Ophobningen af mange afsavn i gruppen af økonomisk fattige kommer til udtryk, når vi ser på andelen, der har flere afsavn i hver dimension, og når vi ser på andelen, der i flere dimensioner har flere afsavn inden for de enkelte dimensioner. Ved en sådan opgørelse må vi imidlertid tage højde for, at der er et forskelligt antal indikatorer i de enkelte dimensioner. I de dimensioner, hvor der er flest indikatorer, er det også mere sandsynligt, at en højere andel opgøres med afsavn på fx to eller tre indikatorer.
I tabel 6.12 har vi opgjort andelen med mindst to afsavn i de ”små” dimensioner med højst fire indikatorer, og med mindst tre af-savn i de ”store” dimensioner med fem eller flere indikatorer. Det ses tydeligt, at der blandt de økonomisk fattige er en væsentligt højere andel end blandt de ikke-fattige, der er registreret med henholdsvis mindst to og mindst tre afsavn i de forskellige dimensioner. I det følgende anven-der vi betegnelsen ”betydelige afsavn” om dem, anven-der har mindst to og mindst tre afsavn i henholdsvis ”de små” og ”de store” dimensioner.
TABEL 6.12
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Dimensioner:
Tærskelværdi for betydelige afsavn, antal indikatorer
Økonomisk fattige (n = 1.036)
Økonomisk ikke-fattige (n = 1.070)
Mad og dagligvarer 3 19,2 3,3 *
Beklædning og fodtøj 3 17,7 2,6 *
Bolig 3 10,4 1,7 *
Indbo 3 14,1 3,1 *
Transport 2 15,2 2,9 *
Kommunikation 2 5,7 0,2 *
Sociale aktiviteter 3 20,5 2,9 *
Rekreative aktiviteter 2 23,4 4,5 *
Helbred og personlig pleje 3 16,8 4,3 *
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05) Kilde: Surveyoplysninger.
Dernæst har vi i tabel 6.13 opgjort, hvor stor en andel der har betydelige afsavn i en eller flere dimensioner. Heraf ses, at det er 45 pct. af de øko-nomisk fattige, der har betydelige afsavn i mindst én dimension, mod 11 pct. af de ikke-fattige. 31 pct. af de økonomisk fattige har betydelige
af-savn i mindst to dimensioner, mod kun 5 pct. af de ikke-fattige. 23 pct.
af de økonomisk fattige har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner, mod kun 4 pct. af de ikke-fattige, og 18 pct. af de økonomisk fattige har betydelige afsavn i mindst fire dimensioner, mod kun 2 pct. af de ikke-fattige. Det er dog forholdsvis få – også blandt de økonomisk fattige – der har betydelige afsavn i et meget højt antal dimensioner.
TABEL 6.13
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i hver dimension. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.
Antal dimensioner med betydelige afsavn:
Økonomisk fattige (n = 1.036)
Økonomisk ikke-fattige (n = 1.070)
Mindst 1 dimension 44,5 10,7 *
Mindst 2 dimensioner 30,9 5,1 *
Mindst 3 dimensioner 23,4 3,9 *
Mindst 4 dimensioner 17,8 2,3 *
Mindst 5 dimensioner 12,4 1,4 *
Mindst 6 dimensioner 7,0 1,1 *
Mindst 7 dimensioner 4,8 0,7 *
Mindst 8 dimensioner 1,6 0,1 *
Mindst 9 dimensioner 0,6 0,1
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).
Kilde: Surveyoplysninger.
Hvis man har betydelige afsavn i flere dimensioner, som fx i mindst tre dimensioner, er der tale om en omfattende ophobning af afsavn, som vi må antage i høj grad er forbundet med vanskelige levevilkår økonomisk, materielt og socialt set.
I tabel 6.14 er opgjort andelen med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner i forhold til køn, alder, etnisk baggrund og husstandsty-pe blandt henholdsvis de økonomisk fattige og ikke-fattige. Blandt de økonomisk fattige er der ikke nogen signifikant forskel på mænd og kvinder i andelen med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner, med 24 pct. blandt de økonomisk fattige mænd og 23 pct. blandt de økono-misk fattige kvinder.
Opdelt på aldersgrupper er andelen med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner blandt de økonomisk fattige 26 pct. i grupperne af 18-29-årige og 30-59-årige, mens den er væsentligt lavere med 14 pct.
blandt de økonomisk fattige på 60 år og derover.
168
TABEL 6.14
Andelen af respondenter med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner. Sær-skilt for økonomisk fattige og ikke-fattige samt for baggrundsfaktorer. Procent.
Baggrundsfaktorer:
Betydelige afsavn i mindst tre dimensioner blandt økonomisk fattige (n = 1.036)
Betydelige afsavn i mindst tre dimensioner blandt
Indvandrere og efterkommere 25,5 10,8
Husstandstype
Par u. hjemmeboende børn (ref.) 24,1 1,5
Par m. hjemmeboende børn 15,4 2,0
Enlige u. hjemmeboende børn 26,6 5,4 *
Enlige m. hjemmeboende børn 19,4 12,1 *
Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Signifikansniveauet er beregnet mellem katego-rierne af baggrundsvariablerne køn, alder, etnicitet og husstandstype, særskilt blandt økonomisk fattige og ikke-fattige, og refererer således ikke til forskellen mellem økonomisk fattige og ikke-fattige.
Kilde: Surveyoplysninger.
Blandt de økonomisk fattige ligger andelen med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner på nogenlunde samme niveau blandt danskere og indvandrere/efterkommere med henholdsvis 22 pct. og 26 pct. (ikke sig-nifikant). I resten af befolkningen er andelen med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner 11 pct. blandt indvandrere og efterkommere mod 3 pct. blandt danskere, men heller ikke denne forskel er signifikant.
I forhold til husstandstype er det blandt de økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn, at vi finder den højeste andel med be-tydelige afsavn i mindst tre dimensioner med 27 pct., mens andelen er 19 pct. blandt økonomisk fattige enlige med hjemmeboende børn, 24 pct.
blandt økonomisk fattige par uden hjemmeboende børn, og 15 pct.
blandt økonomisk fattige par med hjemmeboende børn. I den øvrige befolkning er det derimod blandt de enlige med hjemmeboende børn, at vi finder den højeste andel med betydelige afsavn i mindst tre dimensio-ner, med 12 pct., mens andelen er 5 pct. blandt de ikke-fattige enlige uden hjemmeboende børn, og kun cirka 2 pct. blandt ikke-fattige par – både med og uden hjemmeboende børn.
SAMMENFATNING
I dette kapitel har vi afdækket omfanget af afsavn på tværs af dimensio-nerne. Vi har set på, hvor mange der har afsavn på de 14 indikatorer, som udgør de mest basale afsavn i de enkelte dimensioner. Vi har også belyst antallet af afsavn i alt på tværs af dimensionerne, og hvor mange der har en ophobning af afsavn i flere dimensioner.
Det er i alt 44 pct. af de økonomisk fattige, som har mindst ét af de basale afsavn, sammenlignet med 12 pct. blandt de økonomisk ikke-fattige. 16 pct. af de økonomisk fattige har mindst tre af de basale afsavn mod kun 2 pct. af de ikke-fattige. Der er flere af de økonomisk fattige unge, der har basale afsavn, end blandt de økonomisk fattige ældre. Der er også flere af de økonomisk fattige indvandrere og efterkommere, der har basale afsavn, end blandt de økonomisk fattige danskere. Også blandt de økonomisk ikke-fattige er der flere, der har basale afsavn blandt indvandrere og efterkommere end blandt danskere. Blandt de økonomisk fattige er det blandt de enlige uden børn, at flest har basale afsavn, mens det for de økonomisk ikke-fattige er blandt enlige med hjemmeboende børn, at flest har basale afsavn.
Ud af de i alt 49 afsavnsindikatorer i de ni dimensioner er det 51 pct. af de økonomisk fattige, der har mindst fem afsavn, sammenlignet med kun 12 pct. af de økonomisk ikke-fattige. 32 pct. af de økonomisk fattige har mindst ti afsavn, mod kun 5 pct. af de økonomisk ikke-fattige.
Blandt de økonomisk fattige 18-29-årige er det 40 pct., der har mindst ti afsavn, mens det samme gælder 35 pct. af de økonomisk fattige 30-59-årige og 17 pct. blandt de økonomisk fattige ældre på 60 år og derover.
Blandt de økonomisk fattige enlige voksne uden hjemmeboende børn er det 38 pct., der har mindst ti afsavn, mens dette gælder 24 pct. af de økonomisk fattige enlige med hjemmeboende børn. Blandt økono-misk fattige par uden hjemmeboende børn har 32 pct. mindst ti afsavn, mens det samme gælder 20 pct. af de økonomisk fattige par med hjem-meboende børn. Blandt de økonomisk ikke-fattige er det derimod blandt enlige med hjemmeboende børn, at der er den højeste andel med mindst ti afsavn med 14 pct., mod 7 pct. blandt de ikke-fattige enlige uden hjemmeboende børn, 4 pct. blandt ikke-fattige par med hjemmeboende børn og kun 2 pct. blandt ikke-fattige par uden hjemmeboende børn.
Vi har også set på ophobningen af afsavn ved at se på dem, der har flere afsavn i flere af dimensionerne. Her har vi taget højde for, at
170
der er et forskelligt antal indikatorer i de enkelte dimensioner, og define-ret, at man har betydelige afsavn i den enkelte dimension, hvis man har mindst to afsavn i de dimensioner, der har højst fire indikatorer, og mindst tre afsavn i de dimensioner, der har mindst fem indikatorer. Sær-ligt hvis man har betydelige afsavn i flere dimensioner samtidig, er der tale om en ophobning af afsavn.
Der er 23 pct. af de økonomisk fattige, der har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner, mod kun 4 pct. af de økonomisk ikke-fattige.
Flere har betydelige afsavn i mindst tre dimensioner blandt de økono-misk fattige 18-29-årige og 30-59-årige med 26 pct. i begge aldersgrupper, mod 14 pct. blandt de økonomisk fattige på 60 år og derover. I forhold til husstandstype findes den højeste andel med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner blandt de økonomisk fattige hos enlige uden hjemmebo-ende børn med 27 pct., mens det blandt de økonomisk ikke-fattige der-imod er blandt de enlige med hjemmeboende børn, at der er den højeste andel med betydelige afsavn i mindst tre dimensioner med 12 pct.
KAPITEL 7