I a n le d n in g a f Franz Liszts 200-års fødselsdag 2011
A f Peter E. Nissen
M a n m å n a tu rlig vis følge den retning og de forbilleder, som følelsen og hjertet anviser en.
S iegfried L an g g aard
Vi fejrer i år 200-året fo r komponisten og klavervirtuosen Franz Liszts fødsel. Liszt har tilsyneladende kun spillet en begrænset rolle i dansk m u
sikliv, men flere danske pianister opsøgte ham i Weimar i perioden 1872- 1886fo r at få undervisning a f verdens kendteste pianist på den tid.1 De fleste vendte hjem og med en enkelt undtagelse, havde de en lang musik
karriere i Danmark. Artiklen vil behandle Liszts danske elevers liv og virke,
K o m p o n iste n R u e d L a n g g a a rd s fader, S ie g fried L a n g g a a rd v ar d e n a f dem , som h a r e fte rla d t m est o ffen tlig t tilg æ n g elig t m a te ria le i d e n fo r
bind else. S ie g fried L a n g g a a rd s breve o m k rin g b e sø g e n e h o s Liszt i W ei
m a r giver et in te re ssa n t og u n d e r h o ld e n d e b ille d e a f m iljø et o m k rin g d e n n e fo rg u d e d e o rig in al. G engivelsen a f disse b esø g m e d d e n u n g e S ie g fried L a n g g a a rd s e g n e o rd e r e n v æ sentlig del a f a rtik le n . R ejseb e
skrivelserne vil en d e lig blive sat i p ersp ek tiv til d et m o d e rn e g e n n e m b r u d i m u sik k en i E u ro p a og i D a n m a rk .
F ra n z Liszt (1811-1886) re g n e s fo r at væ re d en , som først og frem m e st h a r u d b re d t d e t m o d e rn e klaverspil og p e rfo rm a n c e . H a n rejste E u ro p a r u n d t p å tu r n é e r i å re n e 1839-1848, og h a n vakte sto r o p m æ rk so m h e d , hvor h a n kom fre m .2 P å sit b esø g i K ø b e n h a v n i 1841 vakte h a n e n tilsva
re n d e o p sta n d e lse .8 H a n skabte nye æ stetiske id e a le r fo r m u sik og blev et k u n stn e risk fo rb ille d e fo r e n ny g e n e ra tio n a f p ian ister. S id en Liszt slog sig n e d i W eim ar i 1848 v ar byen e f te rh å n d e n blevet et p ilg rim sm å l for m u sik ere fra h ele v erd en , d a Liszt h e r stilled e sig til rå d ig h e d fo r tilre j
sen d e p ian ister, og d a d e n lokale fyrste in v estere d e m eg et i byens m usik
liv.4
D anske m usikere bliver p ro fessio n elle
M ed e ta b le rin g e n a f Kjøbenhavns M usikkonservatorium i 1867 (fra 1902 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) h k flere d a n sk e re e n d h id til m u lig h e d e n fo r at blive m u sik ere p å et p ro fessio n elt niveau. L æ re re som G ott- fre d M a tth is o n -H a n se n (o rg ellæ re r fra 1868 og k lav erlæ rer fra 1884;
m e d d ire k tø r fra 1900-05) og E d m u n d N e u p e rt (k lav erlæ rer 1868-1880) fik indflydelse og v idereg av d eres in tere sse fo r F ran z Liszts m u sik til ele
v e rn e .5 N e u p e rt hav d e a lle re d e in d e n u d d a n n e t e n flok p ian ister, som alle havde ta g e t Liszts re p e rto ire til sig.6
D et Anckerske Legat til Reisestipendier fo r Kunstnere v ar e n m e d v irk e n d e faktor. D e tte leg at blev stiftet i 1861 i overen sstem m else m e d A u g u sta F.
og C arl A. A n ck ers (1828-57) te sta m e n te , og d et v a r en m u lig h e d for d a n sk e k o m p o n iste r til at k o m m e u d e n la n d s .7 1 a n s ø g n in g e n til leg ate t skulle m u sik e rn e tilføje e n form ålsbeskrivelse og re jse p la n , hvilket g ø r a n s ø g n in g e rn e til en vigtig k ild e til s tu d ie r i d eres in te rn a tio n a le in te re sse r og o rie n te rin g s p u n k te r. D e m est b e sø g te byer v a r Leipzig, Paris, B erlin og W ien.
Selvom k u n é n m o d ta g e r, L udvig T. Schytte (m o d ta g e r i 1884) d ire k te angav, at h a n ville b esø g e F ra n z Liszt, b e sø g te a n d r e a f sam tid en s d a n ske p ia n is te r/k o m p o n is te r h a m også. D et blev ofte k o m b in e re t m e d k o r
re s p o n d a n c e r m e d Liszt o m k rin g m u sik e rn e s k o m p o sitio n er, som de li
g esom m a n g e a n d r e u d e n la n d s k e k o m p o n is te r se n d te til h a m i h å b om v ejled n in g og a n e rk e n d e lse .8
D e første kontakter: B rødrene B en d ix
D e fø rste d an sk e m usik ere, som d ire k te d elto g i Liszts k lav eru n d erv is- n in g , v a r sandsynligvis b rø d r e n e O tto Ju liu s E m a n u e l B en d ix (1845- 1904) og V ictor E m a n u e l B en d ix (1851-1926). D e tilh ø r te e n k ø b en - havnsk-jødisk h a n d e lsslæ g t a f tysk a fs ta m n in g m e d k u n stn e risk e in te re sse r.9 E fte r et k o n s e rv a to rie o p h o ld i B erlin fik O tto u n d e rv is n in g a f Liszt i W e im a r i å re n e 1872-74, og sa m m e n m e d b ro d e re n V ictor o p fø rte h a n Liszts Faust-symfoni i e n fire h æ n d ig udgave ved e n k o n c e rt d e n 8. d ec em b er, 1873 i K ø b e n h a v n .10 H a n spilled e flere k o n c e rte r i h o v ed sta d e n m e d L iszt-re p erto rie , og h a n s ønske om at fre m m e Liszts m u sik blev b e m æ rk e t i byen. 1 1880 rejste h a n til USA, hvor h a n fre m til sin d ø d v irk ed e som k o n c e rtp ia n ist og læ re r ved k o n s e rv a to rie rn e i B o sto n og S an F ran c isc o .11
B ro d e re n V ictor v a r elev p å k o n se rv a to rie ts første å rg a n g (1867-69) og blev sen e re k lav erlæ rer sam m e sted i p e r io d e n 1880-83.12 B en d ix havde jo b b e t som s o lo re p e titø r i de sk elsæ tten d e å r 1870-72 p å D et K ongelige T eater, hvor o p e r a e r a f R ic h a rd W a g n er blev o p fø rt fo r fø rste g a n g i D a n m a rk . I 1872 rejste h a n til B ay re u th fo r at opleve å b n in g ssæ so n e n fo r R ic h a rd W ag n ers nye o p e ra h u s . P å vejen h jem rejste h a n over W ei
m ar, hvor h a n spilled e fo r F ra n z Liszt. O m b rø d r e n e rejste sam m en d e tte å r e r o p lag t, m e n uvist. For V ictor B e n d ix v ar b esø g e n e h o s Liszt og W a g n er et forsøg p å at fin d e m usikalsk fornyelse i fo rh o ld til de m e re
en sid ig e og konservative ra m m e r i D a n m a rk .13 V ictor B en d ix b e sø g te Liszt ig en m in d st to g a n g e i h e n h o ld sv is 1878 og 1880, og m uligvis også d a h a n rejste p å d et an ck ersk e leg at i å re n e 1883-84.14
S ieg fried Langgaard
S ie g fried V ictor L a n g g a a rd (1852-1914) b e sø g te F ra n z Liszt flere g a n g e i å re n e 1878-80.15 H a n s far, J e n s P e te r L a n g g a a rd (1811-1890) ejed e et teglvæ rk, b a r titel a f e ta ts rå d og v ar e n del a f byens b o rg e rsk ab . D e rm e d v ar d et øk o n o m isk e r å d e ru m sto rt, d e n d an n e lse sm æ ssig e p å v irk n in g tu n g og k a rrie re p o te n tia le t stæ rkt. 1 8 50'ernes K ø b e n h a v n v ar p ræ g e t a f et re la tiv t lille b o rg e rsk a b , som til g e n g æ ld havde dygtige k u n s tn e re som fx H a n s C h ristia n A n d e rse n , J o h a n n e L o u ise H e ib e rg og N iels W. G ade til rå d ig h e d . Som h o v e d sta d h a r K ø b e n h a v n h a ft b esø g a f m a n g e in te r
n a tio n a le k u n s tn e re , som gav nye im p u lse r til byens m u sik k u ltu r. D re n g en S ieg fried h a r g e n n e m sine fo ræ ld re s h erskabsliv v æ ret tæ t p å tid en s to n e a n g iv e n d e kunst- og m u s ik k u ltu r i h o v ed stad e n .
D e r blev u døvet m u sik i b a rn d o m s h je m m e t p å seriøst p la n . L a n g g a a rd fik a lle re d e som 8-årig sin første k la v e ru n d e rv isn in g , og fra sit 15. å r havde h a n cellisten i D et K ongelige K apel, F ra n z N e ru d a (1843-1915), som læ rer. E fte r sin s tu d e n te re k s a m e n i 1870 fo rb e re d te h a n sig til en u d d a n n e ls e p å d e t nye m u sik k o n se rv a to riu m i K ø b e n h a v n m e d klaver
v irtu o se n E d m u n d N e u p e rt (1842-1888) som klaverlæ rer. H a m fik h a n også som læ re r p å k o n se rv a to rie t fra 1873.
Som u d g a n g s p u n k t fo r sin livsopgave fik L a n g g a a rd d e t b e d s te d a ti
d en s K ø b e n h a v n (og d e rm e d D a n m a rk ) k u n n e byde en u n g p ia n is ts tu d e re n d e . K o n serv ato riet skabte fra sin g ru n d læ g g e lse i 1867 e n h e lt ny basis fo r m u sik u d ø v elsen og m u sik u n d e rv isn in g e n i D a n m a rk . Skolen havde la n d e ts fø re n d e m u sik ere som læ rere , og i led else n sad de fø re n d e p e rs o n lig h e d e r i byens m usikliv, G ad e og J.P.E. H a rtm a n n , som sik red e at skolen levede o p til e n in te rn a tio n a l s ta n d a rd , og at d e n v a r n a tio n e n s sa m le n d e m u sik u d d a n n e lse sa n sta lt m e d stæ rk tilk n y tn in g til byens m u sik in stitu tio n e r.
N e ru d a og N e u p e rt havde b eg g e u d e n la n d s k o p rin d e lse og k o n tak ter.
N e ru d a sta m m e d e fra T jekkiet og havde som b a r n rejst r u n d t m e d sin fam ilie i E u ro p a , og d e n tysk-norske N e u p e rt havde få et sin u d d a n n e ls e i B erlin. D e n n e y n g re g e n e ra tio n a f in te rn a tio n a le m u sik ere k u n n e give d e n k u n 10 å r y n g re L a n g g a a rd in fo rm a tio n o m d e t store u d la n d og ak tu elle s trø m n in g e r.16 D e store nye n av n e i 1 870'erne v a r R ic h a rd W ag
n e r og F ra n z Liszt. S id stn æ v n te v a r ikke til at k o m m e u d e n o m , hvis m a n som am b itiø s p ia n ist ville v æ re m e d p å n o d e rn e . D et ville S ieg fried L a n g g a a rd g ern e.
111. 1: E n m id a ld re n d e S iegfried L an g g aard , fo to g rafe ret a f G eorg L indstrom . Kilde: D et Kgl. Bibliotek.
B e sø g i W eimar - ju li 1878
E fte r at have rejst E u ro p a r u n d t som e n e stå e n d e tu r n e r e n d e v irtu o s, b o satte F ran z Liszt sig 1848 i W eim ar, hv o r h a n tid lig e re havde fået e n stil
lin g som k a p e lm e ste r v ed fyrstens hof. D et v a r fyrstens m ål at fa sth o ld e og re e ta b le re W eim ar som et k u ltu re lt c e n tru m i d e n ty sk talen d e v erd en e fte r byens 'g u ld a ld e r' o m k rin g å r 1800. Liszt, d e r v a r in s p ire re t a f de fra n sk e re v o lu tio n e r (h a n b o e d e i P aris u n d e r ju lire v o lu tio n e n i 1830), ø n sk ed e fra sin side at re v o lu tio n e re m usiklivet i e n m e re d e m o k ra tisk og fre m a d sk u e n d e re tn in g . S a m m e n m e d lig e sin d e d e tyskere h å b e d e h a n , at k u ltu rb y e n W eim ar k u n n e blive a rn e s te d e t fo r e n s å d a n revolution. Et sk rid t p å vejen v a r d a n n e ls e n a f AllgemeineDeutsche Musikverein (ADMV) i 1861 m e d festivaler fo r d e n nye m u sik sam t Liszts 'm asterclasses' for u n g e pian ist- og k o m p o n is tta le n te r i byen fra 1869.
E fte r sin afslu tte n d e ek sa m e n og d e b u tk o n c e rt i K ø b e n h a v n o p sø g te d e n 26-årige S ie g fried L a n g g a a rd F ra n z Liszt i W eim ar p å G ades a n b e fa lin g i s o m m e re n 1878. F a d e re n J e n s P eter L a n g g a a rd og v e n n e n A r
th u r S ø d rin g fu lg tes m e d h a m d e r n e d p å d e tte besøg. I S ie g fried Lang- g a a rd s e fte rla d te p a p ire r fin d es b å d e e n k o rtfa tte t a n b e fa lin g fra G ade sam t flere breve fra L a n g g a a rd til m o d e re n C h a rlo tte m e d beskrivelser a f o p lev else rn e.171 de d e ta lje re d e breve fra L a n g g a a rd s oplevelser m e d Liszt fre m g å r d et, hv o r stor b e ty d n in g L a n g g a a rd tillag d e sam væ ret m e d Liszt. Vi la d e r L a n g g a a rd fo rtæ lle h isto rie n o m b esø g e t i d e t følgende:
Kære Moder!
Vi ankom til Weimar i Fredags N at kl. 1 efter en meget kedelig rejse på jernbanen.
Om lørdagen omtrent kl. 11 var jeg hos den store Liszt.
- H an bor i et firkan tet gult h us, omgivet a f en stor have; jeg gik altså op, rin gede på og sp urgte om jeg k unde f å Liszt i tale, hvorpå der blev svaret ja, efter at Tjeneren havde leveret mit brev til ham; jeg blev så ført ind i et lille elegan t
væ-reise, hvor jeg i spændt forventning opholdt mig et p ar min utter, da endelig et gardin gik til side og Liszt kom til syne; jeg vil ikke nægte at jeg blev meget impo
neret over at se denne skikkelse; han rakte mig imidlertid venligt hånden og bød mig komme nærmere og førte mig derpå ind i et meget stort rigt udstyret værelse med to klaverer fra Bechstein (Koncertflygler). H an bad mig sidde ned og sagde at Gade, som var en intim ungdomsven a f ham, havde anbefalet mig meget og at jeg skulle være ham meget velkommen. Blandt andet sagde han: »Sie sind also Vir
tuos, sie sollen gut spielen, habe ich gehört; na ja, kommen sie zu mir wieder um 4 Uhr, und so werden wir es mal sehen, was sie spielen.»
-Kl. 1 spiste vi table d ’hote i hotellet, hvor Liszt også kom; der sad kun to men
nesker mellem ham og mig; her hilste han igen meget venligt på mig og far, som jeg præsenterede fo r ham, efter bordet gik vi ind i en såkaldt vinstue med et klaver, hvor Liszt også gik ind og hvor der var flere a f hans elever, damer og herrer. Liszt satte sig til klaveret, - dødsstilhed. - H an slog nogle kraftige Akkorder an og spil
lede et p ar løb, hvor det klingede!!!!!
-Det blev imidlertid kun derved, så rejste han sig op igen og førte en a f sine ele
ver, en ung dame hen til klaveret og bad hende fortsætte; hun spillede så videre, - det var en transkription a f Liszt over Wagners »Götterdämmerung». Efter at han havde siddet lidt her gik han hjem.
- K l 4 var jeg hos ham med mine kompositioner. - »Componieren sie auch,»
spurgte han, » - na, spielen sie was davon, das interessiert mich am meistens, lass mich mal die Noten sehen.»
Jeg viste ham noderne, hvorpå han sagde: »Lass mir mal Galop des Bacchantes hören.»
- j e g havde lidt feber, skal jeg ikke nægte, i dette øjeblik; der var foruden en del damer og herrer der hørte på det. Jeg begyndte at spille og Liszt gjorde gebærder med hovedet hele tiden; da jeg kom til det sted, hvor hovedmotivet kommer igen sammen med en kromatisk nedgang i venstre hånd, sagde han: »Gut! Gut! Sehr gut! bravo!» Hvilket han også endn u flere gange sagde.
-Da jeg var færdig, lo han og sagde: »Sie spielen ja ganz brillant, ich bin sehr vergnügt», hvorefter han selv satte sig ved klaveret og spillede min galop og foran
drede flere steder på den med rød blyant.
-D erpå sagde han: »Spielen sie es noch einmal mit meine Änderungen», - hvil
ket jeg så gjorde, skønt sveden haglede a f mig. H an havde fordoblet nogle løb flere steder og forandret lidt i rytmen.
- Tænk dig n u min galop på et flygel fr a Beckstein, - det lød som torden på flere steder; mens jeg spillede den anden gang, sagde han, »spielen sie Bestimmt in Takt, mehr rhytmisch betont, vielleicht ein bischen langsamer,» hvilket jeg gjorde og tog fo r resten voldsomt fa t på klaveret, tænk dig så, Liszt vinker ad nogle a f damerne mens jeg spiller og siger: »Wir werden mal bachantisch tanzen,» - hvorpå han gav sig til at danse i rundkreds med damerne; efter at jeg var fæ rdig udtalte
han sig igen meget rosende hvorefter han bad mig spille [Liszts] »Ländler«, under hvilken han også flere gange sagde: »gut! sehr schön!« - H an er altså meget for
nøjet med mig.
- De andre a f hans elever beundrer mig, kan jeg godt sige. - De omtaler mig på denne M åde fx: »er kann das Unmögliches spielen! «18
Kære Moder!
Grunden hvorfor du ikke i lang tid har fået brev fra mig er naturligvis den at jeg hele dagen har så meget at bestille, at jeg ikke få r tid eller ikke er oplagt til at skrive.
- Jeg kommer 2 å 3 gange til Liszt om ugen, men kommer ikke hver dag til at spille, da der stadig væk kommer nye elever hertil fra hele verdens kanter som vil spillefor ham; fo r øjeblikket er her omtrent 30. - D a jeg sidst var hos ham, bad jeg ham om han ville tillade mig at spille Rakorzy-march fo r ham, hvortil han meget venligt sagde nogle ord meget hurtigt, som jeg ikke rigtig forstod; jeg satte mig til klaveret og begyndte, men han afbrød mig straks og sagde: »Nein, bitte, spielen sie lieber was sie von ihren Compositionen mitgebracht haben, das interessiert mich am meistens.«
- Jeg er nemlig den eneste iblandt eleverne her som komponerer, og han (Liszt) vil helst bestandig høre noget nyt, hvad han ikke kender; han retter stadig lidt både på kompositionerne og spillet; min »Humoresque« interesserede ham og han rettede på den, så at den n u eksisterer på en meget effektfuldere måde, om end skønt intet a f motiverne er forandrede; jeg lærer ikke så lidt a f hans bemærkninger og hans måde at spille på; han kan spille aldeles guddommeligt undertiden, næ
sten ubegribeligt, hans crescendo og stigninger i det hele taget kan være uhygge
ligt, han begynder med et pianissimo som er ufatteligt og ender med torden, hvil
ket han navnlig lagde fo r dagen i søndags i en kvintet a f Rubinstein, hvori han udførte pianiststemmen således, at man kun lagde mærke til ham og omtrent slet ikke til de andre medspillende, hvilke aldeles forsvandt ved siden a f ham; når jeg sk ulle fortælle dig alt m uligt, hvad her passerer og hvad jeg oplever sammen med Liszt, (fx den glimrende tur til Jena, hvor Liszt spillede i en kirkekoncert) måtte jeg omtrent skrive 100 ark fulde, det må naturligvis vente til jeg kommer hjem og så har jeg også nok at fortælle. A f alt hvad jeg har spillet fo r ham, har intet gjort så meget indtryk på ham som min galop, rimeligvis fordi den er mest virtuosmæs
sig a f alt hvad jeg spiller og Liszt sætter mest pris på det voldsomme; man kan straks se det på ham; når nogen spiller noget rigtigt voldsomt fo r ham (det vil sige godt) forandrer hans ansigt sig og hans øjne blive mere levende. - Alle p ianistin
derne her ville have at jeg skal tilegne dem noget, som de ville spille på deres koncerter, musikhandleren her i byen har hørt tale om at m in galop behagede Liszt så meget og ville udgive den, men da han hørte den sagde han: »Herre Je! Das Stück kann ja niemand spielen,« - og altså turde han ikke forlægge den på egen risiko, når jeg giver ham 3 0 thaler vil han gøre det, det er halvdelen omtrent a f
hvad det koster, han sender nemlig alt hvad han udgiver rundt til alle musik
handlere i Europa, og derved bliver det bekendt.
Tre sange, som jeg har komponeret vil han derimod udgive, de bliver trykte in den 8 dage (det går anderledes rask til end i København) - N u har flere hernede rådet mig til at jeg sk ulle tilegne min galop til Franz Liszt, men så må den trykkes og indbindes smukt, - p å anden måde kan det ikke ske, - siger alle.
- Desuden in teresserer han sig langt mere fo r de mennesker som gør noget, fo r ham igen, flere a f de elever som er her har været, hos ham i mange år og mange rejser efter ham overalt hvor han rejser hen, her er en fo r øjeblikket som har i sinde at følge ham overalt om det. så var til Kina, siger han; han hedder Rosenthai, et stort, klavertalent; mange forærer ham kostbare ting; [Victor] Bendix, som n u er her, har foræret, ham en stor gruppe a f Thorvaldsen, som hænger i hans værelse.-Skriv n u til mig, om jeg skal. koste det. på min galop eller ej. - [Anton] Rubinstein kommer vist. hertil og skal spille på en a f L iszt’s matinéer.
-fe g er en hel del sammen med Bendix, han er meget, elskværdig, han har været, meget, hos Liszt. tidligere og er fuldstæ ndig inde i hans metode. 19
Kære Moder!
Grunden til at jeg skriver så sjældent er den, at jeg har frygtelig meget, at bestille, så at jeg næsten sidder inde hele dagen i hotellet; hvad der mest. optager min tid er korrekturer; først, må jeg altså fortælle dig at der udkommer to ting a f mig, nemlig de tre sange, hvorpå jeg har haft 6 korrekt urer, og dernæst min Galop de bâchan
tes, som har vundet, alt fo r meget, bifald til at jeg ikke sk ulle lade den udkomme;
den bliver tilegnet. Liszts flinkeste damelev, Adele aus der Olie; hun spiller lidt tørt, men med en teknik og overlegenhed som overgår alt hvad jeg hidtil har hørt præstere a f en dame; hun spiller allerede min Galop aldeles brillant; hun er meget, bekendt, i Tyskland, hun har f x et større navn end Fru. Rapoldi, og hun vil spille min Galop på sine koncert, til vinter; den bliver ligeledes sendt, til flere musikaka
demier, f x til Kullak. - Men nu foreløbig er jeg optaget, a f at læse korrekt urer på den; hver dag få r jeg en ny, som vrimler a ffejl og forry ktheder, den første korrektur optog mig i omtrent 6 timer og alle fejl må væk inden jeg kan lade den trykke.
- j e g har også spillet, flere ting fo r Liszt, Rubinsteins koncert, nogle stykker a f Schumann, Beethovens As-dur sonate og det. har vundet, hans bifald, især R ubin
steins koncert. - Es-dur koncerten [nr. 5] har jeg hørt spille og fået. en glimrende opfattelse deraf den tiltaler Liszt. meget..
fe g har villet give koncert, her i Weimar, men det. går ikke på denne tid nogen steder, jeg har talt med referenterne derom og de har sagt. mig at den egentlige koncertsæson begynder først, langt, senere og altså kan jeg ingen assistance f å a f 1ste klasses kunstnere (her i Weimar koncertmester Kompel og cellist Demiinck) som kun spiller i den egentlige sæson, Liszt. vil heller ikke have det. lige i den tid man kommer og studere hos ham. H an ønsker at man rejser til ham udelukkende
fo r at spille med ham og ikke fo r at koncertere. E n a f hans elever, Fr. Dora Petersen gav alligevel koncert i Kosen med den dårlige assistance m an på denne tid få r i Weimar, og Liszt har i den grad været spydig og sarkastisk imod hende i hver time derefter. N år jeg altså engang i fremtiden vil give koncert i Tyskland, må det ske om vinteren eller efteråret og ikke på nogen anden tid, de kunstnere der koncerte
rer om sommeren er ikke videre ansete, her er jo nok der kunne gøre det; men, som sagt, Liszt ønsker det ikke, og det er jo den væsentligste grund; hvor længe han
rer om sommeren er ikke videre ansete, her er jo nok der kunne gøre det; men, som sagt, Liszt ønsker det ikke, og det er jo den væsentligste grund; hvor længe han