Generel støtte efter serviceloven

Kommunerne har efter serviceloven en generel forpligtigelse til at sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige

vanskeligheder, samt på længere sigt at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Denne generelle rådgivning kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud, og kommunen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning.

Serviceloven indeholder dernæst en række muligheder for kommunen for at tilbyde støtte og hjælp til mennesker med en rusmiddelproblematik, herunder gravide. Generelt skal støtte efter serviceloven ske ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, og støtten skal tilrettelægges med et

SIDE 84 AF 145 helhedsorienteret perspektiv på borgerens problemer. Det er den enkelte kommune, der træffer afgørelse om støtte og hjælp efter serviceloven. Ifølge retssikkerhedslovens § 4 skal kommunen tilrettelægge sagsbehandlingen på en måde, så det er muligt for borgeren af medvirke i egen sagsbehandling.

Den konkrete støtte kan eksempelvis omfatte socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 til blandt andet at kunne bo i egen bolig og til at klare dagligdagen.

Serviceloven indeholder ligeledes mulighed for at tilbyde den enkelte borger enten korterevarende eller længerevarende ophold i botilbud efter henholdsvis servicelovens §§ 107 og 108.

Endelig skal kommunen også tilbyde kvinder, der er udsat for vold eller trusler om vold, ophold på et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109. Kommunen skal samtidig tilbyde personer med særlige sociale problemer, og som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, midlertidigt ophold på et forsorgshjem efter servicelovens § 110.

Der eksisterer ligeledes en række samværs- og aktivitetstilbud efter servicelovens

§ 104 i kommunerne til udsatte borgere.

Endelig kan kommunen efter servicelovens § 99 tilbyde en støtte- og

kontaktpersonordningen, som har til formål at skabe kontakt til de mest socialt udsatte. Målet med ordningen er at bistå den enkelte med at bygge bro til omverdenen, fx kommunale myndigheder, væresteder, sundhedsvæsenet mv.

Alle borgere kan ved henvendelse til kommunen gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp. En støtte- og kontaktperson kan tilbyde personen hjælp, også anonymt, hvis borgeren ønsker det.

5.5 OPSAMLING

Den almene svangreomsorg, herunder primært ved egen læge og sekundært ved jordemoder, spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre afdækning af gravide – så tidligt som overhovedet muligt i graviditeten – af kvinder med et

rusmiddelforbrug, og har en væsentlig opgave i forhold til at sikre, at disse kvinder modtager rådgivning om risikoen for fosterskader ved forbruget og afhængig af deres behov henvises til den rette støtte, indsats og behandling.

Det drejer sig ikke mindst om at sikre, at kvinderne bliver henvist til

familieambulatorierne, som målrettet støtter kvinderne i graviditeten og har fokus på håndtering af et aktuelt forbrug og misbrug af alkohol og/eller stoffer.

Desuden kan det være relevant at henvise kvinden til den relevante

misbrugsbehandling og støtte mv. i kommunalt regi, herunder eventuelt ved underretning af den kommunale børne- og familieafdeling, jf. servicelovens § 153.

Afdækningen af rusmiddelforbrug hos en gravid kvinde bør imidlertid også foregå gennem de øvrige, herunder kommunale tilbud, som de pågældende kvinder er i kontakt med. Det drejer sig om alle former for stof- og

alkoholmisbrugsbehandling, såvel dag-, døgn- og ambulante tilbud, kommunale børne- og familieafdelinger, botilbud, herberger, kvindekrisecentre,

bostøttemedarbejdere, støtte- og kontaktpersoner, væresteder, gadeplansindsatser, behandlingstilbud, Kriminalforsorgen mv.

SIDE 85 AF 145 Alle øvrige aktører bør hurtigst muligt henvise gravide kvinder med et

rusmiddelforbrug eller misbrug til familieambulatorierne og indgå i et

samarbejde med familieambulatorierne om den rette støtte til kvinden gennem graviditeten og eventuelt efter graviditeten samt vurdere, om kommunen skal underrettes, jf. servicelovens § 153.

Kommunerne har ansvar for at tilbyde alkoholmisbrugsbehandling og

stofmisbrugsbehandling og for at sikre, at behandlingen er sammenhængende og helhedsorienteret med henblik på at støtte borgerne i at reducere eller stoppe rusmiddelforbruget og reducere skaderne af et misbrug. Kommunen kan enten vælge at oprette egne tilbud eller at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Kommunerne har efter serviceloven en generel forpligtigelse til at sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige

vanskeligheder, samt på længere sigt at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp.

Serviceloven indeholder dernæst en række muligheder for kommunen for at tilbyde støtte og hjælp til mennesker med en rusmiddelproblematik, herunder gravide. Generelt skal støtte efter serviceloven ske ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, og støtten skal tilrettelægges med et helhedsorienteret perspektiv på borgerens problemer.

Kommunerne har pligt til at iværksætte behandlingen efter servicelovens § 101 og sundhedslovens §§ 141 og 142 senest 14 dage efter, at en person har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling, uanset hvilket misbrug der er tale om. Formålet hermed er at sikre, at personer, der er motiverede for at komme i behandling, får tilbudt behandling så hurtigt som muligt, mens motivationen er størst.

Kommunen skal i henhold til servicelovens § 141 tilbyde en handleplan til borgere med alvorlige sociale problemer og/eller betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis borgeren har fået udarbejdet en § 141 handleplan, skal behandlingsplanen for stofmisbrugsbehandlingen koordineres med og indarbejdes i denne, således at den enkelte borger modtager en

sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Det følger af kommunens generelle tilsynsforpligtelse, at kommunen skal være opmærksom på kvinder og familier, hvor det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.

Hvis der er grund til at antage, at et barn kan have behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen, skal kommunen undersøge de kommende forældres forhold nærmere og eventuelt træffe afgørelse om en social indsats allerede under graviditeten. Kommunen kan ligeledes give forebyggende indsatser efter servicelovens § 11, der blandt andet omfatter familieorienteret rådgivning og forældrekurser til udvikling af forældrenes forældreevne, allerede inden barnet fødes.

Alle personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller har grund til at antage, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte. Denne underretningspligt gælder fx for professionelle i sociale eller

SIDE 86 AF 145 sundhedsfaglige indsatser som fx misbrugsbehandling, lægen eller

familieambulatoriet.

Ud over underretningspligten for fagpersonerne, jf. ovenfor, bør der i arbejdet med den enkelte kvinde i øvrigt være opmærksomhed på at få etableret et godt samarbejde med børne- og familieafdelingen om mulighederne for støtte.

Hvis de kommende forældre er utilfredse med kommunens indsats eller

sagsbehandling, kan de henvende sig til Ankestyrelsen, som har mulighed for at tage sager op af egen drift og fx pålægge kommunen at tage de nødvendige sagsbehandlingsskridt, eller at træffe de nødvendige afgørelser.

Derudover gælder de almindelige klageregler på området for udsatte børn og unge.

SIDE 87 AF 145

KAPITEL 6: LOVGRUNDLAG FOR TILBUD