Politiretten og Kriminal- og Politiretten - en præsentation af nogle vigtige arkivserier, del 2

(1)

Slægtsforskernes Bibliotek

S LÆ GTSFORSKER N ES Bl BUOTEK

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.

(2)

S A M F U N D E T FO R D A N SK G E N E A L O G I O G P E R SO N A L H IS T O R IE

PERSONALHISTORISK

TIDSSKRIFT 2011:2

(3)

Artikler:

Christina Franck: M ogens Gøye. Strategi i ægteskab blev

gru n d lag t a f D anm arks største jo r d b e s id d e r... 1 Anja Nielsen: Pesten i K øbenhavn i 1564 ... 19 Maria Kargaard: M ed stor fare og besvær. Social dynamik

u n d e r d en an d en Carl G u sta f-k rig ... 40 Jørgen Mikkelsen: Arkivalske spor efter Københavns Politi,

P olitiretten og Kriminal- og Politiretten

- en præ sentation af nogle vigtige arkivserier, del 2 . . . . 62 Peter E. Nissen: Franz Liszt og de danske pianister

I anled n in g a f Franz Liszts 200-års fødselsdag 2 0 1 1... 83 Orientering fra bestyrelsen:

G eneralforsam ling 2 0 1 1 ... 108 R esultatopgørelse for 2010... 113 Anmeldelser:

M ichael Bregnsbo: Til venstre hånd:

Danske kongers elskerinder (Katharina Zander)... 115 P eter Garde, Torben Rasmussen og Jen s Tolstrup:

D anm arks A rresthuse (Karl Peder Pedersen)... 116 P eter Dragsbo (red.): Christian III og D ronning

D orotheas anetavler i Sønderborg Slotskirke

(Tommy P. Christensen)... 117 Tor Flensmarck: Skånelands M edeltid.

O rte r & A tter (Tommy P. Christensen)... 117 Thom as Lyngby, Søren M entz og Sebastian

O lden-Jørgensen: M agt og pragt. Enevælde 1660-1848 (Michelle Hjortgaard)... 119 H an n e Pedersen: O tto Bache 1839-1927

(Tommy P. Christensen)... 119 H ans Schultz H ansen, Lars N. H enningsen og Carsten

Porskrog Rasmussen (red.): Sønderjyllands Historie,

bd. 2. Efter 1815 (Tommy P Christensen)... 120 Kjeld Stabeil: Løvendal. Ludvig XV’s danske G eneral

(Charlotte Lindhardt og Christian L indhardt)... 121 Kjeld Stabeil: Slægten von Brockdorff. De første 500 år i

Slesvig-Holsten (Charlotte L indhardt)... 121 Publikationer og p risliste ... 126 Vejledning til f o r f a tte r e ... 127 Forsidebillede:

Fotografi af Varia Eleonora Augustmine Frederiksen.

Se hele billedet på side 70.

(4)

Strategi i æ gteskab blev g ru n d la g t a f D an m ark s største jo rd b e sid d e r

A f Christin a Fran ck

Tidligere fremstillinger om Mogens Gøye har ofte været fokuseret på M o

gens Gøye som godsbesidder og politisk aktør. Denne artikel vil undersøge Mogens Gøyes vej til samfundets absolutte top ved hjælp a f en analyse a f Gøyernes metode og strategi i godsopkøb og deres brug a f ægteskabet. Artik

len vil vise, at Mogens Gøyes succes i høj grad skyldes en strategi indledt a f faderen Eskild Gøye.

D en stærke adel

Før in d fø rse le n a f en e v æ ld e n i 1660 v a r d e n d a n sk e k o n g e valgt a f rig s

rå d e t. Et r å d som b e s to d a f rig ets m æ g tig ste m æ n d . Et krav til at in d træ d e v a r at m a n v a r ad elig - ved k o n g en s tiltræ d e lse blev d e r skrevet en h å n d fæ s tn in g , d e r p å d e n e n e side v ar et løfte, som k o n g e n gav rig srå det, p å d e n a n d e n side e n ræ k k e ju rid is k e b e ste m m e lse r fo r k o n g en s re g e rin g sp e rio d e , som blev givet a f rig srå d e t. A t a d e le n v algte k o n g e n og k u n n e stille krav til sam m e, v ar a f u v u rd e rlig b e ty d n in g fo r ad e le n , som d e rm e d havde en m e g e t stor indflydelse p å rig ets politik.

A t væ re fø d t som a d e lsm a n d b e tø d , at m a n v a r fo rp lig te t til at v æ rn e rig e t m e d v å b e n i h å n d , d e rfo r v ar d et fo rb e h o ld t ad e le n at b æ re våben.

U dover r e tte n til at b æ re v å b e n og re tte n til at h o ld e sæ de i rig srå d e t, havde a d e le n sa m m e n m e d k o n g e n e n d n u et m eg et a fg ø re n d e p riv ile g iu m til forskel fra re ste n a f b e fo lk n in g e n : re tte n til at kø b e, eje, og sæ lge jo rd e g o d s .1 A d e le n havde d e rfo r del i b åd e , d e n m ilitæ re, politiske og ø k onom iske m ag t.

Før 1660 v ar adelen en fødselsadel. D er var d e rfo r tale om en m eg et luk

ket sa m fu n d sg ru p p e - eller m ed et a n d e t o rd - en m eg et lu k k et stand. D et e r o p lag t at tæ nke, at adelen d e rfo r v ar en m eg et h o m o g en g ru p p e , m en d et e r m eg et la n g t fra virkeligheden. D en d anske m id d elald erh isto rik er Troels D a h le ru p h a r i sin e p o k e g ø ren d e artikel: Lavadelens krise i d ansk sen m id d elald er,2 k la rg jo rt, at d e r v ar et skel m ellem de såkaldte godsrige, højadelige, og lavadelen.3 Et skel, som skulle vise sig at væ re n y ttig t for b åd e Eskild og M ogens Gøye, d e r blev go d e eksem pler p å d en store sociale m o b ilitet i ad e lsstan d e n - fra en god m id d elp o sitio n til en klasse h e lt for sig selv. R ejsen im o d sam fu n d e ts absolutte to p b eg y n d te ved Eskild Gøye.

(5)

Fig. 1: På sta m træ e t e r m ed ta g et de a f M ogens Gøyes b ø rn , som n å ed e voksenalderen. Som det ses u d fra sta m træ e t d ø d e tre a f M ogens Gøyes b ø rn før ham . De havde alle b ø rn , hvilket b e tø d , at arv en skulle deles i e n d n u flere lodder. V igtigt at bem æ rke e r også, at M ogens Gøye g ifted e en d a tte r b o rt til b åd e en Bille og e n O xe, selvom fam iliern e havde alvorlige strid ig h e d e r om jo rd b esid d elser. Æ gteskabet k u n n e m åske være en m åd e at in d g å forlig på.

Eskild Gøye - fra m id d el til højadel

E skild Gøye (d. 1506) v a r e n e ste søn a f M ogens A xelsen Gøye (d. ca.

1450) til K re n k e ru p og d e n n e s a n d e n h u s tr u Id e Falk. S læ g ten havde sid en 1300-tallet h a ft sit h jem p å L o lla n d c e n tre re t o m k rin g h e r r e g å r d e n K re n k e ru p . F ra o m k rin g 1481 o m tales E skild Gøye i b e v a re d e k ild e r som »Hr. Eskild Gøye, R.R».4 H r. betyder, at d e r e r tale o m e n a d e lsm a n d , og d e to R' viser, at E skild Gøye dels v ar ridder og d e rm e d e n h ø jts tå e n d e ad elig - i m o d s æ tn in g til d et m e re b e sk e d n e væbner - dels at h a n var m e d le m a f R ig sråd et. B en æ v n elsen rid d e r b e sa d også hr. Eskilds fa d e r,5 m e n rig srå d se m b e d e t v a r nyt i fo rh o ld til d e n fo rrig e g e n e ra tio n , hvilket b e tø d , at E skild Gøye havde fo rta g e t e n socialstigning.

E skild Gøye o vertog ved sin fa d ers d ø d h e rre g å rd e n e K re n k e ru p p å L o lla n d og G isselfeld p å S jæ llan d .6 D e r e r in g e n tvivl om , at en del a f E skild Gøyes fre m tid ig e succes lå i, at h a n v ar e n e a rv in g e fte r sine fo ræ l

d re . Selvom m a n g e æ g te p a r i s e n m id d e la ld e re n oplevede at b eg rav e et eller flere a f d e re s b ø rn , v ar e n e a rv in g e r e n sjæ ld e n h ed , d a æ g te sk a b e r

(6)

i h o v e d re g le n v ar b a rn e rig e . D et b e tø d , at d e t v ar svæ rt at » sp arre op« til d e n n æ ste g e n e ra tio n , id e t fo r m a n g e a rv in g e r b ev irk e d e, at arv en blev sp littet op i m a n g e dele og blev fo r lille til, at a rv in g e rn e k u n n e overleve p å d e n alene.

Som n æ v n t, v ar ad e le n en s a m fu n d s g ru p p e , hvor d e t v ar u m u lig t at in d træ d e , hvis m a n ikke v ar fø d t adelig, m e n d e r v a r d e rim o d g o d m u lig h e d fo r so cialstig n in g in d e n fo r g ru p p e n s e g n e ra m m e r. E n g o d hjæ lp til d e tte v a r arv en fra d e n fo rrig e g e n e ra tio n . E n g o d arv sik red e b å d e et g o d t in d tje n in g s g ru n d la g , tillige m e d m u lig h e d e n fo r et g o d t p a rti, og som a rtik le n sen e re vil vise, havde d et sto re fordele. Før d e tte , re tte s blik

ket im o d c e n tru m a f hr. Eskilds arv og in d tje n in g s g ru n d la g K re n k e ru p . K renkerup

K re n k e ru p h a r e n h e lt sæ rlig p o sitio n i d a n sk g o d sh isto rie p å g r u n d a f E llin e G ø y e sjo rd e b o g fra 1552. E llin e Gøye (1510-1563) v ar E skild Gøyes b a r n e b a r n og d a tte r a f h a n s søn M ogens Gøye (d. 1544). J o rd e b o g e n giver e n e n e s tå e n d e m u lig h e d , fo r at følge slæ g te n G ø y e sjo rd b e sid d e lse r b å d e g e n n e m arv og køb fra E skild Gøye og frem til E llin e selv.7

K re n k e ru p kom i G øyeslæ gtens eje o m k rin g 1430, d a d et lykkes M o

gen s A xelsen Gøye at blive e n e e je r a f g o d se t8 og d a E skild Gøye 20 år sen ere, o m k rin g 1450, arv ed e g o d set e fte r sin fader, in d le d te K re n k e ru p sin sto rh e d stid . L o lla n d var, d a hr. E skild arv ed e K re n k e ru p , et o m rå d e , som p rim æ rt b e s to d a f lavadeligt g o d s og k ro n g o d s ,9 m e n E skild Gøye skulle k o m m e til at æ n d re d e tte billede.

D a E skild Gøye overto g K re n k e ru p , b e s to d g o d se t a f 58 b ø n d e rg å rd e , og d a h a n d ø d e i 1506 v a r a n ta lle t tæ t p å b rd o b le t til 176.10 F o rd i L o lla n d v ar rig p å lavadeligt gods, havde E skild Gøyes jo rd e o p k ø b p rim æ rt k a

ra k te r a f en k e lt o p k ø b b e s tå e n d e a f e n eller to g å rd e , som n e d e n s tå e n d e ek se m p le r vil vise.

S æ lg ern e v a r fo rg æ ld e d e lavadelige eller e n k e r,11 m e n et en k e lt køb skiller sig u d fra de a n d re . I 1490 k ø b te hr. E skild h e r r e g å r d e n G eltofte i T ureby so g n b e stå e n d e a f 26 g å rd e h e r a f 24 i K re n k e ru p s n a b o la g .12

Et elem e n t, som m e d sik k erh e d , h a r h ju lp e t E skild Gøye frem ad i h a n s g o d so p k ø b , h a r u d e n tvivl væ ret h a n s u d n æ v n e lse til le n s m a n d p å A l

h o lm Slot i 1495.ls V ia sin p la d s som le n s m a n d sad h a n in d e m e d v id en om , hvilke e je n d o m m e d e r v a r i ø k onom iske p ro b le m e r, d a h a n som le n sm a n d sto d fo r at in d d riv e o ffen tlig e afg ifte r og s k a tte r fra len ets h e r re g å rd e .

F rem stillet som ovenfor, fre m s tå r E skild Gøye i et lid et sym patisk lys, m e n m a n m å huske, at jo rd rig d o m i m id d e la ld e re n v ar vejen til m a g te n . S æ lg ern e a f d e t gods, som hr. E skild k ø b te, k u n n e have m a n g e forskel

(7)

lige g ru n d e til at a fh æ n d e d e re s gods. D e r k u n n e eksem pelvis væ re for m a n g e a rv in g e r i flere p å h in a n d e n fø lg en d e g e n e ra tio n e r. D et g jo rd e, at m a n g e v a r n ø d sa g e t til e n te n at sæ lge eller p a n ts æ tte en del a f d eres arv elo d fo r at k u n n e k ø b e d e n n ø d v e n d ig e stø rre lse gods. Salget k u n n e også skyldes p olitiske fo rh o ld . D et k u n n e væ re e n m u lig fo rk la rin g p å E skild Gøyes køb a f G eltofte. S æ lgeren v a r M a rin e J e n s d a tte r, som v ar en k e e fte r d e n svenske a d e lsm a n d hr. E g g ert K ru m m e d ig e .141 p e r io d e n o m k rin g salget v a r fo rh o ld e t m ellem Sverige og D a n m a rk p ræ g e t a f p o litisk u ro o m k rin g K a lm a ru n io n e n . D et v irk er d e rfo r san d sy n lig t, at e n k e n e fte r e n svensk a d e lsm a n d i D a n m a rk k u n n e se en fo rd el i at af

h æ n d e sin afd ø d e m a n d s d an sk e gods.

S p ø rg sm ålet om , h v o rfo r E skild Gøye ikke v ar i s ta n d til at o p k ø b e flere h ele g o d se r e r n æ rlig g e n d e , m e n i 1400-tallet v a r de sto re h e r r e g å rd e v e leta b le red e g ru n d e t de svage k o n ju n k tu rstig n in g e r, hvilket b e tø d , at d e r ikke v a r m a n g e h ele h e r re g å rd e for E skild Gøye at k ø b e ,15 og at h a n d e rfo r m å tte k ø b e d et, d e r v a r p å m a rk e d e t. D e rfo r k a n o p k ø b e n e fo rek o m m e m e re eller m in d re tilfæ ldige. D et h a r m uligvis v æ ret tilfæ l

d ig t i hv ilk en ræ kk efø lg e o p k ø b e n e fa n d t sted, m e n ser m a n p å et k o rt (Fig. 2), ses d e t tydeligt at g o d so p k ø b e n e i sig selv m å have v æ ret p la n lag te. M æ n g d e n i o m rå d e t o m k rin g K re n k e ru p er steget m e g e t b e tr a g te ligt i E skild Gøyes levetid, h v o rim o d m in d re en k lav er fin d es m e re af- sidigt.

D et, e k se m p le rn e til ty d elig h ed viser er, at d e n d an sk e adel v ar e n lu k ket g ru p p e fo r d em , d e r kom u d e fra , m e n in d e n fo r g ru p p e n selv fo reg ik m a n g e k a m p e m ellem sto re adelsslæ gter, som sag en o m G isselfeld m e l

lem Gøye og Bille v id n e r om . G isselfeld - G øye vs. B ille

E fte r sin m o d er, Id e Falk, havde hr. E skild arv et d e t sjæ llandske gods Gis

selfeld, h v o rfo r d e t også blev h a m e n n a tu rlig opgave at forsøge at u d v id e sin g o d srig d o m i d e tte o m rå d e . Til h in d e r fo r d e tte sto d im id le rtid en a n d e n ad elsfam ilie n e m lig slæ g ten B ille.16

D e n 26. j u n i 1485 stæ vnes E skild Gøye a f P e d e r Bille, d e r m e n te , at d e r fejlag tig t v ar givet E skild Gøye skøde p å to g å rd e i o m rå d e t o m k rin g Gis

selfeld.17 I se p te m b e r m ø d te hr. Eskilds fo g e d til re tssa g en , fo r at r e p ræ se n te re sin h e rre s sag, m e n h a n havde ikke de sk ø d er og p a n te b re v e , d e r beviste, at E skild Gøye hav d e e je n d o m s re tte n til de o m s trid te e je n d o m m e .18 R esu ltatet blev, at m ø d e t blev u d s a t til n o v em b er sam m e år, hv o r E skild Gøye ta b te sag e n .19 H a n d lin g sfo rlø b e t v irk e r m æ rk v æ rd ig t, og d et v irk er m e g e t lid t san d sy n lig t, at d e t v a r et tilfæ ld e, at fo g e d e n m ø d te o p u d e n de p å k ræ v e d e d o k u m e n te r. D et k u n n e tyde p å, at E skild

(8)

Fig. 2: K ort over K ren k eru p . Disse to k o rt viser K renke- ru p s besid d elser d a Eskild Gøye overtog g odset og ved h a n s død. F orøgelsen a f g o d set e r m æ rk b art o g overvæl

dende.

Gøye m e d overlæ g fo rsø g te at træ k k e sag en u d . Hvis d e tte v ar tilfæ ld et, m å d et o p fa tte s som et d e s p e ra t fo rsø g p å at tvinge ejersk ab et p å g o d set ig e n n e m . S agen viser, hvor h å r d k a m p e n om g o d s v ar fo r de en k elte adelslæ gter. I d e tte tilfæ ld e v a r sag en h e n la g t til S jæ lland, hv o r a d e le n i s e n m id d e la ld e re n s p e r io d e ta b te m e g e t g o d s til k r o n e n 20, hvilket m u lig vis h a r fået p e r s o n e rn e i k a m p e n om d et tilb a g e v æ re n d e gods, til at b ru g e alte rn a tiv e m eto d er.

Selvom d et o v en ståe n d e ek sem p el viser hr. Eskilds v an sk e lig h e d v ed at o p k ø b e gods p å S jæ lland, skulle h a n s m ø d re n e arv alligevel vise sig m e get fordelagtig. G e n n e m sin m o d e r havde E skild Gøye arv et h alv d ele n a f

»Det sto re P ant«,21 som v a r et a rv elo d p å o m k rin g 50-60 g å rd e .22 D et gav en g o d u d g a n g s p o s itio n fo r g o d so p k ø b , m e n i sted et fo r at p å b e g y n d e opkøb, v en d te hr. E skild in te re ss e n im o d at o p k ø b e e n stø rre del a f p a n tet. D et lykkes, d a E skild Gøye o p k ø b te h e r r e g å r d e n G rim m e ls tru p p å

(9)

S jæ lland. D et skulle vise sig at blive in d le d n in g e n til e n å re la n g strid m ellem slæ g te rn e Gøye og O xe, m e n før b e h a n d lin g e n a f d e n n e , vendes fokus im o d e n vigtig årsag til E skild Gøyes succes: h a n s første æ gteskab m e d M ette E rik s d a tte r R o sen k ra n tz .

D et go d e ægteskab

V ed sit æ g te sk a b m e d M e tte E rik s d a tte r R o s e n k ra n tz (d. 1528) blev E sk ild G øye g ift in d i e n a f D a n m a rk s rig e ste o g m æ g tig s te ad e lsslæ g te r.23 M ette R o s e n k ra n tz v a r d a tte r a f E rik O tte s e n R o s e n k ra n tz (ca.

1427-1503), d e r v a r rig s h o fm e s te r o g e n a f D a n m a rk s rig e ste m æ n d . H r E rik s g o d s rig d o m v a r fo rd e lt p å h e r r e g å r d e n e B jø rn h o lm p å Syd- d ju rs la n d , K o k h o lm i R in d s h e r r e d , S k je rn H o v e d g å rd i M id d e lso m h e r r e d o g B id s tru p i H o v lb je rg h e r r e d .24 H r. E rik s g o d s rig d o m s tra k te sig d e r m e d fr a S y d d ju rsla n d til V ib o rg e g n e n . H r. E rik h av d e fr e d k ø b s a fg ifte n i J y lla n d ,23 o g fu n g e re d e , m e d h is to rik e re n E rik U lsigs o rd , som e n slags s ta th o ld e r i J y lla n d .26 U d o v e r sit fæ d re n e o g k ø b e g o d s g ifte d e E rik O tte s e n R o s e n k ra n tz sig til h e r r e g å r d e n B o lle r n æ r H o r sens. A lt i a lt h a r d e sa m le d e b e s id d e ls e r v æ re t o m r in g 800 b ø n d e r g å r d e .27 K o n k re t b e tø d E sk ild G øyes æ g te s k a b m e d hr. E rik s d a tte r, at h r. E sk ild k u n n e føje 117 g å r d e til sin e b e s id d e ls e r og d e r m e d u d v id e sin e g o d sm æ ssig e in te re s s e r til og så at o m fa tte Jy lla n d . D e jysk e g o d s b e s id d e ls e r skulle vise sig a t have sto r b e ty d n in g fo r s ø n n e n M og en s G øye - som d e n n e a rtik e l se n e re vil belyse. D e r k a n n æ p p e h e rsk e tvivl om , a t æ g te s k a b e t m e d M ette E rik s d a tte r R o s e n k ra n tz h a r v æ re t a f s to r b e ty d n in g fo r H r. E skilds g o d s b e rig e lse , m e n æ g te s k a b e t in d e b a r o g så a n d r e fo rd ele.

I sin svigerfader, havde E skild Gøye fået e n g o d fo rb in d e lse til m a g te n s in d e rs te cirkler, hvilket m uligvis også h a r v æ ret m e d v irk e n d e til hr.

E skilds in d træ d e lse i rig srå d e t. F or at belyse p ræ cis, h v o rd a n E skild Gøye b e n y tte d e sig a f sine g o d e fa m iliefo rb in d e lse r, giver d e t g o d m e n in g at v en d e b lik k et im o d en ræ k k e g o d so p k ø b fo re ta g e t i 1480erne.

Erik O ttesen Rosenkrantz - Svigerfar o g forretningspartner

F ra 1483-1490 fo rsø g te E skild Gøye at ov ertag e en del a f T o lstru p g o d s i K alø len. E skild Gøye havde i 1483 o p n å e t p a n t i T o lstru p , som h a n g e rn e så blev u d v id et til at o m fa tte h ele g odset. K øbet a f p a n te t v ar sket, u d e n E skild Gøye v ar tilstede. D et v ar h a n s svigerfar til g en g æ ld , som k ø b te p a n te t p å sin svigersøns vegne. I 1488 skulle p a n te t indløses. E je re n a f T o lstru p , C h riste n H u a s, v ar u d e a f s ta n d til at k ø b e p a n te t tilbage, og å re t e fte r overtog E skild Gøye g å rd e n , som h a n d e re fte r lejed e u d til b i

sk o p p en i A a rh u s.28

(10)

E k sem p let ovenfor v id n e r om , at E rik O tte s e n R o s e n k ra n tz havde fø

lere u d e e fte r m u lig godsov ertag else, som k u n n e h jæ lp e sv ig ersø n n e n til at få fo d e n in d p å »det jyske m arked«. At E skild Gøye valgte at leje e je n d o m m e n u d , frem fo r at drive d e n selv, k u n n e have d e n fo rk la rin g , at lejen b e tø d en stabil in d k o m st h o ld t op im o d besv æ ret m e d selv at drive g odset. T ilb ag e s tå r sp ø rg sm ålet om , h v o rfo r E skild Gøye overhovedet v algte at k ø b e gods i Jy llan d , n å r h a n s æ g tesk ab b e tø d , at h a n alligevel fø r eller sid en ville k o m m e til at b e sid d e j o r d i o m råd e t?

M ette R o se n k ra n tz var, i m o d s æ tn in g til sin m a n d , ikke e n e a rv in g ,29 og d a h u n v a r kvinde, arv ed e h u n k u n e n halv lo d i fo rh o ld til sine b rø d re . D et b e tø d , at hr. E skild ikke k u n n e fo rv en te at k o m m e i b e sid delse a f et h elt godskom pleks, m e n k u n e n del a f et. T o lstru p k a n o p fa t

tes som e n base, som k u n n e v æ re et a d m in is tra tio n s c e n tru m , n å r tid e n kom . D e su d e n v a r k ø b et et g o d t tilb u d , d e r lå favorabelt i fo rh o ld til de sen e re arv ed e besiddelser. At E skild Gøye e fte r in d g å e lse n a f sit æ g te skab flere g a n g e re tte d e sin o p m æ rk s o m h e d im o d J y lla n d ses også a f fø lg en d e eksem pel.

D e n E m a rts 1486 overto g en Niels J e n s e n en g å rd i R olsø n æ r R a n ders. I følge E llin e Gøyes J o rd e b o g , er Niels J e n s e n s te d fo rtræ d e r for E skild Gøye, hvilket re elt m å b ety d e at g å r d e n kom til at tilh ø re hr.

Eskild. D e tte bestyrkes af, at b revet e r at h n d e ijo rd e b o g e n , som in d e h o l

d e r b å d e arve og k ø b eg o d s. V ar G ø y ern e ikke i b esid d else a f g å rd e n , er d et ikke san d sy n lig t, at d e n ville v æ re o p fø rt ijo r d e b o g e n .30 O g så d e tte o p k ø b blev tilsk y n d et a f E skild Gøyes svigerfar.31

E skild Gøyes jo rd e o p k ø b fo rg ik i d et lo k a lo m rå d e , som E rik O tte s e n R o se n k ra n tz k e n d te g o d t, g e n n e m sit e m b e d e som le n s m a n d p å S k an d e rb o rg Slot. D e su d e n havde h a n selv e n stor m æ n g d e g o d s i o m rå d e t, og h e ru d o v e r havde E rik O tte s e n R o s e n k ra n tz ' fa d e r i m a n g e å r v æ ret le n sm a n d p å K alø Slot, hvilket b e tø d , at H r. E rik også h a r v æ ret v elin fo r

m e re t i d e tte lo k alo m råd e .

D e r k a n n æ p p e h ersk e tvivl om , at hr. E rik v a r e n vigtig og b e ty d n in g s fu ld allie re t fo r hr. Eskild. A llia n c e n havde sit fo rm e lle u d try k i æ g tesk a

b e t m ellem E skild Gøye og E rik O tte s e n R o s e n k ra n tz ' d atter. D et h a r d e rfo r v æ ret e n logisk følge, at h r. E rik ø n sk ed e at h jæ lp e sin svigersøn m e d h e n sy n til g o d su d v id elsen . D e tte havde et tidsm æ ssigt læ n g e re m o tiv e n d b lo t at skabe v elstan d fo r sin svigersøn. S kulle en adelsslæ gt blive ved m e d at væ re b e ty d n in g sfu ld , m å tte d e n sikre sig, at d e n n æ ste g e n e ra tio n m o d to g e n rig e re arv e n d d en , fo rrig e g e n e ra tio n s ta rte d e u d m ed . V ed at la d e sin d a tte r g ifte sig m e d E skild Gøye, fo rp lig te d e E rik O tte se n R o se n k ra n tz sig også til at sørge for, at h a n s b lo d blev ved m e d at k u n n e g ø re sig g æ ld e n d e b la n d t rig ets m æ g tig ste m æ n d . D et e r ikke

(11)

u tæ n k e lig t, at H r. E rik satte p ris p å sin svigersøn, m e n h a n s h jæ lp havde ikke n ø d v en d ig v is m e g e t m e d p e rs o n lig sym pati at gøre. D et e r m u lig t, at h jæ lp e n v ar e n m å d e at b e rig e sig selv og sin fre m tid ig e slæ gt på.

At have g o d e a llie re d e b la n d t h ø jad ele n , som E rik O tte s e n R osen- k ra n tz , v ar som d et ses a f oven ståen d e, en sto r ford el fo r en ad e lsm a n d p å vej frem i 1400-tallets D a n m a rk . D et v a r d o g ikke alle h ø jadelige, som m o d to g E skild Gøye så fordelsm æ ssigt som h a n s svigerfar. M ed d e m u lig h e d e r, som æ g tesk ab et gav hr. Eskild, o p sto d også k a m p e m e d a n d re m in d st lige så ivrige g o d so p k ø b ere. E n a f d em v ar J o h a n O x e (d.1534), som b e sa d sto re b e sid d e lse r i S kåne og p å S jæ lland. D e to m æ n d in d le d te e n å re la n g strid , som først skulle fin d e sin slu tn in g i n æ ste g e n e ra tio n . D et skånske gods - kam pen m ed O xeslæ gten

T ag er m a n et b lik p å J o h a n O xes (d. 1534) livsforløb lig n e r d e t i forbløf

fe n d e g ra d E skild Gøyes. E n g o d arv fra fo ræ ld re n e , et rig t æ gteskab sam t g o d e fo rle n in g e r fra k o n g en , g jo rd e J o h a n O xe til e n rig m a n d .

H r. J o h a n k u n n e således tilskrive sig h e r re g å rd e n T ordsø i Skåne, B rø d a g e r H o v e d g å rd i H a lla n d , N ielstru p , L u n d e g å rd p å L o lla n d , B jerg

b y g ård p å S jæ lland og V ixø H o v e d g å rd .82 D e ru d o v e r hav d e et m in d re le n i p a n t fra k ro n e n .33 H r. J o h a n fu n g e re d e tillige som le n s m a n d b å d e p å K ro n b o rg og i H e lsin g b o rg .34 Som for E skild Gøye, v a r J o h a n O xe g e n n e m g o d e æ g te sk a b e r blevet b e rig e t m e d m eg et a f sin jo rd rig d o m .

D a E skild Gøye overto g p a n te t p å h e r r e g å r d e n G rim m e lstru p a f J e n s G rim s arv in g er, h e r u n d e r J o h a n O xe, b e s tre d hr. J o h a n , at hr. E skild overhovedet v a r re e l arv in g til p a n te t.35 Å rsa g en til k o n flik te n d re je d e sig ikke b lo t om G rim m e lstru p . Hvis m a n g ø r G ø y ern e og O x e rn e s b e sid d elser o p p å et k o rt e r d et tydeligt, h v o rfo r J o h a n O xe fo rsø g te at g ø re E skild Gøyes krav p å p a n te t ugyldigt. P å k o rte t ses tydeligt, at d e r k a n te g n e s e n b u e m ellem de to g o d ssam lere s besiddelser, som stiller d em overfor h in a n d e n p å alle sider. D e to m a n d havde d e rfo r en in tere sse i at forsøge at vanskelig g ø re h in a n d e n s g o d so p k ø b . J o h a n O xe havde d e n g o d e u d g a n g sp o sitio n i S kåne. E skild Gøye b e d s te k o rt v ar h a n s del i d et sto re p a n t, m e n ikke n o g e t sam let g o d so m rå d e . E n sto rk o n flik t syntes næ r. S k æ b n e n v alg te at stå E skild Gøye bi, id e t J o h a n O x e d ø d e , så hr.

E skild u n d g ik e n k o n fro n ta tio n m e d j o h a n O xe selv, m e n p å b e g y n d te til g e n g æ ld en k a m p m e d hr. J o h a n s en k e og h e n d e s søn, O lu f J o h a n s e n O xe.

H eldigvis fo r E skild Gøye v a n d t h a n e n stæ rk p o sitio n i S kåne, d a k o n g e n i 1495 g jo rd e h a m til le n sm a n d p å L in d h o lm Slot i d et vestlige S kåne, og d a h a n i 1492 a f d et sto re p a n t o p re tte d e h e r r e g å r d e n Tundby- h o lm n æ r T o m m elila .36 O lu f J o h a n s e n O x e havde ikke sin fa d ers erfa-

(12)

Fig. 3: K o rt over L o llan d og Skåne. Jo h a n s O xes g o d sb esid d elser og fo rlen in g er e r vist øverst fo r in d d elin g en . Eskild Gøyes n ed en fo r. K o rtet tydeliggør, a t begge p a r te r havde g o d sin tere s

ser i sam m e om råd e.

rin g , og d e n stæ rke fo rd el som le n sm a n d skulle ig en vise sig fo r E skild Gøye. System atisk tilp la n te d e hr. E skild fra 1492 til 1496 O x e rn e s sk ån ske h e r r e g å r d T o rsø,37 hvor h a n d ø d e i 1506. E skild Gøye e fte rlo d en e n o rm g o d srig d o m , og fo r a n d e n g e n e ra tio n i træ k v a r d e r m e g e t få a r

vin g er; k u n d a tte r e n Id e og s ø n n e rn e H e n rik og M ogens.

D e o v erstå en d e afsnit viser, at E skild Gøye p å g r u n d a f d e n fo ra rm e d e lavadel p å L o lla n d u d e n de sto re p ro b le m e r k u n n e u d v id e sine g o d s b e sid d elser i o m rå d e t, h v o rim o d g o d su d v id elsen i S kåne og p å S jæ lland v ar v anskeligere g ru n d e t a n d r e stæ rke adelsslæ gter, m e n e n solid u d g a n g sp o sitio n fo r sø n n e n M ogens Gøye v ar skabt.

M ogens G øyes adm inistration a f sin fæ drene arv

M ogens Gøye blev fø d t o m k rin g 1470, og v ar d e rm e d sidst i 3 0 'e rn e , d a h a n i 1508 o vertog K re n k e ru p . I m o d s æ tn in g til sin fader, v a r hr. M o

(13)

gen s ikke en e arv in g . M ogens Gøyes arv elo d blev alligevel bety d elig dels fo rd i d e n sam led e arv e fte r E skild Gøye v ar e n o rm , dels fo rd i d ø tre k u n arv ed e halv m æ n g d e i fo rh o ld til sø n n er. M ogens Gøye o vertog K ren k e- r u p - e fte r at have skiftet d et m e d sine søskende - og en del a f fa d e re n s p a n te b re v e p å d et jyske gods. H r. H e n rik overtog G isselfeld og d e t øvrige g o d s p å F alster og Sjæ lland, og Ides arv elo d v a r T u n d b y h o lm og d e t m e ste a f d e t skånske g o d s.S8

M ogens Gøye arv ed e ikke k u n jo rd e g o d s a f sin fader, som søn a f en a f la n d e ts b e ty d n in g sfu ld e m æ n d , v a r også statslige e m b e d e r let o p n åelig e, m e n hr. M ogens b e sa d a lle re d e in d til flere e m b e d e r fø r sin fa d ers d ø d .S9 E m b e d e r g ik ikke i arv ved lov ligesom godser, m e n d e t h a r n æ p p e h æ m m e t M ogens Gøyes k a rrie re , at h a n s fa d e r v a r b å d e le n s m a n d , rig s rå d og m arsk.

A llere d e i 1501 blev M ogens Gøye rid d e r og i 1503 blev h a n o p ta g e t i rig srå d e t. S am m e å r som M ogens Gøye blev rid d e r, blev h a n fo rle n et m e d T o ru p i Ø stjylland. I 1503 blev hr. M ogens også le n s m a n d p å Stege - h u s p å M øn, m e n o v erflyttede a lle re d e tre å r e fte r til Å lb o rg h u s i N o rd jy lla n d . M ogens Gøye sad g anske u tra d itio n e lt i rig srå d e t sa m m e n m e d

sin fader, og fik e fte rfø lg e n d e et h e lt specielt p o litisk levned. H a n e fte r

fu lg te også sin fa d e r som m arsk ,40 m e n d e sto re fo rle n in g e r i d et jyske skulle også blive a fg ø re n d e fo r h a n s v id ere fæ rd e n . D et v irk er m eg et u lo gisk, at M ogens Gøye blev le n s m a n d i Ø st og M idtjylland, n å r h a n s fæ d re n e g o d s lå p å L o lla n d m e n M ogens Gøye havde, som sin fader, k u n n e t in d le m m e e n stor m æ n g d e jo rd e g o d s i fo rb in d e lse m e d sit æ gteskab, som d e n n e a rtik e l sen e re vil vise. D a K re n k e ru p havde v æ ret c e n tra l for fa d e re n s g o d so p k ø b , v endes først fokus im o d sted et, h v o rfra slæ gtens Gøyes vej til succes og p e n g e rig d o m b eg y n d te.

K renkerup

G o d set K re n k e ru p havde, for E skild Gøye, v æ ret å rsa g e n til h a n s store rig d o m . D et e r d e rfo r n æ rlig g e n d e at an ta g e , at M ogens Gøye ville fo rt

sæ tte i sin fa d ers spor, m e n i sted et blev u d v ik lin g e n e n g an sk e a n d e n . O v e rra sk e n d e ved første blik, m e n ikke som h is to rie n sen e re skulle u d vikle sig.

K re n k e ru p b e sto d , d a M ogens Gøye overto g g o d set, a f 176 b ø n d e r

g å rd e , og d a h a n d ø d e i 1546 v a r d e tte steget b e sk e d e n t til 211.41 K re n k e r u p v a r ikke u d e n b e ty d n in g fo r M ogens Gøye og in d tje n in g e n v a r stabil, o m d e t v id n e r J o rd e b o g e n .42 K re n k e ru p v a r d e rfo r at b e tra g te som en solid k ap italb ase , d e r sik red e nye o p k ø b i a n d r e o m rå d e r. M ogens Gøyes g o d so p k ø b blev i sted et styret a f de g o d sin teresse r, som kom m e d h a n s æ g tesk ab m e d M ette A lb re c h ts d a tte r B ydelsbak (d. 1513).

(14)

Endnu et klogt G øye ægteskab

Æ g tesk ab e t m e d E rik R o se n k ra n tz ' d a tte r havde givet E skild Gøye en in d g a n g til b esid d else a f jy s k jo rd e g o d s . V ed sit æ g tesk ab m e d M ette Al- b re c h ts d a tte r B ydelsbak (d.1513) skulle M ogens Gøye k o m m e til at u d vide sine jyske b e sid d e lse r b e tra g te lig t, d a fr u M ette v a r d a tid e n s rig este p a rti.

F ru M ette v a r d a tte r a f h r. A lb re c h t E n g e lb re c h tse n B ydelsbak (d.

1478) og P e rn ille B rock (d. 1493). M ogens Gøye g jo rd e et u sæ d v an lig t g o d t p a rti, id et h u n v a r e n e arv in g . D et e fte rlo d fr u M ette m e d e n arv p å h ele seks h e r re g å rd e fo rd elt p å Fyn, S jæ llan d og Jylland: L øgism ose, Skjersø, R jeldkjæ r, G u n d e rslev h o lm , G ræ sed e og C lau sh o lm .48 I alt ca.

709 b ø n d e rg å rd e .44

Æ g tesk ab e t m e d M ette E rik s d a tte r R o s e n k ra n tz havde sikret ikke b a re g o d srig d o m til E skild Gøye, m e n også en vej til m a g te n s in d e rs te cirkler.

D et sam m e k u n n e M ogens Gøye ikke o p n å ved at g ifte sig m e d fr u M ette.

A lb re ch t E n g e lb re c h tse n B ydelsbak b e s a d in g e n o ffen tlig e em b ed e r.

D e n sto re g o d srig d o m v a r et re s u lta t af, at h a n v a r slæ g ten s sidste m a n d .45 U h e ld ig t fo r fr u M ette, lå h e n d e s succes p å d e t æ g tesk ab elig e m a rk e d i, at h e n d e s b ro r v a r d ø d . D e r v ar in g e n p olitiske fo rd ele v ed at g ifte sig m e d h e n d e . H avde h u n ikke v æ ret e n e a rv in g v ar d et ikke san d sy n lig t, at M ogens Gøye havde in d g å e t æ g tesk ab et. G o d s rig d o m m e n som fr u M ette b ra g te in d i æ g tesk ab et h a r u d e n tvivl v æ ret å rsa g e n til, at hr. M ogens g ifte d e sig m e d h e n d e - frem fo r m u lig h e d e n fo r at o p n å sto r p o litisk indflydelse - d e n havde M ogens Gøye a lle re d e g e n n e m sin fader.

E rik O tte se n R o se n k ra n tz havde fu n d e t d et n ø d v e n d ig t at sikre, at h a n s slæ gt k u n n e forblive m a g tfu ld . Æ g tesk ab e t m ellem hr. M ogens og fr u M ette v ar d e r im o d a f p rim æ rt ø k o nom iske årsager, d a b ru d e n s fa d e r v ar d ø d å r fø r æ g tesk ab et. M an k a n d o g ikke afvise at b ru d e n s fam ilie havde h å b e t p å sto re politiske fo rd ele ved æ g tesk ab et.

B åde E skild og M ogens Gøye in d g ik altså fo rd elag tig e æ g te sk a b e r om e n d o m s tæ n d ig h e d e rn e og til en vis g ra d m o tiv e rn e v ar m eg et forskel- lige.

K ongen i Nørrejylland

V ed æ g tesk ab et m e d fr u M ette kom M ogens Gøye i b esid d else a f C lau sh o lm , som skulle afløse K re n k e ru p som c e n tru m fo r G øyernes g o d so p k ø b . D et v ar e n p o sitio n , som k u n blev fo rstæ rk e t a f hr. M ogens u d n æ v n e lse til le n sm a n d p å T o ru p 1502-44 og S k a n d e rb o rg Slot fra 1516-1544.46

C lau sh o lm v a r Jy llan d s n æ ststø rste g o d s p å i alt 85 g å r d e 47 - k u n over

g åe t a f B jø rn h o lm 48. B jø rn h o lm havde v æ ret hr. M ogens m o rfa d e rs E rik

(15)

O tte s e n R o se n k ra n tz ' h o v ed b esid d else, og hr. E skild havde m o d ta g e t 117 g å rd e fra n e to p B jø rn h o lm i arv e fte r sin svigerfaders d ø d . Disse var g å e t v id ere i arv til M ogens Gøye.49 M ogens Gøye h e n la g d e sit h o v ed sæ de til C lau sh o lm , d a u d s ig te rn e fo r at u d v id e g o d set p å d e n n e fro n t v a r b e d r e e n d p å Skåne, m e n de k u n n e ikke fin d e sted u d e n E skild Gøyes fo ra rb e jd e .

I a fsn ittet over M ogens Gøyes k ø b eg o d s i J o rd e b o g e n , fin d es m a n g e p a n te b re v e , som v ar u d s te d t til E skild Gøye p å en k e lt g å rd e i o m rå d e t o m k rin g B jø rn h o lm . E fte r p a n te b re v e n e e r skødet p å sam m e e je n d o m m e tilføjet. D e n n e g a n g m e d M ogens Gøye som ejer, hvilket b ety der, at e je n d o m m e først v ar givet i p a n t i E skild Gøye, h v o re fte r M ogens Gøye e n g e n e ra tio n sen e re in d lø ste p a n te t. S åledes p a n ts a tte M a rin e P o u lsd a tte r i 1497 to g å rd e til E skild Gøye, og 13 å r e fte r k ø b te M ogens Gøye g å rd e n e a f M a rin e P ou lsen s d a tte r 50, h v o rfo r p a n te b re v e t h a r fået p la d s u n d e r M ogens Gøyes k ø b e g o d s og ikke h a n s arvegods.

Som sin fa d e r o p k ø b te M ogens Gøye g å rd e enkeltvis. I 1533 sk ø d ed e M ogens Gøye eksem pelvis en g å rd n æ r Å lb o rg .51 D et skete i d e n p e rio d e , hv o r M ogens Gøye v ar le n sm a n d p å Å lb o rg h u s (1505-1516). Som le n s

m a n d p å b å d e S k a n d e rb o rg Slot og i Å lb o rg sam t g o d se je r a f sto re jyske g o d sb esid d elser, e r d e t d e rfo r m eg et ra m m e n d e , n å r C h ristia n s d. II tæ tte rådgiver, h a n s e lsk erin d e Dyvekes m or, M or S igbritt k a ld te M ogens Gøye fo r »K ongen a f N ø rrejy lla n d « .52

H vor æ g tesk ab et m e d M ette E rik s d a tte r R o se n k ra n tz a le n e havde b e stem t hr. E skilds jyske g o d sin teresse r, v ar også le n su d n æ v n e lse r e n del a f M ogens Gøyes m u lig h e d e r, fo r at sikre sig e n m a g tp o s itio n i Jy llan d . Æ g

te sk a b e r havde i to g e n e ra tio n e r sik ret G ø y ern e g o d sb esid d elser i Jyl

la n d , og d e r k a n n æ p p e h ersk e n o g e n tvivl om , at b eg g e æ g te sk a b e r var in d g å e t m e d m u lig h e d e n fo r at u d v id e disse b e sid d e lse r b e tra g te lig t.

M ed d e tte in m e n te v irk er M ogens Gøyes a n d e t æ g tesk ab n o g e t uventet.

D en sm ukkeste blandt fruer - M argrethe Sture

D e r skulle gå tæ t p å to å r e fte r F ru M ettes d ø d i 1513 fø r M ogens Gøye i 1515 in d g ik sit a n d e t æ g tesk ab m e d M a rg re th e S tu re .53

I fo rh o ld til M ogens Gøyes første æ gteskab, b ra g te F ru M a rg re th e n æ s

te n in g e n m e d g ift m e d sig. H u n v a r d a tte r a f C laus S tu re og d e n n e s h u s tru S o p h ie H olk. H r. C laus hav d e ved sin d ø d , fo ru d e n M a rg re th e , ef

te rla d t sig sin h u s tr u og e n d n u en d atter. A rv en m å have v æ ret b esk e d en , id e t C laus S tu res jo rd b e s id d e ls e r u d e lu k k e n d e b e sto d a f e n p a r t i en en k e lt h e r re g å rd ; n e m lig G a m m e ls tru p i Slesvig. D et la d e r til, at fa m ili

en s øk o n o m isk e fo rm å e n v a r til at overse, fo r fr u S o p h ie k v itte red e e fte r sin m a n d s d ø d , hr. N iels E rik sen s R o se n k ra n tz , e n o n k el til M ogens

(16)

Gøye, fo r n o g le re n te p e n g e .54 Så h v ad k u n n e få en så velhavende m a n d som hr. M ogens til at in d g å d e tte p en g e lø se p arti?

S varet p å sp ø rg s m å le t r u m m e r fle re m u lig h e d e r. E n fo rk la rin g , k a n væ re, a t slæ g te n S tu re i la n g e p e r io d e r, hav d e stå e t stæ rk t og sta b ilt i Slesvig, o g d e r m e d k u n n e M o g en s G øye o p n å in d fly d else i h e r tu g d ø m m et. D e t k u n n e v æ re b r u g b a r t fo r K o n g e n a f N ø rre jy lla n d a t u d v id e sine b e s id d e ls e r o g b e ty d n in g i d e tte o m rå d e . Æ g te s k a b e t blev in d g å e t i 1515; g o d t syv å r fø r C h ris tia n II blev afsat o g C h ris tia n a f O ld e n b u r g d e n se n e re C h ris tia n III o v e rto g tro e n . I d e n n e situ a tio n ville d e t v æ re b r u g b a r t m e d e n g o d b a se i Slesvig, m e n p å d e n a n d e n side e r d e t lid e t sa n d sy n lig t, at M o g en s G øye k u n n e fo ru d s e d e n n e u d v ik lin g syv å r fø r b e g iv e n h e d e n in d tra f. F o rk la rin g e n m å d e r fo r h n d e s e t a n d e t sted.

D et fortæ lles, at M a rg re th e S tu re v ar k e n d t fo r sin sk ø n h e d ,55 m e n som n æ v n t v ar de ad elig e æ g te sk a b e r in d g å e t m e d d e t fo rm å l at e fte rla d e d e n n æ ste g e n e ra tio n rig e re e n d d e n fo rrig e. D et v irk e r d e rfo r ikke u m id d e lb a rt som en g ru n d , m e n ikke desto m in d re k a n p e rs o n lig sym p a ti have v æ ret årsag en . Som d e o v erstå en d e afsnit h a r belyst, v a r M o

gen s Gøye D a n m a rk s rig este m a n d . D e sto re fo rle n in g e r g jo rd e h a m m a g tfu ld , og d e ru d o v e r v a r h a n rig sh o fm e ste r og m arsk. H a n s p o sitio n v ar m e d a n d r e o rd så sikker, at h a n havde r å d til at sæ tte sig u d o v er a d e lens æ g tesk ab sreg el og g ifte sig a f k æ rlig h e d eller om ikke a n d e t, så a f sym pati. M ogens Gøyes u g u n stig e a n d e t æ g tesk ab k a n d e rm e d o p fa tte s som et u d try k fo r h a n s sto re b e ty d n in g i d a tid e n s D a n m a rk , m e n h a n s a g e re n u n d e r re fo rm a tio n e n u n d e r s tr e g e r h a n s sæ rp o sitio n tydeligt.

R eform ation en - K ongen bliver d en største jordbesidder, adelens m agt svækkes

R e fo rm a tio n e n (1536) e r e n a f d e største o m v æ ltn in g e r som D a n m a rk h a r g e n n e m g å e t. K irkens g o d s blev lag t u n d e r k o n g en , hvilket svæ kkede ad e le n m a rk a n t. D et v ar ligeledes også k o n g en s nye opgave at u d n æ v n e la n d e ts bisper, som tra d itio n e lt havde v æ ret adelsfolk, m e n n u i h ø je re g ra d v ar borg erlig e.

R e fo rm a tio n e n fø rte til tro n fø lg e rs trid e n , G revens fejde (1534 -1536), m ellem d e n afsatte C h ris tia n II og d e n sen e re C h ris tia n III a n fø rt a f h en h o ld sv is G rev C h risto ffe r a f O ld e n b o rg s og J o h a n R a n tza u s styrker.

K a m p e n om Jy lla n d blev voldsom ; sæ rligt o m k rin g Å lb o rg og i o m rå d e t o m k rin g V ib o rg og R a n d e rs. D et v ar o m rå d e r, hv o r M ogens Gøye, g r u n d et sin fo rle n in g , sto d m eg et stæ rkt.

M ogens Gøye blev tid lig t o m v en d t til L u th e rs læ re og b esk y tted e lu th e ra n e rn e , hvilket b ra g te h a m i k o n flik t m e d d et overvejende katolske rig s

(17)

rå d . M ogens Gøye v ar é n a f C h ris tia n III s fø rste tilh æ n g e re og iv red e for h a n s valg som konge. H a n v a r også en le d e n d e skikkelse p å m ø d e t i Rye i ju li 1534, hvor d e t lykkedes h a m at få d e n jyske adel til sam let at stå b ag C h ris tia n III56, hvilket ig en h k h a m til at leve o p til b e te g n e lse n kongen i Nørrejylland.

M ogens Gøyes stø tte til C h ris tia n III v ar e fte r re fo rm a tio n e n utvetydig, m e n før C h ristia n III kom p å tro e n , havde også hr. M ogens' stø tte til C h ris tia n II v æ ret stor. I et b rev fra 1523, d et å r hvor C h ris tia n II m å tte fo rla d e D a n m a rk , skriver M ogens Gøye til h a m , at h a n e n d n u vil h o ld e S k a n d e rb o rg le n fo r h a m .57 D e tte v ar ikke n ø d v en d ig t. D et k u n n e tolkes som et p e rs o n lig t venskab m ellem K o n g e n og M ogens Gøye, m e n d e tte e r lid et san d sy n lig t. D et giver m e re m e n in g , at M ogens Gøye ikke støt

te d e k o n g e n p e rso n lig t, m e n d e r im o d m e re p ro te s ta n tis m e n og re fo r

m a tio n e n . D et k u n n e n e m lig m e d fø re store fo rd ele fo r M ogens Gøye.

S tø tte n til k o n g e n v a r ikke b u n d e t i venskab. M ogens Gøye stø tte d e åbenlyst b å d e C h ristia n II og C h ristia n III.

R e fo rm a tio n e n b e tø d , at ad e le n g e n e re lt m iste d e en stor del a f sin in d flydelse og m a g t, d a k o n g e m a g te n ved in d d ra g e lse n a f k irk en s g o d srig d o m m e , blev D a n m a rk s suveræ nt største jo rd b e sid d e r. Som ved h a n s æ g tesk ab m e d M a rg re th e S tu re, v a r re g le rn e og h a n d le m å d e n a n d e rle des fo r M ogens Gøye e n d fo r h a n s adelige standsfæ ller. M ogens Gøye var la n d e ts største jo rd b e sid d e r. D et v a r en fo rd el fo r h a m , hvis jo rd s trid ig h e d e r n e m ellem adelige k u n n e fastlåses og d e rm e d blev stabile. M ogens Gøye k u n n e p å d e n n e m å d e m e d le th e d h o ld e fast i sin e g e n g u n stig e p o sitio n . D et v ar ikke d e n e n e ste fordel, re fo rm a tio n e n b ra g te m e d sig til M ogens Gøye.

I J o rd e b o g e n fin d es et skøde p å to g å rd e i R a ste d p å L o lla n d til d e n lokale kirke. D et m æ rk v æ rd ig e v ed d e tte er, at g å rd e n e er in d fø rt e fte r re fo rm a tio n e n ,58 altså stik m o d s a t af, h vad m a n skulle tro . D e to g å rd e v a r o p rin d e lig t ejet a f E skild Gøye, som gav d em som b e ta lin g fo r sjæ le

m esser, og d e kom d e rfo r til at h ø re u n d e r k irk e n s besiddelser. G å rd e n e blev e fte r re fo rm a tio n e n givet tilb ag e, m a n k a n ikke a n d e t e n d , at spørge, o m d e t v ar e n slags ta k fo r h jæ lp e n fra k o n g e m a g te n .

A rven efter M ogens G øye - E lline G øyes Jordebog

E n a f de vigtigste å rsa g e r til, at G øyeslæ gten havde o p n å e t så sto r rig d o m og indflydelse var, at d et v ar lykkedes dem , to g e n e ra tio n e r i træ k , at h o ld e a n ta lle t a f a rv in g e r p å et rim e lig t an ta l. D e tte s to p p e d e im id le rtid v ed M ogens Gøye, d e r ved sin d ø d d. 6. a p ril 1544 p å S k a n d e rb o rg Slot e fte rlo d sig i alt 10 levende b ø r n .59 D e sto re g o d sb e sid d e lse r blev h e r e fte r sp re d t fo r alle vin d e. I m å n e d e rn e o p til h a n s d ø d fa n d t d e n g am le kon-

(18)

Fig. 4: H ovedbygningen p å K ren k eru p . I d en n o rd re fløj findes en k æ ld er og to stokværk fra M ogens Gøyes levetid. M ogens Gøyes a rv in g e r fo rto g en del æ n d rin g e r o p ig en n em 1600-tallet. H ovedbygnings n u tid ig e u d se n d e n d e skyldes e n g e n n em g åe n d e re sta u re rin g i 1830. D et tydelige ren æ ssan cep ræ g e r dog e n d n u tydeligt fo r eksem pel e r d e tak k ed e gavle en typisk for ren æ ssan cen s h erreg ård b y g g eri.

flikt m e d O x e rn e også sin afslu tn in g , d a P e d e r O xe o p k ø b te G isselfeld60, og d e r m e d løb a f m e d sejren.

V ed a rv e d e lin g e n e fte r M ogens Gøye, blev m a n en ig e om at dele hver h e r r e g å r d i to, m e d tilh ø re n d e fæ stegods. K re n k e ru p blev d elt im ellem sø n n e n A lb re c h t og d a tte r e n B irgitte. F o rd e lin g e n blev o p h o ld t in d til 1551, hv o r hr. A lb re ch t blev e n e e je r ved at k ø b e sin sø ster u d .61 B irg itte skulle fo r e f te rtid e n blive k e n d t som k v in d en , d e r sa m m e n m e d sin m a n d H e rlu f T rolle o p re tte d e H e rlu fsh o lm K ostskole.62

E llin e er d e rim o d m in d re k en d t, m e n d et e r til g e n g æ ld h e n d e s fo rtje n este, at e f te rtid e n h a r få et et så p ræ cist in d b lik i 1400 og 1500 tallets g o d sh isto rie g e n n e m E llin e G ø y e sjo rd e b o g . J o rd e b o g e n e r speciel, fo rd i d e n ikke blot r u m m e r E llin e Gøyes e g n e o p k ø b te og a rv ed e jo rd b e s id delser, m e n også slæ gtens b e sid d e lse r tilb a g e fra h e n d e s b e d s te fa d e r E skild Gøye. J o rd e b o g e n tilla d e r at u n d e rs ø g e , hvilke m e to d e r slæ g ten Gøye b e n y tte d e sig af, fo r at sikre og u d v id e sin g o d srig d o m og d e rm e d sit geog rafisk e te rrito riu m . E llin e Gøyes n e d s k riv n in g a f slæ gtens b e sid

(19)

d elser v irk er m e d vores øjne, m åske som et k u riø st tid sfo rb ru g , m e n for E llin e Gøye h a r d e t v æ ret a f sto r v ig tig h e d . D et v a r en m å d e at bevise, at h u n ju rid is k ejed e d et, h u n g jo rd e k rav på. S om d e n n e a rtik e l h a r vist, v a r d e r k a m p om jo r d e n i 1500-tallets D a n m a rk . D e ru d o v e r havde re fo r

m a tio n e n v en d t o p og n e d p å s a m fu n d e t, så d et v a r a f y derste v ig tig h e d at sikre sin ejen d o m .

M ogens Gøyes m a n g e a rv in g e r m ø d te s g o d t en g a n g o m å re t p å C lau sh o lm , fo r at fo rd ele a rv en e f te rh å n d e n som a rv in g e rn e s b ø r n og b ø r n e b ø r n kom til. P å tro d s a f E llin e Gøyes ih æ rd ig h e d og store arb e jd e fo r at b ev a re sine og slæ gtens besiddelser, gik d e t n e d ad b ak k e for G øyeslæ gten, d e r a ld rig sid en kom til at få d e n b e ty d n in g , som d e n havde u n d e r E skild og M ogens Gøye. K re n k e ru p , som v a r slæ gtens u d g a n g sp u n k t, g led a f h æ n d e rn e i 1568 og slæ g te n u d d ø d e i 1698, hvor M arcu s Gøye blev slæ gtens sidste m a n d .

K onklusion

D e n n e a rtik e l h a r vist, at M ogens Gøyes sto re b e rø m m e lse ikke k u n sta m m e r fra h a n s e g n e b e d rifte r, m e n i høj g ra d fra h a n s fader. E skild Gøyes tå lm o d ig e o p k ø b a f lavadelsgods p å L o lla n d m e d g o d se t K re n k e r u p som c e n tru m , v a r g ru n d la g e t fo r M ogens b e tra g te lig e succes. For E skild Gøye v ar disse o p k ø b b e tin g e t af, at h a n v ar e n e a rv in g , hvilket gav h a m e n g o d statskapital. E n stor del a f E skild Gøyes succes b e ro e d e på, at K re n k e ru p lå i lavadeligt o m rå d e , hvor g o d so p k ø b v ar m u lig e om e n d lan g v arig e. D et v ar først d e n æ ste g e n e ra tio n e r, som k u n n e b e n y tte K re n k e ru p , som e n stabil in d k o m st i g o d ssam lin g en .

E skild Gøyes statu s som e n e a rv in g gav m u lig h e d fo r et rig t og indfly

d elsesrig t æ g tesk ab m e d d a tid e n s m æ g tig ste m a n d s d atter. Æ g tesk ab e t gav m u lig h e d fo r at u d v id e b e sid d e lse rn e b e tra g te lig t sæ rligt i d et jyske o m rå d e , hvor n av n lig h a n s sv ig erfad er skulle vise sig at blive e n v æ rd ig fu ld s p a rrin g s p a rtn e r. D e jyske o p k ø b gav et m e g e t fo rd e la g tig t g r u n d lag fo r n æ ste g e n e ra tio n . E skilds stig en d e rig d o m b ra g te h a m i ko n flik t m e d a n d r e h ø jad elig e slæ gter, som fo r ek sem p el O x e rn e . E n k o n k lift, som først fa n d t sin afslu tn in g lig efø r sø n n e n M ogens Gøyes d ø d .

M ogens Gøye g ifte d e sig også m e d d a tid e n s b e d s te p a rti, hvilket in d b ra g te h a m store g o d sb esid d elser og in te re ss e r i Jy llan d , hvor h a n in d lø ste en sto r del a f fa d e re n s p an teb rev e. M ogens Gøye fo rsa tte sin vej im o d to p p e n via fo rd elag tig e fo rlen in g er. M ogens Gøyes rig d o m og indfly

delse k u lm in e re d e u n d e r grevens fejde og re fo rm a tio n e n , og d e rm e d sp ræ n g te h a n sin stan d s ra m m e r. H a n v a r d e n e n e ste ad e lsm a n d , d e r havde fo rd el a f k o n g en s in d d ra g e lse a f k irk eg o d se t. E n u n ik p o sitio n , som også ses i h a n s valg a f a n d e n æ gtefæ lde.

(20)

A n ta lle t a f a rv in g e r blev k im e n til b å d e G øyeslæ gtens fre m g a n g og d en s u n d e rg a n g . S læ gtens sk æ b n e fa sc in e re r stadig. D e n re p ræ s e n te re r fo rtæ llin g e n om m en n esk e r, som o p n å e d e d e t hele, havde alle m u lig h e d e r fo r succes m e n e n d te m e d at ta b e alt. D et k a n n æ s te n lig n e en a f vore dag es store erhvervseventyr, hvor n a tio n e n i u n d r e n gyser og v e n te r p å b ille d e t a f d e n fø r så succesfulde, d e r n u o p træ d e r i al sin ulykke.

(21)

N oter

1 Denne ret havde også kongen og kirken.

2 Dahlerup, Troels: Lavadelens krise i dansk sen

middelalder, Historisk Tidsskrift 12. række, bind IV (1969-70), s. 1-43.

3 Dahlerup 1969-70, s. 34-37.

4 Repertorium Diplomaticum Regni Danici Mediæva- lisertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis 1894-1934, udgivet ved William Christensen af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Hi

storie paa Carlsbergfondets Bekostning. 1-9 i 10 bind (1894-1939), Repertorium Diplomati

cum Regni Danici Mediævalisertorium Diplo

maticum Regni Danici Mediævalis 5108.

5 Oxenvad, Niels: Krenkerup og slægten Gøye 1367-1558, Lolland Falsters historiske Samfundsår

bog 1961-63 X. række, s. 137.

6 Danmarks Adels Aarbog, Udgivet af Dansk Adels Forening. Redigeret H.R Lorentzen og A.

Thiset, 1896, s. 150.

7 Fru Eline Gøyesjordebog med tilhørende brevuddrag, Ed: Thiset, Anders, Kongelige Danske selskab for fædrelandets historie og sprog. Kjøben- havn, Gyldendal (F. Hegel & søn) 1892.

8 Gøye 1892, s. 86-89.

9 Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, Det historiske institut ved Københavns univer

sitet Nordisk Forlag 1968, s. 238.

10 Gøye 1892, s. 61-179.

11 Fx Gøye 1892, s. 397.

12 Ulsig 1968, s. 241-242.

13 Hiort-Lorentzen, Thiset 1896, s. 150.

14 Gøye 1892.

15 Gøye 1892, s. 243.

17 Repertorium Diplomaticum Regni Danici Me

diævalisertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis 5699.

diævalis 5767.

20 Ulsig, Erik: Adel og Konge - Tilbagegangen i adelig godsbesiddelse på Sjælland i senmiddel

alderen, Riget Magten og Æren. Red Per Inge- man og Jens Villiam Jensen , Aarhus Universi

tetsforlag 2001, s. 105-126.

21 Hiort-Lorentzen, Thiset 1890, s. 55. Det store Pant var arven efter den i 1200-tallet mægtige

Hvideslægt. Hviderne havde ikke mere magt, men flere adelsslægter holdt pant i deres arv, som dækkede en stor del af Skåne og Jylland.

22 Ulsig 1968, s. 245.

23 Ulsig 1968, s. 245.

24 Hiort-Lorentzen, Thiset 1910, s. 370 ff.

25 Afgift som dømte personer skulle betale til kongen i tilfælde af benådning.

26 Ulsig 1968, s. 216.

27 Ulsig 1968, s. 216.

28 Gøye 1892, s. 177.

30 Gøye 1892, s. 176.

31 Gøye 1892, s. 176.

32 Men den solgte han kort efter til kongen.

34 Bircka, C. F: Dansk Biografisk Lexicon, Gylden

dals Forlag 1887-1905 XII s. 492-494.

35 Gøye 1892, s. 408-412.

36 Bircka 1887-1905, VI, s. 64-65.

37 Gøye 1892, s. 414.

39 Ulsig 1968, s. 245.

41 Gøye 1892, s. 61-179.

42 Gøye 1892, s. 327-451.

44 Gøye 1892, s. 188-327.

46 Hiort-Lorentzen, Thiset 1896, s.150.

47 Gøye 1892, s. 220-222.

48 Ulsig 1968, s. 214.

49 Gøye 1892, s. 61-179.

50 Gøye 1892, s. 400.

51 Gøye 1892, s. 398.

52 Bircka 1887-1905, VI, s. 76.

53 Bircka 1887, VI, s. 76.

56 Bircka 1887-1905, s.77-78.

diævalis 5342.

58 Gøye 1892, s. 67.

59 Hjort-Lorentzen, Thiset, 1896, s. 150-152.

60 Ulsig 1968, s. 245.

61 Oxenvad 1961-63, s. 155-156.

Christina Franck (f. 1978) cand. mag i historie fra Aarhus Universitet i 2009, videnskabelig medarbejder - herregårde, Museum-Lolland Falster. Har skrevet speciale om landbrugs - og godshistorie i samarbejde med Nationalmuseet. Forfatteren har tidligere udgivet artikler om godsadministration. Har været ansat på The Victoria and Albert Museum i London samt Københavns Museum.

(22)

A f A nja Nielsen

Undersøgelser a f danske pestepidemier har indtil videre k un været foreta

get fo r de seneste epidemier, efter kirkebøgernes indførelse i 1645. Det skyl

des det mangelfulde kildemateriale fo r de tidligere epidemier. E t overset begravelsesregnskab, som dækker årene 1550-1570, giver dog en enestå

ende mulighed fo r at undersøge epidemien i 1564 i det københavnske Vor Frue sogn. I artiklen vil jeg kortlægge epidemien og derefter sammenligne den med epidemierne i 1650’erne og 1711 fo r at fastslå, om der var tale om udbr ud a f den samme sygdom.

P esten ra m te D a n m a rk m a n g e g a n g e fra d e n første v o ld so m m e ep id em i i 1300-tallet til d e n sidste i 1711, som d o g ikke s p re d te sig u d over d et østlige S jæ lland. D esvæ rre e r d e r m eg et lid t v id en om d ø d e lig h e d e n og e p id e m ie rn e s m ø n ster, hvilket ikke m in d st g æ ld e r fo r d em , d e r fa n d t sted fø r d et blev o b lig ato risk at fø re k irk e b ø g e r i m id te n a f 1600-tallet.

D e r ek sisterer d e rfo r k u n et m e g e t spinkelt k ild e g ru n d la g til belysning a f p e ste n s h isto rie i D a n m a rk . M åske a f sam m e g r u n d h a r d e r i h is to rie sk riv n in g e n ikke v æ ret m e g e n o p m æ rk s o m h e d p å p e ste n . I de sen e re å r e r d e r d o g k o m m e t flere u dgivelser om p e s te n i D a n m a rk . T e m a e rn e sp æ n d e r vidt, fra b e tra g tn in g e r over p e ste n s h isto rie til m in d re u n d e r s ø gelser a f e n given e p id em is m ø n ste r og a f fo rh o ld sre g le r m o d p e ste n . D e sidste to e p id e m ie r i h en h o ld sv is 1650 'ern e og 1711 e r blevet g r u n d ig t u n d e rs ø g t a f Lise G e rd a K n u d s e n (1650'erne) og K arl-E rik F ra n d s e n (1711). D a et g a m m e lt b eg rav elsesreg n sk ab fra 1 5 6 0 'ern e kom frem i ly

set, v a r d e t d e rfo r o p la g t at b e n y tte d e t til e n lig n e n d e u n d e rsø g e lse a f en e p id e m i i 1500-tallet, id et d e n ligeledes fo rtje n e r at blive belyst. D et vil give g ru n d la g fo r e n k o m p a ra tio n m ellem d e n og d e sen e re e p id e m ier, som k a n give k la rh e d over, h vorvidt d e v ar u d b r u d a f d e n sam m e ty p e sygdom . Et a n d e t v a rm t em n e, først og fre m m e st i d e n in te r n a tio n ale, m e n e f te rh å n d e n også i d e n d an sk e h isto riesk riv n in g , e r disk u s

sio n en a f sy gdom m ens n a tu r. H e r h a r d et altoverskyggende te m a v æ ret, h vorvidt p e s te n i fo rtid e n v ar id en tisk m e d m o d e rn e byldepest. D e r er y d e rm e re lag t o p til d e b a t om , hvorv id t d e m a n g e u d b r u d a f p e st o v erh o vedet v a r u d b r u d a f d e n sam m e ty p e sygdom . Hvis ikke, k u n n e n o g le e p id e m ie r have v æ ret tilfæ ld e a f b yld ep est og a n d r e ikke. F or at k u n n e u d ta le sig sik k ert i sp ø rg sm ålet om , h v ilk en sygdom d e r v a r tale om , er d et v æ sen tlig t først at få slået fast, om e p id e m ie rn e havde tilstræ k k elig t

(23)

m a n g e lig h e d ste g n , til at d e t k a n fastslås m e d rim e lig sik k erh e d , at d e r v a r tale o m sam m e ty p e sygdom .

B egravelsesregnskabet

R eg n sk ab e t b e fin d e r sig p å R igsarkivet og e r eg e n tlig et re g n sk a b over sam tlig e a f Vor F ru e K irkes in d tæ g te r og u d g ifte r i p e r io d e n 1550-1570.

F or h v ert å r e r re g n sk a b e t in d d e lt i flere kapitler, h v o ra f d e t e n e d æ k k e r begravelser. D et e r v ig tig t at h o ld e sig fo r øje, at et re g n sk a b s å r g å r fra påske d et e n e å r til påske d e t n æ ste .1 D et in te re ss a n te v ed d e tte re g n sk a b - u d over d e m a n g e o p ly sn in g er d e t giver om e p id e m ie n s m ø n s te r - er, at d et e r ca. 80 å r æ ld re e n d k irk e b ø g e rn e . Disse giver n o g e n lu n d e sam m e oplysninger, m e n blev først g jo rt o b lig ato risk e i 1645. D et k a n d o g sag ten s fo rm o d e s, at de fleste k irk e r h a r fø rt re g n sk a b over årets in d tæ g te r og u d g ifte r, h v o ra f d e fleste d esv æ rre er g å e t tab t. S am tid ig er d e t ikke givet, at alle re g n s k a b e rn e h a r v æ ret så u d fø rlig e, som d et in d e v æ ren d e.

R eg n sk ab e t e r et re n t fu n d og en g u ld g ru b e a f o p ly sn in g er om p e ste n s m ø n ster, selvom d e r også skal tages h ø jd e for visse fa ld g ru b e r. E n a f d em er, at d ø d så rsa g e n ikke e r næ v n t. D e rfo r k a n d et ikke siges p ræ cist, hvor m a n g e d e r v a r d ø d e a f pest. S ikkert e r d et dog, at d e n stæ rk t fo rh ø je d e d ø d e lig h e d d e tte år, skyldtes d e n p e ste p id e m i, som e r n æ v n t i a n d r e k il

der, f.eks. Kancelliets Brevbøger. D a d e r fra d e n 30. j u li e r p å fø rt d a to e r p å b eg rav elsern e, k a n d e t påvises, h v o rn å r p å å re t p e s te n h æ rg e d e m e d størst v o ld so m h ed . D et er u sæ d v an lig t, at d a to e r n e fo r b e g ra v e lse rn e er n æ v n t, d a d et ikke e r tilfæ ld et fo r de a n d r e år. D et k a n k u n skyldes, at d e t v ar et p e s tå r og m y n d ig h e d e rn e ø n sk ed e at vide, hv o r slem p e s te n var. D og e r d e r en la k u n e fra d e n 20. o k to b e r til d e n 8. novem ber. D e tte h a r b e ty d n in g fo r u n d e rsø g e lse n s re su lta te r, id e t d et giver et u p ræ c ist tal fo r alle de u n d e rs ø g te o m rå d e r. D e rfo r e r d e begravelser, som h a r f u n d e t ste d i d e tte tid sru m , ikke m e d re g n e t i analy sen a f e p id em ien . Å rsa

g e n til, at skriveren ikke h a r n o te re t alle b e g rav elsern e, e r e fte r al s a n d synlighed, at d e r v a r så m a n g e d ø d e , at sk riv ern e sim p e lth e n ikke k u n n e følge m e d og opgav at re g is tre re alle begravelser. I m a n g e tilfæ ld e e r de b e g ra v e d e n æ v n t ved n av n , m e n s a n d r e k u n e r n æ v n t ved tilh ø rsfo rh o ld , eksem pelvis »P eder A n d e rssen s h u stru e « eller »Jørgen F ynboes B arn « .21 u n d e rsø g e lse n a f d ø d e lig h e d e n s ald ers- og k ø n s fo rd e lin g e r d e r b å d e fo rd ele og u le m p e r ved d ette. D et er n a tu rlig v is e n fo rd el at k u n n e se, hv o r m a n g e b ø r n d e r v ar b la n d t de d ø d e , n å r d et skal fastslås, o m p e s te n ra m te b ø r n sæ rligt h å rd t. P å d e n a n d e n side står d e r m a n g e s te d e r s ø n / d a tte r i sted et fo r b a rn . D et e r m e d a n d r e o rd ikke til at sige, hv o r g am le folk var, n å r m a n h o ld t o p m e d at b e te g n e d em som b ø rn . I u n d e rsø g e l-

(24)

Fig. 1: F ra b egravelsesregnskabet, re g n sk ab såre t 1565 (R igsarkivet, K onsistorium s Arkiv). H er i o k to b er m ån ed , hvor d ø d e lig h e d en to p p ed e . D er ses h e r op til flere p o ste r for b ø rn .

sen a f b ø rn e d ø d e lig h e d e n h a r je g d e rfo r k u n m e d ta g e t d em , d e r stod n o te re t som v æ re n d e b ø rn . K ø n n e t p å b ø rn e n e e r ikke n æ v n t, og de k a n d e rfo r ikke k o m m e m e d i sta tistik k e n over d ø d e lig h e d e n s fo rd e lin g p å køn. H e r k a n b e te g n e ls e rn e s ø n /d a tte r til g en g æ ld b ru g e s, ligesom a n d re b e te g n e lse r p å folk, som ikke e r n æ v n t ved nav n , f.eks. pige eller karl. U m id d e lb a rt e r d e r altså ikke d e store v a n sk e lig h e d e r fo rb u n d e t m e d at id e n tific e re k ø n n e t p å de b eg rav ed e. D e r e r d o g et en k e lt p r o blem , n e m lig sk riftty p en . S kriv ern e skrev p å d e tte tid s p u n k t m e d nygo

tisk sk rift3, som k a n v æ re vanskelig at læ se, og tilm e d e r sk rifte n flere ste d e r utydelig. D e rfo r h a r je g k u n m e d ta g e t de p e rso n e r, hvis k ø n je g m e d sik k e rh e d h a r k u n n e t fastslå.

S kriv ern e h a r v æ ret om hyggelige m e d at n o te re folks erhverv og til

h ø rsfo rh o ld . D et giver m u lig h e d fo r at u n d e rsø g e , h v o rd a n p e s te n slog til i h u ssta n d e n e , om n o g le e rh v e rv sg ru p p e r blev h å r d e re ra m t e n d a n d re sam t, h v o rd a n d e n sociale fo rd e lin g a f o fre n e var. E n d n u et h jæ lp e m id d e l til d e t sidste p u n k t er, at d e t e r n o te re t, om folk blev beg rav et in d e i k irk e n eller p å k irk e g å rd e n . For at blive b eg rav et i k irk en , skulle m a n væ re rim e lig t velhavende, id e t d et v a r n o g e t d y re re at blive beg rav et