Boligforeningen »Blåkildegård« i Høje Tåstrup har reduceret sine udgifter
til renovationenmegetbetydeligt, fordi beboerne formereend 90procents vedkommendedagligt sortererderes affaldtil genbrugogkomposterer de¬
resmadaffald ved hjælp afregnorme.Hvad der hos den enkeltebeboerta¬
ges fra til genbrug, afleveres søndag formiddag og torsdag aften på
»gen-brugspladsen«. Hersorteresdetaf frivillige blandt beboerne,ogalle kan så
sesig omkring oggratis tage andre ting med hjem, som de kan anvende.
Brugttøj, vasket, afleveres i »tøjkaféen«, derstyresaf kvinder: »Her kom¬
mermangepensionisterogefterhånden også indvandrerkvinder fra bebyg¬
gelsen.« »Her fårmangelæssetnogetaf.«Enaf de frivillige siger,athun del¬
tageri dette arbejde, fordi »jeg har altid»klunset«,ogmine børn skal lære,
attingene kan bruges igen«.
Hos de ca. 30frivilligevardenofficielle forklaring på,atde havdeenga¬
geretsig iatfå denne form for renovation tilatfungere,atdevillegøre no¬
getforetreneremiljø ikke mindst for deres børn. Men denstoreopbakning
hosrestenaf beboerne kunne udoverdenøkonomiske fordel vedprojektet,
bedst forklares med detfrodige nabofællesskab, somdennyerenovations¬
ordning havde ført med sig. Den havde betydning formangeforskelligeso¬
ciale grupperi boligområdet, pensionister, arbejdsløse, indvandrerem.fl.
Afslutning
I startenaf denne artikel undredejeg migoverdenalmindelige velvilje tilat ændre affaldsadfærd,deridesenereåribyerne hargivet sig udslag isorte¬
ring af affaldetogi det voksende genbrug. Mine undersøgelseraf dissenye
affaldsvaner,somder herpå desidste siderergivet nogle eksemplerfra,vi¬
stemig, at detikke, somantaget,var en udbredtmiljøbevidst holdningog
enformforafværgemanøvreoverfor fremtidige miljøtrusler, derfikmange
tilatændreaffaldsadfærd. En afforklaringerne på, atdenye mønstrei af¬
faldsbehandlingen blevaccepteretogopfattetsomfornuftige,var nærmere, at de hosmangemennesker uden vanskelighed kunne indpassesi allerede
eksisterende værdi- og normsystemer, som for eksempel det at kunne præstereden gode,sparsommelige husførelse,som mangehavde lærti deres hjem.
Vedatsede kulturelleprocesser,der knytter sigtil affaldetogbehandlin¬
gen af det,over enperiode på 150 år, har det også væretmuligt af afdække nogle ændringer, der bl.a. drejer sig om synligheden. I starten af forrige
århundrede ekspederedes alt affald ud af huset, både husholdningens og husdyrenes affald placeredes i fælles skarndyngerogde menneskeligeeks¬
krementeri fælles latrinkuler. Synligtoglugtendevaraffaldet til stedei det offentligerum.Framidten af århundredet forsvinder så efterhåndenmøg¬
dyngerne, detmenneskelige affaldogandetskarn, bort fra demestiøjnefal¬
dendeplaceringer tilmereusynlige opholdssteder. Rendestene lukkes, hus-spildevandetogurin forsvinder ned i nyanlagte kloakker, ogrenovationen
individualiseresoggøresprivat ientøndeeller kasse, dækkestilogbringes langt væk. Udeafsyne erdetnæstenogsåudeaf sind. Med vandklosetterne
gøresdemenneskelige affaldsstoffer helt usynlige for den enkelte idetøje¬
blik, derertrukketisnoren, somdagrenovationen blev det, når deni visse ejendomme kunne smides iaffaldsskakten. Affaldet ønskesvcek fra byen,så langt, at deterusynligt. Menfra at have været nogetoffentligtog synligt,
der blevprivat ogusynligt, eraffaldetnui desenesteår påvej tilpånyat blive bådesynligtogoffentligt igen.
Vedat fokuserepåforskellige miljøerogforskellige tidsperioder har det tillige været muligt at vise i vor høj grad affaldsbegrebet er kulturelt be¬
stemt.
Noter:
I Citat fra »Politivennen« 29.12.1843. »Politivennen«varetlilleugeblad, der udkom fra 1798 til 1845,som bl.a. havdeen rubrik om»ordenoguorden«. 2»Politivennen« 14.1.1843.
3 »Politivennen« 9.12.1837. 4 »Politivennen« 28.1.1843. 5 Enskildring af skibsbygger J.
F. Lou gengivet i »Holmens By« afAnette Vasström, Orlogsmuseet, København, 1985.
6 Troels-Lund 2.bog,s.57, København, 1903. 7 »Politivennen« 28.3.1845. 8 »Politiven¬
nen« 16.6.1843. 9 Hugo Matthiesen 1917 s. 70ff. 10 Sundhedskommissionen af 1851.
II Cold 1884s. 486. 12 Budde 1888 s. 366. 13 Karen Hessel: »Kunstenatstyre etHus sparsommeligt«. Vort Hjem 1903 bind IIIs.54. 14 BeretningomDag-Renovation i Kjøben-havn, Sorteringsforsøg med Kjøbenhavnsk Hus-Affald 1904s.23. 15 Ugeskrift for Læger 7.4.1888. 16 Materialestrømmegennemprivate husholdninger. 6. del. Private husstandes affald oglevevilkår. Anton Elmlund, Tage Mikkelsen, Henrik Mortensen, gendan a/s, Køben¬
havn, 1982. 17Detteogdefølgende citaterstammerfraenrækkeinterviews foretaget 1990 og1991 i Københavnog omegnsamtpåøenAskø, Smålandshavet.
Litteratur:
Arv ogEje 1974.
BeretningomDag-Renovation i Kjøbenhavn. Kbh. 1904.
Budde, V.: OmBortskaffelsen af de menneskeligeAffaldsstoffer frastørreByermedsærligt Hensyntil Forholdene i Kjøbenhavn. Ugeskrift for Læger 25.10. 1884.
Budde, V.:Ordningen af Dagrenovationen i Kjøbenhavn. Ugeskrift for Læger 7.4.1888.
Carøe, Kristian: Kjøbenhavns Natterenovation 1800-1870. Tidsskrift for Sundhedspleje I. rk.
II, 1891.
Cold, D.: Nogle BemærkningeromHygiejniske Forhold i Kjøbenhavn. Ugeskrift for Læger 17.5.1884.
Corbin, Alain: The Foul and the Fragrant. New York 1986.
DanmarksNaturfredningsforening: Affald. København 1988.
Frembragt affaldår2000. Prognose for årene 1996og2000udarbejdet for Miljøministeriet med 1985somudgangspunkt, gendan a/s.
Gad, Emma: Vort Hjem. København 1903.
Genanvendelsesforsøg 1974-1975, Birkerød Kommune.
Hansen, H. P.: Omrenlighed i gamle dage. København 1928.
Hilden, HansPeter:Skrald, StorbyogMiljø. København 1973.
Kjersgaard, Erik: Besættelsen 1940-1945. København 1980.
Matthiesen, Hugo: Gamle Gader. København 1917.
Meyer, J. F.:BeretningomDagrenovationens Indsamling, TransportogAnvendelsesamtRen¬
holdelsen af Gaderne iBerlin, Hamburg, Dresdenm.m. ogParis. København 1888.
Noah:Vejle. Du kan ikke smide det væk. Vejle 1982.
Politivennen:1843,1844og1845.
Schmidt, Aug. F.: MøddingerogGødskning. København 1939.
Schmidt, Lars-Henrik: Lys, luftogrenlighed. København 1986.
Troels-Lund:Dagligt Liv i Norden. Folkeudgave. København 1903.