GreenMobility interview

74

75 heller ikke muligt lige at komme i kontakt med selskaber der er blevet noteret på First North i de senere år, hvilket det ville have været i Sverige. Processen har dog lært os mange ting, som andre selskaber der ønsker at blive noteret på First North vil have mulighed for at kunne drage nytte af.

Det har været positivt at processen med børsnoteringen har givet selskabet en masse

opmærksomhed, samt at kravene til bl.a. rapportering har strømlinet processer i virksomheden.

Dette gjorde at selskabet stod skarpere op til børsnoteringen end tidligere.

Efter børsnoteringen har vi modtaget mange positive meldinger fra kunder og tredjeparter, omkring det at vi tog skridtet og blev børsnoteret.

JPL: Er den manglende likviditet på First North en problematik for jer ved udstedelse af nye aktier eller aktieprisens fluktuering?

TA: Det er et rigtigt godt spørgsmål. Hvis man skal ud at rejse ny kapital, vil jeg ikke tror at det er en udfordring at skaffe rejse ny kapital på First North. Vores aktie bliver ikke handlet hver dag, og der ikke bliver handlet for millioner af kroner men for tusindvis af kroner, om dette er en udfordring for kursdannelsen samt den enkelte aktionær er et godt spørgsmål. Spørgsmålet er jo om dette skyldes at selskabet er noteret på First North i København eller om at vi er alt for mange langtidsorienterede investorer. En stor del af aktiebeholdningen, ca. 75 %, er under lock-up indtil den 16.06.2018, men aktierne er ejet af to insidere. Hvor de resterende 25 % af aktiebeholdningen er free flow. Derved har denne problemstilling været denne andre steder, som f.eks. på First North i Sverige.

I og med at vores aktiekurs stort set ikke har bevæget sig i perioden siden noteringen, kan man argumentere for at vi ikke har givet investorerne en IPO præmie, da vi blev børsnoteret.

JPL: Hvor store omkostninger har i haft i forbindelsen med børsnoteringen?

TA: Det har kostet omkring 7 millioner kr. at blive børsnoteret, hvilket er rigtig mange penge for at rejse kapital. Der er ikke så meget at sige til det, vi forhandlede de bedste kontrakter og aftaler vi kunne.

JPL: Kender du til teorierne trade-off og pecking order? Hvis ja, er det så et mål i styre efter?

TA: Ex ante børsnoteringen havde vi en ejer som finansierede selskabet, men nu har vi penge stående i banken til at finansiere vores vækst.

Vi som selskab bruger ikke trade-off teoriens principper ved valg af kapitalstruktur, men i højere grad pecking order principperne. Først bruges optjent overskud, og dernæst udtømmes interne

76 finansieringsmuligheder før eksterne finansieringsmuligheder tages i brug. Jeg vil mene, at teorierne i højere grad kan bruges i vel etablerede selskaber, da enhver bank vil løbe skrigende væk fra

selskaber med negativt cash flow og dermed er det reelt ikke muligt for os at optage gæld i banken.

Derfor ser jeg ikke de muligheder som teorierne, specielt trade-off teorien beskriver.

JPL: Tror du at det vil være nemmere og billigere for jer, at optage fremmedkapital ex post kontra ex ante børsnoteringen?

TA: Fremmekapital er ikke noget at vi har gjort os i, da det rejste beløb ved børsnoteringen, bruges til finansiere selskabets drift. Ydermere, tror jeg ikke at bankerne køber ind på at selskabet er blevet kvalitetsstemplet ”af” First North, de vil stadig fokusere på selskabets forskellige nøgletal. Hvilket vil gøre det svært for os at optage gæld, da selskabet ikke har et positivt cash flow.

JPL: Vil det have været bedre at få kapital via f.eks. en venturekapital?

TA: Vores ejer ville bruge børsnoteringen som en mekanisme til at rejse kapital, promovere selskabet og give selskabet en bredere skare af ambassadører. Ultimativt kan man sige, at en virksomhed som os skal børsnoteres eller købes, da venture kapitalister typisk ikke ønsker at købe virksomheder som GreenMobility. Man kan argumentere for at venture kapital er et step på vejen til en eventuel børsnotering? Ja, det kan man godt, men om man havde kunne fået en bedre pris ved at få

finansiering ved venture kapitalister kontra en børsnotering? Det er svært at vurdere, det kommer nok an på selskabet. Venture kapitalister stiller andre krav til os end børsmarkedet, da venture kapitalister ofte har en anden tidshorisont og investeringsstrategi end børsmarkedet.

JPL: Vil du tro at institutionelle investorer vil kunne øge aktiviteten på First North?

TA: Det er et godt spørgsmål, om problemerne på First North skyldes manglende efterspørgsel eller udbud. Jeg tænker, at hvis du kigger på C25, de største 25 aktier, så kan du se at når en ny aktie optages på indekset så stiger selskabets aktiepris, da en række investorer køber aktierne i selskabet da de følger indekset. Hvis institutionelle investorer investerede på First North, så ville det jo ligge en naturlig bund i efterspørgsel, som formentlig vil gavne både likviditet og korrekt værdiansættelse. En større volumen vil kunne mindske de høje spreads mellem køb- og salgspris. Omvendt er jeg ikke sikker på at dette er en entydig løsning, da en håndfuld store spillere vil kunne minimere free flow af aktier på First North. Men dette vil gøre det nemmere for selskaber at hente yderligere kapital samt måske gøre det mere attraktivt for selskaber at blive børsnoteret på First North. Hele ideen om at nogle institutionelle investorer har fokus på First North vil helt klart betyde noget for selskaberne på og som ønsker at blive noteret på First North.

77 JPL: Var i gået på børsen tidligere, hvis det havde været billigere at blive børsnoteret?

TA: Man prøver at sammenligne fordele, ulemper og konsekvenser. Men i sidste ende bliver det en beslutning man træffer mere end en analyse der kommer frem til et givent resultat man så vælger.

Du kan ikke effektivt opveje fordele og ulemper op imod hinanden, da det er lidt som at

sammenligne pærer og æbler. Du kunne måske rejse kapital billigere til en håndfuld investorer, men hvad udfordringer havde det så haft til likviditet og i forhold til hvilken andel ejerskab de ville have for deres investeringen. Prisen for at have 4 - kontra det at have 1000 aktionærer kan ikke opvejes.

Lige meget hvad vi valgte, kunne vi se, at det ville koste mange penge. Vi skulle igennem en proces, hvor vi skulle dokumentere rigtigt meget også synes vi at det var mest interessant at blive

børsnoteret.

78 11.2.1 Samtykkeerklæring GreenMobility

79