• Ingen resultater fundet

Kogte K a r t o f l e r

Raa K a r t o f l e r

2.8.8 llfií

. 5 Korn

Mælk

2 4 7 . 7

1

2 2 6 . 1

.

¡ • I

_ 1 1 1 1 1 1 1 1

Hold Nr. 1 2 3 4

F . E . PR. 6o KG TILVÆKST :

Kogte K a r t o f l e r 44 5 41 2 0 0

Raa " 0 0 47 7 60 0

Korn 6 139 0 169 166 9

Skummetmælk 48 0 67 81 0 87 6

l a i t 226 1 24 7 7 298 8 314

KG PR. 6o KG TILVÆKST

Kogte K a r t o f l e r 175 1 1 6 1 9 0 0

Raa " 0 0 2 o l 4 253 9

Korn 131 9 137. 2 167 3 164 7

Mælk 287 9 4o5 0 486 0 525 9

Antal Dage l o o 143 172 188

2 3

Det kunde være fristende p a a Grundlag af disse Forsøg at prøve at beregne de raa Kartoflers Næringsværdi uanset Forhalingen af Fedningstiden; men det lader sig ikke gøre, da den daglige Tilvækst har forskudt sig for meget; m a n kan derimod beregne, hvor meget m a n i disse Forsøg har faaet for de raa Kartofler uden H e n s y n til, hvorledes de er blevet udnyttet (forøget Vedligeholdelsesfoder o. 1.), idet det for P r a k s i s kommer an paa, hvor stor Produktion m a n faar for sit Foder — hvor meget m a n faar at betale Foderet med.

S o m det fremgaar af Tavle I I I (den nederste stiplede Linie tværs over Tavlen) har m a n ved disse Forsøg intet faaet for de raa Kartofler, idet Hold 3 alene i Korn og Mælk h a r brugt flere F. E., end Hold 1 h a r brugt i Korn, Mælk og kogte Kartofler. De raa Kartofler h a r saaledes ikke blot ingen Værdi haft, men de har virket direkte skade-ligt. Beregner m a n paa Grundlag af Foderforbruget i Hold 1 (jfr.

Side 13—14 i 143. Beretning fra Forsøgslaboratoriet) hvilken »Vær-di« de raa Kartofler har haft i disse Forsøg, kommer m a n følgelig til et negativt Tal. Grisene i Hold 3 har alene i Korn og Mælk brugt 4,18 F. E. pr. kg Tilvækst, medens Grisene i Hold 1 i Korn, Mælk og kogte Kartofler kun har brugt 3,77 F. E. pr. kg Tilvækst. Den di-rekte »Skade«, de 16 % raa Kartofler har foraarsaget, kan altsaa i dette Tilfælde opgøres til: 4,18 S- 3,77 = 0,41 F. E. pr. kg Til-vækst. Nærmere beregnet kommer m a n til det Resultat, at det — ud over Tabet af Kartoflerne — har kostet 0,57 F. E. i Mælk og Korn at f a a 1 kg Tørstof i raa Kartofler igennem Grisenes Fordøjelses-kanal.

Disse Beregninger m a a selvfølgelig ikke anses for almengyldige naar Talen er om raa Kartoflers Næringsværdi, idet den rigtige Bereg-ning heraf (foruden en alsidig SammensætBereg-ning af Foderet) bl. a.

kræver, at Holdet med de raa Kartofler og det Hold, der faar det Foder, man vil sammenligne de raa Kartofler med, har haft samme daglige Tilvækst, idet Vedligeholdelsesfoderet ellers indfluerer p a a B e regningerne; men med de Mængder raa Kartofler, der i disse F o r -søg har været Tale om, vil foranstaaende Beregninger i alt væsent-ligt passe, og man m a a regne med, at giver m a n Grisene 15—20 %>

af deres Foder i raa Kartofler, faar m a n ikke blot intet for sine Kartofler, men m a n kommer ogsaa til at betale for at f a a dem omsat.

Efter hvad der er regnet ud i det foregaaende, skyldes de daar-lige Resultater, m a n har opnaaet ved Fodring med raa Kartofler, for en væsentlig Del den forlængede Fedningstid. Af Tallene p a a

Tavle I I I fremgaar, at en Gris fra Hold 3 har brugt 72,7 F. E. og 72 Dage mere end en Gris fra Hold 1 for at producere 60 kg Til-vækst. Benytter man ved Beregningen af Vedligeholdelsesfoderet Rubners Formel: . k og regnes der ganske simpelt med en Gen-nemsnitsvægt p a a 60 kg, finder man, at der til denne Vægt svarer et dagligt Vedligeholdelsesfoder p a a 0,97 F. E., i 72 Dage bliver det 69,8 F. E. eller praktisk taget det samme som Merforbruget (72,7 F. E.). Foretages den samme Sammenligning mellem Hold 1 og Hold 2, vil m a n finde, at en Gris f r a Hold 2 faktisk har udnyttet sit »Produktionsfoder« bedre end en Gris fra Hold 1, et Forhold, s o m antagelig skyldes en forholdsvis god Udnyttelse af et lille Produk-tionsfoder. N a a r Grisene i Hold 3 ikke har honoreret det mindre dag-lige Foder p a a samme Maade, maa det sikkert tages som et Udtryk for de raa Kartoflers mindre Foderværdi. At Hold 2's og Hold 3's Mer-forbrug udtrykt i F. E. pr. kg Tilvækst i alt væsentligt skyldes et større samlet Vedligeholdelsesfoder, og i og for sig ikke en daarligere Udnyt-telse af det samlede Foder, forbedrer jo imidlertid ikke Økonomien.

Det er Forholdet mellem det samlede Foderforbrug og Tilvæksten, der bliver afgørende for F i s k e p r o d u k t i o n e n s Økonomi, og det er ogsaa det, m a n ved Bedømmelsen af Resultater fra Fodringsforsøg betrag-ter som afgørende og som Udtryk for vedkommende Fodermiddels Foderværdi.

Kan det under visse Forhold lønne sig at fodre med raa Kartofler, eller vil der altid være Fordel ved at koge Kartoflerne?

Af de Forsøg, der er omtalt i det foregaaende Afsnit, fremgaar det med al ønskelig Tydelighed, at m a n ikke m a a regne med at f a a ret store Mængder raa Kartofler omsat af Fedesvinene. Men hvor-dan vil Svinene reagere overfor mindre Mængder raa Kartofler?

I Vinteren 1933—34 gennemførtes nogle Forsøg for at faa dette Spørgsmaal belyst. P l a n e n var følgende:

Hold 1. 10 °/o kogte Kartofler, saa stort dagligt Foder, som Grisene vil æde op.

» 2. 10 °/o kogte Kartofler, samme daglige Fodermængde som Grisene i Hold 3.

» 3. 10 °/o raa Kartofler, saa stort dagligt Foder, som Grisene vil æde op.

» 4. Korn og Mælk.

25

Alle Hold skal have 20 °/o af Foderet (F. E.) i Skummetmælk.

For Holdene 1, 2 og 3 er P l a n e n praktisk taget den s a m m e s o m for de tilsvarende Hold i det i foregaaende Afsnit omtalte Forsøg, der er kun sket den Ændring, at Mængden af Kartofler og Mælk er fast-lagt til henholdsvis 10 og 20 °/o af det samlede Foder. F o r Grisene i Hold 4 er der ved disse Forsøg sket den Ændring, at de kun h a r faaet Mælk og Korn. N a a r der ved dette Forsøg er medtaget et Hold, der kun h a r faaet Korn og Mælk, er det nærmest af H e n s y n til Bedømmelsen af de slagtede Grise, et Forhold, der vil blive nær-mere omtalt i Afsnit V.

Efter foranstaaende P l a n er der hos Proprietær I. Hasselbalch paa Linderumgaard gennemført 2 Forsøg:

Nr. 283, paabegyndt den 5/ 9 1934. 4 Hold. 40 Grise.

» 284, » » 3/10 1934. 4 » 40

Kraftfoderblandingen har —• ligesom ved de i foregaaende Afsnit omtalte Forsøg — bestaaet af 50 °/o Byg, 25 %> Hvede og 25 °/o Majs, og F. E.-beregningerne er ogsaa foretaget p a a samme Grundlag.

I efterfølgende Tabel er anført den procentiske Sammensætning af det ved Forsøgene givne Foder:

Hold Nr. 1 2 kogte kogte

% Kartofler 10 10

°/o Kraftfoder .. . . 70 70

°/o Skummetmælk 20 20

Formaalet med disse Forsøg var dels at f a a undersøgt, om Gri-sene kunde udnytte de raa Kartofler bedre, naar der kun blev givet 10 °/o, end naar Mængderne var oppe p a a 15—16 %> af det samlede Foder, og dels at f a a fortsat de Undersøgelser over Kartoflernes Ind-flydelse paa Flæskets Kvalitet, der var paabegyndt ved de i fore-gaaende Afsnit omtalte Forsøg.

Resultaterne fra Forsøgene har været følgende:

3 4

raa

10 0

70 80

20 20

Hold Nr. 1 2 3 4 kogte kogte r a a

°/o K a r t o f l e r

Daglig Tilvækst g N r . 283

» 284 Gens.

10 10 10 0 633 526 4 8 4 673 634 531 499 688 633 528 491 6 8 0

F. E. pr. Dyr pr. D a g N r . 283 2,35 1,97 1,93 2,47

» 2 8 4 2,49 2,13 2,13 2,69 Gens. 2,42 2,04 2,02 2,57

F. E. pr. kg Tilvækst N r . 283 3,71 3,74 3,98 3,66

» 2 8 4 3,92 4,01 4,27 3,91 Gens. 3,81 3,87 4,12 3,78 R e s u l t a t e r n e fra de her omtalte to F o r s ø g falder s a a n æ r s a m -m e n , at -m a n roligt k a n regne -m e d Genne-msnitstallene. P a a Tavle IV er ved H j æ l p af Søjler fremstillet den daglige Tilvækst, F . E. pr.

Dyr pr. D a g og F. E. pr. k g Tilvækst.

P r . 60 kg Tilvækst er der s o m Gennemsnit pr. Gris brugt:

Foderforbruget for H o l d 1 og H o l d 4 h a r praktisk taget været det s a m m e , m e d e n s den daglige Tilvækst h a r været størst for H o l d 4 (Holdet m e d K o r n og Mælk), dette skyldes, at H o l d 4 h a r kunnet fortære et større dagligt F o d e r (i F . E.) end H o l d 1. D a F o d e r f o r -bruget h a r været ens for de to Hold, vil H o l d 1 — l i g e s o m det til-s v a r e n d e H o l d i de i f o r e g a a e n d e A f til-s n i t omtalte F o r til-s ø g — blive betragtet s o m Grundholdet.

M a n lægger straks Mærke til, at Gangen i F o r s ø g e n e er n ø j a g -tig den s a m m e som i de F o r s ø g , der er omtalt Side 14—24-, k u n at U d s l a g e n e er blevet m i n d r e , hvilket m a n o g s a a m a a t t e vente, da

I Hold 1 2 3 4 F. E. i kogte K a r t o f l e r

» » r a a K a r t o f l e r .

» » K o r n

» » Mælk

23.3 23,9 0 0 0 0 25,2 0 160,1 162,1 172,4 181,9

45,5 46,3 49,4 45,1 228,9 232,3 247,0 227,0

93.4 95,0 100,4 0 20,9 21,5 22,7 0 95 114 122 88 F. E. i alt .

kg K a r t o f l e r Kartoffeltørstof Antal D a g e