( V æ r e l s e h o s van G h e m e u ) . Giles. S e n e r e van Ghemen.
G i l e s
( h v æ s s e r P i l e og s y n g e r )P i l , s o m e n H ø g F l y v o v e r B ø g !
S t i g over S k o v e n e s K r o n e r ! H v a s e r din B r a a d ,
K j æ k e r d i n D a a d .
S u s g j e n n e m V i n d e n e s T o n e r ! P i l , d u e r s t æ r k !
F u l d e n d d i t V æ r k !
F u l d e n d d i t S t o r v æ r k s a a f a g e ! F j e n d e r n e s H æ r
S t a n d e r o s n æ r ,
A l t l o v e r S e i e r e n s D a g e . P i l , l i g e n G u d
F l y v e r d u u d ,
F l y v e r s o m T a n k e r n e — — —
( v . G h e m e n k o m m e r ) .
49
v . G r h e m e n .
Som sædvanlig! Altid driver du Tiden hen med Sang. Du veed, jeg ikke lider det.
G i l e s .
Saa gaaer mit Arbeide lettere fra Haanden.
v . G h e m e n .
Kalder du det et Arbeide — at hvæsse Pile?
G i l e s .
Hver har sit. Du dit. Jeg mit.
v . G h e m e n .
Du gjør mig Sorg, min Søn. Du seer din Fader Nat og Dag arbeide til et Maal, der ved Him
lens Hjælp skal bringe Verden og Danmark fremfor Alt Velsignelse. Du veed, hvor gjerne jeg har villet, du tog Del deri.
G i l e s .
Fader! Jeg seer i Aanden, at dit Navn vil blive hædret overalt. Du gaaer din Vei, den er sikker. Jeg gaaer min, og den skal, haaber jeg, ogsaa føre mig til Ære.
v. G h e m e n.
Du har begyndt godt. At, synge Sange nok saa smukt, at kunne skyde med sin Bue bedre end de Fleste, det er Alt kun Tidsfordriv. — Du har jo nylig seet, hvor nær du var at blive spærret inde for den Idræt.
G i l e s .
Det var mit bedste Skud — et Lykkeskud.
v . G h e m e n .
Ja saa! En Lykke, at du slap derfra.
4
50
G i l e s .
Det førte mig til Ridder Kai. Han lærer mig nu hver Dag at føre Sværdet og al Slags Yaabenleg.
Uden ham var jeg aldrig bleven Ridder.
v. G h em en.
Saa du er bleven Ridder?
G i l e s .
Jeg kan blive det. Er jeg ei van Ghemens Søn ? Og den Søns Fader bliver maaskee adlet, naar hans Værk er fuldendt. Det har man seet andetsteds.
v . G h e m e n , Du drømmer!
G i l e s .
Man kan gjøre Underværker ved sin Flid, og det gjør du. Naar jeg skal gjøre et Underværk, da maa det være paa en anden Viis. Jeg vil i Krig, oa; jeg er vis paa, vi faae Krig. Saa skal du see, hvad mine Drømme hjælpe til, og hvad Ridder Kai har lært mig.
v . G h e m e n .
Jeg frygter, Ridder Kai har helt forrykket Ho
vedet paa dig.
G i l e s .
n ei! — Jeg bliver Vaabendrager hos ham.
Saa følger jeg med ham til Vaabendandsen, hvor der bruges Skjold og Landse, — eller kæmpes Mand mod Mand — som det kan falde sig. Jeg stormer frem.
v. G h e m e n.
Ja, du stormer frem!
51
G i l e s .
Jeg har Lykken med mig, slipper uskadt fra det — eller med en lille Skramme. Saa slaaer han mig til Ridder — —
v . G h e m e n . Det gaaer jo rask.
G i l e s .
J a , r a s k m a a d e t g a a e , F a d e r ! S e e r d u , d e t er noget Andet end Dag ud og Dag ind at skære Bogstaver og lade dem marschere op i Række, eet for eet.
v . G h e m e n .
Jeg burde vredes over slig en Tale. Det er ondt at flyve, før man har Fjer.
G i l e s .
Men Fuglen maa dog flagre, før den kan flyve over Skoven.
v . G h e m e n .
Din Fader har havt andre Drømme, og har be-staaet en anden Kamp. Den har du ingensinde ret forstaaet, og aldrig hjulpet ham til at holde Modet opret, naar lumske Fjender vilde ødelægge Alt for ham. Jeg stod ene i et fremmed Land.
G i l e s ( a l v o r l i g ) .
Tilgiv mig da, — men saaledes pleier du jo ei at tale. Vel har jeg ofte seet dig mismodig og alvorlig —
v. G h e m e n.
Men du agted ei derpaa. Nu vil jeg tale aabent med dig. — Da Universitetets Rector her i Kjøben-havn fik mig overtalt at drage hid, saae jeg grant,
4*
52
at min Kunst kun efter Kampe kunde trives i den danske Jordbund, — men jeg valgte dog Danmark til mit og mine Børns Hjem.
G i l e s .
Det gik dog let fra Haanden med de smaa la
tinske Skrifter.
v . G r h e m e n .
Men det var ei mit Maal. En anden, større Tanke har stedse foresvævet mig. Jeg sad mangen Nat, naar I sov, i mit lille Kammer, for at studere det danske Sprog, og grandskede i mangt et Skrift, som Folket endnu ikke kj ender.
G i l e s .
Derfor var du tidt saa mødig, naar Morgenen fandt os Andre friske og vederqvægede af Søvnen.
v . G h e m e n .
Jeg kunde trættes, men min Aand var aldrig mødig. Jeg driver ei min Kunst som et Haandværk, der skal skaffe Brødet til os Alle.
G i l e s .
»
Det veed jeg.
v. G li e m e n.
Nei, det tyktes mig, at der var paalagt mig et helligt Hverv, hvorved jeg skulde støtte Skjaldene og selv de Lærde. Jeg vilde lade Bogstaverne træde op og vidt og bredt fortælle gamle Minder, der kunde tale til Nationen, opløfte og vække — og fremfor Alt sprede Lys blandt den uvidende Mængde. Det var mit Maal!
G i l e s .
— og du vil naae det!
53
v. G li e m e n.
Det var mit Haab, — men da Mamkene fik Nys derom, blev jeg lagt for Had, og man forfulgte mig.
G r i l e s .
De lede Munke mægtede dog ikke at standse din Gjerning.
v . G h e m e n .
Mindes du den Tid, da alle mine Arbeidere for-lode mig? — Det var Frugt af Munkelist.
G i l e s .
Ja vel! men vi fik nye og bedre. De gamle vare ikke til at stole paa.
v. G b e m e n.
Vel sandt, men har du da ei mærket, at Frygt for Geistligbedens Misbag har fjernet fra mig næsten alle dem, der før beskytted mig? Tidt, især i sidste Tid, behandler man din Fader, som om jeg drev et Djævelens Værk.
G i l e s .
Virkelig? Det skal jeg fortælle Ridder Kai.
Vi skal — — —
v . G h e m e n .
Nei, nei. Jeg vil ikke beklage mig for Nogen.
Du, min Søn, er den Eneste , jeg kunde ønske vilde støtte mig i Kampen.
G i l e s . Det vil jeg!
v . G h e m e n .
Naar Nøden staaer for Døren, skal du staae mig bi. — Dog, saavidt er det endnu ikke kommet.
54
Hidtil har jeg kunnet slaae mine Fjender til Jorden ved min egen Kraft, og med alle Helgenes Bistand vil det vel lykkes mig endnu en Stund.
G il e s.
Min Fader kan ikke vakle.
v. G h e m e n.
Du liar Ret. Vakle kan jeg ikke, ( a f s i d e s ) men falde kan jeg. (høit) Kom, lad os saa gaae vor vante Tour før Nadver. Idag det tykkes mig, jeg trænger meer end ellers til den friske Lnft. Jeg er besynder
lig bevæget, og veed dog ei hvorfor.
G i l e s . Du er da ikke syg?
v . G h e m e n . Vist ikke. — Lad os gaae !
G i 1 e s.
Jeg er parat.
Femte Scene.
Van Ghemen. Giles. Ermela.
E rm el a.
Endnu ikke gaaet? Det er silde.
V . G h e m e n ( t i l E r m e l a ) .
Vi komme snart igjen, mit Barn!
G i l e s ( t i l E r m e l a ) .
Hvis Ridder Kai „tilfældig" skulde komme, medens vi er boi'te, da bed ham undskylde os.