Forandring som resultat af tvangsmæssige isomorfisme

Især udtalelsen ”nu står vi her” bekræfter på sin vis min vurdering af, at branchen befinder sig på samme niveau, hvad angår inkorporeringen af politikkerne. Branchen fremstår som en der blot har inkorporeret ceremonielt, som Rowan og Meyer vil kunne sige det.

Rowan og Meyers teori kan i min optik tydeligt forklare, hvorfor de institutionelle investorer har politikker for ansvarlige investeringer og hvordan disse blot fungerer som myter.

I det efterfølgende afsnit vil jeg redegøre for den homogenitet der er i politikkerne for ansvarlige investeringer ud fra Dimaggio og Powells processer, der hævder at

organisationer imiterer hinanden.

12.4 Legitimering som følge af tvangsmæssige, efterlignings- og normative

tvangsmæssig proces til at de institutionelle investorer har adopteret politikker for ansvarlige investeringer. Der tegner sig derfor et billede af, at de institutionelle

investorer som jeg har med i min undersøgelse, alle har retningslinjer og politikker for ansvarlige investeringer, da det forventes at de har dem. Virksomhed Alpha, Bravo og Echo udtrykker alle i interviewene, at nogle af deres stakeholdere har et krav til eller forventning om, at de tænker ansvarlige investeringer ind i deres investeringspolitikker.

Som ekspert B fra virksomhed Bravo svarer til spørgsmålet omkring hvorfor virksomhed Bravo har politikker for ansvarlige investeringer:

”Der er flere grunde til det. Først og fremmest er der en forventning om at man skal gøre det, hele den her CSR, License to Operate dagsorden der er, så en anden ting er at

alle vores stakeholdere, de forventer at vi gør det”.

Virksomhed Charlie taler om et minimumskrav til deres investeringer, fordi deres medlemmer som stort set udgør hele den danske befolkning, ”ikke har mulighed for at undgå at indbetale til pensionen, der er altså tale om en tvangsopsparing, og derfor er der et minimumskrav til hvad de her investeringer skal leve op til”, som Ekspert C fra virksomhed Charlie udtrykker det i vores interview. Virksomhed Echo oplyser under interviewet, at ud over det stigende krav fra deres stakeholdere, så har det også nogle konkurrencemæssige fordele.

Derudover giver flere af de interviewede udtryk for, at fokus på samfundsansvar i forbindelse med investeringerne faktisk har en værdi, fordi det kan være med til at beskytte og forøge afkastet af deres investeringer.

Et andet eksempel på den tvangsmæssige proces som presser organisationen til forandring, er principperne for ansvarlige investeringer PRI. Til trods for at det er helt frivilligt at underskrive erklæringen, havde flere af mine cases underskrevet

principperne. Dette hænger godt sammen med den tvangsmæssige proces, som er en ændring der sker som et resultat af et formelt eller uformelt pres, som kan komme fra den enkelte organisations omgivelser eller fra andre organisationer. Det kan diskuteres om PRI principperne er et direkte formelt pres eller om der er tale om et uformelt pres, da det er frivilligt om du vil underskrive erklæringen. Det der taler for at PRI

(værende ”soft law”) har fungeret som et formelt pres er, at organisationerne har antaget

det som værende ”hard law”. På denne måde kommer ”soft law” til at fungere som egentlige love og regler som organisationen adopterer fordi der er en forventning fra samfundet om det. Der kan også argumenteres for, at der er tale om et pres af uformel karakter eller med andre ord et mere indirekte pres, som kan være kommet fra nogle af de institutionelle investorers stakeholdere, fordi de har en forventning til, at de

implementerer PRI principperne. Det formelle pres kan også være opstået af pres fra andre organisationer. Det fremgår af følgende, hvor ekspert B besvarer mit spørgsmål til hvorfra de henter deres inspiration til deres politikker:

”Det er svært at sige hvor inspirationen kommer fra helt specifikt. Men en spiller som NBIM (Oliefonden) er helt klart med til at definere fremtiden”.

Grunden til at jeg medbringer dette citat er for, at underbygge min argumentation om, at de institutionelle investorer har oplevet et pres fra sine omgivelser, eksempelvis

dominerende organisationer. Disse organisationer kan være udenlandske institutionelle investorer, som f.eks. den norske oliefond, som lader til at have en stor effekt på resten af flokken. Interessant er det ligeledes, at den norske oliefond er stiftende medlem af PRI principperne¹⁹ og kan derfor have påvirket og medvirket til, at de undersøgte enheder har inkorporeret erklæringen om PRI, fordi den som citatet viser, er med til at definere fremtiden.

Det interessante i forhold til de institutionelle investorers udførelse af deres politikker for ansvarlige investeringer er ligeledes deres udførelse af aktivt ejerskab. Det viser sig at de institutionelle investorer er meget identiske i deres tilgang til det aktive ejerskab og det er interessant at kigge på hvad der ligger til grund for det. Med indførelsen af PRI principperne blev aktivt ejerskab en del af politikkerne for ansvarlige investeringer.

Inden indførelsen af PRI havde man ifølge Ekspert C fra virksomhed Charlie haft den generelle strategi, at hvis en virksomhed ikke levede op til de minimumskrav der var, så kunne man blot sælge virksomheden. Ekspert C og ekspert E giver begge PRI æren for at aktivt ejerskab er blevet en del af politikkerne for ansvarlige investeringer. Både virksomhed C og E er af den opfattelse, at de var nogle af de første til at underskrive

PRI principperne, idet ekspert C og ekspert E under interviewene udtalte sig på følgende vis:

Ekspert C:

” I virkeligheden er det en, vi melder os ind i det her PRI i 2007 tror jeg, som den første i Danmark”

Ekspert E:

” Vi var nogle af de første til at underskrive UN PRI i 2007”

Ud fra ovenstående to citater kan der argumenteres for, at der er prestige i hvem der var de første til at underskrive PRI principperne, fordi man nødig vil være den der har kopieret fra en anden.

Kigger vi på aktivt ejerskab og den lighed der eksisterer ud fra den tvangsmæssige isomorfisme, kan vi se at udefra komne forhold medvirker til denne lighed. De forhold som er gældende her, kan være pres fra andre institutionelle investorer (eks. den norske oliefond), fra virksomhedens stakeholdere eller et mere formelt pres fra organisationen.

Det formelle pres kan være opstået samtidig med at den tidligere regering i 2010

udarbejdede vejledningen for ansvarlige investeringer. Vejledningen som til trods for at have karakter af ”soft law”, kan have haft et formelt pres på de institutionelle

investorers udførelse af aktivt ejerskab. Det forhold at vejledningen er udarbejdet af den tidligere regering kan have medvirket til, at den får formel karakter og dermed kommer til at fungere som et formelt pres på organisationen. Vejledningen definerer blandt andet aktivt ejerskab, som kan have medført til den homogenitet der ses i udførelsen af aktivt ejerskab hos de institutionelle investorer.