Digitaliseret af / Digitised by
D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
Digitaliseret af / Digitised by
Det Kongelige Bibliotek / The Royal Library København
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk
VERDENSKRIGEN 1914-18 8
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130019380123
00
si
a
Engelske fangeiejte
S e l v o p l e v e l s e t
af
T t . p . P c t c r s c n # P a a ( t
Æa6enraa » ^Sønderjylland
PtteS i y g u i R i l * ' i j r ø w »
KøBenfiatm
^ t e e n H a s s e l B a l c f i s 5 0 rfa f l
i
1 1
i
1916
Engelske Fangelej
Selvoplevelser
af
N . P . P e t e r s e n - P a u l i
Aabenraa - Senderjylland
København - 1916
S t e e n H a s s e l b a l c h ' s F o r l a g -
Scheteligs Boghandel - Kristiania
• Hejskolebladet«s Bogtrykkeri - Kolding
T ^orfatteren af denne lille Bog er fra Aabenraa i 1 Sønderjylland. Efter at have været Lærer i ad
skillige Aar tog jeg min Afsked paa Grand af Syg
dom. Siden den Tid deltog jeg, ved Siden af min Hovedvirksomhed, i de nationale Brydninger paa dansk Side. Da dette ved Krigens Udbrud gik istaa, tog jeg i Foraaret 1915 til de forenede Stater i Nordamerika, hvor jeg besøgte nogle Slægtninge og Kendinge, der var vandret ud for Aar tilbage. Paa Hjemrejsen i Efteraaret blev jeg fra en dansk Damper taget til Fange i England, hvor jeg sidste Vinter har opholdt mig i to Fangelejre: en sædvanlig og en privilegeret.
I Foraaret 1916 udleverede England mig til Danmark imod Forpligtelse til ikke at vende tilbage til Tysk
land under denne Krig. — Da der ikke er udkommet en samlet Skildring om Fangelejre og Livet, der leves dér, af en, der kan berette derom af Selvoplevelse, har jeg vovet at udgive denne Bog, idet jeg antager, at Emnet vil \interessere mange. Ved Siden af Be
skrivelser er der meddelt\en Række specielle Begiven
heder og Tildragelser, der tjener til at føre Læseren ind i Fangelivets lyse og triste Sider, dets Alvor og Humør.
K o l d i n g , i M a j 1916.
-
Side Ombord før Tilfangetagelsen 7 Undersøgelsen og Tilfangetagelsen 8
Afsondringen 11
Den privilegerede Lejr:
Beliggenhed og Klima 14
Beskrivelse af Fangelejren (med Billede).. 15
Spisesalen 17
Boligerne 18
Kosten 20
Udgifter 21
Personer 23
Indre Organisation 24
En Tildragelse 25
Post- og Pengevæsenet 27
Kommandanten 28
En Dag i Lejren 30
Tidsfordriv 33
Arbejde 35
Sundhedsøvelser og Leg 36
Bade 37
Gudstjenester og Foredrag 38
Forlystelser . . 39
Juleaften og Nytaarsaften 40
Besøg 42
Historier, Væddemaal og Humor 44
Strid 4 5
Om to Kammerater 47
Stemningen 48
Paa Spadserepladsen 50
J
É
S
•
Side Den sædvanlige Lejr ved Stobs:
Beskrivelse... 53
En Hytte 54
Kosten 55
Mindre Meddelelser.. . . 56
Aanden i vor Hytte 58
Lidt Karakteristik 59
Monte Carlo 61
Vild Sport 62
Hospital . . . 64
Sammenligning . . . . 66
Forbindelse med Yderverdenen 67
Slutningsbemærkninger 69
Frigivelsen . . . . . . . . . 72
Hjemrejsen . . 77
LOT glider Skandinavien-Amerika Liniens stolte Damper i Eftersommerens brændende Solskin ud af New Yorks Havn, henover Atlantens næsten spejlblanke Overflade. I den svale Aftenluft
ning ses til Styrbord Maanens langstrakte Spejlbillede som en glinsende Sølvstribe op imod Horisontens regelmæssige Rand bestandig følge Damperen paa dens ilsomme Ja g. De senere indtrædende Smaastorme har kun liden Indflydelse paa Skibets stoute Gang, da det er fuldt lastet med Fødevarer for den gamle Verden, der vaander sig under denne store Krigs rædselsfulde Byrder. Over de 600 Rejsende af skandinavisk, tysk, finsk o g polsk Nationalitet hviler en mærkelig Til
bageholdenhed; selv for Passagererne paa en enkelt Klasse tager det længere Tid end sædvanlig, førend den familiære Omgang o g Sammenslutning vil ind
træde. Tidens Usikkerhed o g Nervøsitet gør sig gæl
dende ogsaa her. Skibets Fører har ved Opslag ind
trængende anmodet om at undlade politiske Tilkende
givelser. Enhver overvejer sine Ord med Hensyn til Tidens store brændende Spørgsmaal, for ikke at saare Medrejsende med andre Anskuelser; eller man er til
bageholdende, fordi man ikke véd, i hvilken Passager der stikker en „Agent", o g hvilken Nation han tjener;
thi Verden vrimler af „Agenter" i de mest mærkelige Forklædninger. — Paa Skibet cirkulerer ejendommelige
8
Historier fra andre Overfarter om „blinde" Passagerer, der holdt sig skjult i Skibet jog saaledes „slap igen
nem", om hyrede Arbejdere af mystisk Art, af hvilke een glemte sig selv i et ubehersket Øjeblik o g ytrede til nogle Medarbejdere i Maskinrummet: hvis jeg kom
mer godt igennem denne Gang, saa har jeg ikke be
hov at arbejde mere. Eller der fortælles om Skibet, der først fik Lov til at passere paa Vejen til Amerika, men senere blev indhentet af en Hurtigkrydser midt paa Atlanten, hvor en Person, hvis Væsen var util
talende selv blandt Landsmændene, blev fjernet o g bortført under sikker Bevogtning. Hans senere Skæbne blev tragisk; men han vidste sig skyldig. Er der mis
tænkelige Personer paa vor Damper? hvor mange?
hvad mon de har paa Samvittigheden? Saadanne Spørgsmaal søges besvaret af den enkelte, o g i for
trolig Samtale. Gisninger udtales til en Ven under en Spadseretur paa Dækket i Aftendæmringen, o g kort før Afgørelsen er man paa det rene med, at ikke alle har „rent Mel i Posen". Vil det lykkes for dem at komme igennem?
Undersøgelsen og Tilfangetagelsen.
Paa Spørgsmaalet: er der aldeles ingen Mulighed for, at vort Skib kan undgaa at blive opsnappet, svarer Skibets Besætning, at kun ved Indtrædelse af stærk Taage turde der være nogen Sandsynlighed i den Retning. Taagen kom ikke; den kommende Nat eller følgende Dag kunde Skibets Anholdelse ventes.
Ved Daggry stoppede vor Damper en lille Dagsrejse vest for Orkney Øerne. En stor Del af Passagererne kommer paa Benene for at overbevise sig om Aar- sagen. Jo, der ligger en engelsk Hjælpekrydser omtrent
o g tre Mand ombord paa vor Damper. Efter nogen Tids Ophold antagelig for at undersøge Skibets Pa
pirer, gaar de tilbage til Krydseren. Baaden vender dog snart tilbage, o g efter at vi har faaet Lods om
bord, sejler vi videre østpaa mod Kirkwall, hvor en nærmere Undersøgelse skal foretages. Henimod Aften sagtnes Farten, da vi nu er kommet ind i Minefeltet.
Ved Mørkets Frembrud snegler Damperen sig lang
somt fremad, saa man i Køjen bestandig kan høre de smaa Bølgers Skvulpen mod Skibets Side. Dette i Forbindelse med Tanken om mulig løsrevne Miner foraarsager en vis Utryghed. Men om Morgenen vaagner vi velbeholdne i Kirkwalls Havn, hvor der allerede ligger henved 30 Dampere, alle skandinaviske med Undtagelse af en amerikansk, for at blive under
søgt. Nye bliver ført ind o g andre ud, saa Billedet i Havnen skifter for hver Dag. Hen paa Formiddagen kommer en Motorbaad o g lægger til ved vort Skib.
En Officer med et Par Hjælpere gaar ombord. Pa
raden skal foregaa. Anden Klasses Passagerer sam
les i Spisesalen. Enhver træder hen for den unge Officer, der har taget Plads ved et Bord tillige med Hjælperne o g Kaptajnen samt et Par af Skibets øverste Mandskab. Han undersøger Papirerne o g retter Spørgsmaal til hver enkelt i hans Moders- maal. For manges Vedkommende gaar det glat; andre tages i Krydsforhør. Til en lille dansk Dame, der hurtig vender sig bort, bemærker Officeren smilende:
saa flinkt gaar det dog ikke, o g hun maa til alles Fornøjelse mønstres en Gang til. Papirerne, tilhørende to Mand paa anden Klasse, samt nogle fra første o g tredje Klasse, tages med ind til Kirkwall. Dagen efter blev de alle tilbageleverede undtagen mine. Samtidig
1 0
erklæres jeg for Krigsfange o g maa holde mig beredt.
Da jeg kun var 48 Aar, kunde jeg maaske gøre Tje
neste paa et senere Tidspunkt i Krigen. J e g var altsaa den eneste af de 600 Passagerer, der maatte blive tilbage. Alle de andre fik Lov at passere. Doktoren for Røde Kors slap igennem, omendskønt hans Pa
pirer blev taget med til Kirkwall. Han studerede flittigt medicinske Bøger paa Overfarten for ikke at være helt blottet i denne Videnskab i Tilfælde af, at hans Kundskaber paa dette Omraade skulde være blevet undersøgt af en engelsk Fagmand. Ogsaa Manden, der havde erhvervet sig Undersaatsforhold i en af de smaa mellemamerikanske Stater, kom igennem samt nogle flere, hvis Forhold mentes at være noget tvivl
somme.
J e g forblev paa Skibet de fem Dage, det laa ved Kirkwall, inden Tilladelsen til at sejle videre indtraf.
Ingen skulde mærke noget paa mig; derfor tog jeg ivrig Del i Legen paa Dækket, spillede paa Pianoet o g sang mere livligt end under Overfarten. Anden Klasses Passagerer beviste mig deres Deltagelse. Af
skedstimen kommer. Skibet maa sejle; jeg maa gaa i Motorbaaden. Før jeg gik i Baaden, fik jeg mangt et fast Haandtryk til Farvel, o g flere udtalte deres Tak for behageligt Samvær under Rejsen. Det giver
„frisk Mod" i Afskedsøjeblikket, medens man er paa Vejen til det ukendte. — Da jeg kom i den engelske Baad, spillede Musikkorpset Nationalsangen til Afsked o g Opmuntring, o g hele Skibets Besætning o g Passa
gerer tog Opstilling ved Rælingen. Enkelte tilkaster mig mindre Gaver; deriblandt en ukendt trivelig Herre fra første Klasse en Kasse Cigarer. Der udbringes et Leve for den bortdragende Fange, o g alle ombord
værende svarer med 3 Gange kraftigt Hurra. Et af de
smaa nydelige Flag, der ved Festmaaltidet fordeltes blandt Passagererne, kastes ned i Baaden, vistnok af en venlig Haand. Af Taknemmelighed for denne Op
mærksomhed hefter jeg det paa mit Bryst. Da den engelske Baad sættes i Bevægelse, istemmer en Herre fra anden Klasse: „I alle de Riger o g Lande". Sangen synges af alle, der kender den, o g saaledes forlader vi under gensidig Viften med Hatte o g Lommetørklæder den stolte Damper. J e g formoder mangt et velment „lyk
kelig Rejse" bag disse Tilkendegivelser. I det præg
tigste Efteraarsvejr damper vi ind mod Anlægspladsen, medens 2 Smaahvaler legende boltrer sig henimod Skibet, som vi forlod. Da vi var stegne i Land, led
sagedes jeg af to Soldater, en ved hver Side, med skarp
ladte Rifler o g opplantet Bajonet. Da følte jeg, at jeg var Fange.
Paa et Kontor i Kirkwall blev mine Personalia no
teret, o g min Bagage blev omhyggelig undersøgt af en Militærperson. J e g fik anvist et Lokale til Ophold, hvor jeg blev bevogtet af en ung Soldat. Paa mit Spørgsmaal til ham, om han nu ogsaa virkelig vilde hugge mig ned, hvis jeg gjorde Flugtforsøg, gjorde han nogle hurtige Bevægelser med Sabelen o g sva
rede: uden mindste Betænkning, o g jeg kunde aflæse Villie til Handling i hans Blik. Da følte jeg mig lille:
en ung Soldat var i Virkelighed min Herre.
Afsondringen.
Anden Dags Formiddag forlod jeg Orkney Øerne o g rejste om Dagen o g den følgende Nat, bevogtet af 2 Soldater, til Edinburgh, hvor jeg straks blev ført frem for Kommandanten paa „The Castle". Han gen
nemgik mine Personalia, o g da jeg ikke var særlig
m
1 4
skulde ledsage mig til Lejren. Før Afrejsen havde jeg endnu engang Lejlighed til at nyde den pragt
fulde Udsigt over Edinburgh, Skotlands gamle Konge
borg. Herved traf jeg sammen med 3 nye Civilfanger, der var taget ned fra et andet af Skandinavien-Amerika Liniens Skibe. Inden Aften blev jeg overgivet til For
valtningen af Fangelejren Stobs i Skotland. Efter de nødvendige Fortegnelser førte en af Lejrens Soldater mig indenfor den solide Pigtraadsindhegning til andre Fanger i den Hytte, der foreløbig skulde være mit Hjem. Herved fik jeg Lejlighed til at gennemleve o g iagttage Livet i Fangelejre, som denne mærkelige Tid har frembragt saa mange af rundt om i Europas Lande.
Det følgende bliver ikke meddelt efter Tidsfølge som hidtil. Da jeg baade har været i en sædvanlig o g i en,privilegeret Fangelejr (d. v. s . en med bedre Betingelser), vil jeg søge at beskrive dem o g Livet, som udfoldes deri, saa virkelighedstro som muligt, at Læseren kan faa et klart Billede deraf. Der berettes kun, hvad jeg har set o g oplevet; ikke hvad jeg har hørt andre fortælle. Der skal først gives en Beskri
velse af den privilegerede Lejr, da jeg har opholdt mig længst i denne, o g derpaa i nogle Afsnit vises Forskellen mellem en privilegeret o g en sædvanlig Fangelejr.
Beliggenhed og Klima.
Den privilegerede Fangelejr ligger omtrent en halv dansk Mil nord for Byen Douglas paa Øen Man i det Irske Hav. Øen er Klippeland med nogen Muld
dannelse, saa der findes en Del Landbrug undtagen
paa Bjergenes højeste Punkter o g paa de stejle Skraa- ninger. Den har en Længde af ca. 5 danske Mil fra Syd til Nord o g henved 2 fra Øst til Vest. Golf
strømmen omskyller med sine varme Vande hele Øen, saa Klimaet er forholdsvis mildt. Derfor mærkes næppe noget til Frosten om Vinteren. Derimod indtræder ofte Blæst o g Storm, saa det rusker i Teltene o g hyler om Hytterne i Lejren. Det er vanskeligt at for
udsige Vejret dér, da det er yderst ubestandigt: i en Time skinner Solen varmt o g oplivende fra en klar Himmel, o g i den næste strømmer Regnen ned fra tunge, graa Skyer. I det hele taget er Luften stærkt mættet med Vanddampe. Det foraarsager en ual
mindelig smuk Morgen- o g Aftenrøde. At iagttage Farvenuancer i Skylagene ved Solopgang efterlader Indtryk, som aldrig glemmes. Fra Stranden, der overalt hæver sig betydeligt over Havfladen, har man en herlig Udsigt over Bølgerne, der i Stormvejr brydes mod Klippestranden ved ens Fod, o g Skum o g Vandstøv sprøjter meterhøjt i Vejret. Intet Under, at denne 0 i Fredens Dage gæstes af Tusinder, der søger at vinde Kræfter til Hverdagslivets Virksomhed. Douglas med sine mange Logishuse, Hoteller o g Etablisse
menter er beregnet paa Turistbesøg. Den privilegerede Fangelejr er indrettet i o g ved et saadant Etablissement.
Beskrivelse af Lejren.
Bygningen ligger omtrent 100
m
tilbage fra Øens Rand, o g herfra fører en stejl Skraaning i en Dybde af henved 100 m ned til Havets Overflade. Fra Etablissementet til Randen er Jorden jævnt skraanende.
Det er et etetages Hus med 4 Taarne o g bygget i ret Vinkel. Farven er holdt i hvidt. I sin Helhed virker
fli'lilig
H Ien lille Sal. Indgang til Kantinen.
Etablissementet for den privilegerede Fangelejr ved Douglas, »Isle of Man«
det l e t - e l e g a n t . I Bygningen e r d e r en mindre Sal paa 30 m i Kvadrat o g en s t ø r r e med Galleri. Des
foruden er der 2 Køkkener, e n Butik o g e n Del mindre Værelser. I en Sidebygning paa 2 E t a g e r e r indrettet 2 Hospitalsværelser. Bagved Bygningen e r d e r opført en Del Skure af T r æ for Brev- o g Pakkeposten, e n Butik, Kommandantens Modtagelsesværelse, Opholds
rum for Vagtmandskabet, et F æ n g s e l o . s . v. I Kæl
deren er Baderum, Lagerplads o g a n d e t . — Set fra Bygningen mod Havet ligger til venstre paa Pladsen flere Hytterækker for F a n g e r n e o g til højre ligeledes, kun med den Forskel, at der foran disse e r 3 Telt
rækker. I Midten e r Spadserepladsen med Udsigt over Havet mod Øst o g S y d . Pladsen e r i Afstande paa 10 m belagt med Cement, s a a F a n g e r n e kan g a a tørt selv i fugtigt Vejr. Rundt o m Hytterne o g Pladsen fører en Spadseresti.
Spisesalen.
I Spisesalen e r der Plads for 400 Personer paa een G a n g . 1 den e n e E n d e e r indrettet e n ophøjet S c e n e ; i d e n modsatte e r d e r forbeholdt Plads til Udskænk
ning af Kaffe med Kage o g Mælk. Ved den e n e Side e r der e n aflukket Plads, hvis e n e Halvdel benyttes til Udbetaling af P e n g e ; i den a n d e n s æ l g e s forskel
lige Limonadesorter o g alkoholfrit 01. — Der e r 6 6 Borde, a n b r a g t i 6 Rækker; ved hvert Bord e r d e r Plads til 6 Mand. Da Bordene er belagt med hvide Duge, o g d e tilligemed tilhørende Stole e r symetrisk opstillet, g ø r Salen s o m Helhed et fornemt Indtryk.
Her indtages Maaltiderne. Desuden kan enhver benytte sin Plads mellem disse til Læsning, Skrivning, Skak
spil, Kortspil o . desl. Hvis en benytter en a n d e n s Plads,
1 8
kan m a n h e n v e n d e s i g til Hovmesteren, o g han vil d a straks g ø r e V e d k o m m e n d e opmærksom paa F o r seelsen. Hovmesteren o v e r v a a g e r alt i Spisesalen o g forestaar Madlavningen i et tilstødende Køkken ved Hjælp af et Antal Kokke. Fordelingen til d e enkelte Borde b e s ø r g e s af e n S t a b af Tjenere. Alle m a a bære hvide J a k k e r . Hele dette Personale faar Godtgørelse for d e r e s Virksomhed. Tjenerne faar 2 eller 3 pence af hver i U g e n ; det giver 1 — l ' A shilling for hvert Bord. Da d e har indtil 5 Borde a t betjene, kan det give e n p æ n Indtægt til Klæder o g Smaafornødenheder.
Boliger.
Hytterne ligger i Rækker til hver Side af Pladsen.
E n Hytte e r inddelt i 4 Dele. Hver Del d a n n e r e n særskilt Bolig. Den e r omtrent 3,80 m i Kvadrat.
Højden til T a g e t e r 2,20 m o g til Mønningen 3 m . V æ g g e o g T a g bestaar af A s b e s t ; d o g e r V æ g g e n e dobbelt til Midten, idet en B r æ d d e v æ g paa den ind
vendige Side e r fastgjort til Plankerne, d e r bærer Asbesten. Gulvet bestaar af Brædder. Der e r e n Dør o g et Vindue i d e n e n e Side. — I Reglen bor d e r 3 F a n g e r i e n s a a d a n Bolig. E n Feltseng med Madras, 2 Lagener, e n H o v e d m a d r a s o g 2 Dækkener udleveres til hver. Resten m a a m a n selv anskaffe. Værsgo, g ø r det s a a flot eller simpelt, s o m I ønsker, alt kan købes. Boligerne e r derfor højst forskellig udstyrede.
Der forefindes elegante Værelser med kostbare T æ p p e r paa Gulv, Bord o g S e n g , o g o g s a a tarveligt indret
t e d e . Det afhænger tildels af Indehavernes P e n g e midler, S k ø n h e d s s a n s o g Tilvanthed i det borgerlige Liv. Nogle tror paa Krigens hurtige Afslutning o g vil af den Grund ikke indrette s i g luksuriøst; Spar-
sømmelighed afholder a n d r e . Da det Værelse, s o m jeg beboede, turde give et Middelbillede, meddeles i Korthed dettes Udstyrelse. V æ g g e o g T a g e r malet med Vandfarve. Gulvet e r belagt med et Linoleums- tæppe. I Midten staar et Bord med T æ p p e o g 3 Stole.
Et Vaskestel med Fad, S æ b e , Vandbeholder o g H a a n d - klæde staar ved Siden. Klædeskabet b a g Døren samt Sengene, der optager den mindst mulige Plads, e r forsynede med F o r h æ n g . I et lille Madskab, a n b r a g t paa Væggen, opbevares Kaffe, Chokolade, Kager til
lige med Kopper, Knive o g lignende Smaating. E n praktisk indrettet Kakkelovn, der hedes med Petroleum, kan flyttes hvor s o m helst. O v e n p a a d e n n e kan Vandet koges i faa Minutter. V æ g g e n e prydes af Fotografier o g smukke Prospektkort. I enkelte Hytter forefindes Indehaverens Landsflag, Billeder af Kejseren, Hinden- burg o . a . — Udgifterne til Værelsets Udstyrelse bæres i lige Dele af Beboerne. Der opstaar d o g ikke s a a sjældent Stridigheder i dette Anliggende, s o m fører til Omflytning med e n a n d e n , der e r utilfreds o g tænker s o m s a a : v æ r r e end det e r her, kan det n æ p p e blive.
E n Del af F a n g e r n e lever i Telte, d e r i Reglen indrettes til t o M a n d . De, d e r har vænnet s i g til Op
holdet deri, foretrækker dem for Hytterne. E t s a a d a n t Telt er lavet af to L a g tæt Lærred med Luft imellem.
Det har et Gennemsnit af c a . 27«
m.
Lærredet e r fastgjort til s m a a lodrette Pæle i e n Højde af 60C/7Z;derfra g a a r det i e n Spids til e n stærk lodret Pæl, d e r staar i Teltets Midte. Det har saaledes et pyra
mideformet Udseende. Gulvet e r af Brædder. I et saadant Telt kan to Mand indrette s i g g a n s k e behage
ligt med alt Bohave, paa lignende M a a d e s o m i en Hytte. Pladsen er praktisk udnyttet til d e mindste
2*
Hlifftf f r
l
20
Enkeltheder. Selvfølgelig kan man ikke godt foretage Spadsereture paa Gulvet, som i en borgerlig Stue.
Men dertil er jo Plads udenfor o g i Salen. En Stue skal jo ogsaa hovedsagelig benyttes til at sidde i o g sove i om Natten.
Der forekommer e n Del Afvigelser fra det meddelte.
S a a l e d e s e r d e r i nogle Hytter fire P e r s o n e r o g i e n kelte Telte tre, n a a r P e r s o n e r n e mener a t skulle s p a r e . I M o d s æ t n i n g hertil e r d e r i enkelte Hytter t o o g undtagelsesvis o g s a a kun e n P e r s o n . Ligeledes er d e r i enkelte Telte kun e n Herre. Men s a a e r Tilværelsen o g s a a kongelig efter Fangeforhold, idet m a n e r sin e g e n H e r r e o g ikke behøver at t a g e Hensyn til M e d indehavere.
Kosten.
Alle 400 F a n g e r i Lejren forsamles t r e G a n g e d a g lig i Spisesalen til Hovedmaaltiderne. Maden serveres af Opvartere paa lignende M a a d e s o m paa et Hotel.
O m M o r g e n e n spises først Grød med Mælk. Som a n d e n Ret tjener enten Flæsk, Fisk, Lever eller Spejlæg.
Derpaa Kaffe med Mælk, Sukker o g Hvedebrød, hvoraf m a n kan t a g e s a a meget, m a n ønsker. Til Eftermad faas Marmelade.
Om Middagen serveres først Suppe, derpaa Kød eller Flæsk o g Kartofler med Ærter eller Bønner; alt i rigelig Mængde. Som Eftermad serveres Appelsiner eller Æbler, Postej eller Hvedekage med Margarine o g Ost. Kaffe faas ikke efter Middagen. Fangerne laver derfor en Kop Kaffe i deres Hytte; den drikkes i Reglen sort o g uden Sukker. Det paastaas i Lejren, at Kaffen, drukket paa den Maade efter Maaltidet, er langt det sundeste. Hvorfor skulde man saa ulejlige
sig med Sukker o g Mælk, s o m foraarsager e n Ekstra
udgift.
O m Aftenen faar m a n Kød, Pølse eller Fisk med Kartofler samt T e med Hvedebrød o g Margarine o g som Eftermad Postej.
Man skulde synes, at e n s a a d a n Kost var tilstræk
kelig for enhver. Langt d e fleste finder heller ikke nogen Grund til at k ø b e Spisevarer ekstra. De til
sendte Kærlighedsgaver, s o m bestaar af Leverpostej, Appelsiner, Æ b l e r , Chokolade o g a n d r e g o d e S a g e r , bliver selvfølgelig nydt med Velbehag. Men der e r i en s a a d a n Lejr o g s a a „Slikmunde", s o m ønsker noget u d s ø g t ; d e kan blive fuldt tilfredsstillede, naar d e bare vil betale. Der e r o g s a a Mennesker, for hvem Maal- tider 3 G a n g e om Dagen ikke slaar til. De g a a r hen til Kantinen o g køber s i g Pølse, Margarine, S m ø r , Skinke, Ost o g deslige til normale Priser. — I Stedet for at drikke Kaffe i Hytten, e r d e r m a n g e , s o m drik
ker e n Kop (Kaffe) i Spisesalen for 2 pence (o. 15 Ø r e ) ; med e n Kage til bliver det 3 pence. Man kan o g s a a her eller i Køkkenet k ø b e sig e n Kop g o d , varm Mælk. Da der desforuden kan købes Likør, 0 1 o g Vin, vil enhver k u n n e forstaa, at ingen F a n g e behøver at sulte, naar han ellers kan tillade s i g a t bo i en pri
vilegeret Lejr. P a a Fødselsdage o g ved lignende Lej
ligheder spenderer Vedkommende ofte Ekstramiddage til sit Bord. Det koster e n køn Skilling.
Udgifter.
Med Ejeren af Etablissementet e r der afsluttet Akkord, a t hver F a n g e , der faar Ophold i den privi
legerede Lejr, har at betale 1 2 shilling, omtrent I O V 2
Krone, o m Ugen for bedre Kost o g Bolig. Da Staten,
22
s a a vidt jeg véd, betaler c a . 10 s h . ugentlig for hver F a n g e i e n s æ d v a n l i g Lejr, faar Ejeren altsaa 22 sh., eller 3 s h . o m Dagen for hver. Omendskønt det a n tages, a t han s t a a r s i g ret g o d t ved d e n n e Forretning, kan Prisen under d e n u v æ r e n d e Krigsforhold ikke a n s e s for a t v æ r e urimelig. F a n g e r n e m a a d o g ud
r e d e et ugentligt Tillæg til a n d r e F o r n ø d e n h e d e r . Tjeneren, d e r holder Stuen i O r d e n , faar 1 s h . o m U g e n af h v e r ; e r d e r kun t o Mand i e n Hytte, m a a d e d o g betale lige s a a meget s o m tre, nemlig 3 s h . Desuden m a a betales for Avis Vs sh., for Betjening ved Bordet lU sh., til Musik lU sh., til Teater o g a n d r e Forlystelser Vs sh., for Bad e n G a n g o m Ugen V4 sh., Vask c a . Va sh., for S t u e n s O p v a r m n i n g 1—2 sh., til Lejrkassen efter T r a n g . Alt i alt r e g n e s d e r med e n ugentlig Udgift paa 17—18 s h . — Ikke e n h v e r F a n g e k a n afse d e n n e Sum, men blandt Tusinder e r d e r altid e n Del, d e r har Raad til a t y d e noget ekstra, for bedre Bolig o g Kost. Derfor e r det glædeligt, a t d e n n e O r d n i n g e r truffet. Staten lider jo intet T a b ved, a t nogle har E v n e o g Villie til a t betale noget ekstra.
Den har jo kun Interesse i, at F a n g e r n e e r under d e n s Bevogtning eller med a n d r e O r d : e r i d e n s M a g t . E n A n m o d n i n g o m for e g e n Regning a t faa bedre LeVevilkaar i Fangelejre b u r d e overalt imøde
k o m m e s med Velvilje. S a a vidt jeg véd, e r der for
uden Fangelejren ved Douglas e n privilegeret Lejr m e r e i E n g l a n d . — I den sædvanlige Lejr, s o m ligger lige b a g ved den privilegerede, e r det indrettet s a a d a n , at d e r kan betales e n mindre S u m een G a n g for alle, s a a vidt jeg husker e r det 5 sh., for a t bo i e n Stue med kun t r e Mand i Stedet for Massekvarter. Alene d e n n e F o r b e d r i n g ef for m a n g e , d e r vil udnytte Tiden til Arbejde, e n stor Vinding.
Da der stadig indgik Andragender om at k o m m e i e n privilegeret Lejr, blev der paa den Tid, jeg forlod
Douglas, bygget nye Hytter for 70 F a n g e r .
Personer.
I den privilegerede Lejr e r der kun Civilfanger. Det e r Tyskere, Østerrigere o g Tyrkere, der før Krigen har boet i England, eller s o m er taget fra kaprede eller neutrale Skibe. Der e r F a n g e r fra Ungdoms- alderen o g indtil den m o d n e M a n d d o m . De tilhører d e forskelligste Livsstillinger: man sér lærde Profes
sorer, en Plantageejer fra Mexiko, e n Landjunker fra Ungarn, m a n g e Kaptajner o g Skibsofficerer, Fabri
kanter, Læger o g Lærere, selvfølgelig et stort Antal Rejsende, Skrædermestre,Tandlæger, Kontorister, Bank
mænd, Ingeniører o . m . fl. E n stor Del har berejst den halve Verden, set d e forskelligste Lande o g Folk, haft d e mest eventyrlige Oplevelser o g taler m a n g e Slags S p r o g . Der e r Lutheranere, Katholiker o g J ø d e r ; Folk, der foragter den kristelige Religion o g „tilbeder Aben" o g andre, der beder o g beder i næsten vild Fortvivlelse. Der er Folk, d e r nøje holder Hus med den disponible Kapital, for at d e n kan række til under Krigen, o g a n d r e med G o d s i Fylde, ja, d e r e r flere Mangemillionærer. Der e r ødsle o g gerrige, stolte o g beskedne, kloge o g d u m m e . Der træffes Alkohol
ister o g Afholdsfolk, F r a a d s e r e o g Hindhedeanere.
Man finder Mennesker med den fineste Dannelse o g det mest tiltalende, vindende Væsen o g a n d r e med Magtmoral o g Bøllenatur. — Større Mangfoldighed o g Uensartethed end i en Civilfangelejr kan n æ p p e tænkes. Det medfører Følger, som i senere Afsnit vil blive berørt.
24
Indre Organisation.
E n Fangelejr organiserer s i g selv under engelsk Tilsyn. Alle F a n g e r i d e n privilegerede Lejr vælger ud af d e r e s Midte e n Kaptajn. Hver af d e 6 Bord
rækker vælger e n Medhjælper. Disse 6 Medhjælpere s a m m e n med Kaptajnen d a n n e r Komiteen. Den har e n mangesidig o g ansvarsfuld O p g a v e . O m M o r g e n e n o g Aftenen under Maaltiderne maa Hjælperne tælle F a n g e r n e ved d e r e s Bordrække. Tallet a n g i v e s til Kaptajnen. H a n m a a nøje føre Kontrol over det s a m lede Antal. Da det s t a d i g skifter paa Grund af Til
o g F r a g a n g , m a a d e r passes g o d t paa, d a han har Ansvaret. Hvis S u m m e n af Hjælpernes Tal passer med Kaptajnens, overgiver d e n n e Resultatet til e n engelsk Officer eller Underofficer, der igen kontrollerer med sin Liste o g giver Meldingen videre. Det m a a nemlig nøje fastslaas, at ingen F a n g e e r „knebet u d " . Passer Tallene ikke s a m m e n efter første Tælling, maa d e r tælles igen, indtil Fejltagelsen e r opdaget, o g Overensstemmelsen e r for H a a n d e n . — Denne Ko
mites O p g a v e e r det o g s a a a t trøste modfaldne F a n g e r , a t mægle tilrette ved o p s t a a e d e Stridigheder, at raadslaa med Værten o m Kostspørgsmaal, a t forhandle med Kommandanten o . s . v. Den d a n n e r saaledes et Mellemled mellem F a n g e r n e o g Kommandanten. D e m a n g e Spørgsmaal drøftes ved hyppige S a m m e n k o m ster i Kaptajnens Bolig. H a n e r Komiteens Ordfører o g meddeler d e n s Beslutninger til F a n g e r n e ved Maal
tiderne. E n lille P r ø v e af s a a d a n n e Meddelelser føl
g e r : Kaptajnen henleder Opmærksomheden paa s i g ved et Signal af sin Fløjte, træder frem i Salen o g s i g e r : „Kommandanten ønsker ikke at blive hilst med Piben i M u n d e n " . Han tilføjer: „mine Herrer, det e r virkelig o g s a a upassende at hilse paa en Officer med
Rang af Oberst paa d e n n e Maade." Det e r strengt forbudt at have Lys i Hytterne længere e n d til Kl.
1074, især til Brug for Kortspil". „Opslag paa d e n sorte Tavle ved Indgangen til Spisesalen m a a i F r e m tiden først forevises for et Medlem af Komiteen, da der forleden var et med usædelige Antydninger."
(Disse Opslag kan handle o m Køb o g S a l g af Bøger, Tilbud eller Ø n s k e om Undervisning o . m. a.). „Bade for den privilegerede Lejr kan herefter t a g e s S ø n d a g , M a n d a g o g T o r s d a g " . „ P e n g e b ø d e r for at k o m m e for sent til Tællingen om Morgenen e r forhøjet fra V2 til 1 s h . " . „Vine kan bestilles i D a g o g i Mor
g e n " . Bekendtgørelser af den S l a g s sker næsten hver Dag.
Kaptajnens Magt er betydelig. Ved Trætte eller Slags- tnaal kan han træffe Afgørelsen. Han kan e n d o g s a a tilkalde Militærhjælp o g lade balstyrige bortføre til Fængslet. H a n s Afgørelse kan d o g indankes for Komiteen, o g d e n n e s Dom kan igen bringes frem for Kommandanten. Helst s e r d o g denne, at F a n g e r n e jævner deres e g n e Mellemværender selv, hvilket d o g ikke altid lader s i g g ø r e . — H v o r vanskelig Komi
teens O p g a v e er, o g hvorledes den d a n n e r Mellem
leddet fra F a n g e r n e til Kommandanten, vises klart ved følgende
Tildragelse.
Kort Tid efter Nyvalg af d e 6 Medlemmer til Komi
teen bliver en F a n g e , der beklæder e n høj Stilling i det borgerlige Liv dømt til at g a a tilbage til e n s æ d vanlig Lejr, fordi han flere G a n g e har vist s i g drukken. (Da det betragtes s o m e n Begunstigelse at komme i den privilegerede Lejr, a n s e s det som Straf
26
a t blive forvist til e n sædvanlig.) Nu v a r d e r e n Del Kammerater, d e r t o g Parti for den straffede Herre.
Antagelig har d e o g s a a ment, at Kaptajnen h a v d e medvirket til, a t han blev forvist. De skriver et Brev til Kaptajnen, i hvilket d e i s k a r p e Udtryk beklager, a t d e n d ø m t e H e r r e s Anliggender ikke bedre var blevet v a r e t a g n e . Ved Agitation vindes omtrent 6 0 Under
skrifter paa d e n n e Henvendelse. P a a et Møde, s o m Komiteen afholdt d e s a n g a a e n d e , blev det besluttet at forelæse Brevet for alle F a n g e r i Lejren. Kaptajnen meddeler samtidig, at Komiteen s e r e n Fornærmelse i Brevets s k a r p e Udtryk, o g a t det skal forelægges for Kommandanten. Der prøves paa Forlig, men uden Resultat. Tilfældet bringes af Komiteen for Komman
d a n t e n ; men Modparten henvender s i g o g s a a til d e n n e . H a n mærker jo derved, at S a g e n e r af temmelig al
vorlig Natur o g let kan sætte Nag o g foraarsage Strid i Lejren. Ved Middagsbordet træder Kommandanten selv ind i Spisesalen, hvilket kun sker i ekstraordinære Tilfælde. H a n giver e n udførlig Forklaring til den d ø m t e Herres Straf s a m t meddeler, at han har a d v a r e t ham 3 G a n g e , o g at Forvisningen var sket ifølge h a n s e g e t Initiativ. Saaledes var Kaptajnen frifundet for den Beskyldning, d e utilfredse h a v d e rejst imod ham o g Komiteen. Da det var et stærkt Mindretal, d e r havde underskrevet Brevet, forlangte Komiteen et Tillidsvotum af Forsamlingen. Efter at h a v e hørt Kommandantens Forklaring, rejste alle s i g undtagen to eller tre. At Kommandanten ved sin hensynsfulde o g velberegnede Optræden forhindrede Komiteens Tilbagetræden o g Nyvalg under uheldige Forhold samt bidrog til at faa kvalt en b e g y n d e n d e Uenighed o g Splittelse i Lejren, blev af alle nobelttænkende Personer anset s o m en klog F r e m g a n g s m a a d e o g vandt almindelig Anerkendelse.
Post- og Pengevæsen.
Enhver F a n g e har Lov til a t skrive t o Breve o m Ugen. Papiret udleveres; det har t o Sider o g e r for
synet med Linier. Det e r ikke tilladt a t skrive imellem disse. Brevene l æ g g e s paa bestemte D a g e a a b n e i en Kasse, hvoraf d e udtages o g bringes til Posthuset af en Brevfunktionær. Han e r en solid F a n g e , d e r e r udset til dette Arbejde. Tillige besørger han Brev
fordelingen til F a n g e r n e o g g ø r Tjeneste for Komman
danten o g Kaptajnen. Der y d e s ham Godtgørelse af Lejrkassen for dette Arbejde. — Hvis nogen i M o d strid med Forskrifterne afsender flere e n d t o Breve ugentlig, udsætter han s i g for Straf. Derimod e r det tilladt foruden disse to at s e n d e Forretningsbreve af e n h v e r Art o g i ubegrænset Antal. Disse skal d o g s e n d e s g e n n e m Kommandanten.
F a n g e r n e modtager Breve, efter s o m d e indgaar.
De e r aabne, da d e ligesom d e afsendte selvfølgelig maa passere Censuren. Af Funktionæren fordeles d e til d e enkelte Borde. E r Vedkommende ikke tilstede, forekommer det, at nysgerrige o g frække Personer ikke undser sig ved at s t u d e r e Afsenderens Adresse o g læse Postkort, før den rette Modtager indtræffer.
1 den privilegerede Lejr e r det Forskrift, at ingen "
F a n g e maa have h o s s i g m e r e e n d 3 P u n d = 6 0 s h . E n h v e r har sin Konto. Indleverede eller tilsendte P e n g e indføres i Kontobogen. Af Tilgodehavendet fradrages det fastsatte ugentlige Beløb for Opholdet.
Naar P e n g e ønskes til Ekstraudgifterne, l æ g g e s paa e n bestemt D a g i Ugen e n Seddel i e n dertil o p h æ n g t Kasse. Den angiver Navnet, F a n g e n u m r e t samt det ønskede Beløbs Størrelse. Dagen efter afhentes S u m men i Spisesalens Sidelokale. E n h v e r bringer sin
28
Kontobog med, hvori det hævede Beløb noteres. En Gang maanedlig indkræves alle Kontobøger o g regu
leres med Hovedbøgerne.
Til O r d n i n g af P e n g e v æ s n e t e r udsøgt e n fagkyndig o g solid F a n g e , d e r lønnes. Det e r et besværligt o g ansvarsfuldt Arbejde, han udfører; men det røgtes til alles Tilfredshed o g Anerkendelse. — Denne H e r r e forestaar o g s a a O r d n i n g e n af anbefalede Breve o g Pengeforsendelser. N u m r e n e paa dem, til hvem d e i n d g a a r , u d r a a b e r han ved Maaltiderne med s a a klar o g tydelig Stemme, at det hver G a n g indbringer ham et velfortjent Bravo.
Kommandanten.
Den øverste Myndighed i e n Fangelejr e r Komman
danten. H a n forestaar ikke alene den privilegerede Lejr, men o g s a a d e n sædvanlige, d e r ligger i en kort Af
stand b a g ved hin. Henved 4000 Civilfanger tillige
med Vagtmandskabet staar under h a n s Kommando.
Det e r e n Selvfølge, a t e n Del Officerer o g Under
officerer hjælper ved Udførelsen af dette vældige Ar
bejde. Men Kommandanten bærer Ansvaret baade overfor undergivne o g foresatte. Selv o m han ikke kan udføre alt personlig, s a a maa han have Overblik o v e r det h e l e , o g alle T r a a d e m a a samles i h a n s H a a n d . F o r at alle Dele i Maskineriet kan funktionere, m a a Kommandanten v æ r e i Besiddelse af organisato
risk E v n e o g praktisk S a n s ; han maa forstaa a t ind
dele Tiden o g findele O p g a v e r n e ; han m a a v æ r e i Besiddelse af ubetinget Autoritet, men o g s a a forstaa a t e r h v e r v e s i g Agtelse o g Tillid.
Arbejdet begynder i den tidlige Morgentime med Læsning af i n d g a a e d e Breve. Allerede før Klokken 9
kan F a n g e r faa O r d r e til a t m ø d e hos Kommandanten.
Ved 10-Tiden inspiceres Vagtmandskabet, hvorpaa d e r foretages en Runde g e n n e m Lejren. Ved d e n n e Lej
lighed modtages Meddelelser af sanitær Art med H e n s y n til Hytterne. E r der opstaaet e n Revne i Taget, eller Stormen har voldt n o g e n Skade, d a anmeldes det, Skaden efterses o g O r d r e gives til v e d k o m m e n d e Arbejder, d e r snart har Skaden udbedret. ( H a a n d v æ r - kere i d e forskellige Brancher udtages blandt F a n gerne, hovedsagelig fra den sædvanlige Lejr; d e faar Godtgørelse for deres Arbejde.) Lidt efter Kl.
10 er Kommandanten med et P a r Officerer o g nogle Underofficerer paa et Kontor, hvor F a n g e r n e enkelt
vis træder ind. Først de, d e r har faaet O r d r e til at møde. Det kan dreje s i g o m at kvittere for i n d g a a - e d e Pengebeløb, om Straffesager paa Grund af F o r seelser, o m Punkter i Andragender o m Frigivelse o g m a n g e a n d r e Ting. E n h v e r kan ved d e n n e Tid per
sonlig henvende s i g til Kommandanten. Der kan ind
gives Forretningsbreve, a n d r a g e s o m at blive for
flyttet til en a n d e n Lejr, afgives Besværinger over Medfanger o. s . v. Antallet af dem, d e r hver D a g skal ekspederes, u d g ø r i Reglen fra 20—50. Man kan heraf forstaa, a t det e r ønskeligt, at enhver i kort o g klar Tale frembringer sit Æ r i n d e . Derpaa forhandler Kommandanten maaske med Komiteen, d e r før e r o m talt, eller med Værten for Lejren. Han besøger Ho
spitalerne, afsender Breve, reviderer Protokoller o g Lister, inspicerer d e m a n g e Haandværkerafdelinger.
H a n tilser Kunstafdelingen, Biblioteket o . m. a . Der e r nok a t tænke paa, nok at ordne, nok a t tilse for e n samvittighedsfuld Kommandant. Selv om han e r den mægtige Mand i Lejren, kan han ikke ligge paa den lade Side. Han e r maaske den, der tænker mest
30
af alle o g sikkert den, hvis Tid e r mest optaget. — Mine personlige Indtryk af Kommandanten kan s a m menfattes i d e t t e : H a n e r energisk, g ø r s i g U m a g e for a t g ø r e Ret o g Skel o g t a g e r s i g med Flid af d e n s t o r e O p g a v e . I det selskabelige Liv e r han a n tagelig e n behagelig Herre. — 1 Lejren nyder han m e g e n Anerkendelse.
En Dag i Lejren.
Enkelte M o r g e n m æ n d farer ud af S e n g e n ved første D a g g r y . E r Betingelserne heldige til a t iagttage d e n e n e s t a a e n d e Morgenrøde, e r det mere fornuftigt end at ligge i S e n g e n o g vælte o m k r i n g paa Siderne.
De fleste staar o p ved 8 - T i d e n . Paaklædning, Vask o g Tøjbørstning t a g e r omtrent e n halv Time. Præcis Kl. 87a m a a e n h v e r sidde ved Bordet i Spisesalen;
d a foretages Tællingen — roll-call. Den, der kommer for sent, m a a betale e n Bøde til Lejrkassen. Denne B ø d e har været forskellig: V s , 1 o g 27 a shilling. Da d e n var paa 21/* sh., h a v d e man s a a let ved at k o m m e ud af S e n g e n , o g det var sjældent, at n o g e n kom for sent i d e n n e Periode. Det morer altid d e øvrige, naar n o g e n m a a bøde, o g lykkes det at indfange flere paa e n D a g , s a a klappes d e r i H æ n d e r n e . Lejrkassens P e n g e har nemlig Æ r i n d e m a n g e Steder. Hovmesteren o g Kokkene, Postmesteren o g Regnskabsføreren faar d e r e s Løn udbetalt af d e n . Der m a a desuden betales for den ugentlige Rensning af Spisesalen, for Arbejder paa Spadserepladsen, for Anlæg o g Plantning af Blom
s t e r b e d e paa Pladsen o g ved Hytterne o . m. a . E r Kassen tom, betales V2 s h . af hver. Naar Vejret til
lader det, spadserer man efter Frokosten paa Pladsen, m e n s Tjeneren g ø r rent i Stuen. F o r dette Arbejde
faar han 1 s h . o m Ugen af hver, o g d a han ofte har 2 Stuer, kan han saaledes tjene ca. 6 s h . Dertil kommer Gaver, særlig Klæder, d e r s k æ n k e s ham af velhavende F a n g e r . — Kl. 10 blæses til d e n officielle Parade. Da maa hver Mand staa foran sin Hytte.
Kommandanten eller e n anden Officer, Kaptajnen s a m t et Par Underofficerer o g 2 Soldater, g a a r i Gaase- march forbi Hytterne. F a n g e r n e hilser; Kommandanten hilser igen o g s p ø r g e r hist o g h e r : all right = alt i O r d e n . I modsat Tilfælde kan det anmeldes, o g O r d r e gives derpaa videre til vedkommende Haandværker. Naar Paraden e r forbi, blæser Trompeteren igen i sit Horn som Tegn til at træde bort, o g derpaa kan man g ø r e o g lade, hvad man ønsker indenfor d e afstukne G r æ n ser. M a n g e arbejder, a n d r e spadserer eller strækker sig.
Kl. 1272 samles alle igen i Spisesalen til Middag.
Derpaa laver man s i g en Kop Kaffe i Hytterne enten med e n Pibe Tobak til eller en Kage, m a a s k e sendt af en venlig H a a n d . Det tager s i g helt familiært ud o g er det o g s a a for s a a vidt, s o m Kagerne ofte er Fæl
leseje. Giverens g o d e Hjerte prises i høje Toner, o g Kagernes fortrinlige S m a g fremhæves. Det fører ofte til Smaafortællinger o m Hjemmet o g Hjemlandet. — Efter Kaffen tager d e magelige s i g e n L u r ; a n d r e arbejder. Der e r Tid til adskilligt, d a Aftensbordet først dækkes Kl. 63A. Kl. 7 er roll-call. I Reglen fordeles Aviserne under Maaltidet. Der læses e n 3—4 for
skellige Aviser, „The Times" d o g mest; hver Avis koster
' / s s h . om Ugen. E n stor Del af F a n g e r n e bliver sid
d e n d e ved Bordet, efter at Maaltidet e r nydt, o g stu
derer Avisen med Cigar til. Der passiares over Krigs
begivenhederne af Bordfæller. E n enkelt Herre, d e r e r særlig klog paa disse Ting, g a a r e n d o g fra Bord til Bord o g udvikler sine Ideer for d e andre, d e r ikke
32
kan t r æ n g e s a a dybt ind i Mysterierne. Naar F o r klaringerne ikke e r alt for lange, e r m a n selvfølgelig taknemmelig for a t blive underrettet af én, d e r véd Besked. — Efter Avislæsningen benyttes Skakspillet i udstrakt Maal. Der e r Lærlinge o g fint udviklede Spillere. Hvor 2 Matadorer prøver Kræfter, s a m l e s ofte e n hel S k a r e af Tilskuere for at følge Udviklingen o g forstaa d e g e n n e m t æ n k t e T r æ k . — Ved a n d r e B o r d e spilles Kort. Det e r forbudt at spille om P e n g e , e n d skønt det ikke spiller n o g e n Rolle for m a n g e af Del
t a g e r n e , o m d e tabte et P u n d eller to. E t F o r b u d mod Pengespil e r d o g ubetinget nødvendigt, d a Kort
spil ellers vilde blive drevet lidenskabeligt, o g m a n g e vilde spille F o r m u e r bort i kort T i d ; thi d e r e r „fine"
Spillere i e n s a a d a n Lejr, o g d e r e r Tid nok til a t pleje Lidenskaben. De fleste spiller d o g o m Bagateller, f. E k s . Cigarer eller et Beløb til et Ekstramaaltid o g lignende. De rigtige Spillere har ikke P e n g e paa Bordet, men — d e skriver. Ikke alle forbliver i Salen o m Aftenen; nogle studerer i Hytterne eller g a a r i Teater. — Kl. 93A slukkes Lysene i S a l e n ; derpaa foretages e n almindelig Spadseretur paa Pladsen. Naar m a n kan s e Maanen spejle s i g i d e rolige Vande mod Øst eller S y d , d a e r d e r Lejlighed til at lade Stem
ningen raade. Tanken g a a r da til fjerne Lande. Man s e r dem, m a n elsker; man s e r sit Hjem, sit F æ d r e land. Øjet d u g g e s . Et Spørgsmaal, d e r g ø r varm, t r æ n g e r s i g f r e m : Skænker I d e n enlige F a n g e e n venlig T a n k e m a a s k e i dette Øjeblik? Eller s e n d e r I med Maanen, d e r beskinner o s samtidig, en kærlig Hilsen? Tanken flyver hurtigere end Lynet over H a v o g L a n d : man vandrer paa minderige, kære S t e d e r ; m a n s e r kærlige Ansigter, taler, s p ø g e r o g ler med d e m . — Man skuer dybt deltagende ind i det alvor
lige Ansigt, den u n g e E n k e udviser, d e r sidder tanke
fuldt sukkende o g v u g g e r sin d y r e b a r e Skat, d e r e r uvidende o m F a d e r e n s tragiske S k æ b n e paa d e fjerne Slagmarker. Man l æ g g e r trøstende H a a n d e n paa Skul
deren af den u n g e Kone, hvis B o g e r sunket ned i Skødet, mens hun stirrende skuer ned mod Gulvet med det trykkende S p ø r g s m a a l : Vil jeg nogensinde s e ham i g e n ? Hjertet krymper s i g ved disse B e s ø g . Men det finder stille Ro ved e n Vandring til d e store Massegrave i d e fjerne Lande, hvor der findes m a n g e n e n kær Ven rolig hvilende efter disse vilde Ti
d e r s næsten overmenneskelige Anstrengelser. E t
„Guten Abend, mein H e r r ; wollen wir eine kleine Tur zusammen g e h e n " fører tilbage til Virkeligheden.
Man e r F a n g e paa „Isle of M a n " . Signalet lyder o g opfordrer til Ro. Kl. IOV4 m a a intet L y s skinne fra Hytterne. Man kryber ned i Dækkenerne. T a n k e r n e vender for en kort Tid tilbage til d e n afbrudte Flugt, indtil Ubevidstheden t a g e r en i sin altforglemmende F a v n .
Tidsfordriv.
Det e r allerede antydet, a t Skakspil o g Kortspil dyrkes af m a n g e s o m Tidsfordriv. Tid e r der jo nok af; det har især disse F a n g e r faaet Erfaring for, d e r har været interneret i o v e r 1V2 Aar. Men d e r e r ikke ringe Afveksling. Da F a n g e r n e e r s a a uendelig for
skellige, kan e n Samtale under e n Spadseretur paa Pladsen v æ r e baade lærerig o g lønnende. M a n møder Anskuelser af fremmed Art o g Tanker fra ukendte Dybder samt Meddelelser fra fremmede L a n d e o g Folk. Det udvider Synskredsen, o g man lærer ret a t forstaa: „Hinsides Bjerget lever o g s a a F o l k " . — G a a r m a n o p til den store Sal, i hvilken F a n g e r n e fra den
3
34
s æ d v a n l i g e Lejr indtager d e r e s Maaltider, s a a e r d e r her rig Lejlighed til lidt Tidsfordriv. Man lytter e n Tid til T o n e r n e af et Klaver, paa hvilket e n Kunstner h a r Tilladelse til at spille nogle Timer o m Dagen.
Eller man lytter til et Mandolinorkester, d e r indøver s i n e s a r t e Melodier til Aftenunderholdninger. Til a n d r e Tider øver Stryge- eller Blæseorkestre. Der h ø r e s næsten altid Musik eller S a n g i den s t o r e Sal, n a a r d e r ikke spises. — I d e n e n e E n d e af Salen e r d e r forbeholdt e n s t ø r r e Plads for e n Gymnastikafdeling, s o m her kan u d d a n n e s i g videre selv ved Vintertid.
Deriblandt e r d e r flere Artister, d e r i F r e d e n s D a g e har forevist d e r e s Præstationer e n d o g for høje fyrste
lige Personer o g vundet velfortjent Anerkendelse. Det e r herefter ikke vanskeligt a t faa g o d e Ledere til disse Legemsøvelser. Der ø v e s paa Barrer o g R æ k ; d e r benyttes o g s a a T o v o g Bord, eller der udføres Øvel
s e r uden Redskaber paa det bare Gulv. Selv om man ikke e r g a a e t o p i Salen i den Hensigt at s e paa det, d e r her foretages, s a a bliver d e fleste forbipasserende uvilkaarligt s t a a e n d e ; thi man tror n æ p p e sine e g n e Øjne, fordi Præstationerne forekommer e n a t ligge udenfor Mulighedens G r æ n s e r . S a a d a n t noget s o m Luftspring ø v e s ikke; det ligger langt tilbage i Øvel
s e r n e s Række. Der kræves langt s t ø r r e Smidighed til det, der m a a overvindes. B a a d e F a n g e r o g Vagt
m a n d s k a b , ja selv Kommandanten kan staa stille læn
g e r e Tid for a t beundre den Kraft, Smidighed o g Be
herskelse, d e r fordres til Udførelsen af disse Præsta
tioner. — G a a r m a n o p paa Galleriet, s a a finder man ved Siden af Biblioteket, fra hvilket d e r til bestemte Tider o m Dagen gratis kan hentes Bøger, et Værelse, i hvilket d e r sidder 7—8 Herrer. De er fra den s æ d vanlige Lejr o g har faaet Tilladelse til at benytte dette
Rum til deres Studier. E n dansk Herre, der har været Lærer i Danmark, Tyskland o g sidst i England, giver her Undervisning i Matematik o g S p r o g . H a n læser allerede 10 forskellige S p r o g o g benytter Tiden s o m F a n g e til at u d d a n n e s i g i e n d n u flere. — I a n d r e Værelser er Bogbindere, Skomagere, Skræddere, Ur
m a g e r e o g Barberer beskæftigede. M e d e n s d e sidste arbejder for selve Lejren, bliver Produkterne af d e to førstnævnte Slags Haandværk udførte; nogle g a a r e n d o g s a a langt s o m til De forenede Stater. — Der forefindes o g s a a Værelser for Billedhuggere o g Malere.
At g a a en Tur til disse Afdelinger e r interessant o g giver Adspredelse, o g d a Billedet stadig skifter, kan den g ø r e s mere end een G a n g .
Arbejde.
M a n g e fristes til at tro, a t Opholdet i e n Fangelejr betyder Lediggang. F o r nogle F a n g e r s Vedkommende e r dette o g s a a Tilfældet; men langt den største Del er virksom, o g m a n g e arbejder ligesaa ihærdigt s o m e n Skolediscipel. De sidste har „udvalgt den bedre Del"; thi for dem bliver Tiden aldrig lang, o g d e ejer den tilfredsstillende Følelse, d e r e r e n F ø l g e af Virk
somhed, at Tiden ikke e r g a a e t ubenyttet hen, o g a t deres Arbejde maaske kan faa praktisk Betydning i senere Tider. Det, der arbejdes mest med, e r S p r o g . Der gives ikke det S p r o g i Evropa, s o m ikke bliver s t u d e r e t ; ja der arbejdes e n d o g s a a i flere asiatiske.
Engelsk, Tysk, Fransk o g Russisk e r vel nok dem, d e r maa holde mest for. Dernæst følger Spansk, Latin, Skandinavisk, Italiensk o g flere a n d r e . Lærere e r d e r nok af, o g Bøger ikke s a a vanskelige at faa. Der g a a s
36
flere Veje: E n har e n Lærer for s i g selv, der u n d e r viser ham nogle Timer ugentlig i Stuen eller et Lo
kale. I a n d r e Tilfælde slutter 3 — 5 M a n d s i g s a m m e n o g lejer e n Lærer. Lønnen e r i Reglen 2 shillings i Timen. Atter a n d r e besørger Undervisningen i Fælles
værelserne i d e n sædvanlige Lejr, hvor F a n g e r n e fra b e g g e Lejre k o m m e r s a m m e n . Undervisningen her s k e r planmæssig s o m i e n sædvanlig Skole o g gives gratis. I Fritiden forbereder m a n s i g til d e følgende Timer eller g e n t a g e r , h v a d der e r g e n n e m g a a e t . Der e r Herrer, d e r ikke lader e n eneste Time g a a ubenyttet h e n . M a n g e udnytter e n d o g s a a Spadseretiden p a a Pladsen til a t l æ r e Gloser, matematiske Formler o g lignende. — Søfolk, d e r ikke e r færdige med d e r e s Studie, kaster s i g o v e r Matematik o g Navigationslære;
ja e n Professor udarbejder e n d o g s a a e n tysk G r a m matik. Kunstmaleren maler sine Billeder o g faar e n kelte solgt til rige F a n g e r . Fint udarbejdede Skibe, nydelige Kasser til Sytøj o g Nipsgenstande kommer til Bortlodning. Hvert Lod koster fra 2—6 pence
( = r 15—45 Øre) efter Varens Værdi, o g Bortlodningen foregaar under stor S p æ n d i n g . S u m m a : d e r e r m e g e n Virksomhed o g kun liden L e d i g g a n g .
Sundhedsøvelser og Leg.
Da d e r i Civilfangelejren ikke gives pligtmæssigt legemligt Arbejde, har F a n g e r n e i den privilegerede Lejr forstaaet at hjælpe s i g paa a n d e n M a a d e for a t opretholde den legemlige Kraft o g Smidighed. Hver F o r m i d d a g efter P a r a d e n s Afslutning samles Deltagerne p a a Pladsen til svensk Gymnastik efter e n Lærers Anvisning. Frakken, o g undertiden Vesten med, læg
g e s til Side, o g Deltagerne, d e g a m l e s a a vel s o m d e
unge, øver med Liv o g Lyst. Efter at have øvet fra V4—Vs Time, hengiver d e s i g forfriskede til a n d r e Sysler. I den sidste Tid paa Vinteren var der et Hold, der foretog svensk Gymnastik lige før Sengetid. — Andre dyrker forskellige S l a g s Boldspil paa Pladsen, o g nogle udfører gymnastiske Øvelser paa Barre o g Ræk under e n Lærers Anvisning. Ikke s a a faa fore
tager regelmæssige Travløb. Der e r d o g selvfølgelig e n Del af d e s v æ r e Herrer, for hvem Gymnastik, L ø b o g L e g bliver for trivielt; d e lader s i g nøje med a t t a g e e n gemytlig Spadseretur med Passiar. — E t Væ
relse er indrettet til Billardspil. Spillerne indtegner s i g paa e n Liste for e n halv Time o g betaler for dette Tidsrum e n minimal Godtgørelse. Der e r ingen Huller paa Listen; Timerne er altid optaget for hele U g e n . I Foraaret b y g g e d e s e n overdækket Keglebane paa Pladsen. E n Del af d e velhavende Herrer g a r a n t e r e d e for Udgifternes Dækning. Der fastsættes et Beløb for Benyttelsen pr. halve Time. Garanterne vil sikkert blive dækkede, hvis Krigen varer ved i det beregnede Antal Uger. Skulde d e mod Forventning k o m m e til a t lide T a b , vil d e sikkert t a g e imod det med d e n største Fornøjelse. — S o m man heraf ser, e r der Lej
lighed til legemlige Øvelser paa flere M a a d e r . H a r man Raad dertil, kan d e r deltages i dem, d e r kræver Udgifter; kan man ikke afse Midlerne, d a tager m a n Del i dem, der e r gratis.
Bade.
Til Lejren hører en g a n s k e fortrinlig Badeanstalt.
Der kan faas Kar-, Bruse- o g S v ø m m e b a d e . F a n g e r n e fra den sædvanlige Lejr benytter o g s a a Lokalerne, o g d e fra den privilegerede Lejr maa derfor nøjes
38
med a t b r u g e d e m t r e D a g e i Ugen. Da Karbade e r m e g e t s ø g t , blev d e r sidst paa Vinteren bygget en Del n y e Afdelinger. O m e n d s k ø n t det ikke just e r e n F o r pligtelse, betragtes det s o m e n Selvfølge, a t d e r be
tales et minimalt Beløb for et g o d t varmt Bad. Godt
gørelsen, d e r y d e s for Karbade, e r i Reglen 2 — 3 pence (15—22 Øre). Derimod betales ikke noget for Brusebad, d e r kan t a g e s varmt o g koldt efter Ønske.
S v ø m m e b a d e r ligeledes frit. Da det e r indrettet i et stort Basin, kan g o d e S v ø m m e r e o g Dykkere ret faa Lejlighed til at tumle sig. Enkelte af disse præsterer noget udmærket. De h a r undertiden Lejlighed til at tjene noget ved d e r e s Ydelser, idet velhavende Herrer ka
ster Mønter ud i Vandet, hvilke d e s a a henter o p fra B u n d e n . Selve Kommandanten m o r e d e s i g e n D a g o v e r Behændigheden o g kastede efterhaanden 10 shil
lings ud i Bassinet; d e n lykkelige Dykker bragte d e m alle frem fra Dybet o g v a r selvfølgelig fornøjet. M e d e n s d e trivelige Herrer oftest s p a r e r ved at foretage legemlige Øvelser, s a a finder d e fleste B e h a g i a t ligge rolig i g o d t varmt Vand. — E n Bademester o g et P a r Hjælpere, alle Civilfanger, forestaar Badeanstalten. De faar e n passende Løn for d e r e s Arbejde.
Gudstjenester og Foredrag.
Hver S ø n d a g e r der Gudstjeneste, om F o r m i d d a g e n for Protestanter o g o m Aftenen for Katoliker. J ø d e r n e har o g s a a Gudstjenester. De afholdes i e n stor Hal i d e n sædvanlige Lejr o g e r fælles for b e g g e Lejre.
P r æ s t e r n e e r F a n g e r .
Der holdes e n M æ n g d e F o r e d r a g i den saakaldte Fornøjelseshal i den sædvanlige Lejr. De e r lige
ledes fælles for b e g g e . I Reglen e r der F o r e d r a g hver
anden Aften. Professorer o g a n d r e kloge Mænd taler over forskellige E m n e r af Historie, Litteratur, Mate
matik, Naturhistorie, Etik o. s . v. Der tales s o m oftest flere G a n g e af s a m m e H e r r e over et bestemt E m n e . Da Foredragsholderne ikke e r lige duelige, e r F o r e læsningerne ikke lige g o d t besøgte. Den mest y n d e d e af alle begyndte sidste Paaske, e n Serie af F o r e d r a g over Goethes Faust, som vil vedvare til Krigens E n d e , selv om den varer i flere Aar. E n stor Del af F a n g e r n e , i hvert Tilfælde af den privilegerede Lejr, h a v d e indtegnet sig til d e n n e Serie. E n Foredragsholder taler i Reglen 1 G a n g om Ugen. Der er saaledes flere, d e r taler i s a m m e Uge over forskellige E m n e r . D e udfører dette Arbejde uden Vederlag o g g ø r saaledes e n anerkendelsesværdig Gerning, idet d e udfylder over
flødig Tid paa e n gavnlig M a a d e o g giver Afveksling i Fangelivets Tilværelse.
Forlystelser.
T o G a n g e om Ugen e r der Biografteater i d e n s t o r e Sal. Filmen maa lejes, der betales derfor E n t r e : efter Pladsens Godhed 2, 4 eller 6 pence (1 pence = g o d t 7 Øre). Da det e r fælles for b e g g e Afdelinger, e r Salen næsten stuvende fuld hver G a n g , s a a d e r kan r e g n e s med 4—500 Tilskuere. Billederne e r ret g o d e . Handlingen g a a r s o m oftest i Retning af det komiske o g morsomme. Det gjorde et ejendommeligt Indtryk paa mig, da jeg s a a et hyggeligt Familiehjem, hvor M a n d , Kone o g Børn færdedes i smukt møblerede Stuer. Erindringen om e n Tid, d e r var e n G a n g , kaldtes tilbage, o g en ubeskrivelig Længsel fyldte mit Hjerte.
Foruden disse Adspredelser i Biografteatret gives
40
d e r a n d r e i ubestemt Tidsfølge, f. E . Koncerter, S a n g aftener fremført af Lejrens bedste Kræfter samt Musik
aftener af Violinkunstnere.- S a a d a n n e ekstraordinære Forlystelser g i v e s ofte i veldædigt Øjemed, idet Over
skuddet a n v e n d e s til P y n t n i n g af Juletræet o g s o m G a v e r til fattige F a n g e r i d e n sædvanlige Lejr o . lign.
— Nogle F a n g e r finder o g s a a stor Interesse i a t o v e r v æ r e e n Boksekamp.
H v e r a n d e n Aften spilles d e r under Maaltidet indtil Kl. 8 afvekslende af et Blæseorkester paa 12 M a n d , eller e t Mandolinkapel paa 10. Det e r e n Nydelse, s o m udenforstaaende n æ p p e kan vurdere. Da g l e m m e s Fangelivets s n æ v r e Tilværelse, n a a r m a n under L æ s ningen af N y h e d e r n e fra alle Verdens L a n d e kan lytte til Musikkens lokkende eller friske T o n e r . Naar nogle Musikanter i e n P a u s e g a a r l a n g s med Bordrækkerne, giver m a n d e m g e r n e 1 penny for d e r e s Ulejlighed o g d e n Opmuntring, d e giver. De har e n ret g o d Indtægt; men d e g ø r s a a Gengæld paa den Maade, at d e paa s m u k k e D a g e spiller nogle Stykker fra Ve
r a n d a e n foran Spisesalen, s o m kan h ø r e s o v e r hele Lejren, b a a d e paa Pladsen o g i Hytterne. Allerede i J a n u a r h a v d e vi d e n første Nydelse af den Art.
Juleaften og Nytaarsaften.
Ligesom overalt i kristne L a n d e nærmer vi o s J u l e tiden med S p æ n d i n g o g Forventning. Der bliver gjort betydelige Forberedelser. E t mægtigt Juletræ s t a a r fint pyntet midt i Spisesalen, o g m a n g e Guirlander af Grønt e r a n b r a g t t v æ r s over Salen. V æ g g e n e e r lige
ledes pyntede med Grønt. P a a enkelte Borde s t a a r nydelige s m a a Juletræer, d e r e r tilsendt F a n g e r n e fra Hjemmet. Der e r finere dækket end ellers; Opvarterne
