• Ingen resultater fundet

ØKONOMISK STRESS

In document FATTIGDOM OG AFSAVN (Sider 197-200)

I dette kapitel afdækker vi, hvordan den økonomiske fattigdom og de materielle og sociale afsavn ofte ledsages af økonomisk stress, ligesom en vanskelig økonomisk situation kan lede til stiftelse af gæld, der kan lede til yderligere afsavn og økonomisk stress pga. gældens byrde.

ØKONOMISK STRESS

Økonomisk stress kommer til udtryk ved, at de faste udgifter opleves som en byrde, at man mangler penge mod slutningen af måneden, at man ikke kan spare op til uforudsete udgifter eller at man må låne penge af familie og venner. Vi opgør ikke sådanne aspekter af økonomisk stress som egentlige materielle og sociale afsavn, men ofte vil de materielle og sociale afsavn og økonomisk stress hænge tæt sammen. I forbindelse med at belyse konsekvenserne af den økonomiske fattigdom er det såle-des væsentligt at afdække, i hvilket omfang forskellige aspekter af øko-nomisk stress gør sig gældende blandt de økoøko-nomisk fattige og ikke-fattige husstande. I tabel 8.1 er opgjort fordelingerne blandt ikke-fattige og ikke-fattige på de forskellige mål for økonomisk stress, der indgår i un-dersøgelsen.

196

TABEL 8.1

Andelen af respondenter med forskellige aspekter af økonomisk stress. Særskilt for økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.

Indikatorer: Har sjældent eller aldrig penge tilovers hver måned 41,5 13,3 * Undladt at spare op, pga. økonomi 52,6 18,2 * Finder det svært eller meget svært på nuværende indtægt 34,6 8,8 * Mangler altid eller ofte penge til indkøb af nødvendige dagligvarer

sidst på måneden 23,5 9,2 *

Ingen indboforsikring, pga. økonomi 19,5 3,4 * Ingen ulykkesforsikring, pga. økonomi 24,8 3,7 * Søgt om hjælp fra frivillige organisationer 10,0 16,6 * Modtaget hjælp fra frivillige organisationer 5,3 1,0 * Har ikke kunnet leve et almindeligt liv, pga. økonomi 36,3 8,7 * Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).

Kilde: Surveyoplysninger.

Det er 24 pct. af de økonomisk fattige, der oplever, at boligudgiften er en stor byrde, mens 36 pct. oplever renter og afdrag på gæld som en stor byrde. 38 pct. har svært ved at betale regninger, og 29 pct. har lånt penge af familie og venner, mens 27 pct. har fået penge forærende af familie og venner for at kunne klare løbende udgifter. Disse andele er generelt væ-sentligt lavere blandt de ikke-fattige, hvor fx kun 8 pct. oplever boligud-giften som en stor byrde, og 10 pct. har svært ved at betale regninger.

Det er 57 pct. af de økonomisk fattige, der ikke kan betale en uforudset udgift på 4.500 kr. pr. måned, mens dette dog også gælder 19 pct. af de ikke-fattige husstande. 42 pct. af de økonomisk fattige husstande har ikke penge tilovers hver måned, og 53 pct. kan ikke spare op.

Der er 20 pct. af de økonomisk fattige, der ikke har en indbofor-sikring af økonomiske grunde, mod kun 3 pct. af de ikke-fattige. Ligele-des er der 25 pct. af de økonomisk fattige, der ikke har en ulykkesforsik-ring af økonomiske grunde, mod kun 4 pct. af de ikke-fattige. Vi har medtaget disse to mål blandt de økonomiske stressmål, selvom de også kan anses for at være egentlige afsavn.

10 pct. har søgt om hjælp fra frivillige organisationer pga. deres økonomiske situation, hvilket dog lidt overraskende er en lavere andel end blandt de økonomisk ikke-fattige, hvor denne andel er 16 pct. Det er

imidlertid 5 pct. af de økonomisk fattige, der har fået en sådan hjælp, mod kun 1 pct. af de ikke-fattige.

Endelig er der 36 pct. af de økonomisk fattige, der oplever, at de ikke har kunnet leve det, de anser for et almindeligt liv, pga. deres øko-nomiske situation, mens det blot gælder for 9 pct. blandt de ikke-fattige.

Ud over spørgsmålene om økonomisk stress har vi også spurgt, om personen spiller lotto, oddset, skrabespil eller lignende. Det gør flere af de økonomisk ikke-fattige, med 31 pct., mens denne andel er lavere, med 19 pct., blandt de økonomisk fattige (ikke vist).

Der er i de færreste tilfælde væsentlige forskelle mellem de øko-nomisk fattige mænd og kvinder på andelene, der oplever de forskellige aspekter af økonomisk stress (tabel 8.2). Dog er der en større andel af de økonomisk fattige mænd – 42 pct. – der har svært ved at betale regninger, end blandt de økonomisk fattige kvinder, hvor denne andel er 33 pct. I forhold til de økonomisk fattige kvinder er der også flere mænd, der ikke har en indbo- eller ulykkesforsikring af økonomiske grunde.

TABEL 8.2

Andelen af respondenter med forskellige aspekter af økonomisk stress. Særskilt for køn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.

Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige Har sjældent eller aldrig penge tilovers hver

måned 41,9 41,1 11,1 15,4

Undladt at spare op, pga. økonomi 55,2 48,4 14,8 21,4 * Finder det svært eller meget svært på

nuvæ-rende indtægt 36,0 32,4 8,3 9,3

Mangler altid eller ofte penge til indkøb af

nød-vendige dagligvarer sidst på måneden 25,4 20,6 9,0 9,5 Ingen indboforsikring, pga. økonomi 22,6 14,8 * 3,2 3,5 Ingen ulykkesforsikring, pga. økonomi 27,4 20,7 * 4,0 3,4

Søgt om hjælp fra frivillige organisationer 9,3 11,2 17,2 16,0 Modtaget hjælp fra frivillige organisationer 4,4 6,6 1,1 0,9

Har ikke kunnet leve et alm. liv, pga. økonomi 38,2 33,3 7,4 9,8 Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).

Kilde: Surveyoplysninger.

198

Ligesom i forbindelse med de materielle og sociale afsavn er der på de fleste af målene for økonomisk stress flere af de økonomisk fattige unge end af de ældre, der svarer bekræftende på indikatorerne for økonomisk stress (tabel 8.3). For eksempel er der 43 pct. af de økonomisk fattige 18-29-årige, der har svært ved at betale regninger, mod 26 pct. blandt dem på 60 år og derover. 65 pct. af de økonomisk fattige unge kan ikke betale en uforudset udgift, og 27 pct. af dem mangler altid penge til indkøb af nødvendige dagligvarer sidst på måneden. 42 pct. af de økonomisk fatti-ge unfatti-ge oplyser, at de ikke kan leve det, de anser for et almindeligt liv, pga. deres økonomiske situation, mens denne andel er 38 pct. blandt de økonomisk fattige 30-59-årige og 25 pct. blandt de økonomisk fattige på 60 år og derover.

TABEL 8.3

Andelen af respondenter med forskellige aspekter af økonomisk stress. Særskilt for aldersgrupper blandt økonomisk fattige og ikke-fattige. Procent.

Økonomisk fattige Økonomisk ikke-fattige Fået penge forærende af familie eller

venner 39,8 26,1 * 12,0 * 19,7 8,6 * 0,9 *

Kan ikke betale en uforudset udgift

på 4.500 kr. 65,0 56,6 48,3 * 27,3 21,9 11,0 * Har sjældent eller aldrig penge

til-overs hver måned 42,5 43,1 36,1 12,0 16,4 10,0 Undladt at spare op, pga. økonomi 53,5 55,8 42,5 20,7 24,1 9,6 * Finder det svært eller meget svært

på nuværende indtægt 33,7 36,9 29,6 11,9 10,9 4,7 * Mangler altid eller ofte penge til

indkøb af nødvendige dagligvarer

sidst på måneden 27,4 24,7 15,4 * 14,2 10,7 5,1 * Ingen indboforsikring, pga. økonomi 20,9 21,7 11,8 * 6,7 4,4 0,5 * Ingen ulykkesforsikring, pga.

øko-nomi 25,3 26,9 18,4 4,0 5,5 1,3

Søgt om hjælp fra frivillige

organisa-tioner 9,9 10,8 8,0 19,5 14,5 17,7

Modtaget hjælp fra frivillige

organi-sationer 5,3 6,0 3,4 0,0 1,7 * 0,6

Har ikke kunnet leve et alm. liv, pga.

økonomi 42,2 37,9 24,7 * 8,0 12,5 4,3

Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05).

Kilde: Surveyoplysninger.

In document FATTIGDOM OG AFSAVN (Sider 197-200)