Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Thornam, Aug.
Titel | Title: Gotfred van Ghemen : Skuespil i tre Acter.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : P. G. Philipsens Forlag, 1877 Fysiske størrelse | Physical extent: 109 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130020710838
_
•
iW |
GOTFRED VAN GHEMEN.
JS
K U E S P I L I T R EY
^ C T E R .K J Ø B E N H A V N .
P O . P H I L I P S E N S F O R L A G
1877.
/
I . C O H E N S B O G T R Y K K E R I .
n a r «r> ^
1® KT
MB <';-SP e r s o n e r .
hans Børn.
Hans, Konge i Danmark.
Christine, hans Dronning.
Fru Eagnhild Urup,
Hofdame.Ridder Kai Urne.
Eidder Trolle,
Hofmand.Gotfred van Grhemen.
Giles ) Ermela )
Pater Ohristopiier.
Fogden.
2 Pager.
Mogens Jørgen
Peder, Dreng hos Pateren.
2 Arbeidere.
2 Bysvende.
Handlingen foregaaer i Slutningen af det 15de Aar- hundrede.
Arbeidere hos v. Ghemen.
j ^ Ø R S T E J k C T .
Paa Kongeborgen.
Første Scene.
2 Pager Lidt efter Kongen og Ridder Trolle.
( M a n h ø r e r e t J a g t h o r n ) .
1 s t e P a g e . Nu komme de fra Jagten.
( D e g a a e t i l e t S i d e v i n d u e ) .
2 d e n P a g e .
Og som sædvanlig rider Kongen forrest med Ridder Trolle.
1 s t e P a g e .
Det er deiligt at see paa. See hvor Hestene skumme!
2 d e n P a g e .
Du seer nu altid paa Hestene. See heller paa Kongen. Saa kjæk og strunk han rider.
1 s t e P a g e .
Ja vist, og altid forrest. Det morer ham nok at komme først.
2 d e n P a g e
( f o r l a d e r V i n d u e t ) .Du er temmelig dum. Det er kun, naar Dron
ningen er med paa Jagten. Saa vil han være
6
hjemme før hun, for at modtage hende. Det er det, man kalder ridderligt. Er nu Alt i Orden?
1 s t e P a g e . Ja vel!
K o n g e n
( k o m m e r m e d T r o l l e ) .Et Bæger Viin !
( K a s t e r s i g i e n S t o l . D e n e n e P a g ebringer Vinen, som han drikker).
Det gjør godt. Jfig er
baade varm og træt idag, og det forskylder I, Hr.
Ridder!
T r o l l e . Hvorledes? Jeg?
K o n g e n .
Og tilmed maatte jeg for Eders Skyld gaae Glip af den halve Glæde paa Jagten.
T r o l l e .
Jeg forstaaer ei min Herre Konge.
K o n g e n .
I har stolet altfor meget paa min Ridekunst.
Jeg lider vel et fyrigt Dyr, men der er Maade. Paa Jagten skal man ikke have behov at passe uafbrudt sin Hest. Den idag har jeg jo aldrig redet før.
T r o l l e .
Jeg havde netop haabet, den skulde vinde Eders Bifald.
K o n g e n .
Aa jal En anden Gang maaske. Jeg vil heller ei bebreide den, at den er kaad og overgiven, men Eder, at I gav mig den, især idag da Dronnin
gen tog Del i Jagten. Med hende, veed I, maa jeg
have vaagent Øie.
^ V
7 T r o l l e . Jeg troede Dronningen — —
K o n g e n .
— er en Rytterske som Faa. Det er hun, men hun lader sig rive hen og ændser ingen Fare.
Det er formeget, at passe Dronningen og Vildtet og
— saa sin Hest.
T r o l l e .
Jeg beder Kongen tilgive — — K o n g e n
( r e i s e r i i g )Det er nu glemt. Desuden bør en Konge ingen
sinde blive træt. Idetmindste ikke tilstaae, at han er det. Kun efter Kamp og strengt Arbeide for sit Land og Folk har han Lov dertil.
T r o l l e . ' Saa har I ofte viist, I ikke trættes.
K o n g e n .
Maaske — men det kan ske engang. I Sverrig vil man nok forsøge det, og min snilde Ven, Sten Sture, bliver ikke træt af det Forsøg. Naa, vi faae at see, hvo først der trættes. Der kommer Dron
ningen.
Anden Scene.
Kongen. Trolle. Dronningen med Riddere og Damer.
K o n g e n
( t r æ d e r h e n d e i m ø d e ) .Allerede? Jeg vented Eder ei saa snart. Jeg
maa beundre, ikke at I alt er her, thi I rider
jo omkap med Vinden — men at Damerne har
kunnet følge Eder i det strenge Ridt. I straaler
8
j o , s o m o m I h a v d e h a v t e n A a b e n b a r i n g , e l l e r en uventet Lykke var vederfaret Eder.
D r o n n i n g e n .
Jagten, veed I, er min Lyst. Jeg føler Blodet strømme raskere, Aandedrættet friere, Kræfterne svulme og Tankerne klares, naar jeg farer hen paa Gangerens Ryg mellem de stolte Bøgeskove eller over de grønne Marker.
K o n g e n . Og Synet er saa smukt.
D r o n n i n g e n .
Jeg føler Hjertet banke, naar mit Øie følger Falken i dens høie Flugt efter Bytte.
K o n g e n .
Og det klæder Eder! Det er besynderligt, den Forskjel, naar I med Kjækhed tumler Eders Ganger i den frie Natur, og naar I fromt og stille gaaer i Messen. Da er I ei den Samme.
D r o n n i n g e n
( s m i l e n d e ) .Hvad tykkes min Gemal da bedst?
K o n g e n .
I veed, jeg elsker lige høit min fromme Dron
ning og min kjække Viv.
D r o n n i n g e n .
Jeg takker alle Helgener derfor. Jeg undrer tidt mig selv, at jeg kan være from og dog saa roligt see et stakkels Dyr forbløde sig.
K o n g e n .
Langt meer at undres over er, at I foruden
4
V' % • ••••mm-
9
det kan altid være mig saa kløgtig Raadgiverinde, naar det gjelder mit og Landets Vel.
D r o n n i n g e n .
Tal ei om mine Raad. Dem hører man vel paa, men om man følger dem, er en anden Sag. — Hvor tidt har jeg ei raadet til en Kamp!
K o n g e n . Nu taler min Diana.
D r o n n i n g e n .
Der maa bringes Ende paa den Sag, Disse Underhandlinger Aar for Aar — —
K o n g e n .
Atter er der Strid imellem Eders Fromhed og Eders Lyst til Krig — men lad os nu ikke uden Grund blande Malurt i vor Glædes Bæger. Hver Sorg sin Tid. Idag skal Glæden raade.
( s e e r s i g o m ) .Men hvor er vor kjære Frænke, Fru Ragnhild?
D r o n n i n g e n .
Yi har savnet hende i den sidste Time.
T r o l l e .
Maaske kan Ridder Urne give os Besked.
D r o n n i n g e n .
I veed saa godt som jeg, at han heller ikke fulgte os.
T r o l l e .
Saa har han sikkert med Fru Ragnhild søgt et andet Yildt.
K o n g e n .
Det er ei første Gang. Det seer fast ud, som
om den smukke Frue kjedes ved sin Enkestand, og at
"M'' ••
• <10
Ridder Urne søger at forjage hendes Kjedsomhed.
Men om de just liar søgt et Vildt — — T r o l l e .
lalfald liar de dog forvildet sig.
K o n g e n .
Naa ja! Hr. Urne er en gjæv og høvisk Rid
der , og den unge Enke rig og smuk. Det kan ei undre Nogen.
D r o n n i n g e n .
Kun frygter jeg, hans Byrd er altfor ringe.
K o n g e n .
, Det spørger Kjærligheden ikke om, — og den Afstand er da ei saa stor. Hun er —
T ro Ile.
Der komme begge.
Tredie Scene.
De Forrige. Fru Ragnhild. Kai Urne.
K o n g e n .
Hvad seer jeg? Fru Ragnhild stærkt bevæget.'' R a g n h i l d
( t i l D r o n n i n g e n ) .Tilgiv, jeg kommer sent. Nær var jeg aldrig kommen.
D r o n n i n g e n . Hvi saa?
R a g n h i l d ( t i l
K o n g e n ) .Herre Konge! Jeg forlanger alvorlig Straf for en Udaad, der er vederfaren mig.
K o n g e n .
Hvorledes! Ridder Kai — — —
4
V JMVr
11 R a g n h i l d .
En Misgjerning, der fordrer blodig Hævn. — Man har stræbt mig efter Livet.
D r o n n i n g e n . Den hellige Jomfru bevare Dig!
K o n g e n . Hvad siger I!
D r o n n i n g e n . Jeg kan see din Angst — — —
R a g n h i l d .
Angst?
( t i l R i d d e r K a i ) .Var jeg angst, Hr. Ridder?
K a i .
Nei! Fru Ragnhild angst, faaer vist aldrig Nogen see.
R a g n h i l d .
Nei, harmfuld var og er jeg over slig en Fræk
hed her i Kongens Nærhed.
K o n g e n . Fortæl da! Hvad er skeet?
R a g n h i l d .
Jeg red med Ridder Urne gjennem Skoven. Nær dens Udkant mødte vi — to Drenge var det, der loe og spøgte med hinanden. Jeg ændsede dem ikke, men faa Minutter efter susede en Pil igjennem Luften og traf min Falk, der døende faldt ned. Jeg bar den paa min Skulder, og Pilen streifede mit Øre.
K o n g e n .
Hvad maa jeg høre! Himlen være takket, det ei gik værre. Men det er halsløs Gjerning. Og
Drengene ?
12 R a g n h i l d .
De stod og jublede af Glæde over den Bedrift.
D r o n n i n g e n .
Saa har det været Falken og ei Eder, der var Maalet for det Skud.
K o n g e n .
Ligefuldt er det en Forbrydelse, og den skal straffes.
(Til Kai)Hvad gjorde I med Drengene?
K a i .
Den Dreng, der havde Buen, lod jeg gribe og binde, og lod ham føre hid, for strax at faae sin Dom.
K o n g e n . Den skal han faae!
R a g n h i l d .
Ingen Skaansel, Herre Konge! Formastelig Gjer- ning var det, og meer end det.
K o n g e n .
Vær rolig. Han undgaaer ei sin Straf. Skal Danmarks Konge og hans Nærmeste ei kunne jage i vore Skove uden Fare for sit Liv ? Før Drengen ind !
( E n a f S v e n d e n e g a a e r )
D r o n n i n g e n .
Døm ei i Hidsighed, min høie Konge ! K o n g e n .
Det er for galt. Hvo borger for, at Skuddet ei var tiltænkt vor kjære Frænke?
D r o n n i n g e n .
Det kan jeg ikke troe, saa havde han ei glædet
sig, da Falken faldt.
13
Fjerde Scene.
De Forrige. Giles føres ind. Pater Christopher (fra den anden Side).
K a i . Der er Drengen!
K o n g e n
( a f s i d e s ) .Den Dreng seer ikke dum ud.
/
D r o n n i n g e n .
Heller ikke seer han ud som en Forbryder.
K o n g e n .
Kom nærmere, Dreng !
( G i l e s t r æ d e r f r e i d i g f r e m ) .Man beskylder Dig for at have skudt paa denne ædel- baarne Dame.
G i l e s . Det er usandt, Herre Konge!
R a g n h i l d .
Hvilken Frækhed! Han staaer saa freidig der, som om han havde gjort en Heltegjerning. (til
G i l e s ) .Jeg saae Dig sænke Buen efter Skuddet.
G r i l e s .
Det gjør man altid. Eders Naade, efter Skud.
K o n g e n .
Du tilstaaer altsaa, Du har skudt?
G i l e s .
Ja vel! men ikke efter Damen der. Det var kun hendes Falk, jeg vilde ramme — og jeg ram
mede den!
K o n g e n .
Betænkte Du da ei, hvor let Du kunde have
rammet hende selv?
14 G i l e s .
Det var umuligt. Saa var jeg kuu en daarlig Skytte. Fuglen var jo stor. Om den havde været meget mindre, havde jeg dog truffet den.
K o n g e n . Men hvorfor skjød Du da?
G i l e s .
For at træffe den. Min Kammerat, jeg fulgte med, vilde ikke troe, jeg var saa sikker paa mit Skud. Han paastod, at jeg pralede, og kaldte mig en Mester Qvindekjær. Saa blev jeg vred og vilde vise ham, han løi — og saa skjød jeg.
K o n g e n .
Veed Du da ikke, at det er en Forbrydelse her i mine Skove?
G i l e s .
Nei! Jeg har skudt mange Fugle her i Skoven, Det er min bedste Lyst, og ellers var jeg aldrig bleven nogen dygtig Bueskytte. — At det var en Forbrydelse, har aldrig Nogen sagt mig.
K o n g e n .
Men en Fugl, der sidder paa en ædelbaaren Dames Skulder! — Hvis det nu havde været Dron
ningen ?
G i l e s . Var det da ikke det?
K o n g e n
( s m i l e n d e ) .Løs hans Baand!
( E n S v e n d l ø s e r d e m ) ,G i l e s .
Tak, Herre Konge!
( v i l g a a e ) .15 K o n g e n . Nei bliv!
R a g n h i l d
( t i l K a i ) .Det er en Frækhed uden Lige. Den Dreng gjør Nar af Alle med sin snilde Tunge.
K a i .
Det synes saa. Forslagen seer han ud.
K o n g e n .
Hvad hedder Du? Hvem er din Fader?
G i l e s .
Jeg er Gotfred van Ghemens Søn.
K o n g e n . Den gamle Bogtrykkers?
G i l e s . Ja, Herre Konge!
K o n g e n .
Det gjør mig ondt, at denne Hædersmand, hvem jeg agter høit, har en saa vanartet Søn.
G i l e s
( l e e r ) .Det Samme siger Fader.
K o n g e n .
Ja saa!
( a f s i d e stn
D r o n n i n g e n ) .Jeg lider godt den Dreng.
D r o n n i n g e n .
Hans Ansigt lover godt, og det er sjeldent at
høre saa frimodig Tale. (til
Ragnhild).Jeg haaber. Eders
Yrede nu er mildnet.
16 R a g n h i l d .
Vred paa saadan Dreng? Nei, men jeg kan fordre og jeg fordrer, at han straffes for en For
nærmelse, der kunde have kostet mig mit Liv.
K o n g e n .
Naturligvis. Straffes skal han. (til
c i i e s ) .Sig mig, hvorfor din Fader kalder Dig vanartet.
G i l e s .
Fordi jeg kun har Lyst til Sang og til at skyde, og han vil, at jeg skal sidde og sætte Typer sammen, sværte dem og trykke.
K o n g e n .
Det er dog en hæderlig Bedrift og Kunst.
G i l e s .
Ja vist er det. Det er en Kunst, der hædres overalt, men jeg duer ikke til den. Vi kan jo ikke Alle blive Bogtrykkere.
K o n g e n .
Nei! Din Fader er den Første i sin Kunst her i Landet,
(til Pater Christopher)..ZErværdige Hr. Pater!
I har vel Kjendskab til van Grhemen?
C h r i s t o p h e r .
Ja, Herre Konge! og jeg undres ikke over, at han har en Søn, der er som denne.
K o n g e n .
Det er sandt, jeg glemte, at van Ghemen ikke
staaer sig godt med Geistligheden. I er ingen Ynder
af hans Kunst.
17
C h r i s t o p h e r .
Nei! Fordi den er af Djevlens Kunster. Den spreder falske Lærdomme ud blandt Folket. Før kunde Geistligheden vaage over, hvad der lærtes.
Nu vil snart Enhver paa Tryk udbrede Kundskaber, der forlise Sjelen, medens vi kun søge at luttre og at frelse den. Man har alt godt begyndt.
K o n g e n . Forivrer Eder ikke, Pater!
C h r i s t o p h e r .
Jeg indrømmer, at van Ghemen er en dygtig Mand.
K o n g e n .
Det er han, og jeg lider godt, han trykker Dansk. Det har Ingen gjort før ham. Men nok herom! Jeg seer Fru Ragnhild — og ogsaa Eidder Urne utaalmodig vente paa, at jeg skal fælde Dom. (til
Dronningen)
Hvad mener I, min høie Dronning?
D r o n n i n g e n .
At han er van Ghemens Søn, kan ikke tale for ham.
K o n g e n . Men heller ikke mod ham.
D r o n n i n g e n
( u n d v i g e n d e ) .Hvad van Ghemen angaaer, tænker jeg som Pateren.
K o n g e n ( l i d t b i t t e r ) .
Naturligvis. Pater Christopher er jo i Eders kjære Kloster, og I har stor Respect for Alt, hvad udgaaer fra det Kloster, som I har skjænket Jer be
synderlige Gunst.
2
18
D r o n n i n g e n .
Og jeg er stolt deraf. Ærværdige Pater! Jeg kan tænke, I har søgt mig her i Klosterets An
liggender ?
C h r i s t o p h e r .
Ganske vist. Siden Broder Anders Død har jeg jo overtaget hans Bestilling.
D r o n n i n g e n ( t i l
K o n g e n ) .Jeg forlader Eder. Qvinden skal ei dømme, og jeg kjender Eders Retfærdighed og Naade, saa at min Nærværelse er overflødig. Husk, at Naade med Retfærdighed kan godt forenes.
( G a a e r b o r t m e d P a t e r e n o g s i n e D a m e r ) .
K o n g e n .
Kom nu, Dreng! Du fortjetaer en alvorlig Straf.
G i l e s .
Jeg kan sige Damen, hvor hun kan faae en nok saa prægtig Falk.
K o n g e n .
Men for at du ei skal fristes til engang ogsaa at skyde den, mister du din Bue, og jeg forbyder dig at lægge Pil paa nogen Bue.
G i l e s .
Ak, Herre Konge ! Det er da ikke Alvor ? K o n g e n .
Jeg mærker, du er fremmed her i Landet.
Det stod kun daarligt til, hvis Kongen spøgte i en alvorlig Sag, og denne Sag er hel alvorlig. — Det bliver derfor ei din eneste Straf.
G i l e s .
I vil da ei forbyde mig at synge ?
1 ^ ^ " JP' *
19 K o n g e n .
Nei, men for det Første vil din Sang kun blive hørt af Fangevogteren.
G i l e s
( f o r f æ r d e t ) .Skal jeg i Arrest?
K o n g e n .
Ja, — og vær glad, du slap saa let.
T r o l l e
( m e l d e r ) .Herudenfor traf jeg en Ungmø, der begjærer at stedes til Gehør for Kongen i en vigtig Sag.
K o n g e n . Hvem er hun?
T r o l l e .
Jeg veed det ei, men hun er stærkt bevæget.
Jeg nænned ei at vise hende bort. Naar I faaer hende at see, vil I tilgive mig, thi sjeldent saae jeg før saa fagert Ansigt.
K o n g e n .
Ei, ei! Saa lad Ridder Urne føre hende ind.
Jeg troer, at han blandt alle mine Riddere mest har Øie og Sands for Skjønhed.
(til Kai)Gaa, Hr.
Ridder!
K a i .
Jeg lystrer Eders Ordre,
( g a a e r ) .K o n g e n ( t i l
R a g n h i l d ) .Har jeg ikke Ret? Idetmindste har han aabent Øie og Sands for Eders Skjønhed — og han skjuler det ei heller.
R a g n h i l d .
I skjæmter, Herre Konge!
( t v u n g e n )Jeg takker
2*
20
Eder for den Dom, I fælded. Den var mild og naadig.
K o n g e n .
Hans Fængsel skal ei vare længe. En slig Natur kan ikke trives mellem fire Vægge.
R a g n h i l d .
Jeg frygter, at den trives altfor godt i Frihed.
K o n g e n . Yi faae at see.
Femte Scene.
De Forrige. Ermela (føres ind af Kai).
K a i
( t i l K o n g e n ) .Her bringer jeg den unge Pige.
( t i l E r m e i a )Fat Mod, mit Barn!
E r m e 1 a .
( S e e r G i l e s o g k a s t e r s i g i h a n s A r m e ) .
Alle Helgene være lovet. Du er her endnu.
G i l e s .
Ja endnu, — og saa gaaer Veien til Arrest.
E r m e l a .
O Gud, nei! Sig, hvor er Kongen?
G i l e s
( p e g e r p a a K o n g e n )Der staaer Kongen.
E r m e l a
( f o r K o n g e n s F ø d d e r ) .Naade, Herre Konge!
K o n g e n .
Reis dig, mit Barn! Hvad vil du mig ? — sig
først, hvem du er.
— . . X " t ' ' *
21
E r m e l a
( r e i s e r s i g ) .Yan Ghemens Pleiedatter.
K o n g e n . Atter fra van Gliemen!
E r m el a.
Jeg er af ædel Byrd, men frændeløs. Van Gliemen blev min Fader, da jeg var ganske lille.
Jeg hørte, at min Broder var fangen og bragt op paa Borgen.
K o n g e n .
Ja, for at straffes for sit kaade Overmod. — Veed du Grunden?
E r m e l a .
A k j a ! D e t b l e v f o r t a l t m i g , m e n , t r o m i g , det var kun Kaadbed, Vildskab. Hans Bue er hans Stolthed. Han vilde gjøre et Mesterskud.
K o n g e n . Det maa han dyrt betale.
E r m e l a .
Naar hans gamle Fader faaer at vide, hvad er hændet, — døer han af Sorg.
K o n g e n . Han elsker da sin Søn?
E r m e 1 a.
Om han elsker ham! Aldrig har en Fader
elsket sin Søn som han. Men Giles er ogsaa god
og kjærlig. Der kan ei fødes onde Tanker i hans
Sjæl. Naar han nu forsaae sig, er det kun hans
Ungdom, der er Skyld deri.
22 K o n g e n . Den Unge taler den Unges Sag.
E r m e 1 a.
Fordi de bedst forstaae hinanden.
K o n g e n .
Men det er forgjæves. Dommen har jeg fældet.
E r m e 1 a.
I er fortørnet høie Herre! (til
R a g n h i l d )Men I har dog vist Hjerte for et Barn. Bed Kongen om Tilgivelse. Eder nægter han den ikke.
R a g n h i l d .
I en saadan Sag skal Hjertet ikke dømme.
Med Lov og Ret skal Land og Folk regjeres.
E r m e 1 a.
O, høie Dronning!
R a g n h i l d ( v e n d e r s i g f r a h e n d e ) .
Jeg er ikke Dronning.
E r m el a.
Tilgiv! (til
K o n g e n )En Konge kan benaade.
K o n g e n .
Naar han selv har dømt?
E r m e l a .
Men i Sønnen straffer I hans Fader. Han er
gammel og svag. Hans hele Liv var idel Kamp og
Modgang. Hans Livsaften her i Danmark lovede at
blive lys og klar. Den vil I helt forstyrre.
'.m .
23 K o n g e n .
Jeg kan føle med ham, men Forældre maae saa ofte lide for, hvad Børnene forskylde. Han selv har ikke sagt et Ord til Forsvar. Han har bekjendt sin Brøde, det er Alt. Han har ei engang viist
Anger eller bedet om Tilgivelse for sin Brøde.
G il es.
Hvad skulde jeg vel sige? Jeg har angret, hvad der er skeet, for Faders Skyld. Det var Skjebnen, der netop havde sat den Falk paa denne Dames Skulder. Det kan jeg ei for. Og bede om Naade? Det er, siger I jo selv, foi- gjæves.
E r m el a.
Er der da Ingen, der vil tale for ham?
( t i lRagnhild).
0, skjønne Dame!
G i l e s .
Der gaaer du feil. Det er den Dame, der troer, jeg vilde dræbe hende og ikke hendes Falk.
E r m e l a
( t n K a i ) .Men I, Hr. Ridder ! I maa have Medynk med os Børn, og med vor gamle Fader. Tal for os! I vil høste Tak i vore Hjerter, og Madonna vil belønne Eders gode Gjerning.
R a g n h i l d ( t i l
K a i ) .Det mangled blot, at I skulde forsvare dem.
K a i .
Var det en Ridder, der havde tilføiet Eder
den Fornærmelse, da skulde jeg med Sværdet hævne
24
det. Men det er Børn, og Børn kan man let und
skylde meget.
R a g n h i l d ( s p o t t e n d e ) .
Som I behager !
E r m e l a
( b e d e n d e ) .Hr. Ridder!
K a i
( t i l E r m e l a ) .Vær rolig, skjønne Jomfru! Kongen er en naadig Herre.
K o n g e n .
Nu vel! Jeg vil ei gjøre Eders Ord tilskamme, men lade Naade gaae for Ret. Det vil sige, Jeg be
troer til Eder, Ridder Urne, Deliqventens Forsvar.
Lad høre, hvad I har at sige.
K a i .
Om Sagen selv er Intet meer at sige, men det var let at dømme, naar man blot skulde veie Brøden paa almindelig Yægt. Det kommer dog vel an paa, hvorledes og hvorfor den Brøde er begaaet. Dens Hensigt og dens Aarsag har dog størst Betydning.
K o n g e n .
Ja vel! Vi forudsatte kun en Kaadhed. Derfor blev Straffen mild.
K a i .
Det er min Tro, at Himlen ikke uden Grund vil sende en Brødefuld en saadan Talsmand, som denne Dreng har faaet. Betragt hans Pleiesøster.
Er det ikke som en Engels Røst, I hører, Herre Konge? Hvor slig en Stemme fører Forsvar, kan man være sikker paa, at det er Uskyld, der for
svares.
2 5 K o n g e n .
I er bedaaret, Ridder Urne, og nu vil I be
stikke mig paa samme Viis. — Jeg lytter til en anden Stemme, der taler ligesaa godt for Drengen. Han skal være fri for Fængsel.
E r m e 1 a.
0, Herre Konge! I veed ei, for hvilken Sorg I har forskaanet vort kjære Hjem.
K o n g e n .
Jeg haaber, at Fru Ragnhild billiger vor Kj endelse.
R a g n h i l d ( b i t t e r ) .
Fuldkommen! Kun undrer det mig svarlig, at I ikke tilmed gav ham den frie Brug af Bue og af Pil tilbage.
K o n g e n ( a l v o r l i g ) .
Det glemte jeg. Jeg takker Eder. Naadeløst Herskab er jo skilt fra Gud. — (til Giies). Tag du din Bue med, men brug den ikke til saa slet og daarlig Spøg.
G il es ( u d b r y d e r )
Leve Kongen! Undskyld, høje Konge! Nu kan jeg takke, og I skal see, at jeg skal gjøre vær
dig Brug af Buen. Maaskee — det er jo ei umuligt — faae vi Krig. Saa gaar jeg med, og I skal ei fortryde, at I gav mig og Buen fri.
K o n g e n ( s m i l e n d e ) .
Ret saa! Og nu Farvel! Bring din gamle Fader Hilsen fra hans Konge og sig ham, jeg be
k l a g e r , a t h a n h a r e n s a a v a n a r t e t S ø n . (til E r m e i a ) •
r > ^ -
26
Farvel, mit Barn! — Hvor du er tilhuse, finder nok d i n P l e i e f a d e r L y s O g F r e d . ( G a a e r m e d R i d d e r n e )
Sjette Scene.
Ragnhild. Kai. Giles. Ermela.
G r i l e s .
D e t e r e n K o n g e ! — K o m n u E r m e l a ! L a d os gaae! Jeg længes efter den friske Luft, og hvilken Glæde at bringe Fader Kongens Hilsen!
E r m e l a .
Først maae vi takke Ridderen (tn Kai). Hr.
Ridder! Vær takket for den Hjælp, I yded os!
K a i .
Det fortjener ingen Tak. For din Skyld talte jeg din Broders Sag.
E r m e l a .
I frelste ham for Strai og Skam. Min gamle Fader vil ei glemme, I har sparet ham for saa svar en Sorg.
K a i .
Men du ?E r m e l a .
Jeg er taknemlig, det veed den hellige Jomfru, og jeg glemmer heller aldrig, at I, en Ridder, stilled Eder frem til Forsvar for de Ringe.
K a i ( g r i b e r h e n d e s H a a n d )
Glem kun, hvad jeg har gjort, — men glem ei mig!
E r m e l a .
Det er umuligt.'jam ,
\åfr%
f
27
K a i . Sig mig dit Navn!
E r m e 1 a Ermela!
K a i .
Med Rette bærer du saa smukt et Navn.
«
G i l e s ( t i l R a g n h i l d ) .
Jeg beder Eder, naadige Dame, om Forladelse, og hvis den Falk — —
R a g n h i l d ( h a a r d t ) .
Hvad venter I nu paa? Her er ingen Plads for Jer. Hvis du ikke var ført herop som Fange, var du vist aldrig kommen her.
Gi le s.
I skal ei sige det. Maaskee behøver Kongen Mænd —
R a g n h i l d ( h a a n l i g ) .
Mænd?
G i l e s .
Jeg bliver vel ogsaa Mand engang. — Kom Søster! Fader venter os. Det bliver kosteligt at bytte Kulden her med Hjemmets Kjærlighed og Varme (til Kai). Farvel, Hr. Ridder! Gid jeg kunde lønne Eder ! Maaske jeg kunde blive Svend hos Eder.
R a g n h i l d . Det var en prægtig Løn!
K a i .
Hvo veed!R a g n h i l d .
Man seer jo stundom end Mirakler.
28
G i l e s .
A a , d e r b e h ø v e s e i M i r a k l e r . I V æ l s k l a n d o g i Frankrig nyde Bogtrykkerne større Ære end lier.
Det er dem tilladt at bære Sværd ved Siden og at have eget Vaabemnærke. Den Tid vil ogsaa komme her. — Farvel, min stolte Dame.
( G a a e r m e d E r m e l a . K a i s t i r r e r e f t e r h e n d e )
Syvende Scene.
Ragnhild. Kai.
R a g n h i l d ( e f t e r e n k o r t P a u s e ) .
Jeg troer, Hr. Ridder, at I drømmer.
K a i . J e g ?
R a g n h i l d .
Eller har I Syner?K a i . Maaskee!
R a g n h i l d .
Hvor I Mænd dog ere svage! Nu vel, jeg til- staaer, hun er smuk, den Lille. Man finder ei saa sjelden i en Bondes Urtegaard en finere Blomst i mellem alt det Ukrud, der hår hjemme der, •— og strax tænke I Herrer Riddere paa at plukke den.
K a i .
Hvad mener I ? I hørte, at hun er af ædel Byrd. Det seer man strax.
R a g n h i l d .
Det sige Alle, naar de troe at kunne vinde Noget ved slig Paastand. Maaskee Imn er det.
— W
>X "
29
Jeg kjender ei, hvad man i Holland kalder ædel Byrd , — og van Grhemen stammer jo fra Holland,
har jeg hørt?
K a i .
Man siger det.R a g n h i l d .
Det glatte Ansigt kunde hurtigt fange Jer, men husk, den danske Ridder bør kun nærme sig en
Pige i Tugt og Ære.
K a i .
Frygt ikke , ædle Frue. Denne Piges Ære er mig hellig. — Jeg tilstaaer aahenhjertig, at hun har — forhauset mig. Den hele Skikkelse maa gjøre Indtryk, der ei saa let forglemmes. — Selv Ridder Trolle, hvis Hjerte efter Alles Tro er koldt, maatte jo høit beundre hende.
R a g n h i l d .
Ja aahenhjertig er I. Jeg er det ikke mindre.
— I har beilet til min Haand, hvis jeg ikke feiler.
K a i .
I veed, hvor høit jeg skatter Eders Aand, be
undrer Eders Skjønhed. Jeg fandt fast Alt forenet hos Jer, men jeg har lært, — Eet er der dog, jeg savner.
R a g n h i l d .
Og det er?K a i . Hjerte.
R a g n h i l d .
Besynderligt! Og dog har I saa ofte — just ikke sagt det — men dog ladet mig forstaae, at I
30
beiled til mit Hjerte. Endnu idag, paa Jagten, fan
ged I min Haand og bad, at Hjertet maatte følge med.
K a i .
Længe næred jeg det Ønske ^ saa varmt som Nogen; I maatte vide det, men I slog det stedse hen i Spøg. I vilde knap forstaae, jeg var en Beiler, der søgte Lykkens Blomst ved Eders Side. Først nu kommer I det ihu. Det undrer mig.
R a g n h i l d .
I troer da ikke, jeg er skinsyg, og at jeg der
for minder Jer derom? Nei. Jeg er for stolt til, at jeg vil lægge Maal imellem mig og hende.
K a i .
Hvorfor da — —R a g n h i l d .
Altid har jeg agtet Eders ridderlige Aand og Ære, og jeg veed, at I kan ikke plette den paa saadan Viis. Men hvis jeg stundom har mig tænkt
— jeg tilstaaer det — som Eders Brud — — K a i ( f o r u n d r e t ) .
Det har I virkelig tænkt?
R a g n h i l d .
Kan jeg da rolig see, at I saa let kan daares af et fagert Ansigt paa en Pige af saa ringe Stand?
K a i .
Tilgiv, jeg ikke svarer. Hvis jeg svarede, som jeg vilde, kunde I let troe, jeg var forfængelig og hovmodig.
31
R a g n h i l d .
Tal kun! det har dog hidtil ikke været Skik imellem os, at veie vore Ord.
K a i .
Jeg har aldrig veiet mine. Om I har samme Ret til saadan Paastand, drager jeg i Tvivl.
R a g n h i l d .
Hvad mener I ?K a i .
Naar I har villet undgaae mig, og ikke villet forstaae mig, I lagde stedse Vægt paa det, der Intet veier. I Spøg kan man saa let tilsløre, hvad man mener.
R a g n h i l d . Forklar mig det!
K ai.
Lad os heller ende denne Strid. Vi ere begge i Bevægelse. I, min Frue, som Følge af Angst — jeg mener af den Harme, som I nys har følt, og jeg af Angsten før, — af virkelig Angst for Eders Liv — og nu — —
R a g n h i l d . Jeg takker Jer! og nu?
K a i .
— af hvad, der fulgte efter.
R a g n h i l d .
I har vist Ret. Saa lad os skilles. Tid og Sted er ei heleiligt. — Jeg maa desuden bytte Dragt, hvis jeg vil møde i rette Tid hos Dronningen.
32
K a i .
Saa vil jeg fjerne mig. — Husk paa, der gives ingen Elskovs Himmel saa ren og klar, at jo en lille Sky kan stundom vise sig. Vredes derfor ei paa Skyen. Maaskee den tilmed er nødvendig. — F a r v e l , m i n æ d l e F r u e ! ( G a a e r ) .
R a g n h i l d .
Den lille Sky kan voxe og formørke hele Him
len, og — desværre! — Skyer ryddes ikke bort s a a l e t . — D o g findes d e r v e l M i d l e r — ( P a t e r C h r i
stopher kommer og vii gaae over Scenen). Alle Helgene være
lovet! — De sende mig et Middel der.
Ottende Scene.
Ragnhild Pater Christopher.
R a g n h i l d .
Ærværdige Fader! — Et Øieblik, hvis I har Tid.
C h r i s t o p h e r .
For Eder, ædle Frue, har jeg altid Tid.
R a g n h i l d .
Sig mig da — før tyktes mig, at I just ikke er en Ven af den idag saa tidt omtalte van Ghemen.
C h r i s t o p h e r .
Ven? Hans Fjende er jeg. Jeg kan ei være Ven med den, der ved sin Kunst — hvis man kan kalde saadant Haandværk Kunst — fortrænger vore Privilegier, der i Aarhundreder gav Geistligheden Ret -— og Eneret til at udbrede Lyset blandt de Troende.
33 R a g n h i l d .
Og det gjør han?C h r i s t o p h e r .
De hellige Skrifter indeholde alt det Lys, man har behov, og vi alene kunne tolke dem. Nu spre
der van Ghemen gjennem Tryk og Sværte Lærdomme og Kundskaber ud blandt Folket, der forvirre og forvilde, — Frugter kun af Kundskabstræet, en Gift for alle Svage i Aanden.
R a g n h i l d .
I bliver ivrig alt ved Tanken. — Hvorfor hin
drer I det ikke? Det er jo Eders Pligt.
C h r i s t o p h e r .
Han staaer i Gunst hos Kongen, — det hørte I jo nys. Hvad formaaer en Munkekutte .ligeoverfor vor høje Hersker?
v R a g n h i l d .
Nu taler I imod, hvad I dog mener. I veed kun altfor godt, hvad Eders Kutte, eller rettere hvad I formaaer i Eders Kutte.
C h r i s t o p h e r .
Maaske hos Enkelte, der ikke slet og ret i Munkekutten kun see Stof og Yæv, men veed, at Herren selv har kaaret dem, der bære den.
R a g n h i l d .
Naar I nu fik Magten, hvortil vilde I da bruge den? Jeg mener kun med Hensyn til van Ghemen.
C h r i s t o p h e r ( i v r i g ) .
Til at faae ham bort fra Land og Rige — ial- fald til at gjøre ham uskadelig.
34
R a g n h i l d .
Jeg deler Eders Ønske, Pater! — Og Midlet dertil ?
C h r i s t o p h e r .
Der er ktin eet, og jeg kan ikke bruge det.
R a g n h i l d . Hvorfor ikke ?
C h r i s t o p h e r .
Hvis jeg var Skriftefader hos vor høie Dron
ning, da fik jeg Adgang let til hendes Øren. Det var Veien, og da var Haah.
R a g n h i l d .
I er jo Franciskaner-Munk, og Dronningen har sær Bevaagenhed for Eders Kloster. Det var vel ei umuligt. Hvis jeg nu baned Eder Vei dertil?
C h r i s t o p h e r .
J a , h v i s I , h e n d e s N a a d e s S l æ g t n i n g , v i l d e hjælpe mig, da var jeg sikker paa at naae, hvad jeg saalænge har bedet Himlen om.
R a g n h i l d ( s p o t t e n d e ) .
Det var blandt Eders fromme Bønner?
C h r i s t o p h e r . For Religionens Skyld.
R a g n h i l d .
Naturligvis!
J e g
vil hjælpejer — maaske, men paa Betingelser.C h r i s t o p h e r . Lad høre!
R a g n h i l d .
At van Grhemen fjernes fra vor Nærhed.
35
C h r i s t o p h e r . Det lover jeg.
R a g n h i l d .
Men den Vei, I talte om, er lang og tager Tid, — og jeg har Hast. — Hør nu, Pater! jeg forener mig med Eder. I skal blive Dronningens Skriftefader, naar I vil lægge en Plan, der strax — eller snart — kan fjerne van Ghemen og hans Datter.
C h r i s t o p h e r .
Og hans Datter?R a g n h i l d .
Jeg er Eders Skriftebarn. I kjender jo mit Hjertes Hemmelighed. Hans Datter staaer i Veien for min Lykke, frygter jeg.
C h r i s t o p h e r .
Jeg forstaaer. Jeg hørte nys, at Ridder Urne — —
R a g n h i l d ( a f b r y d e r )
Naar van Ghemens Kunst forarger Eder, hvor
for da ikke skride strax til Værket? I er for snild, til at I ikke skulde finde Midlerne dertil.
C h r i s t o p h e r .
Jeg vil bede den hellige Jomfru sende mig en Tanke, der kan føre mig til Maalet.
R a g n h i l d .
I maa vist søge anden Hjælp. Den hellige Jomfru viser næppe Vei, naar den skal føre dertil.
Men I kj ender vistnok andre Kilder, der kan skærpe Eders Kløgt. — Vi slutte altsaa Forbund?
3*
36
C h r i s t o p h e r .
J a , æ d l e F r u e ! N a a r I g j ø r m i g t i l B r o d e r Anders Efterfølger hos Dronningen, skaffer jeg van Grhemen bort — og Datteren med ham.
R a g n h i l d .
Nei omvendt, ærværdige Fader! Naar I først gjør, hvad jeg forlanger, skal jeg opfylde Eders Ønske. Ingen Løn, før man foi gener den.
C h r i s t o p h e r .
Som I vil! — I feiled dog i Eders Tro, at den hellige Jomfru ikke vilde høre mig.
R a g n h i l d . Hvorledes ?
C h r i s t o p h e r .
I samme Øieblik, jeg bad derom, har hun givet mig en Tanke, der. kan ildføres, og hun vil hjælpe til, den lykkes.
R a g n h i l d . Og det er?
C h r i s t o p h e r .
Foreløbig bliver det min Hemmelighed. Jeg maa først tænke over den og bearbeide den. :— Saa skal jeg betroe Jer den, thi ogsaa I maae række Haanden til. — Og van Ghemen og hans Datter skal om føie Stund hverken staae Eder eller mig i Veien.
R a g n h i l d .
Min Tak forud! — I vinder derved større Plads i Himlen, (afsides) og jeg en bedre Lod paa Jorden (høit). Farvel, ærværdige Fader! laften sees v i a t t e r . ( D e g a a e h v e r t i l s i n S i d e ) .
N D E N A C T .
Første Scene.
( P a t e r C h r i s t o p h e r s Celle).
Christopher ( s i d d e r o g s k r i v e r ) . Peder (ved V i n d u e t ) . Siden Fru Ragnhild.
C h r i s t o p h e r .
Seer Du endnu Ingen?P e d e r .
Nei, endnu ikkej Hr. Pater!C h r i s t o p h e r .
Det er nok Skik, at Adelen lader vente paa sig. Nu vel! Jeg kan vel bedre vente end hendes Naade.
P e d e r .
— Nu nærmer en tilsløret Dame sig.
C h r i s t o p h e r .
Saa kan du gaae, men lad mig vide, naar van Ghemens Svend er kommen. Han loved jo at komme?
P e d e r .
Jo, Hr. Pater! ( g a a e r ) .R a g n h i l d
( k o m m e r , s l a a e r S l ø r e t t i l s i d e ) .
Her er jeg, ærværdige Fader!
38
C h r i s t o p h e r ( r e i s e r s i g ) .
Velkommen i min ringe Celle. Jeg haaber, at I bringer gode Efterretninger. Der er alt gaaet Uger, siden Eders Naade — eller rettere vi be
gyndte vore Planer.
R a g n h i l d . Tiden er benyttet godt imens.
C h r i s t o p h e r . Det vented jeg af Eders Klogskab.
R a g n h i l d .
Men Kongen og Dronningen have stor Bevaagen- hed for van Ghemen, og det er ei saa let en Sag at rokke deres gode Tro.
C h r i s t o p h e r .
Desto større er Fortjenesten. — Hvis jeg var Skriftefader —
R a g n h i l d .
Det tør jeg love, at I snart vil blive. Det er et Held, at man i Sverrig mistroer Kongen og troer, han ønsker Krig.
C h r i s t o p h e r ( f o r u n d r e t ) .
Nu? Da han har sendt Rigsraader til Calmar, for at underhandle om den svenske Krone?
R a g n h i l d .
Man troer, det er paa Skrømt, og Sverrigs Krone har en mægtig Vogter i Sten Sture.
C h r i s t o p h e r .
J a , o g e n f a r l i g M e d b e i l e r . — J e g f o r s t a a e r . De store Begivenheder maae saa ofte hjælpe de
39
mindre frem. Alt her i Verden er jo Led i Led af den store Kjæde.
R a g n h i l d .
Man veed i Sverrig Alt, hvad der foregaaer i Danmark. — Knap er her en Tanke født, man kj en
der den strax der. Der maa færdes snedige Spioner midt iblandt os. — Derfor har jeg søgt at faae van Ghemen mistænkt som Spion.
C h r i s t o p h e r .
Den Idee er god, men tilstaa, Eders Naade, jeg er Fader til den.
R a g n h i l d .
Jeg skjænker Eder Æren, men jeg har nu bragt det til, at Majestæten selv mistænker ham.
C h r i s t o p h e r , ( g l a d ) (
F ortræffeligt!
R a g n h i l d .
Og nu staaer det til Eder, at lægge sidste Haand paa Værket.
C h r i s t o p h e r .
Det skal jeg. Haanden er alt rede, og Villien mangler ikke.
R a g n h i l d .
Dog endnu Eet! Først vil jeg vide, hvorlunde det staaer til med Ridder Urne og van Ghemens Datter. Ham har jeg næppe seet i disse Uger.
C h r i s t o p h e r .
Naturligvis ! I kunde daglig have truffet ham i van Ghemens Hus. Den Gamle bliver ung igjen ved Tanken om at faae saa vakker Ridder til sin Fosterdatter.
40 R a g n h i l d .
Men hun?C h r i s t o p h e r .
Hun elsker ham og lægger ikke Dølgsmaal paa det.
R a g n h i l d . Og han?
C h r i s t o p h e r .
Han er en Sværmer, men — saavidt jeg veed — i Tugt og Ære.
R a g n h i 1 d.
Lige meget. Hvad vil I nu gjøre. Har I lagt en Plan ?
C h r i s t o p h e r .
Kan I tvivle? Jeg har kun ventet at høre, hvor vidt I var kommen, og imedens har jeg tænkt og arbeidet i Eders Interesse.
R a g n h i 1 d.
Og i Eders egen ikke mindre.
C h r i s t o p h e r .
Det er besynderligt, at vore Interesser — ellers saa forskjellige — dog falde sammen i det Ene.
P e d e r ( k o m m e r ) .
Nu er Svenden kommen.
C h r i s t o p h e r .
Godt! Naar jeg ringer, luk ham saa herind.
( P e d e r g a a e r ) .
R a g n h i l d .
Hvem er den Svend?C h r i s t o p h e r . Midlet til at naae vort Maal.
- - y ? r . j -.m
y- 5 zr —
4 1
R a g n h i l d Lad høre, hvad I vil?C h r i s t o p h e r .
Hvis I behager, kan I gjerne blive. Saa hører I det Hele, — og jeg ønsker, at I bliver. Det Spil, jeg spiller, er lidt voveligt. Helst vil jeg dele Faren med min ædle Frue.
R a g n h i l d .
Det vil sige, I vil have mig til Medvider.
C h r i s t o p h e r .
Eders Naade! I har jo længe været det, og da vi nu gjør det sidste Skridt, bør I ogsaa dele Æren for det, som I deler — eller rettere faaer den større Broderpart af Lønnen. — Sæt Eder derhen. I Cellen her hos mig seer en saadan Stakkel sig næppe om. Han vil maaske ei see, I er tilstæde.
R a g n h i l d .
Vel! Jeg er nyfigen efter at see den ærværdige Faders snilde Planer.
( t r æ k k e r s i j ; t i l b a g e ) .
C h r i s t o p h e r ,
Undskyld et Øieblik! ( s æ t t e r s i g ) . Der mangler k un en Slutning, (skriver og lukker Skrivelsen). See saa!
( R i n g e r . J ø r g e n k o m m e r ) .
Anden Scene.
Christopher. Ragnhild. Jørgen.
C h r i s t o p h e r .
Naa, er du der? Jeg har skikket Bud efter dig, min Søn, for at kræve dig til Regnskab for dit sidste Skriftemaal.
42
J ø r g e n .
Hr. Pater! Jeg har ikke syndet siden.
C h r i s t o p h e r .
Hovmodig Tale! Alle synde vi. — Dengang fik du Syndsforladelse paa det Vilkaar, at du skulde offre trende Voxlys til den hellige Jomfru. Det har du forsømt, og det er en svarlig Synd.
J ø r g e n .
A k , H r . P a t e r ! D e t e r v e l s a n d t , m e n j e g e r fattig og maa vente hedre Tider. Saa skal jeg
C h r i s t o p h e r .
Troer du, den hellige Jomfru gaaer saalunde paa Akkord. — Synd mod hende er langt værre end Synd mod noget Menneske. Men jeg veed, du er en ærlig Karl.
J ø r g e n . Tak, Hr. Pater!
C h r i s t o p h e r .
Jeg har derfor tilgivet dig, men min Tilgivelse har kun ringe Magt. Du maa i Grjerning vise, at du angrer.
J ø r g e n . Jeg angrer hel oprigtigt.
C h r i s t o y h e r .
Saa viis det. — Jeg har udseet dig fremfor nogen Anden, til at afsone din Synd ved en den hellige Jomfru velbehagelig Gjerning.
J ø r g e n .
Det skal jeg, hvis jeg kan.43
C h r i s t o p h e r .
Umulighed forlanger Ingen. — Sig mig, min Søn! Hvad tykkes dig om din Mester, Gotfred van Ghemen ?
J ø r g e n . Han var altid god imod mig.
C h r i s t o p h e r .
Du er altfor sneverhjertet, Jørgen. — Han kan være god mod dig — og dog en Synder mod sin Gud, — og det er han.
J ø r g e n .
Er han? — Ja, vi er jo alle Syndere.
C h r i s t o p h e r .
Meer eller mindre, ja! Desuden er han en Forræder mod det Land, der føder ham.
J ø r g e n ( u d b r y d e r ) .
Det kan jeg ikke troe! Tilgiv, Hr. Pater.
C h r i s t o p h e r ( b e s t e m t ) .
Jeg veed det, og Mange vide det foruden mig.
Men maaskee du selv er ligegyldig ved, at man for- raader Danmark?
J ø r g e n . Ak nei!
C h r i s t o p h e r .
Jeg vil ham intet Ondt, men baade Stat og Kirke fordrer, at han fjernes fra, hvor han dog ei har hjemme. Jeg har Beviser mod ham, men jeg ønsker med det Gode at faae ham bort. Jeg giver dig det Kald.
44
J ø r g e n .
Mig? Men jeg \jl ikke styrte min Mester i Ulykke.
C h r i s t o p h e r .
Det skal du heller ikke. van Ghemen er en dyg
tig Mand, og han kan let fortjene Brødet andetsteds.
Jeg vil kun, at du lægger dette Brev — hemmeligt
— i hans Skrivelade. Det er en Advarsel. Naar han finder det, vil han selv forstaae, at han maa drage bort. — Du kan jo følge ham, hvis du har Lyst.
J ø r g e n .
Det vil jeg nok, men — —-C h r i s t o p h e r .
Som sagt, du gjør en Grjerning, Himlen vil be
lønne. — Og Eet endnu! Du er jo fattig, siger du?
J ø r g e n .
Ja desværre!C h r i s t o p h e r .
Penge er kun verdslig Tant, men dog ikke uden Værd for den, der skal trælle for at komme frem i Verden. Denne Pung med Guld og Sølv kan blive din.
J ø r g e n . Er det muligt ?
C h r i s t o p h e r .
Den er let fortjent, -— men jeg kan jo søge en Anden.
J ø r g e n .
Nei, nei, Hr. Pater! Lad mig fortjene den!
45
C h r i s t o p h e r .
Vel! Men du sværger først paa Biblen, at du aldrig røber, at du var det Værktøi, som den hellige Jomfru har udkaaret, — ei heller, at jeg for hendes og for Landets Skyld har givet dig det Brev og denne Pung.
J ø r g e n .
Men — sender den hellige Jomfru da de Penge?
C h r i s t o p h e r .
Du er en Daare. Nei! — og heller ikke jeg.
Yi Munke leve bedst og helst i Fattigdom, men
(vender sig om til RagnbUd) denne Dame.
J ø r g e n ( s e e r R a g n h i l d ) .
A h !
C h r i s t o p h e r .
Hun er af Kongens Slægt og bringer fra Kongen selv det Guld, som Løn til den, der gjør hans YiHie.
J ø r g e n ( t i l Rasntild).
Er det virkeligt?
R a g n h i l d .
Som den ærværdige Fader siger.J ø r g e n .
Saa er jeg rede.C h r i s t o p h e r .
Saa Sværg ! ( r æ k k e r B i b l e n b e n i m o d h a m ) .
J ø r g e n ( l æ g g e r H a a n d e n p a a B i b l e n ) .
Jeg sværger!
C h r i s t o p h e r .
Der har du Pungen, og her er Brevet. Men det maa være snart besørget.
46
J ø r g e n .
Det er den allerbedste Tid. Jeg kan være hjemme kort før Nadver. Saa har van Ghemen Yane at gaae med sin Søn en Tour forinden ^ og medens Ermela bereder Nadveren, kan jeg faae Leilighed at lægge Brevet i hans Lade. Den er altid aaben.
C h r i s t o p h e r .
Jeg tog ei feil. Du er snild og har fortjent din Løn — og din Lykke. — Gaa nu, min Søn! Den hellige Jomfru signe dig!
J ø r g e n . Tak, Hr. Pater!
C h r i s t o p h e r .
Men husk din Ed. At bryde den, er at sælge sin evige Salighed.
J ø r g e n .
Jeg skal nok vogte mig. — Og jeg maa bruge disse Penge ?
C h r i s t o p h e r .
Ja vist!J ø r g e n .
Saa Farvel, Hr. Pater! — og Farvel, Prind- sesse ! ( g a a e r ) .
Tredie Scene.
Ragnhild. Christopher.
R a g n h i l d .
Det har moret mig, ærværdige Fader, at see, hvor snildelig I forstaaer at vinde Hjælpere. — Kun tykkes mig, at den hellige Jomfru just ei kan billige den Viis.
47
C h r i s t o p h e-r .
Det bliver en Sag mellem den hellige Jomfru og mig. For at naae et Maal, maa man ofte bruge Midler, der kunne synes at forarge, men betænk, hvad Kirken derved vinder. For den maa offres Alt.
R a g n h i l d .
Men Brevet? Hvo skal finde det? Thi jeg kan tænke, det er ei Eders Hensigt, at kun van Grhemen læser det.
C h r i s t o p h e r . Det bliver Eders Sag.
R a g n h i l d .
Min?C h r i s t o p h e r .
Det gjælder, at man faaer at vide, at Brevet er der. I maa ile strax til Kongen.
R a g n h i l d .
Ja, med Eder! I kjender Brevets Indhold, ikke jeg, og han vil fæste større Lid til Eder end til mig.
C h r i s t o p h e r . Men jeg — — —
R a g n h i l d .
Maa følge mig. —• Her gjælder det jo Kirken, siger I. — Lad os ikke tøve. Endnu idag maa Slaget falde. — I har vel ei forglemt hans Datter?
C h r i s t o p h e r .
Hvor kan I tvivle! — Brevet er til hende.
Hun for Eder! — han for mig! — Dog saae jeg helst, I gik alene.
48 R a g n h i l d .
Hvorfor? Det er jo en fortjenstlig Gjerning, I har for ?
C h r i s t o p h e r . Ja \ist! men —
R a g n h i l d .
Og husk paa Lønnen. Den er ikke ringe, og I kan end forskjertse den.
C h r i s t o p h e r . Jeg følger Eder!
( D e g a a e ) .
Fjerde Scene.
( V æ r e l s e h o s van G h e m e u ) . Giles. S e n e r e van Ghemen.
G i l e s
( h v æ s s e r P i l e og s y n g e r )P i l , s o m e n H ø g F l y v o v e r B ø g !
S t i g over S k o v e n e s K r o n e r ! H v a s e r din B r a a d ,
K j æ k e r d i n D a a d .
S u s g j e n n e m V i n d e n e s T o n e r ! P i l , d u e r s t æ r k !
F u l d e n d d i t V æ r k !
F u l d e n d d i t S t o r v æ r k s a a f a g e ! F j e n d e r n e s H æ r
S t a n d e r o s n æ r ,
A l t l o v e r S e i e r e n s D a g e . P i l , l i g e n G u d
F l y v e r d u u d ,
F l y v e r s o m T a n k e r n e — — —
( v . G h e m e n k o m m e r ) .
49
v . G r h e m e n .
Som sædvanlig! Altid driver du Tiden hen med Sang. Du veed, jeg ikke lider det.
G i l e s .
Saa gaaer mit Arbeide lettere fra Haanden.
v . G h e m e n .
Kalder du det et Arbeide — at hvæsse Pile?
G i l e s .
Hver har sit. Du dit. Jeg mit.
v . G h e m e n .
Du gjør mig Sorg, min Søn. Du seer din Fader Nat og Dag arbeide til et Maal, der ved Him
lens Hjælp skal bringe Verden og Danmark fremfor Alt Velsignelse. Du veed, hvor gjerne jeg har villet, du tog Del deri.
G i l e s .
Fader! Jeg seer i Aanden, at dit Navn vil blive hædret overalt. Du gaaer din Vei, den er sikker. Jeg gaaer min, og den skal, haaber jeg, ogsaa føre mig til Ære.
v. G h e m e n.
Du har begyndt godt. At, synge Sange nok saa smukt, at kunne skyde med sin Bue bedre end de Fleste, det er Alt kun Tidsfordriv. — Du har jo nylig seet, hvor nær du var at blive spærret inde for den Idræt.
G i l e s .
Det var mit bedste Skud — et Lykkeskud.
v . G h e m e n .
Ja saa! En Lykke, at du slap derfra.
4
50
G i l e s .
Det førte mig til Ridder Kai. Han lærer mig nu hver Dag at føre Sværdet og al Slags Yaabenleg.
Uden ham var jeg aldrig bleven Ridder.
v. G h em en.
Saa du er bleven Ridder?
G i l e s .
Jeg kan blive det. Er jeg ei van Ghemens Søn ? Og den Søns Fader bliver maaskee adlet, naar hans Værk er fuldendt. Det har man seet andetsteds.
v . G h e m e n , Du drømmer!
G i l e s .
Man kan gjøre Underværker ved sin Flid, og det gjør du. Naar jeg skal gjøre et Underværk, da maa det være paa en anden Viis. Jeg vil i Krig, oa; jeg er vis paa, vi faae Krig. Saa skal du see, hvad mine Drømme hjælpe til, og hvad Ridder Kai har lært mig.
v . G h e m e n .
Jeg frygter, Ridder Kai har helt forrykket Ho
vedet paa dig.
G i l e s .
n ei! — Jeg bliver Vaabendrager hos ham.
Saa følger jeg med ham til Vaabendandsen, hvor der bruges Skjold og Landse, — eller kæmpes Mand mod Mand — som det kan falde sig. Jeg stormer frem.
v. G h e m e n.
Ja, du stormer frem!
51
G i l e s .
Jeg har Lykken med mig, slipper uskadt fra det — eller med en lille Skramme. Saa slaaer han mig til Ridder — —
v . G h e m e n . Det gaaer jo rask.
G i l e s .
J a , r a s k m a a d e t g a a e , F a d e r ! S e e r d u , d e t er noget Andet end Dag ud og Dag ind at skære Bogstaver og lade dem marschere op i Række, eet for eet.
v . G h e m e n .
Jeg burde vredes over slig en Tale. Det er ondt at flyve, før man har Fjer.
G i l e s .
Men Fuglen maa dog flagre, før den kan flyve over Skoven.
v . G h e m e n .
Din Fader har havt andre Drømme, og har be- staaet en anden Kamp. Den har du ingensinde ret forstaaet, og aldrig hjulpet ham til at holde Modet opret, naar lumske Fjender vilde ødelægge Alt for ham. Jeg stod ene i et fremmed Land.
G i l e s ( a l v o r l i g ) .
Tilgiv mig da, — men saaledes pleier du jo ei at tale. Vel har jeg ofte seet dig mismodig og alvorlig —
v. G h e m e n.
Men du agted ei derpaa. Nu vil jeg tale aabent med dig. — Da Universitetets Rector her i Kjøben- havn fik mig overtalt at drage hid, saae jeg grant,
4*
52
at min Kunst kun efter Kampe kunde trives i den danske Jordbund, — men jeg valgte dog Danmark til mit og mine Børns Hjem.
G i l e s .
Det gik dog let fra Haanden med de smaa la
tinske Skrifter.
v . G r h e m e n .
Men det var ei mit Maal. En anden, større Tanke har stedse foresvævet mig. Jeg sad mangen Nat, naar I sov, i mit lille Kammer, for at studere det danske Sprog, og grandskede i mangt et Skrift, som Folket endnu ikke kj ender.
G i l e s .
Derfor var du tidt saa mødig, naar Morgenen fandt os Andre friske og vederqvægede af Søvnen.
v . G h e m e n .
Jeg kunde trættes, men min Aand var aldrig mødig. Jeg driver ei min Kunst som et Haandværk, der skal skaffe Brødet til os Alle.
G i l e s .
»
Det veed jeg.
v. G li e m e n.
Nei, det tyktes mig, at der var paalagt mig et helligt Hverv, hvorved jeg skulde støtte Skjaldene og selv de Lærde. Jeg vilde lade Bogstaverne træde op og vidt og bredt fortælle gamle Minder, der kunde tale til Nationen, opløfte og vække — og fremfor Alt sprede Lys blandt den uvidende Mængde. Det var mit Maal!
G i l e s .
— og du vil naae det!
53
v. G li e m e n.
Det var mit Haab, — men da Mamkene fik Nys derom, blev jeg lagt for Had, og man forfulgte mig.
G r i l e s .
De lede Munke mægtede dog ikke at standse din Gjerning.
v . G h e m e n .
Mindes du den Tid, da alle mine Arbeidere for- lode mig? — Det var Frugt af Munkelist.
G i l e s .
Ja vel! men vi fik nye og bedre. De gamle vare ikke til at stole paa.
v. G b e m e n.
Vel sandt, men har du da ei mærket, at Frygt for Geistligbedens Misbag har fjernet fra mig næsten alle dem, der før beskytted mig? Tidt, især i sidste Tid, behandler man din Fader, som om jeg drev et Djævelens Værk.
G i l e s .
Virkelig? Det skal jeg fortælle Ridder Kai.
Vi skal — — —
v . G h e m e n .
Nei, nei. Jeg vil ikke beklage mig for Nogen.
Du, min Søn, er den Eneste , jeg kunde ønske vilde støtte mig i Kampen.
G i l e s . Det vil jeg!
v . G h e m e n .
Naar Nøden staaer for Døren, skal du staae mig bi. — Dog, saavidt er det endnu ikke kommet.
