Peder Knudsen var som nævnt engageret i sognets offentlige anliggender, hvilket i for
rige århundredes første halvdel især betød skolevæsenet. At dette medførte mange ture for Peder Knudsen fremgår af dagbo
gen. Allerede i 1831, den 1. december har han en notits i den anledning; den dag del
tog han i præstegården i et skolekommis
sionsmøde fordi nogle husmænd på Feld
borg hede ønskede deres børn flyttet til en
ten Ørre eller Hodsager skole, da de »-fore
gav at de havde mere belejligt dertil, end til Feldborg Skole«. De forsamlede skulle også tage stilling til erhvervelse af en 3 alen lang skammel til Gråsand skole.
Ellers var det mest i forbindelse med vi- citationer og eksaminer Peder Knudsen måtte hjemmefra i skoleanliggender. Den 17. januar 1832 var han således på besøg i N eder Feldborg skole, hvor alt fandtes i god orden, ligesom han skønnede at børnene
»-havde gjort god Fremskridt« i indenads- læsning. Den 15. november samme år tog
86 VESTA KÆRGAARD PEDERSEN
•Den b lå dut' kaldte m an kirken i H aderup - velfordi dens blytag m ed den murke bede som baggrund lyste op i lan dskabet som enflyvende due. H er begravedes Peder Knudsen i 185 7.
I
Peder Knudsen turen til Kølvrå »-for at bi- vaane Amtsprovstens Vicitation over østre og nedre Sognets skolepligtige Ungdom, saavel som sidste Aars Confirm antes. Jeg havde Befordring hele Vejen med Amts
provsten«.
Skolerne var oftest det sted i landsog
nene de første offentlige biblioteker etable
redes; Peder Knudsen fortæller i sin dagbog den 16. marts 1848 om et spændende møde i den sammenhæng: »Jeg var i Skolestuen hvor der var Møde for en i Sognet paatænkt Læseforening eller Sognebiblioteks O pret
telse, til hvilken allerede har meldt sig 50 Deltagere«. Dette må være det første spæde
spor af Haderup sogns første biblioteksvæ
sen.
D et offentlige engagement betød også i Peder Knudsens tilfælde en del ture såvel i som udenfor sognet i forbindelse med de første amtsrådsvalg og valgene til folketin
get; så gik turen igen til Holstebro.
TIL SMED OG MØLLE Den vigtigste håndværker i landbosamfun
det var smeden — her fik bonden hestene skoet, og her fik han sine redskaber repare
ret. For Peder Knudsens vedkommende var der ikke særlig lang vej til de smede han be
nyttede i Hømosehus, Haderishus,
Hvol-HEDEBONDEN PEDER KNUDSEN I HADERUP OG HANS FÆRDEN FOR 150 AR SIDEN 87
A r ,
Dagbogens s idste sid e-nederst signent afP ederK n u dw is søn Esper Pedersen.
bæk eller Jeppe i Høstrup. I 1830, den 9.
marts var Peder Knudsen således »-til Sme- die« uden at det anføres hvor, men han fik da fremstillet en ny greb, et nyt akseljern samt skoet hestene. Toogtyve søm skulle han også have til en bro som var under repa
ration. Andre gange var det et plovjern som smeden skulle skærpe eller en hundelænke som skulle repareres. D et bemærkes, at Pe
der Knudsen selv medbragte jern og kul til smeden, ligesom han som regel også havde mad og drikke med til ham.
Kun mølleren kunne vel i betydning måle sig med smeden, for hvad var mere nødvendigt for bonden end at få malet sit kom. Omtrent en gang om måneden måtte Peder Knudsens heste spændes for vognen for at køre til mølle, når husholdningen manglede mel og gryn. Den mest benyttede var Sønder Mølle i Sevel sogn, men Peder Knudsen brugte også møllerne i Trævad og
Høgild; sidstnævnte sted var der åbenbart også stampemølle, for den 15 februar 1833 skriver Peder Knudsen: »Kjørte jeg til H ø
gild Mølle med 1 Td Rug 4 Skp til Grut
ning, 1 Skp Malt samt et stykke Tøj til Stampning«.
Hvis høsten ikke havde været god, kunne rugen ikke række til næste høst og der måtte købes for at få til det daglige brød; det var åbenbart tilfældet i 1836 hvor Peder Knudsen den 7. juli havde begivet sig på vej til Skive for at købe rug. På vejen der
op mødte han imidlertid en mand der kunne fortælle, at der intet rug var til salg i byen; »-da vendte jeg og kjørte paa Vejen til Domerbye hvor jeg af en Mand David Niel
sen kjøbte 1 Td Rug til Broder Anders, 2 3/4 Td selv, a 4 Rbd 5 Mark Td«.
TIL OG FRA KIRKE
Disse glimt fra Peder Knudsens dagbog og hans alt andet end snævre verden, kan pas
sende afsluttes med et par eksempler på hans færd til kirken, der for ham som for de øvrige af sognets beboere dengang var det mest centrale sted i sognets liv. Her deltog familien i gudstjenesterne, hvis den da ikke som den 17. juni 1849 blev aflyst da kirken var blevet beskadiget ved ildebrand »-som efter Rygtet skal være foranlediget ved at lade indlægge i Kirken noget Kalk og paa
gyde samme ubetydelig Del Vand«.
Vel nok den tungeste tur Peder Knudsen måtte drage ud på fandt sted den 16. februar 1840; med hans egne ord: »Kjørte jeg til Ha- derup med Liget af vor ældste og eneste Datter Edel, hvor det i Kirkegaarden blev nedsat i Jorden. Præsten holdt efter Jord- paakastelsen en kort Tale derover, Folkene som var til Ligfølge dækkede Kisten med Jord«.
Selv døde Peder Knudsen den 20. juni
88 VESTA KÆRGAARD PEDERSEN 1857 59 år gammel. Om de gamle Hardsys-
selfolk fortælles, at et fællestræk for dem var tålmodig flid, en udpræget evne til at sætte tæring efter næring, et medfødt han
delstalent, traditionsbundethed, samt at de var vanskelige at imponere og at der i deres sind lå noget dybt religiøst, som fik dem til at vise stor tålsomhed overfor livets tilskik
kelser og en fattet ro overfor døden. Ved at læse i Peder Knudsens dagbog synes jeg at fornemme, at en hel del af denne karakteri
stik passer på ham. Måske har han også haft en poetisk åre, han skrev ofte et vers ved årets slutning, som her i 1844:
D et svundne Aar O Fader god med flere Aar vi mindes
de een og hver hensvandt med Fred, gid vi og skjønsom findes
og takke dig for Naade slig du daglig os bevise
ved Fremtids Dag i næste Aar dig stedse love og prise«
På dagbogens sidste side har Peder K nud
sens søn Esper Pedersen i juni 1857 skrevet:
»Og min Fader døde ogsaa den 23 samme Maaned og der blev stor Sorg til Stede for mig og flere«.
Vesta Kærgaard Pedersen Hedegård vej 17
Borbjerg
Født 1921 i Faarbæk pr. Karup