende — har bygget sin fremstilling på dokumenterede kendsgerninger. Og postmester Klitgaard i Hjørring, der anmeldte bogen i Jyllandspo
sten, den 3. januar 1940, skrev, at når Aldal i forordet til bogen siger, at hans bestræbel
ser er gået ud på at udgive en håndbog, som kan give svar på alle rimelige spørgsmål om
ARBEJDET HAR VÆRET MIG KÆRT 43 tilstande og begivenheder i Holstebro i
svundne dage, så må man erkende, at denne opgave fuldt ud er lykkedes ham.
Bogen står i så henseende ganske på linie med Chr. Petresch-Christensens »Nørre
sundbys historie«, der udkom for nogle år siden, skrev Klitgaard.
D er er ingen tvivl om, at Aldal med sin Holstebros historie fik skabt netop det værk, han ønskede at skabe. Hans forbil
lede var den lærde Ribe-historiker J. Kinch, der tilbage i 1869 havde udgivet Ribe bys historie og beskrivelse i to bind: Første bind indtil reformationen, og andet bind frem til enevældens indførelse.
Aldal burde nok have fulgt sit forbillede på det punkt også. Hvis han havde sluttet sin Holstebro-historie for eksempel ved år 1870, så var han ganske vist brændt inde med noget stof, men værket var blevet smukkere afrundet. Ikke at bogen var ble
vet ret meget tyndere, 100 sider måske.
Men de ældste og ældre perioder var kom
met bedre til deres ret, for det var på det felt, Aldal var den kyndige, og dér hans in
teresse lå.
N u heftede kritikerne sig ved, at han kaldte sin bog Holstebros historie gennem tiderne og tilføjede årstallene 1274 til 1939»
samt at de sidste 70 års udvikling i byen blev behandlet yderst sporadisk på knap 100 sider. Overbibliotekar Arne V. Frand
sen, der anmeldte bogen i en kronik i Dag
bladet den 10. november 1939, pegede på en lang række emner, personer og begiven
heder inden for de sidste 70 år, som ikke var omtalt, mens forfatteren Søren Vasegaard i sin anmeldelse skrev, at Aldals værk mere måtte bedømmes og vurderes i forhold til, hvad det indeholdt, end efter de enkelte områder, hvor der kunne påvises mangler.
Uden for de »lærde« anmelderes kreds
tog nu barbermester Jens Vium Gade i Nørregade, Holstebro, til orde. Han var me
get glad og taknemmelig for Aldals bog, skrev han i et læserbrev, som han fik opta
get både i Holstebro Avis og i Dagbladet.
Om de påpegede mangler og udeladelser skrev han fortrøstningsfuldt: — Skal alt, hvad der har lokalhistorisk interesse, og som ikke står i denne bog, behandles, da kan Aldal sikkert let skrive en bog til på 700 sider, hvis han får lov til at leve så længe.
A Idals grav er stadig a tfin d e p å Holstebros kirkegård; vurderet u d fr a A ld a ls betydning fo r byen v il graven fremover blive vedlige
holdt a f denne. (Lokalhistorisk A r k iv for Holstebro Kommune).
44 JØRGEN MEJDAHL LAMPEN SLUKKES
D et fik han ikke.
D en 10. august 1940 var der styrelses
møde i Historisk Samfund hos H. P. Han
sen i Herning. Fra Aldal var der afbud. D et var aldrig sket før i de sidste 10 år, så stem
ningen omkring bordet var trykket. Alle vidste, at Aidai siden årsmødet i februar på Christoffersens hotel i Ulfborg havde været syg, et par gange tilmed indlagt, uden at det medførte bedring. Nu var han hjemme igen, men havde det så skidt, at han gerne ville frasige sig hvervet som sekretær.
Lærer H. C. Hansen, Trabjerg, blev ud
peget til midlertidig sekretær. I protokollen hedder det, at han skulle hjælpe Aldal ind
til årsmødet næste februar, hvor Aldal var på valg, og hvor han så ville udtræde af sty
relsen.
Så vidt kom det ikke. Den 7. september 1940 tidligt om morgenen døde Aldal i sit hjem i Brejdablik på Enghavevej. Efter læn
gere tids sygdom, som man skriver, når det er kræft. Lampen på skrivebordet i arbejds
værelset var slukket for sidste gang. Der lå ingenting og flød. Aldal havde lagt pennen fra sig. Lagt den på plads.
KILDER Aldal: Jyske byer og deres mænd, 1927.
Aldal: Struers historie.
Aldal: Schous gård, 1927.
Aldal: Af Holstebros saga I-III, 1930-1934.
Aldal: Holstebros historie gennem tiderne 1274-19 39, 1939.
Aldals manuskript til Holstebros historie.
Aldals optegnelser til Holstebros historie.
Aldals sekretærkorrespondance for Historisk Sam
fund 1930-1940.
Danmarksgade skoles jubilæumsskrift 1986.
Den danske Realskole 1916-1923.
Frølund: Holstebro, 1871.
Hardsyssels Arbog.
Hjemstavnsbogen for Ringkøbing amt, 1937.
Holstebro Avis.
Holstebro Dagblad.
Holstebro Socialdemokrat.
Holstebro Museum: Holstebro i brand, 1983.
Holstebro Museums årsskrift 1979.
Leksikon over danske familier, 1. række, hefte 2.
Magisterstaten 1927.
Protokol for Historisk Samfund for Ringkøbing amt 1906-1957.
Endvidere mundtlig beretning fra fru Agnete Steffen
sen, Rønde, og fru Yrsa Rostrup, Humlebæk.
Jørgen Mejdahl Lektor
Nibsbjergvej 10 Holstebro