Fondsudvalgets fondsbegreb

Man finder ikke fondsbegrebet defineret i de to fondslove. Udvalget henviste til, at »begrebet i dag er så indarbejdet, at der ikke er behov for en lovmæssig normering af alle de elementer, der indgår i definitio-nen«, jf.Betænknings. 43.²⁰⁶Men udvalgsbetænkningens enkelte dele – navnlig kap. 3 med udvalgets almindelige synspunkter – illustrerer, at udvalget har haft omfattende drøftelser af centrale fondsretlige

spørgs-205. Se i øvrigtFonde og Foreninger Is. 171 ff.

206. Hertil kom, at man foreslog oprettelsen af etFondsregister, der kunne påse, at der forelå en fond.

mål og i den forbindelse af de karakteristika, der kendetegner fonde og lignende selvejende institutioner. Sådan husker jeg også drøftelserne.

Fondsudvalget fremhæver indledningsvis (s. 27), at der ikke på tids-punktet for udvalgets arbejde fandtes lovregler, der fastlagde en fond som et selvstændigt retssubjekt. Området var dækket af almindelige rets-grundsætninger, lidt domspraksis og nogen administrativ praksis, her-under skattemyndighedernes praksis, der blev redegjort for i en beret-ning fra en særlig arbejdsgruppe, jf. bilag 8 til betænkberet-ningen. Fondsud-valget fremhæver herefter, at oprettelsen af en fond kræver, at en formue er henlagt under en selvstændig ledelse til varetagelse af bestemte for-mål. Særligt omtaler udvalget kravet til effektiv udskillelse af midlerne (s. 28), ligesom man fremhæver, at fondenes karakter varierer.

På grundlag af »praksis og sædvane«, hvorved Fondsudvalget mente den legatpraksis, der var opbygget gennem århundreder for de fonde, hvis fundats var forsynet med kgl. konfirmation, opstilledes følgende karakteristika:²⁰⁷

1) En formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

Dette betød ifølge udvalget, at fonde, som har til hensigt at etablere en selvbåndlæggelse, ikke gyldigt kan stiftes. Er formålet f.eks. alene at udlå-ne midlerudlå-ne til stifteren eller denudlå-nes ægtefælle, må eksistensen af den selv-ejende institution afvises.

2) Et eller flere bestemte formål.

3) Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse.

4) Fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs.

at den er et selvstændigt retssubjekt.

5) Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue, d.v.s. at ejendomsretten til fondens formue tilkom-mer fonden som sådan. Aktiverne falder ikke i arv og kan ikke ved opløsning af fonden udbetales til en ejerkreds, men skal normalt udbe-tales eller overføres til fondens formål eller til en anden fond med samme eller lignende formål.

Om forholdet mellem ‘‘fonde’’ og ‘‘selvejende institutioner’’ udtalte Fondsudvalget s. 34:

»Efter udvalgets mening kan der ikke drages nogen retlig relevant son-dring mellem på den ene side fonde og på den anden side (andre) selv-ejende institutioner. Udvalget er imidlertid opmærksom på, at en lang række selvejende institutioner, navnlig inden for den sociale sektor (f.eks.

børneinstitutioner og plejehjem) og undervisningssektoren (f.eks. skoler),

207.Betænknings. 43.

driver en virksomhed, der ofte adskiller sig betydeligt fra den virksomhed, som udøves af de ‘‘typiske’’ fonde. Med hensyn til udvalgets overvejelser om udskillelse af de nævnte ‘‘atypiske’’ selvejende institutioner fra en kommende fondslovgivning henvises til bemærkningerne til § 1 i de to lovudkast.«

Dette terminologispørgsmål vendte Fondsudvalget tilbage til s. 44, og her sker det i bestræbelserne på at få afklaret ‘‘atypiske’’ fonde, jf. ovf.

Dette spørgsmål er som nævnt nærmere behandlet i kap. 5 ff.

Om det centrale spørgsmål,overskudsanvendelsen, udtalteBetænkning s. 35:

»Udvalget foreslår, at der fastsættes regler for fondes overskudsanven-delse.

Reglerne medfører, at de ikke-erhvervsdrivende fonde efter fradrag af rimelige henlæggelser til konsolidering af formuen som udgangspunkt har pligt til at anvende fondes overskud til de fundatsmæssige formål i det pågældende regnskabsår. Det foreslås dog, at denne uddelingsforpligtelse kan fraviges, når fondens formål gør det hensigtsmæssigt, at overskuddet henlægges med henblik på løsningen af opgaver, hvortil fondens indtægter i et enkelt år ikke rækker.

...

De erhvervsdrivende fonde skal i princippet have samme uddelingsfor-pligtelse som de ikke-erhvervsdrivende fonde. Ved de erhvervsdrivende fonde gør der sig særlige hensyn gældende, idet der i disse fonde foruden til varetagelse af fundatsmæssige formål må tages hensyn til erhvervsvirk-somhedens konsolidering og eventuelt videre udbygning, herunder – for holdingsfondenes vedkommende – til fondens muligheder for at indskyde kapital i dattervirksomheden. I det omfang fonden som et selvstændigt formål har virksomhedens videreførelse, er der sammenfald mellem de to hensyn.

...«

Dette følges op s. 68:

»Efter stk. 1 påhviler det bestyrelsen at foretage uddeling til fondens for-mål af årets overskud. Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen efter fra-drag af administrationsudgifter har pligt til at uddele årets overskud og de eventuelle beløb, der er overført fra tidligere år. Om pligtmæssige hen-læggelser efter fundatsen og andre henhen-læggelser af årets overskud til fon-dens formue henvises til stk. 2, ...

Reglen i stk. 1 fastslår, hvad der allerede i dag må anses for gældende ret. En del af baggrunden for den gunstige stilling, som fonde har haft f.eks. i skatte- og afgiftsmæssig henseende, må antages at have været, at

fondenes overskud løbende anvendes til fordel for de formål, som fonden skal tilgodese. Ved fonde, hvis fundats er stadfæstet af det offentlige, påses dette som nævnt ved den årlige revision og decision af regnskabet, og det er i praksis et af de spørgsmål, der hyppigst giver anledning til bemærk-ninger eller henstillinger fra tilsynsmyndighedens side, jfr. bemærknin-gerne til § 26«. [Fondslovens § 30, min bemærkning].

De to lovforslag indeholder ikke selvstændige fortolkningsbidrag – man henholder sig til Betænkningen.²⁰⁸ I forbindelse med lovforslagenes be-handling i Folketinget blev der ikke stillet spørgsmål, der belyser de problemer, jeg drøfter. Derimod var spørgsmålet tidligere blevet berørt i forbindelse med forslaget til Folketingsbeslutning om udarbejdelse af en fondsbeskatningslov (Beslutningsforslag nr. B 53, fremsat den 28.

januar 1983). Her bad Folketingets skatte- og afgiftsudvalg om:

»Justitsministerens beskrivelse og definition af, hvad der forstås ved be-grebet fonde, såvel i almindelighed som i den betydning betegnelsen fonde er benyttet i betænkning nr. 970 om fonde.«

Justitsministeren afgav følgende – utrykte – svar:

»I betænkningen om fonde, side 28 og 43, anføres bl.a., at det efter al-mindelige retsgrundsætninger må antages, at oprettelse af en fond kræver, at en formue er henlagt (uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue) un-der en selvstændig ledelse til varetagelse af et eller flere bestemte formål.

Det er således karakteristisk for en fond, at ingen fysisk eller juridisk person uden for institutionen har ejendomsretten til institutionens for-mue. Ejendomsretten tilkommer fonden som sådan, og beføjelsen til at stifte rettigheder og forpligtelser for fonden tilkommer alene en i forhold til stifteren selvstændig ledelse.

Der henvises i øvrigt til betænkningen, side 47-48, om visse ‘‘fonde’’, der er så begrænset i deres formål²⁰⁹eller tidsmæssige virke, at der ikke kan siges at være oprettet en fond. I bilag 7 (betænkningen, side 213-216) er endvidere foretaget en begrebsmæssig afgrænsning af fonde i forhold til andre juridiske personer.

Justitsministeriet kan tilslutte sig den beskrivelse, der er givet i betænk-ningen, af begrebet fonde.«

Dette dokumenterer, at Fondsudvalget og Folketinget har lagt et tradi-tionelt fondsbegreb til grund for fondslovene, og at hovedelementerne i begrebsdannelsen er henlæggelse af kapital/aktiver til en selvstændig

208.Folketingstidende 1983/84, tillæg A, sp. 3101.

209. Herved sigtedes navnlig til indsamlede midler, smh. kap. 3 (under6.4).

institution, formålsrelationen, den selvstændige bestyrelse samt udde-lingen.

Hertil kommer, at der for de erhvervsdrivende fonde kan gælde sær-lige forhold med hensyn til fondens kapital (der i hvert fald i direkte erhvervsdrivende fonde ikke kan ligge med samme grad af urørlighed som i ikke-erhvervsdrivende fonde). Tilsvarende kan man rejse spørgs-målet, om der gælder (bør gælde) forskellige regler med hensyn til fonde-nes uddeling, navnlig hvis der kan godtgøres et (større) konsoliderings-behov. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at disse spørgsmål ikke har relation til selve fastlæggelsen af fondsbegrebet. Det ligger fast, at Fondsudvalget valgte et enhedsbegreb, såledesatdet ikke med rette kan hævdes, at der skulle gælde et andet fondsbegreb for de erhvervsdriven-de fonerhvervsdriven-de end for erhvervsdriven-de alminerhvervsdriven-delige fonerhvervsdriven-de,og at dette eksempelvis må føre til, at det erhvervsmæssige formål altid sættes i første række.

Det må lægges til grund, at Fondsudvalget med det grundlag, ud-valget kunne tilvejebringe – herunder tilkendegivelser i litteraturen, de undersøgelser, der er optaget som bilag til betænkningen, samt medlem-mernes ulyst til at melde ud om det virkelige liv – ikke kunne bygge på et væsentligt andet begreb. Min undersøgelser viser også, at man på samme tidspunkt – i al væsentlighed – arbejdede med og valgte den samme fondsstruktur i de andre nordiske lande, idet der dog må tages forbehold for, at der ikke ses ens på uddelingsspørgsmålet i de tre lande.²¹⁰