Formål

3.1. Indledning

Når det i fondslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og tilsvarende i erhvervsfonds-lovens § 7, stk. 1, nr. 4, hedder, at en fonds vedtægter skal indeholde en angivelse af fondens formål, er der tale om en lovfæstelse af det, alle synes at være enige om må gælde som en almindelig retsgrundsætning, nemlig at dannelsen af en fond uden et eller flere formål vil savne me-ning. Fondens midler ville bortset fra administration og beskatning være genstand for evig akkumulation²⁴³ – det ville jo netop være den døde hånd i renkultur.²⁴⁴De pågældende lovbestemmelser har først og frem-mest ordensmæssig karakter, men det har vist sig ikke at være helt så enkelt. Ikke mindst (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) har vanskeliggjort

242.Betænknings. 43.

243. Smh.Lærebogs. 15.

244. Det må som nævnt ndf. under3.8ikke overses, at der i sig selv er noget ‘‘død hånd’’ over en fond, idet midlerne som følge af den manglende ejerkreds aldrig går i arv.

debatten om fondsbegrebet ved – til stadighed – at hævde, at en er-hvervsdrivende fonds formål ikke behøver at være eksternt. Synspunk-tet er, at der findes erhvervsdrivende fonde, stifSynspunk-tet før den 1. januar 1985, uden eksterne formål, og –kumulativt– at dette også er erhvervs-fondslovens ordning. Det er ikke let at følge tankegangen, men p.g.a.

myndighedens centrale placering med hensyn til erhvervsdrivende fonde er det nødvendigt at undersøge spørgsmålet. Dette sker ndf. under afsnit 3.6-3.7. Når man frem til, at en sådan ordning er lovlig efter erhvervs-fondslovens ikrafttræden, er der enten tale om et væsentligt hul i loven, ellerom et væsentligt korrektiv til et i øvrigt fast fondsbegreb.

3.1. Lov og ærbarhed

Fondsudvalget (Betænkning s. 34 og 50 f) foreslog, at det direkte skulle fremgå af loven, at formålet ikke måtte stride mod lov eller ærbarhed,²⁴⁵ men dette gled ud under den departementale behandling, da Justitsmi-nisteriet fandt, at dette krav måtte gælde som almindelig retsgrundsæt-ning. Fondsregistret måtte fra 1985 afvise nogle fonde, hvis vedtægter in-deholdt lovstridige formål, men stifterens valgfrihed er så vid, at fænome-net sjældent forekommer. Se fra administrativ praksis Fondsregistrets afgørelse af 5. juli 1985, hvor registrering blev nægtet under henvisning til, at formålet »pålagte bøder i forbindelse med retssager« måtte antages at være ulovligt. Det ligger også fast, at formålet ikke behøver at kunne kate-goriseres som almennyttigt /almenvelgørende, men at skatte- og afgiftslo-vene begunstiger og dermed giver incitament til etableringen af fonde med sådanne formål, jf. ndf. Familien kan fortsat begunstiges, idet stifteren af en familiefond, der oprettes efter den 1. januar 1985 dog skal respektere

‘‘fideikommisforbudet’’ i fondslovens § 7 (erhvervsfondslovens § 8).

Efter arvelovens § 54 er en testamentarisk bestemmelse, der går ud på en anvendelse eller tilintetgørelse af efterladenskaber, som åbenbart sav-ner fornuftig mening, ugyldig. Selv om ikke alle fonde stiftes ved testa-mente, kan der ikke være tvivl om, at princippet kan anvendes generelt i fondsretten. Det må således antages, at der ikke kan stiftes en fond med formål, der åbenbart savner mening eller er umuligt at opfylde.

Der findes ikke eksempler for fondes vedkommende, og eksemplerne i den arveretlige litteratur tyder på, at det er et særsyn i testamentslivet.²⁴⁶

245. Det er aldrig lykkedes at finde en fond, hvis formål er i strid med begrebet ‘‘ærbarhed’’, smh.

alleredeBetænknings. 50. Det tilsvarende gælder de andre nordiske lande.

246. Smh.Betænkning nr. 291/1961 om arvelovgivningen s. 107 fogSvend Danielsen: Arveloven (4.

udg. 1997) s. 458 ff.

Selv om nogle fondsstiftere ønsker at sætte en mindesten over sig selv, vil de fleste nok erkende, at egocentrisk opførsel på grænsen af arvelo-vens § 54 næppe er vejen i så henseende. Problemstillingen har imidlertid en fondsretlig variant, nemlig om en fonds formål skal være proportio-naltmed fondens aktiver, smh. ndf.

På det principielle plan er det således tilstrækkeligt at konstatere, at en fond skal have et eller flere formål, der ikke strider mod lov (herunder fondslovene) eller ærbarhed.

Den nærmere bedømmelse af formålsbetingelsen involverer en række problemstillinger, bl.a. om fondes formål skal være almenvelgørende (al-mennyttige), jf. afsnit 3.2. Spejlsiden af drøftelsen af dette spørgsmål udgøres navnlig af familiefondene (3.3). Hertil kommer, om ved-tægterne kan udpege destinatarerne ved navn – eventuelt som solodesti-natar – og man må overveje, om der er grænser for, hvor store uddelin-ger, der kan ske til enkeltpersoner.

3.2. Almenvelgørende/almennyttig

3.2.1.IBetænknings. 171-178 findes som bilag 3 et ‘‘Notat om begrebet

‘‘almennyttig’’ ’’, der bygger på en undersøgelse af lovgivningen og hø-ringssvar fra en række ministerier. Fondsudvalget fandt, at begreberne almenvelgørende/almennyttig ikke burde anvendes i fondsloven eller er-hvervsfondsloven, idet begreberne var for uklare og kunne veksle over tid. Udvalget pegede dog s. 178 på, at begreberne ikke nødvendigvis bør have samme retsvirkninger i alle relationer, uden at man dog uddybede dette synspunkt.

Fondslovene indeholder (således) ikke bestemmelser, der knytter rets-virkninger til, om en fond må antages at have formål, der har særlig samfundsmæssig interesse. Der er eksempelvis ikke et forstærket tilsyn med sådanne fonde, ligesom der ikke er et ‘‘slappere’’ tilsyn med eksem-pelvis familiefonde. Fondene behandles ens, bortset fra at man har valgt at sætte små fonde uden for loven, dog med en vis regulering i fonds-lovens § 1, stk. 4.²⁴⁷ Begreberne almenvelgørende (almennyttig) findes derimod i en række andre love, særligt i skatte- og afgiftslovene, og jeg giver derfor en kort omtale af, hvor begreberne optræder.

247. ‘‘Små fonde’’ findes ikke i erhvervsfondsloven, idet alle erhvervsdrivende fonde skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr.

3.2.2. Ser man nærmere på begrebernes anvendelse i lovgivningen²⁴⁸ finder man følgende kategorier:

3.2.2.1. I selskabslovene m.v. findes begreberne bl.a. i aktieselskabs-lovens § 114, hvorefter generalforsamlingen kan beslutte, at selskabet skal yde gaver til

»almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hen-syn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt omstæn-dighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de i 1. pkt nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning.«

Den tidligere anpartsselskabslov havde i § 83 en bestemmelse, der svare-de til § 114, jf. herved U 1999.1994 H, hvor et (meget velkonsolideret) anpartsselskab havde ydet en gave på 700.000 kr. til et andet aktieselskab, der drev professionel fodbold. Højesteret tiltrådte skattemyndighedernes opfattelse, hvorefter der forelå ‘‘maskeret udbytte’’ til eneanpartshaveren, med følgende præmisser:

»... SIF Support A/S (har) efter vedtægterne til formål at drive profes-sionel fodbold og dermed associeret virksomhed. Dette selskab har ...

drevet virksomhed i overensstemmelse hermed og skal efter vedtægterne ikke anvende overskud til almennyttige formål. Selv om selskabet i et vist omfang har ydet støtte til Silkeborg Idrætsforening, tiltræder Højesteret, at der er tale om en erhvervsdrivende virksomhed. Gaven fra OM Consul-tancy ApS til SIF Support A/S kan derfor ikke anses for ydet til almen-nyttige eller dermed ligestillede formål. ...«

Der findes ikke andre trykte domme om disse bestemmelser, der er be-handlet af Erik Werlauff i U 1992 B s. 203 ff. Werlauff antager med støtte hos Bernhard Gomardi Aktieselskabsret (2. udg. 1970) s. 132 f, at ‘‘der kan være et rimeligt behov for politiske ydelser²⁴⁹også fra aktie-selskaber.’’ Hvis dette udsagn skal forstås som en bemærkning de lege ferenda, må den stå for forfatternes regning, men det forekommer givet, at der ikke er hjemmel hertil i aktieselskabslovens § 114. (Om ‘‘udde-lingspraksis’’ med hensyn til de politiske partier er der dog næppe tvivl;

det praktiske liv hænger sig ikke i juristeri).

Forpengeinstitutter fastsætter bank- og sparekasselovens § 39, stk. 2, at repræsentantskabet kan bestemme, at der af det årlige overskud skal anvendes beløb til almennyttige eller velgørende formål. Sådanne beløb

248. Jeg har set bort fra ‘‘almene boliger’’, men i øvrigt skulle omtalen i dette afsnit være dækkende for lovgivningens anvendelse af begreberne almenvelgørende og almennyttig.

249. Forfatterne mener formentlig hermed ydelser til politiske formål.

kan eventuelt henlægges til en særlig fond²⁵⁰til senere udbetaling. Hvis sparekassens solvensprocent udgør mindre end 15 pct., kan der til al-mennyttige eller velgørende formål højst anvendes 10 pct. af overskud-det.²⁵¹ Bank- og sparekasselovens § 39 a indeholder en nogenlunde til-svarende bestemmelse for andelskasser.

§ 76 a og § 76 b i lov nr. 333 af 16. maj 2000 om ændring af realkreditloven skabte som nævnt i kap. 2 (afsnit8) hjemmel til omdan-nelse af realkreditinstitutter, der er fonde. I § 76 b, stk. 4. hedder det:

»I tilfælde af realkreditinstituttets ophør anvendes fondsreserven til al-mennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i omdan-nelsesbeslutningen efter § 76 a, stk. 1.«

3.2.2.2. Begreberne findes i nogle love, der tager sigte på at beskytte individet:

§ 1 i lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987 om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. med senere ændring:

»Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.«

§ 7, stk. 4, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af person-oplysninger har følgende ordlyd:

»§ 7. Der må ikke behandles oplysninger om ...

Stk. 4. En stiftelse, en forening eller en anden almennyttig organisation, hvis sigte er af politisk, filosofisk, religiøs eller faglig art, kan inden for rammerne af sin virksomhed foretage behandling af de i stk. 1 nævnte oplysninger om organisationens medlemmer eller personer, der på grund af organisationens formål er i regelmæssig kontakt med denne. ...«

3.2.2.3. Fremdeles findes begreber i nogle særlove, der ikke har noget samlet mønster. Dette gælder

250. En sådan ‘‘fond’’ (ofte kaldet en gavefond) er ikke en fond i fondslovens forstand og er stadig en del af pengeinstituttets aktiver. I skrivelse af 12. maj 1999 udtalte Finanstilsynet i et svar til en bank, der ønskede at etablere en selvstændig fond, der skulle deltage i lokalområdets udvikling, at man ikke kunne vurdere, om den påtænkte fond havde et formål, der kunne karakteriseres som almennyttigt eller dermed ligestillet. Afgørelsen kan læses under principielle afgørelser på Finanstilsynets hjemmeside.

251. Den væsentligste afgørelse om § 39 erU 2000.1553 H, der er omtalt i kap. 2 (afsnit8).

§ 5, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 623 af 15. september 1986 om offent-lige indsamlinger bestemmer, at loven ikke gælder for

»Indsamlinger gennem dagblade til almenkendte, velgørende institutioner, såfremt der af det indsamlende blad gives kvittering til bidragsyderne gennem offentliggørelse af bidragslister og der fra de modtagende institu-tioner gives kvittering, som offentliggøres af bladet.«

§ 9 i bekendtgørelse nr. 991 af 6. november 2000 om informations- og indholdstjenester med integreret taksering (tidligere service 900-tjene-ster):

»Kategori VI: Opkaldstakserede tjenester til almennyttige indsamlinger ...«

Lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000 om støtte til folkeoplysen-de voksenunfolkeoplysen-dervisning, frivilligt foreningsarbejfolkeoplysen-de og Folkeuniversitetet:

Ȥ 4. En folkeoplysende forening er

1) en forening, der tilbyder folkeoplysende voksenoplysning m.v., ... eller 2) en forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, ...

Stk. 2. En folkeoplysende forening... skal

7) have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig.«

Ȥ 5. ...

Stk. 3. En folkeoplysende forening må ikke oprettes eller drives i kom-mercielt øjemed ... Ved en folkeoplysende forenings opløsning skal et eventuelt overskud, der er opstået ved deltagerbetaling ved foreningens virksomhed efter denne lov, tilfalde almennyttige formål.«

3.2.2.4. Det er dog især i skatte- og afgiftslovgivningen, man finder be-greberne almenvelgørende (almennyttig). Fondene behandles i afsnit 3.2.2.5., medens dette afsnit opregner de steder, hvor man iøvrigt finder begreberne:

Boafgifter

§ 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 752 af 23. august 2001 om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven):

»Stk. 2. Skatteministeren er bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikringer m.v., som tilfalder offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selska-ber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.«

Den principielle afgørelse er U 1999.213 H (U 1996.1248 H), der er omtalt nedenfor.

Ejendomsbeskatning

§ 8, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000 om beskat-ning til kommunerne af faste ejendomme (med senere ændringer):

Ȥ 8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for kommunal grundskyld af:

...

b) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytte-foreninger eller andre organisationer med samme formål. Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er en organisation, hvis hoved-formål er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.²⁵² c) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre

institu-tioner med almennyttigt formål, og som anvendes til institutionens formål ...«

Ligningsloven

I lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001 (ligningsloven) findes bl.a. følgende:

§ 7 litra z. (Bestemmelsen er gengivet i kap. 2 (under9.3).

»§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages ga-ver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institu-tioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer ...«

»§ 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, fradrage gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler, herunder de mod-tagne ydelser, til forskning. Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i landet.

...«

252. Denne bestemmelse er gengivet for at vise den ejendommelige lovgivningsteknik: Litra b har kun selvstændig berettigelse, hvis de pågældende institutioners formål ikke kan rummes inden for litra c.

Ȥ 12. ...

Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v. el-ler religiøse samfund som godkendt efter stk. 3. ...

Stk. 3. Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at skatteministeren har godkendt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse sam-fund som berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem. Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet. Foreninger, stiftelser, institutioner mv kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.

...«

Told- og Skattestyrelsen udsender regelmæssigt lister over de fonde, for-eninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens §§ 8 A, 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2. Sigtet er bl.a. at facilitere bobestyreres arbejde samt at ‘‘tjene som inspiration for personer og organisationer m.v., som ønsker at give et bidrag til et godt formål.’’ Det er for tiden TSS cirkulære 2001-30 af 5. september 2001, der desuden indeholder en fortegnelse over tidligere godkendte institutioner, der ikke længere opfylder betingelserne.

Samtidig har styrelsen i cirkulære 2001-37 lempet betingelserne for opta-gelse, idet de grundlæggende betingelser – foruden at formålet er almen-velgørende eller almennyttigt, og at institutionen er hjemmehørende i Danmark – nu er

1) at midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geo-grafisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000,

2) at antallet af gavegivere overstiger 100 (tidligere 150) i gennemsnit om året over en 3-årig periode, og

3) at den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.

Det er vanskeligt at se, hvorledes en fond kan opfylde betingelsen om antallet af gavegivere. Alligevel må det konstateres, at der optræder en række fonde på listen.

De væsentligste afgørelser om § 12 erU 1995.721 og 725 H, der statu-erer, at to selskaber havde fradragsret efter § stk. 3, selv om de almen-nyttige formål var funderet i hovedanpartshaverens interesser.

Moms

Lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 om momsloven:

»§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

4) Foreningers og organisationers levering af varer og ydelser i nær til-knytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af politisk, fagforeningsmæssigt, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. ...²⁵³

(Bestemmelsen stammer fra 1994-loven, og det nævnes i forarbejderne, at de pågældende foreninger m.v. hidtil har været afgiftsfritaget.)

18) Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgøren-de arrangementer. ... Som velgørenvelgøren-de arrangementer anses arrange-menter af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgø-rende eller på anden måde almennyttige formål. ...

19) Varer leveret fra genbrugsbutikker, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. ...«

I momsbekendtgørelsen (nr. 192 af 20. marts 2001) hedder det i § 7:

»Der indrømmes afgiftsfrihed for varer, der af myndigheder eller velgø-rende organisationer godkendt til toldfrihed efter den i § 2 nævnte forord-ning indføres til generelle formål i forbindelse med velgørende eller filan-tropisk virke, såfremt varerne er erhvervet vederlagsfrit.«

Opkrævningsloven²⁵⁴

§ 11 a i lov nr. 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (med senere ændringer):

»Ved anmeldelse til registrering i henhold til momsloven ... skal der stilles sikkerhed for tilsvar af ...

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på foreninger og organisationer, hvis formål er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk, filantropisk eller på anden måde er af almen velgø-rende eller almennyttig karakter, eller som udøver aktiviteter vedrøvelgø-rende amatørsport. Det er en betingelse, at overskuddet fra den momspligtige virksomhed fuldt ud anvendes til de nævnte formål.«

Bestemmelserne er nærmere omtalt nedenfor.

253. Praksis er omtalt i en meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen, gengivet iTfS 2001, nr. 645.

254. Se om bestemmelsens forhistorie under afsnit3.2.6.3.

Selskabsskatteloven

§ 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000 med senere æn-dringer (selskabsskatteloven):

»De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørel-sen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I til-fælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden ind-komst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de al-menvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den erhvervsmæssige indkomst anses for medgået hertil.«

Skattekontrolloven

§ 2, nr. 5, i lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001 (skattekontrol-loven) bestemmer, at selvangivelsespligten ikke omfatter:

»Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, i selskabs-skatteloven ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. ...«

Totalisator

§ 5 i lovbekendtgørelse nr. 766 af 14. august 2000 om totalisatorspil:

»Såfremt bevillingshaverens overskud af totalisatoren udgør et væsentlig større beløb, end det må anses for rimeligt til anvendelse til bevillings-haverens egne formål og til de formål, bevillingshaveren naturligt støtter, kan skatteministeren betinge udstedelse af totalisatorbevilling af, at der af bevillingshaveren afgives et efter forhandling med denne af skattemi-nisteren fastsat beløb til anvendelse i almenvelgørende eller andet almen-nyttigt øjemed.«

Der findes enkelte domme om begreberne, herunder beslægtede begre-ber (‘‘almene formål’’, ‘‘velgørende’’ o.l.), ud over de allerede nævnte.²⁵⁵ I U 1953.190 Ø krænkede byggeri af en børnehave i Rødovre ikke en servitut, hvorefter grundene kunne anvendes til almene formål. En sag i U 1994.680 Hvedrørerende et pålæg til et realkreditinstitut om at foranle-dige et lån, der kun kunne ydes til sociale og kulturelle formål, synes ikke at give megen vejledning. De øvrige domme –U 1996.794 H, U 1999.213 H og U 1999.1994 H samt Landskatterettens kendelse i TfS 1998, nr.

220– vedrører skatte- og afgiftslovene og er derfor omtalt nedenfor.

255. IU 1977.779 Ønævnes »almennyttig virksomhed« til støtte for, at en kommune kunne vælge at opkræve renovationsafgifter over skatterne. Der finde flere domme om almennyttige boliger.

3.2.2.5. For fondenes (og dermed også de faglige foreningers) vedkom-mende er det særligt skatte- og afgiftslovene, der har interesse, når det gælder begreberne almenvelgørende og almennyttig.

3.2.2.5.1. Sigtet med fondsbeskatningsloven har været at give incitament til, at en fond foretager uddeling af årets overskud til fondens formål, og det har i særlig grad været sigtet at begunstige fonde med såkaldt almenvelgørende eller almennyttige formål. Fonde med almenvelgørende/

almennyttige formål får dels en ‘‘præmie’’ på 25% af årets uddelinger, og kan dels foretage fradrag for hensættelser, der dog skal være uddelt inden 5 år. Der er i vore dage end ikke krav om, at hensættelserne skal være specificerede.²⁵⁶

Fondsbeskatningsloven har på den baggrund en anden profil og inde-holder nogle regler, der ikke kendes i skattelovene for (andre) juridiske personer eller for fysiske personer. Der er en række fællestræk, når det gælder indkomstsiden; forskellene kommer navnlig frem, når det gælder fradrag og adgang til hensættelser med skattemæssig virkning samt ved beskatning af gaver, der tilfalder en fond.

3.2.2.5.2. De relevante bestemmelser i fondsbeskatningsloven er føl-gende:

Ȥ 3A. ...

Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

...

Stk. 4. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til op-fyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

...

Stk. 8. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede

for-256. Indtil 1995 var der krav om, at fondsbestyrelsen foretog en konkretisering af, hvad man ville foretage uddeling til. Det virker noget besynderligt, at kravet blev opgivet, men det skal atter ses i lyset af, at fondsbeskatningslovens primære sigte ikke er at indbringe et provenu til de offentlige kasser.

In document Fra stiftelse til fond (Sider 151-189)