COVID-19 slår tydeligt igennem på den samlede økonomi i alle de nordiske lande. Figuren nedenfor viser udviklingen i BNP pr. kvartal.
COVID-19 slår tydeligt igennem på den samlede økonomi i alle de nordiske lande. I alle de nordiske lande (graf 3) sker der et dyk i den samlede økonomiske aktivitet fra 1. til 2. kvartal 2020 sammenlignet
12 En direkte årsagssammenhæng er fx effekten af en regulering, som forbyder restauranter at holde åbent. Det ville føre til afskedigelser, hvis ikke reguleringen indeholdt lønkompensation. En indirekte årsagssammenhæng er fx stigende omsætning og beskæftigelse i byggemarkeder, når regeringen anbefaler befolkningen at holde sig hjemme, og der indføres rejserestriktioner midt i ferieperioder. Det giver både tid og økonomi til vedligehold og ombygninger.
13 Teknologisk Institut har i september – oktober interviewet et repræsentativt udsnit af danske fremstillingsvirksomheder for Industriens Fond. Her er resultatet, at nogle virksomheder har oplevet vækst og ansat medarbejdere som følge af COVID-19, mens andre har tabt omsætning og afskediget. Analyser, der nuancerer og både kan følge ”vindere” og ”tabere”, kræver data på mikroniveau og surveys. Teknologisk Institut interviewede til analyserne 1.380 danske fremstillingsvirksomheder.
med samme periode året før. I Finland var nedgangen i BNP fra 1. til 2. kvartal 2020 på -6,2 %, efterfulgt af et fald på -2,7 i 3. kvartal. I Danmark var nedgangen i BNP i 2. kvartal 2020 på -8,1 %, efterfulgt af et fald på 4 % i 3. kvartal. I Norge var nedgangen i BNP i 2. kvartal 2020 på 4 %, efterfulgt af et fald på -0,2 % i 3. kvartal. I Sverige var nedgangen i andet kvartal 2020 på -7,2 %. For Island var nedgangen i BNP fra 1. til 2. kvartal 2020 -10,9 %, efterfulgt af et fald på -10,4 i 3 kvartal. I Sverige sker der i 2. kvartal et fald på -7,5 %, efterfulgt af et fald på -2,5 % i 3. kvartal.
Tallene viser, at alle landes økonomier målt ved BNP, rammes af en kraftig kontraktion i 2. kvartal, men at kontraktionen aftager i 3. kvartal.
Ledighedsudvikling og køn
Dette afsnit analyserer ledighedsudviklingen for de hvert enkelt af de fem lande samt de tre selvstyreområder Åland, Færøerne og Grønland. Tallene fra de fem lande er sæsonkorrigerede ledighedstal fra LFS hentet via Eurostat i januar 2021 og er opdateret sammenlignet med LFS-tal fundet på nationale hjemmesider i november 2020.
Sammenfattende udviser ledighedsudviklingen et relativt ensartet mønster på tværs af de nordiske lande: Da pandemien starter i marts indledes COVID-19-krisens akutte fase, som præges af brat stigende ledighed. I alle lande stiger antallet af ledige markant i perioden marts-juni, hvor smittetallet daler, og der gennemføres en gradvis, kontrolleret genåbning. Herefter begynder antallet af ledige langsomt at aftage igen. Antallet af ledige falder dog til et niveau, som ligger betydeligt over niveuaet før pandemien.
Norge har fra marts til juni 2020 oplevet en stigning på 27.000 flere ledige mænd (en stigning på 48 %) og 19.000 flere ledige kvinder (en stigning på 42 %). Efter den bratte stigning fra marts til juni er udviklingen fladet ud på et niveau, som ligger ca. 20 procentpoint over ledigheden på samme tidspunkt i 2019.
Danmark har oplevet en stigning i antallet af ledige kvinder og mænd, der er nogenlunde ens. Antallet af ledige kvinder er vokset 75.000 i marts til 91.000 i juni – en stigning på 26.000 flere ledige kvinder.
Antallet af ledige mænd er steget fra 72.000 i marts til 90.000 i juni – en stigning på 28.000 flere ledige mænd. En stigning på henholdsvis 21 % for kvinderne og 25 % for mændene. I november 2020 ligger antallet af ledige stadig ca. 22 % over niveauet i samme periode 2019.
Stigningen i ledighed toppede for kvinderne i juli, mens den toppede for mændene på ca. 95.000 i august. I den efterfølgende periode september-november viser tallene en aftagende trend i antallet af ledige.
Sverige har fra marts til juni 2020 oplevet en stigning på 81.000 mænd (en stigning på 42 %) og 55.000 kvinder (en stigning på 31 %). Ledigheden toppede i juni og er efterfølgende generelt faldende for mændene, mens trenden er mere svingende for kvinderne.
Finland har oplevet en stigning i ledigheden, som fordeler sig på kortere tid sammenlignet med de øvrige lande og var koncentreret i perioden marts-maj 2020. Fra marts til maj forekom der således en stigning på 19.000 mænd (stigning på 19 %) og 20.000 kvinder (stigning på 23 %). Allerede i juni var ledigheden dog faldet lidt med 8.000 mænd og 4.000 kvinder.
Island oplevede en udvikling i ledigheden, der minder mest om den i Finland. Med store stigninger i ledigheden for begge køn fra marts til maj og en efterfølgende udfladning i ledigheden i juni. Især
mænd har dog i juli igen oplevet en tilsvarende stor ledighedsstigning, der adskiller sig markant fra udviklingen for kvinder14.
Åland: Her sker der en markant og nærmest identisk stigning i ledigheden for mænd og kvinder. Begge grupper har således oplevet en stigning i ledighedsprocenten på 9,7 % fra februar til maj, hvor den toppede for begge grupper. Siden da er ledighedsprocenten faldet. Arbejdsløshedsprocenten angiver den totale arbejdsstyrke, der er arbejdsløse, men aktivt leder efter arbejde.
14 Tallene er hentet hos Eurostat, som for sammenlignelighedens skyld opgør svarene i hele tusinder. For de islandske data er det muligvis for groft et måleniveau, og data hentet direkte på Island viser da også et mere nuanceret, om end meget omskifteligt, billede (slide 52 i bilag).
Færøerne. På Færøerne er udviklingen i arbejdsløshedsprocenten på månedsbasis kun gjort op på køn. Færøerne har generelt oplevet en mere moderat udvikling i arbejdsløshedsprocenten, men effek-ten af COVID-19 er dog stadig tydelig. Den totale arbejdsløshedsprocent steg således fra 0,9 % i februar til 1,5 % i maj, hvor udviklingen toppede. Udviklingen har været nogenlunde ens på tværs af køn – kvinderne oplevede en stigning i arbejdsløshedsprocenten på ca. 0,6 procentpoint i perioden og mæn-dene en stigning på 0,5 procentpoint. Arbejdsløsheden er dog faldet hurtigere igen, end den er for mænd.
Grønland
For Grønland er der datagrundlag for at udtale os om udviklingen i antallet af registrerede jobsøgende på månedsbasis, dog ikke opdelt på køn. Data synes ikke at vise nogle markante effekter af COVID-19 på arbejdsløsheden. Der kan identificeres en lille stigning i ledigheden fra februar til april (en stigning på omtrent 250 ledige personer), men efterfølgende er ledigheden faldet.