en lille Sal. Indgang til Kantinen.
Etablissementet for den privilegerede Fangelejr ved Douglas, »Isle of Man«
det l e t - e l e g a n t . I Bygningen e r d e r en mindre Sal paa 30 m i Kvadrat o g en s t ø r r e med Galleri. Des
foruden er der 2 Køkkener, e n Butik o g e n Del mindre Værelser. I en Sidebygning paa 2 E t a g e r e r indrettet 2 Hospitalsværelser. Bagved Bygningen e r d e r opført en Del Skure af T r æ for Brev- o g Pakkeposten, e n Butik, Kommandantens Modtagelsesværelse, Opholds
rum for Vagtmandskabet, et F æ n g s e l o . s . v. I Kæl
deren er Baderum, Lagerplads o g a n d e t . — Set fra Bygningen mod Havet ligger til venstre paa Pladsen flere Hytterækker for F a n g e r n e o g til højre ligeledes, kun med den Forskel, at der foran disse e r 3 Telt
rækker. I Midten e r Spadserepladsen med Udsigt over Havet mod Øst o g S y d . Pladsen e r i Afstande paa 10 m belagt med Cement, s a a F a n g e r n e kan g a a tørt selv i fugtigt Vejr. Rundt o m Hytterne o g Pladsen fører en Spadseresti.
Spisesalen.
I Spisesalen e r der Plads for 400 Personer paa een G a n g . 1 den e n e E n d e e r indrettet e n ophøjet S c e n e ; i d e n modsatte e r d e r forbeholdt Plads til Udskænk
ning af Kaffe med Kage o g Mælk. Ved den e n e Side e r der e n aflukket Plads, hvis e n e Halvdel benyttes til Udbetaling af P e n g e ; i den a n d e n s æ l g e s forskel
lige Limonadesorter o g alkoholfrit 01. — Der e r 6 6 Borde, a n b r a g t i 6 Rækker; ved hvert Bord e r d e r Plads til 6 Mand. Da Bordene er belagt med hvide Duge, o g d e tilligemed tilhørende Stole e r symetrisk opstillet, g ø r Salen s o m Helhed et fornemt Indtryk.
Her indtages Maaltiderne. Desuden kan enhver benytte sin Plads mellem disse til Læsning, Skrivning, Skak
spil, Kortspil o . desl. Hvis en benytter en a n d e n s Plads,
1 8
kan m a n h e n v e n d e s i g til Hovmesteren, o g han vil d a straks g ø r e V e d k o m m e n d e opmærksom paa F o r seelsen. Hovmesteren o v e r v a a g e r alt i Spisesalen o g forestaar Madlavningen i et tilstødende Køkken ved Hjælp af et Antal Kokke. Fordelingen til d e enkelte Borde b e s ø r g e s af e n S t a b af Tjenere. Alle m a a bære hvide J a k k e r . Hele dette Personale faar Godtgørelse for d e r e s Virksomhed. Tjenerne faar 2 eller 3 pence af hver i U g e n ; det giver 1 — l ' A shilling for hvert Bord. Da d e har indtil 5 Borde a t betjene, kan det give e n p æ n Indtægt til Klæder o g Smaafornødenheder.
Boliger.
Hytterne ligger i Rækker til hver Side af Pladsen.
E n Hytte e r inddelt i 4 Dele. Hver Del d a n n e r e n særskilt Bolig. Den e r omtrent 3,80 m i Kvadrat.
Højden til T a g e t e r 2,20 m o g til Mønningen 3 m . V æ g g e o g T a g bestaar af A s b e s t ; d o g e r V æ g g e n e dobbelt til Midten, idet en B r æ d d e v æ g paa den ind
vendige Side e r fastgjort til Plankerne, d e r bærer Asbesten. Gulvet bestaar af Brædder. Der e r e n Dør o g et Vindue i d e n e n e Side. — I Reglen bor d e r 3 F a n g e r i e n s a a d a n Bolig. E n Feltseng med Madras, 2 Lagener, e n H o v e d m a d r a s o g 2 Dækkener udleveres til hver. Resten m a a m a n selv anskaffe. Værsgo, g ø r det s a a flot eller simpelt, s o m I ønsker, alt kan købes. Boligerne e r derfor højst forskellig udstyrede.
Der forefindes elegante Værelser med kostbare T æ p p e r paa Gulv, Bord o g S e n g , o g o g s a a tarveligt indret
t e d e . Det afhænger tildels af Indehavernes P e n g e midler, S k ø n h e d s s a n s o g Tilvanthed i det borgerlige Liv. Nogle tror paa Krigens hurtige Afslutning o g vil af den Grund ikke indrette s i g luksuriøst;
Spar-sømmelighed afholder a n d r e . Da det Værelse, s o m paa Væggen, opbevares Kaffe, Chokolade, Kager til
lige med Kopper, Knive o g lignende Smaating. E n
20
Enkeltheder. Selvfølgelig kan man ikke godt foretage Spadsereture paa Gulvet, som i en borgerlig Stue.
Men dertil er jo Plads udenfor o g i Salen. En Stue skal jo ogsaa hovedsagelig benyttes til at sidde i o g sove i om Natten.
Der forekommer e n Del Afvigelser fra det meddelte.
S a a l e d e s e r d e r i nogle Hytter fire P e r s o n e r o g i e n kelte Telte tre, n a a r P e r s o n e r n e mener a t skulle s p a r e . I M o d s æ t n i n g hertil e r d e r i enkelte Hytter t o o g undtagelsesvis o g s a a kun e n P e r s o n . Ligeledes er d e r i enkelte Telte kun e n Herre. Men s a a e r Tilværelsen o g s a a kongelig efter Fangeforhold, idet m a n e r sin e g e n H e r r e o g ikke behøver at t a g e Hensyn til M e d indehavere.
Kosten.
Alle 400 F a n g e r i Lejren forsamles t r e G a n g e d a g lig i Spisesalen til Hovedmaaltiderne. Maden serveres af Opvartere paa lignende M a a d e s o m paa et Hotel.
O m M o r g e n e n spises først Grød med Mælk. Som a n d e n Ret tjener enten Flæsk, Fisk, Lever eller Spejlæg.
Derpaa Kaffe med Mælk, Sukker o g Hvedebrød, hvoraf m a n kan t a g e s a a meget, m a n ønsker. Til Eftermad faas Marmelade.
Om Middagen serveres først Suppe, derpaa Kød eller Flæsk o g Kartofler med Ærter eller Bønner; alt i rigelig Mængde. Som Eftermad serveres Appelsiner eller Æbler, Postej eller Hvedekage med Margarine o g Ost. Kaffe faas ikke efter Middagen. Fangerne laver derfor en Kop Kaffe i deres Hytte; den drikkes i Reglen sort o g uden Sukker. Det paastaas i Lejren, at Kaffen, drukket paa den Maade efter Maaltidet, er langt det sundeste. Hvorfor skulde man saa ulejlige
sig med Sukker o g Mælk, s o m foraarsager e n Ekstra
udgift.
O m Aftenen faar m a n Kød, Pølse eller Fisk med Kartofler samt T e med Hvedebrød o g Margarine o g som Eftermad Postej.
Man skulde synes, at e n s a a d a n Kost var tilstræk
kelig for enhver. Langt d e fleste finder heller ikke nogen Grund til at k ø b e Spisevarer ekstra. De til
sendte Kærlighedsgaver, s o m bestaar af Leverpostej, Appelsiner, Æ b l e r , Chokolade o g a n d r e g o d e S a g e r , bliver selvfølgelig nydt med Velbehag. Men der e r i en s a a d a n Lejr o g s a a „Slikmunde", s o m ønsker noget u d s ø g t ; d e kan blive fuldt tilfredsstillede, naar d e bare vil betale. Der e r o g s a a Mennesker, for hvem Maal-tider 3 G a n g e om Dagen ikke slaar til. De g a a r hen til Kantinen o g køber s i g Pølse, Margarine, S m ø r , Skinke, Ost o g deslige til normale Priser. — I Stedet for at drikke Kaffe i Hytten, e r d e r m a n g e , s o m drik
ker e n Kop (Kaffe) i Spisesalen for 2 pence (o. 15 Ø r e ) ; med e n Kage til bliver det 3 pence. Man kan o g s a a her eller i Køkkenet k ø b e sig e n Kop g o d , varm Mælk. Da der desforuden kan købes Likør, 0 1 o g Vin, vil enhver k u n n e forstaa, at ingen F a n g e behøver at sulte, naar han ellers kan tillade s i g a t bo i en pri
vilegeret Lejr. P a a Fødselsdage o g ved lignende Lej
ligheder spenderer Vedkommende ofte Ekstramiddage til sit Bord. Det koster e n køn Skilling.
Udgifter.
Med Ejeren af Etablissementet e r der afsluttet Akkord, a t hver F a n g e , der faar Ophold i den privi
legerede Lejr, har at betale 1 2 shilling, omtrent I O V 2
Krone, o m Ugen for bedre Kost o g Bolig. Da Staten,
22
s a a vidt jeg véd, betaler c a . 10 s h . ugentlig for hver F a n g e i e n s æ d v a n l i g Lejr, faar Ejeren altsaa 22 sh., eller 3 s h . o m Dagen for hver. Omendskønt det a n tages, a t han s t a a r s i g ret g o d t ved d e n n e Forretning, kan Prisen under d e n u v æ r e n d e Krigsforhold ikke a n s e s for a t v æ r e urimelig. F a n g e r n e m a a d o g ud
r e d e et ugentligt Tillæg til a n d r e F o r n ø d e n h e d e r . Tjeneren, d e r holder Stuen i O r d e n , faar 1 s h . o m U g e n af h v e r ; e r d e r kun t o Mand i e n Hytte, m a a d e d o g betale lige s a a meget s o m tre, nemlig 3 s h . Desuden m a a betales for Avis Vs sh., for Betjening ved Bordet lU sh., til Musik lU sh., til Teater o g a n d r e Forlystelser Vs sh., for Bad e n G a n g o m Ugen V4 sh., Vask c a . Va sh., for S t u e n s O p v a r m n i n g 1—2 sh., til Lejrkassen efter T r a n g . Alt i alt r e g n e s d e r med e n ugentlig Udgift paa 17—18 s h . — Ikke e n h v e r F a n g e k a n afse d e n n e Sum, men blandt Tusinder e r d e r altid e n Del, d e r har Raad til a t y d e noget ekstra, for bedre Bolig o g Kost. Derfor e r det glædeligt, a t d e n n e O r d n i n g e r truffet. Staten lider jo intet T a b ved, a t nogle har E v n e o g Villie til a t betale noget ekstra.
Den har jo kun Interesse i, at F a n g e r n e e r under d e n s Bevogtning eller med a n d r e O r d : e r i d e n s M a g t . E n A n m o d n i n g o m for e g e n Regning a t faa bedre LeVevilkaar i Fangelejre b u r d e overalt imøde
k o m m e s med Velvilje. S a a vidt jeg véd, e r der for
uden Fangelejren ved Douglas e n privilegeret Lejr m e r e i E n g l a n d . — I den sædvanlige Lejr, s o m ligger lige b a g ved den privilegerede, e r det indrettet s a a d a n , at d e r kan betales e n mindre S u m een G a n g for alle, s a a vidt jeg husker e r det 5 sh., for a t bo i e n Stue med kun t r e Mand i Stedet for Massekvarter. Alene d e n n e F o r b e d r i n g ef for m a n g e , d e r vil udnytte Tiden til Arbejde, e n stor Vinding.
Da der stadig indgik Andragender om at k o m m e i e n privilegeret Lejr, blev der paa den Tid, jeg forlod
Douglas, bygget nye Hytter for 70 F a n g e r .
Personer.
I den privilegerede Lejr e r der kun Civilfanger. Det e r Tyskere, Østerrigere o g Tyrkere, der før Krigen har boet i England, eller s o m er taget fra kaprede eller neutrale Skibe. Der e r F a n g e r fra Ungdoms-alderen o g indtil den m o d n e M a n d d o m . De tilhører d e forskelligste Livsstillinger: man sér lærde Profes
sorer, en Plantageejer fra Mexiko, e n Landjunker fra Ungarn, m a n g e Kaptajner o g Skibsofficerer, Fabri
kanter, Læger o g Lærere, selvfølgelig et stort Antal Rejsende, Skrædermestre,Tandlæger, Kontorister, Bank
mænd, Ingeniører o . m . fl. E n stor Del har berejst den halve Verden, set d e forskelligste Lande o g Folk, haft d e mest eventyrlige Oplevelser o g taler m a n g e Slags S p r o g . Der e r Lutheranere, Katholiker o g J ø d e r ; Folk, der foragter den kristelige Religion o g „tilbeder Aben" o g andre, der beder o g beder i næsten vild Fortvivlelse. Der er Folk, d e r nøje holder Hus med den disponible Kapital, for at d e n kan række til under Krigen, o g a n d r e med G o d s i Fylde, ja, d e r e r flere Mangemillionærer. Der e r ødsle o g gerrige, stolte o g beskedne, kloge o g d u m m e . Der træffes Alkohol
ister o g Afholdsfolk, F r a a d s e r e o g Hindhedeanere.
Man finder Mennesker med den fineste Dannelse o g det mest tiltalende, vindende Væsen o g a n d r e med Magtmoral o g Bøllenatur. — Større Mangfoldighed o g Uensartethed end i en Civilfangelejr kan n æ p p e tænkes. Det medfører Følger, som i senere Afsnit vil blive berørt.
24
Indre Organisation.
E n Fangelejr organiserer s i g selv under engelsk Tilsyn. Alle F a n g e r i d e n privilegerede Lejr vælger ud af d e r e s Midte e n Kaptajn. Hver af d e 6 Bord
rækker vælger e n Medhjælper. Disse 6 Medhjælpere s a m m e n med Kaptajnen d a n n e r Komiteen. Den har e n mangesidig o g ansvarsfuld O p g a v e . O m M o r g e n e n o g Aftenen under Maaltiderne maa Hjælperne tælle F a n g e r n e ved d e r e s Bordrække. Tallet a n g i v e s til Kaptajnen. H a n m a a nøje føre Kontrol over det s a m lede Antal. Da det s t a d i g skifter paa Grund af Til
o g F r a g a n g , m a a d e r passes g o d t paa, d a han har Ansvaret. Hvis S u m m e n af Hjælpernes Tal passer med Kaptajnens, overgiver d e n n e Resultatet til e n engelsk Officer eller Underofficer, der igen kontrollerer med sin Liste o g giver Meldingen videre. Det m a a nemlig nøje fastslaas, at ingen F a n g e e r „knebet u d " . Passer Tallene ikke s a m m e n efter første Tælling, maa d e r tælles igen, indtil Fejltagelsen e r opdaget, o g Overensstemmelsen e r for H a a n d e n . — Denne Ko
mites O p g a v e e r det o g s a a a t trøste modfaldne F a n g e r , a t mægle tilrette ved o p s t a a e d e Stridigheder, at raadslaa med Værten o m Kostspørgsmaal, a t forhandle med Kommandanten o . s . v. Den d a n n e r saaledes et Mellemled mellem F a n g e r n e o g Kommandanten. D e m a n g e Spørgsmaal drøftes ved hyppige S a m m e n k o m ster i Kaptajnens Bolig. H a n e r Komiteens Ordfører o g meddeler d e n s Beslutninger til F a n g e r n e ved Maal
tiderne. E n lille P r ø v e af s a a d a n n e Meddelelser føl
g e r : Kaptajnen henleder Opmærksomheden paa s i g ved et Signal af sin Fløjte, træder frem i Salen o g s i g e r : „Kommandanten ønsker ikke at blive hilst med Piben i M u n d e n " . Han tilføjer: „mine Herrer, det e r virkelig o g s a a upassende at hilse paa en Officer med
Rang af Oberst paa d e n n e Maade." Det e r strengt forbudt at have Lys i Hytterne længere e n d til Kl.
1074, især til Brug for Kortspil". „Opslag paa d e n sorte Tavle ved Indgangen til Spisesalen m a a i F r e m tiden først forevises for et Medlem af Komiteen, da der forleden var et med usædelige Antydninger."
(Disse Opslag kan handle o m Køb o g S a l g af Bøger, Tilbud eller Ø n s k e om Undervisning o . m. a.). „Bade for den privilegerede Lejr kan herefter t a g e s S ø n d a g , M a n d a g o g T o r s d a g " . „ P e n g e b ø d e r for at k o m m e for sent til Tællingen om Morgenen e r forhøjet fra V2 til 1 s h . " . „Vine kan bestilles i D a g o g i Mor
g e n " . Bekendtgørelser af den S l a g s sker næsten hver Dag.
Kaptajnens Magt er betydelig. Ved Trætte eller Slags-tnaal kan han træffe Afgørelsen. Han kan e n d o g s a a tilkalde Militærhjælp o g lade balstyrige bortføre til Fængslet. H a n s Afgørelse kan d o g indankes for Komiteen, o g d e n n e s Dom kan igen bringes frem for Kommandanten. Helst s e r d o g denne, at F a n g e r n e jævner deres e g n e Mellemværender selv, hvilket d o g ikke altid lader s i g g ø r e . — H v o r vanskelig Komi
teens O p g a v e er, o g hvorledes den d a n n e r Mellem
leddet fra F a n g e r n e til Kommandanten, vises klart ved følgende
Tildragelse.
Kort Tid efter Nyvalg af d e 6 Medlemmer til Komi
teen bliver en F a n g e , der beklæder e n høj Stilling i det borgerlige Liv dømt til at g a a tilbage til e n s æ d vanlig Lejr, fordi han flere G a n g e har vist s i g drukken. (Da det betragtes s o m e n Begunstigelse at komme i den privilegerede Lejr, a n s e s det som Straf
26
a t blive forvist til e n sædvanlig.) Nu v a r d e r e n Del Kammerater, d e r t o g Parti for den straffede Herre.
Antagelig har d e o g s a a ment, at Kaptajnen h a v d e medvirket til, a t han blev forvist. De skriver et Brev til Kaptajnen, i hvilket d e i s k a r p e Udtryk beklager, a t d e n d ø m t e H e r r e s Anliggender ikke bedre var blevet v a r e t a g n e . Ved Agitation vindes omtrent 6 0 Under
skrifter paa d e n n e Henvendelse. P a a et Møde, s o m Komiteen afholdt d e s a n g a a e n d e , blev det besluttet at forelæse Brevet for alle F a n g e r i Lejren. Kaptajnen meddeler samtidig, at Komiteen s e r e n Fornærmelse i Brevets s k a r p e Udtryk, o g a t det skal forelægges for Kommandanten. Der prøves paa Forlig, men uden Resultat. Tilfældet bringes af Komiteen for Komman
d a n t e n ; men Modparten henvender s i g o g s a a til d e n n e . H a n mærker jo derved, at S a g e n e r af temmelig al
vorlig Natur o g let kan sætte Nag o g foraarsage Strid i Lejren. Ved Middagsbordet træder Kommandanten selv ind i Spisesalen, hvilket kun sker i ekstraordinære Tilfælde. H a n giver e n udførlig Forklaring til den d ø m t e Herres Straf s a m t meddeler, at han har a d v a r e t ham 3 G a n g e , o g at Forvisningen var sket ifølge h a n s e g e t Initiativ. Saaledes var Kaptajnen frifundet for den Beskyldning, d e utilfredse h a v d e rejst imod ham o g Komiteen. Da det var et stærkt Mindretal, d e r havde underskrevet Brevet, forlangte Komiteen et Tillidsvotum af Forsamlingen. Efter at h a v e hørt Kommandantens Forklaring, rejste alle s i g undtagen to eller tre. At Kommandanten ved sin hensynsfulde o g velberegnede Optræden forhindrede Komiteens Tilbagetræden o g Nyvalg under uheldige Forhold samt bidrog til at faa kvalt en b e g y n d e n d e Uenighed o g Splittelse i Lejren, blev af alle nobelttænkende Personer anset s o m en klog F r e m g a n g s m a a d e o g vandt almindelig Anerkendelse.
Post- og Pengevæsen.
Enhver F a n g e har Lov til a t skrive t o Breve o m Ugen. Papiret udleveres; det har t o Sider o g e r for
synet med Linier. Det e r ikke tilladt a t skrive imellem disse. Brevene l æ g g e s paa bestemte D a g e a a b n e i en Kasse, hvoraf d e udtages o g bringes til Posthuset af en Brevfunktionær. Han e r en solid F a n g e , d e r e r udset til dette Arbejde. Tillige besørger han Brev
fordelingen til F a n g e r n e o g g ø r Tjeneste for Komman
danten o g Kaptajnen. Der y d e s ham Godtgørelse af Lejrkassen for dette Arbejde. — Hvis nogen i M o d strid med Forskrifterne afsender flere e n d t o Breve ugentlig, udsætter han s i g for Straf. Derimod e r det tilladt foruden disse to at s e n d e Forretningsbreve af e n h v e r Art o g i ubegrænset Antal. Disse skal d o g s e n d e s g e n n e m Kommandanten.
F a n g e r n e modtager Breve, efter s o m d e indgaar.
De e r aabne, da d e ligesom d e afsendte selvfølgelig maa passere Censuren. Af Funktionæren fordeles d e til d e enkelte Borde. E r Vedkommende ikke tilstede, forekommer det, at nysgerrige o g frække Personer ikke undser sig ved at s t u d e r e Afsenderens Adresse o g læse Postkort, før den rette Modtager indtræffer.
1 den privilegerede Lejr e r det Forskrift, at ingen "
F a n g e maa have h o s s i g m e r e e n d 3 P u n d = 6 0 s h . E n h v e r har sin Konto. Indleverede eller tilsendte P e n g e indføres i Kontobogen. Af Tilgodehavendet fradrages det fastsatte ugentlige Beløb for Opholdet.
Naar P e n g e ønskes til Ekstraudgifterne, l æ g g e s paa e n bestemt D a g i Ugen e n Seddel i e n dertil o p h æ n g t Kasse. Den angiver Navnet, F a n g e n u m r e t samt det ønskede Beløbs Størrelse. Dagen efter afhentes S u m men i Spisesalens Sidelokale. E n h v e r bringer sin
28
Kontobog med, hvori det hævede Beløb noteres. En Gang maanedlig indkræves alle Kontobøger o g regu
leres med Hovedbøgerne.
Til O r d n i n g af P e n g e v æ s n e t e r udsøgt e n fagkyndig o g solid F a n g e , d e r lønnes. Det e r et besværligt o g ansvarsfuldt Arbejde, han udfører; men det røgtes til alles Tilfredshed o g Anerkendelse. — Denne H e r r e forestaar o g s a a O r d n i n g e n af anbefalede Breve o g Pengeforsendelser. N u m r e n e paa dem, til hvem d e i n d g a a r , u d r a a b e r han ved Maaltiderne med s a a klar o g tydelig Stemme, at det hver G a n g indbringer ham et velfortjent Bravo.
Kommandanten.
Den øverste Myndighed i e n Fangelejr e r Komman
danten. H a n forestaar ikke alene den privilegerede Lejr, men o g s a a d e n sædvanlige, d e r ligger i en kort Af
stand b a g ved hin. Henved 4000 Civilfanger tillige
med Vagtmandskabet staar under h a n s Kommando.
Det e r e n Selvfølge, a t e n Del Officerer o g Under
officerer hjælper ved Udførelsen af dette vældige Ar
bejde. Men Kommandanten bærer Ansvaret baade overfor undergivne o g foresatte. Selv o m han ikke kan udføre alt personlig, s a a maa han have Overblik o v e r det h e l e , o g alle T r a a d e m a a samles i h a n s H a a n d . F o r at alle Dele i Maskineriet kan funktionere, m a a Kommandanten v æ r e i Besiddelse af organisato
risk E v n e o g praktisk S a n s ; han maa forstaa a t ind
dele Tiden o g findele O p g a v e r n e ; han m a a v æ r e i Besiddelse af ubetinget Autoritet, men o g s a a forstaa a t e r h v e r v e s i g Agtelse o g Tillid.
Arbejdet begynder i den tidlige Morgentime med Læsning af i n d g a a e d e Breve. Allerede før Klokken 9
kan F a n g e r faa O r d r e til a t m ø d e hos Kommandanten.
Ved 10-Tiden inspiceres Vagtmandskabet, hvorpaa d e r foretages en Runde g e n n e m Lejren. Ved d e n n e Lej
lighed modtages Meddelelser af sanitær Art med H e n s y n til Hytterne. E r der opstaaet e n Revne i Taget, eller Stormen har voldt n o g e n Skade, d a anmeldes det, Skaden efterses o g O r d r e gives til v e d k o m m e n d e Arbejder, d e r snart har Skaden udbedret. ( H a a n d v æ r -kere i d e forskellige Brancher udtages blandt F a n gerne, hovedsagelig fra den sædvanlige Lejr; d e faar Godtgørelse for deres Arbejde.) Lidt efter Kl.
10 er Kommandanten med et P a r Officerer o g nogle Underofficerer paa et Kontor, hvor F a n g e r n e enkelt
vis træder ind. Først de, d e r har faaet O r d r e til at møde. Det kan dreje s i g o m at kvittere for i n d g a a -e d -e P-eng-eb-eløb, om Straff-esag-er paa Grund af F o r seelser, o m Punkter i Andragender o m Frigivelse o g m a n g e a n d r e Ting. E n h v e r kan ved d e n n e Tid per
sonlig henvende s i g til Kommandanten. Der kan ind
gives Forretningsbreve, a n d r a g e s o m at blive for
flyttet til en a n d e n Lejr, afgives Besværinger over Medfanger o. s . v. Antallet af dem, d e r hver D a g skal ekspederes, u d g ø r i Reglen fra 20—50. Man kan heraf forstaa, a t det e r ønskeligt, at enhver i kort o g klar Tale frembringer sit Æ r i n d e . Derpaa forhandler Kommandanten maaske med Komiteen, d e r før e r o m talt, eller med Værten for Lejren. Han besøger Ho
spitalerne, afsender Breve, reviderer Protokoller o g Lister, inspicerer d e m a n g e Haandværkerafdelinger.
H a n tilser Kunstafdelingen, Biblioteket o . m. a . Der e r nok a t tænke paa, nok at ordne, nok a t tilse for e n samvittighedsfuld Kommandant. Selv om han e r den mægtige Mand i Lejren, kan han ikke ligge paa den lade Side. Han e r maaske den, der tænker mest
30
af alle o g sikkert den, hvis Tid e r mest optaget. — Mine personlige Indtryk af Kommandanten kan s a m menfattes i d e t t e : H a n e r energisk, g ø r s i g U m a g e for a t g ø r e Ret o g Skel o g t a g e r s i g med Flid af d e n s t o r e O p g a v e . I det selskabelige Liv e r han a n tagelig e n behagelig Herre. — 1 Lejren nyder han m e g e n Anerkendelse.
En Dag i Lejren.
Enkelte M o r g e n m æ n d farer ud af S e n g e n ved første D a g g r y . E r Betingelserne heldige til a t iagttage d e n e n e s t a a e n d e Morgenrøde, e r det mere fornuftigt end at ligge i S e n g e n o g vælte o m k r i n g paa Siderne.
De fleste staar o p ved 8 - T i d e n . Paaklædning, Vask o g Tøjbørstning t a g e r omtrent e n halv Time. Præcis Kl. 87a m a a e n h v e r sidde ved Bordet i Spisesalen;
d a foretages Tællingen — roll-call. Den, der kommer for sent, m a a betale e n Bøde til Lejrkassen. Denne B ø d e har været forskellig: V s , 1 o g 27 a shilling. Da d e n var paa 21/* sh., h a v d e man s a a let ved at k o m m e ud af S e n g e n , o g det var sjældent, at n o g e n kom for sent i d e n n e Periode. Det morer altid d e øvrige, naar n o g e n m a a bøde, o g lykkes det at indfange flere paa e n D a g , s a a klappes d e r i H æ n d e r n e . Lejrkassens P e n g e har nemlig Æ r i n d e m a n g e Steder. Hovmesteren o g Kokkene, Postmesteren o g Regnskabsføreren faar d e r e s Løn udbetalt af d e n . Der m a a desuden betales for den ugentlige Rensning af Spisesalen, for Arbejder paa Spadserepladsen, for Anlæg o g Plantning af Blom
s t e r b e d e paa Pladsen o g ved Hytterne o . m. a . E r Kassen tom, betales V2 s h . af hver. Naar Vejret til
lader det, spadserer man efter Frokosten paa Pladsen, m e n s Tjeneren g ø r rent i Stuen. F o r dette Arbejde
faar han 1 s h . o m Ugen af hver, o g d a han ofte har 2 Stuer, kan han saaledes tjene ca. 6 s h . Dertil kommer Gaver, særlig Klæder, d e r s k æ n k e s ham af velhavende F a n g e r . — Kl. 10 blæses til d e n officielle Parade. Da maa hver Mand staa foran sin Hytte.
Kommandanten eller e n anden Officer, Kaptajnen s a m t et Par Underofficerer o g 2 Soldater, g a a r i Gaase-march forbi Hytterne. F a n g e r n e hilser; Kommandanten hilser igen o g s p ø r g e r hist o g h e r : all right = alt i O r d e n . I modsat Tilfælde kan det anmeldes, o g O r d r e gives derpaa videre til vedkommende Haandværker. Naar Paraden e r forbi, blæser Trompeteren igen i sit Horn som Tegn til at træde bort, o g derpaa kan man g ø r e o g lade, hvad man ønsker indenfor d e afstukne G r æ n ser. M a n g e arbejder, a n d r e spadserer eller strækker sig.
Kl. 1272 samles alle igen i Spisesalen til Middag.
Derpaa laver man s i g en Kop Kaffe i Hytterne enten med e n Pibe Tobak til eller en Kage, m a a s k e sendt af en venlig H a a n d . Det tager s i g helt familiært ud o g er det o g s a a for s a a vidt, s o m Kagerne ofte er Fæl
leseje. Giverens g o d e Hjerte prises i høje Toner, o g Kagernes fortrinlige S m a g fremhæves. Det fører ofte til Smaafortællinger o m Hjemmet o g Hjemlandet. — Efter Kaffen tager d e magelige s i g e n L u r ; a n d r e arbejder. Der e r Tid til adskilligt, d a Aftensbordet først dækkes Kl. 63A. Kl. 7 er roll-call. I Reglen fordeles Aviserne under Maaltidet. Der læses e n 3—4 for
skellige Aviser, „The Times" d o g mest; hver Avis koster
' / s s h . om Ugen. E n stor Del af F a n g e r n e bliver sid
d e n d e ved Bordet, efter at Maaltidet e r nydt, o g stu
derer Avisen med Cigar til. Der passiares over Krigs
begivenhederne af Bordfæller. E n enkelt Herre, d e r e r særlig klog paa disse Ting, g a a r e n d o g fra Bord til Bord o g udvikler sine Ideer for d e andre, d e r ikke
32
kan t r æ n g e s a a dybt ind i Mysterierne. Naar F o r klaringerne ikke e r alt for lange, e r m a n selvfølgelig taknemmelig for a t blive underrettet af én, d e r véd Besked. — Efter Avislæsningen benyttes Skakspillet i udstrakt Maal. Der e r Lærlinge o g fint udviklede Spillere. Hvor 2 Matadorer prøver Kræfter, s a m l e s ofte e n hel S k a r e af Tilskuere for at følge Udviklingen o g forstaa d e g e n n e m t æ n k t e T r æ k . — Ved a n d r e B o r d e spilles Kort. Det e r forbudt at spille om P e n g e , e n d skønt det ikke spiller n o g e n Rolle for m a n g e af Del
t a g e r n e , o m d e tabte et P u n d eller to. E t F o r b u d mod Pengespil e r d o g ubetinget nødvendigt, d a Kort
spil ellers vilde blive drevet lidenskabeligt, o g m a n g e vilde spille F o r m u e r bort i kort T i d ; thi d e r e r „fine"
Spillere i e n s a a d a n Lejr, o g d e r e r Tid nok til a t pleje Lidenskaben. De fleste spiller d o g o m Bagateller, f. E k s . Cigarer eller et Beløb til et Ekstramaaltid o g lignende. De rigtige Spillere har ikke P e n g e paa Bordet, men — d e skriver. Ikke alle forbliver i Salen o m Aftenen; nogle studerer i Hytterne eller g a a r i Teater. — Kl. 93A slukkes Lysene i S a l e n ; derpaa foretages e n almindelig Spadseretur paa Pladsen. Naar m a n kan s e Maanen spejle s i g i d e rolige Vande mod Øst eller S y d , d a e r d e r Lejlighed til at lade Stem
ningen raade. Tanken g a a r da til fjerne Lande. Man s e r dem, m a n elsker; man s e r sit Hjem, sit F æ d r e land. Øjet d u g g e s . Et Spørgsmaal, d e r g ø r varm, t r æ n g e r s i g f r e m : Skænker I d e n enlige F a n g e e n venlig T a n k e m a a s k e i dette Øjeblik? Eller s e n d e r I med Maanen, d e r beskinner o s samtidig, en kærlig Hilsen? Tanken flyver hurtigere end Lynet over H a v o g L a n d : man vandrer paa minderige, kære S t e d e r ; m a n s e r kærlige Ansigter, taler, s p ø g e r o g ler med d e m . — Man skuer dybt deltagende ind i det alvor
lige Ansigt, den u n g e E n k e udviser, d e r sidder tanke
fuldt sukkende o g v u g g e r sin d y r e b a r e Skat, d e r e r uvidende o m F a d e r e n s tragiske S k æ b n e paa d e fjerne Slagmarker. Man l æ g g e r trøstende H a a n d e n paa Skul
deren af den u n g e Kone, hvis B o g e r sunket ned i Skødet, mens hun stirrende skuer ned mod Gulvet med det trykkende S p ø r g s m a a l : Vil jeg nogensinde s e ham i g e n ? Hjertet krymper s i g ved disse B e s ø g . Men det finder stille Ro ved e n Vandring til d e store Massegrave i d e fjerne Lande, hvor der findes m a n g e n e n kær Ven rolig hvilende efter disse vilde Ti
deren af den u n g e Kone, hvis B o g e r sunket ned i Skødet, mens hun stirrende skuer ned mod Gulvet med det trykkende S p ø r g s m a a l : Vil jeg nogensinde s e ham i g e n ? Hjertet krymper s i g ved disse B e s ø g . Men det finder stille Ro ved e n Vandring til d e store Massegrave i d e fjerne Lande, hvor der findes m a n g e n e n kær Ven rolig hvilende efter disse vilde Ti