Erfaringer fra Grønland

Desuden peges der på, at længden af indlæggelse på klinikken har en markant positiv indflydelse på fødselsvægten, hvilket ifølge undersøgelsen indikerer god kvalitet af behandlingen. Det indikerer samtidig, at hensigten med

tilbageholdelse af gravide uden samtykke er opnået. Det påpeges, at en

intervention i forhold til den gravide kvinde bør ske så tidligt i graviditeten som muligt.

Endelig anføres det, at det er påfaldende få af de indlagte gravide kvinder, der angiver alkoholmisbrug som den primære årsag til indlæggelse, når man

samtidig ved, at alkoholindtaget blandt norske kvinder er stigende, og at alkohol er det mest toksiske rusmiddel for et foster.

7.3 ERFARINGER FRA GRØNLAND

Fra Grønland er det oplyst, at man siden 2007 har haft fokus på tidlig afdækning af bl.a. gravide kvinder med stof- og alkoholmisbrug og kvindens familie gennem et tværsektorielt og landsdækkende program ”Tidlig indsats”.

SIDE 105 AF 145 Projektet har ud over et fokus på hjælp til at stoppe et misbrug også fokus på gravide familier, der har behov for støtte og hjælp til at få ændret

boligsituationen, at bearbejde tidligere svære oplevelser (fx seksuelle overgreb), at stoppe vold i parforholdet eller at være alene med barnet.

Hvis behovet for kontakt til projektet skyldes misbrug, tilbydes den gravide kvinde og hendes familie afvænning i Nuuk gennem Enhed for Tidlig Indsats.

Henvisningen sker ofte ved første jordemoderkonsultation, men kan også

forekomme senere i graviditeten, hvis det viser sig nødvendigt. I 2013 har Enhed for Tidlig Indsats modtaget i alt 146 visitationer til misbrugsbehandling svarende til 12,2 visitationer pr. måned. Dette er en stigning på 40 pct. i forhold til 2012.

Størstedelen af de visiterede er kvinder, men fædre eller kommende fædre indgår også i opgørelsen af antal visiterede til misbrugsbehandlingen i Nuuk.

Projektet tilbyder det lokale sundheds- og socialfaglige personale en tværfaglig og målrettet model til at afdække og visitere gravide, heriblandt gravide kvinder med misbrug af rusmidler, med særlige behov til programmet. Hver by danner en tværfaglig ”tidlig indsatsgruppe”, som har ansvaret for at koordinere og

udfærdige handlingsplaner og sikre, at den gravide og hendes familie tilbydes en række støttende tilbud, eksempelvis misbrugsbehandling, tilknytning til

familiecenter, ekstra sundhedsplejerske besøg etc.

Indsatsen i projektet baseres på tillid og frivillighed. Indsatsen tager udgangspunkt i adfærdsændring ved hjælp af information, vejledning, undervisning, terapi, støtte mm. Borgeren opfordres i projektet til selv at præcisere, hvilken hjælp og støtte der ønskes.

I hver af de fire kommuner og sundhedsregioner er der nedsat en styregruppe, som har ansvaret for programmets kommunale og regionale implementering.

Enhed for tidlig indsats under landshospitalet (Dronning Ingrids Hospital) har ansvar for den landsdækkende implementering samt for at koordinere, udvikle og monitorere programmet.

7.4 OPSAMLING

Der er i Norge og Sverige forskellige erfaringer med at benytte tilbageholdelse i behandling af personer med rusmiddelproblematikker og tilbageholdelse af gravide kvinder med et alkohol- og/eller stofmisbrug.

I Sverige er der ikke lovgivningsmæssig mulighed for at tilbageholde gravide kvinder med henblik på behandling for stof- og alkoholmisbrug af hensyn til fosteret.

I Sverige er det muligt at tilbageholde en gravid kvinde med henblik på

behandling for hendes stof- eller alkoholmisbrug, hvis det vurderes, at kvinden har behov for omsorg for at komme ud af sit misbrug, og omsorgsbehovet ikke kan tilgodeses inden for de øvrige muligheder i socialtjenesteloven. Denne tilbageholdelse i behandling kan ikke ske alene med henblik på beskyttelse af fosteret, idet begrebet nærtstående ikke omfatter et foster. Kun, hvor

beskyttelsesinteresserne for moderen og fosteret er sammenfaldende, kan loven tages i anvendelse.

SIDE 106 AF 145 Hensigten med indsatsen er at motivere den pågældende til behandling under frivillige former, og tilbageholdelsen skal ophøre, så snart formålet med behandlingen er opnået. Den maksimale tilbageholdelsesperiode er seks måneder.

Det er i Sverige forsøgt at udvide beføjelserne på området, således at en gravid kvinde skulle kunne tilbageholdes i behandling, såfremt hun på grund af langvarigt misbrug af alkohol eller stoffer udsætter fosteret for en betragtelig risiko for at blive født med skade som følge af misbruget. Forslaget mødte dog under behandlingen flere indvendinger, herunder at forslaget var i konflikt med kvindens ret til at bestemme over egen krop. Den svenske regering valgte på denne baggrund at trække lovforslaget tilbage.

I Norge er der over en næsten 20 årig periode gode erfaringer med at benytte tilbageholdelse af gravide med et rusmiddelmisbrug som ramme for behandling med henblik på at forebygge eller reducere, at barnet fødes med skader. Det gælder både kvinder indlagt med og uden samtykke.

Erfaringerne fra Norge peger desuden på, at der er god effekt i forhold til at sikre kvinderne et specialiseret behandlingstilbud målrettet graviditeten,

rusmiddelmisbruget og det kommende forældreskab, herunder tilknytningen til barnet. Det er uanset, om der er tale om tilbageholdelse med eller uden

samtykke.

Barnets fødselsvægt, længde og hovedomfang er vigtige indikatorer på, hvordan de sundhedsmæssige betingelser for vækst har været for fosteret under

graviditeten. Lav fødselsvægt er en væsentlig risikofaktor for

spædbarnssygelighed og -dødelighed. Børn født af kvinder med et alvorligt rusmiddelmisbrug har lavere fødselsvægt, længde og hovedomfang end gennemsnittet. Data fra Norge viser, at børn af gravide indlagt uden samtykke havde en gennemsnitlig 350 gram lavere fødselsvægt end gennemsnittet for norske børn, hvilket er en betydelig forskel. Af naturlige grunde vides det ikke, hvordan fødselsvægten havde været, hvis mødrene ikke var blevet tilbageholdt.

Varigheden af tilbageholdelsen under graviditeten viste sig at være af stor betydning for børnenes fødselsvægt. De norske tal viser, at fødselsvægten var signifikant højere og tæt på gennemsnittet for norske børn, hvis moderen havde været tilbageholdt mere end 140 døgn under graviditeten sammenlignet med kortere tilbageholdelsestid. Det gjaldt for både kvinder indlagt med og uden samtykke.

SIDE 107 AF 145