Færøerne har haft et mildt epidemiforløb med kun 503 smittede og 0 døde. Restriktionerne var præget af en drastisk nedlukning ved pandemiens start marts 2020, efterfulgt af gradvis genåbning i maj. Herefter er epi-demien bragt under kontrol med kun få smittetilfælde.
Antal smittede pr. dag- marts-november 2020
8 https://islandinnovation.co/wp-content/uploads/2020/11/06.-Aland-Islands.-November-2020.pdf
Kilde: JHU CSSE COVID-19 Data
De første smittetilfælde blev konstateret i starten af marts 2020, og herefter blev der d. 11. marts af den færøske regering indført restriktioner. Alle internationale rejser blev kraftigt frarådet, medmindre det var absolut nødvendigt. Alle kommuner blev opfordret til at træffe foranstaltninger vedrørende passagercruiseskibe på vej til Færøerne, og enhver hjemrejsende fra udlandet skulle isolere sig hjemme.
Der blev indført begrænsninger for besøgende på hospitaler og plejehjem. Skolesystemet, herunder videregående skoler, gymnasier og grundskoler, blev lukket, og studerende og elever skulle så vidt muligt have adgang til fjernundervisning. Børns aktivitetscentre, børnehaver og daginstitutioner blev også lukket. I løbet af april-maj blev de fleste restriktioner hævet igen, og herefter var epidemien stort set under kontrol. Hen over sommeren forekom der enkelte tilfælde af smitte, typisk blandt tilrejsende turister og søfolk. Ved hjælp af test og smitteopsporing er det lykkedes at holde smittetallet nede, og der er ikke indført nye restriktioner.
5 Økonomi, ledighed og beskæftigelse i de nordiske lande under krisen
Dette kapitel belyser udviklingen i de nordiske landes økonomi, ledighed, beskæftigelse m.m. Hoved-parten af datagrundlaget er den europæiske arbejdskraftundersøgelse, Labour Force Survey (LFS9) samt nationale statistiske kilder for beskæftigelsesstatistik.
Fordele og ulemper ved AKU-data fra LFS
De nordiske landes arbejdsmarkedsmyndigheder har forskellige metoder og definitioner til opgørelse af ledighed. Derfor er den internationale LFS oplagt at bruge for at sikre sammenlignelighed.
Hvor det har været muligt, har vi derfor anvendt AKU-data fra LFS, idet data er indsamlet og beregnet med en ensartet metode og definition. I mange tilfælde er data hentet via Eurostat, men i nogle tilfælde har de nationale LFS-dataindsamlinger været mere opdaterede end Eurostat og er derfor anvendt.
LFS-data er suppleret med andre nationale kilder, når det har været relevant, eller det nødvendige datagrundlag ikke har været tilgængeligt.
LFS-data bygger på survey, og de AKU-ledige er således personer, der til arbejdskraftundersøgelsen oplyser, at de ikke var beskæftigede i en given referenceuge, og at de aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger. Selvom LFS-data i de fleste tilfælde er de mest sammenlignelige data, så har COVID-19-situationen også påvirket de svar, vi kan analysere. Fx er ledighedstal i foråret 2020 påvirket af, at færre søgte jobs, og at rådigheds- og jobsøgningsforpligtelsen i beskæftigelsesindsatsen blev su-spenderet.
Endelig skal det bemærkes, at survey-baserede data ikke omfatter hele populationen af arbejdstagere, men bygger på interview med en stikprøve af arbejdstagere. Nogle interview kan være gennemført i begyndelsen af marts 2020 og andre i slutningen af marts 2020, hvor situationen var ændret markant.
EUROSTAT oplyser, at dataindsamlingen er skiftet fra papirbaserede spørgeskemaer til telefoninter-view for at få tallene klar hurtigt under pandemien. Det kan have dæmpet effekten af pandemien med denne forsinkelse i indsamlingen10. OECD Employment Outlook 202011 foreslår, at man skal have disse forhold in mente ved fortolkningen af resultaterne. Endelig skal det holdes for øje, at surveys altid har en vis usikkerhed, og det har været tydeligt i projektforløbet, at data løbende er blevet opdateret og justeret. Dataindsamlingen er så vidt muligt afsluttet medio november, men enkelte dataserier, fx om ledighed, er hentet i januar 2021.
Ikke desto mindre kan vi i langt de fleste grafer se et fælles mønster, der højst sandsynligt forklares af COVID-19-relaterede restriktioner og regulering af arbejdsmarkedet, når vi fx sammenligner skiftet mellem 1. og 2. kvartal i 2019 med samme skift i 2020. Vi har anvendt sammenligning med tilsvarende perioder i 2019 som metode til at kortlægge ekstraordinært store ledighedsstigninger eller -fald, hvor COVID-19 kan være en del af forklaringen. Ved læsning af tallene er det endelig vigtigt at have in mente,
9 European Labour Force Survey, en stor surveyundersøgelse, som gennemføres i alle EU’s medlemslande. Datasættene fra LFS kan tilgås hos Eurostat, men findes også hos de nationale statistiske myndigheder, hvor de kan have andre navne. I Danmark omtales LFS fx som AKU: Arbejdskraftsundersøgelsen.
10 https://ec.europa.eu/eurostat/help/faq/covid-19
11 OECD Employment Outlook 2020: ”Surveydata are not necessarily best suited to account for sudden shocks, such as a pandemic, in terms of their granularity and timing. The specific timing when data are collected may not allow capturing the full shock. The COVID-19 crisis also brought very practical challenges to the production of labour market statistics around the world.” http://www.oecd.org/employment-outlook/2020/
at en direkte eller indirekte12 årsagssammenhæng mellem COVID-19-restriktioner, reguleringer og ud-viklingen på arbejdsmarkedet ikke kan dokumenteres ved blot at studere kurver over ledighed og be-skæftigelse13. Der er tale om fortolkning af årsagerne til udviklingen.
Det afgørende er, at data trods nogen usikkerhed om interviewtidspunkt, opdateringstidspunkt og sample størrelser rigeligt illustrerer og sandsynliggør de påvirkninger COVID-19 har påført erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Der er så vidt muligt anvendt sæsonkorrigerede tal.
Analyserne i det følgende bygger på et datasæt, som er præsenteret i grafer og tabeller i nummereret rækkefølge i bilag A.